Myter

Karen Bek-Pedersen

Description

Det er en skrøne, at myter bare er vandrehistorier. Selv om myter er mere fulde af fup end fakta, er de faktisk også sande. Thors buldrende torden og Moses’ brølende hav fortæller nemlig fabelagtige forhistorier om alt det væsentlige i menneskers liv: Hvem vi værdsætter, hvad vi frygter, og hvor vi vil hen. Ifølge Karen Bek-Pedersen, folkelig folklorist ved Aarhus Universitet, genopstår gamle myter som flyvske Føniksfugle, når hver ny generation giver dem ny mening. Og historien er ikke færdig med at antage mytiske dimensioner. For dagens helt bliver måske til morgendagens halvgud.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 07 novembre 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772199689
• Langue: Danish

Extrait

KAREN BEK-PEDERSEN
T N
KE
PAU
SE
R
MYTER
T nkepause 103
Karen Bek-Pedersen og Aarhus Universitetsforlag 2022
Tilrettel gning og omslag: Camilla J rgensen, Trefold
Forfatterfoto: Anders Bach
Forlagsredaktion: Jakob J rgensen Vestergaard
Bogen er sat med FS Ostro og Gotham
E-bogsproduktion: Narayana Press
Isbn 978 87 7219 968 9 (epub)
T nkepauser
- viden til hverdagen
Se t nkepauser.dk
UD AF ILDEN
FUGLEN I ASKEN
De gamle gr kere - eller var det de gamle egyptere? - fortalte for et par tusinde r siden en historie om en fantastisk fugl. Den adskilte sig fra andre fugle ved sin str lende fjerdragt, og fordi den levede utroligt l nge. If lge den gr ske historiker Herodot, som skrev sine v rker i 500-tallet f.Kr., var den r dgyldne fugl hellig for egypterne og i vrigt s sj lden, at kun f havde set den.
P romerske m nter fra nogle rhundreder senere optr der fuglen med en str lekrans om hovedet, fordi den var knyttet til solen og endte sit liv ved at ofre sig selv i et b l p solens alter i den oldegyptiske by Heliopolis, der i dag er en forstad til Cairo. Men d d var den ikke - i hvert fald ikke i almindelig forstand, for efter tre d gn rejste den sig igen af sin aske. Det er et storsl et billede. F rst g r den smukke fugl til i flammerne, s rejser den sig af asken, sl r sine nye, sk nne vinger ud og letter.
De forskellige oldgr ske tekster, som fort ller om den specielle Fugl F niks, har hver sin version af, hvordan fuglen ser ud, hvor tit den kommer flyvende, og hvordan den opf rer sig. De er dog enige om, at den genopst r - ofte ved at rejse sig af asken fra sit tidligere liv. Den er et symbol p fornyelse og en cyklisk opfattelse af tidens gang. Om egypterne troede p F niks eksistens i bogstavelig eller blot i metaforisk forstand, st r hen i det uvisse.
Hvor og hvorn r historien er opst et, er ogs uklart, men den er et godt billede p akkurat det, en myte kan. Ligesom den evigt genf dte fugl kan en myte genopst i en ny og frisk version igen og igen, endnu en gang livsdygtig og relevant. Og historien om den purpurr de fabelfugl er netop en myte. Men hvad er i grunden en myte?
Hvis jeg fortalte om alligatorer i New Yorks kloakker og p stod, at jeg kender en, der kender en, som har set dem, s ville du m ske sige, at det da vist er en myte. Hvis jeg fortalte om nogle venners venner, som p en sejltur til Sams reddede en hund op af vandet, hvor efter kr et gnaskede det meste af kahytten i stykker og i vrigt viste sig at v re en peruviansk tr rotte, der var faldet over bord fra et fragtskib, ville du nok genkende det som en vandrehistorie. Og hvis jeg fors gte at overbevise dig om, at den amerikanske pelsj ger Davy Crockett rent faktisk kunne fyre en riffelkugle mod den skarpe g af en kse p 40 meters afstand og dele riffel kuglen i to, ville du nok afskrive det som en skr ne.
I daglig tale bruger vi ordet myte meget bredt om alligatorer, tr rotter, Davy Crockett og Fugl F niks, selv om det er vidt forskellige fort llinger. Et opslag i ordbogen afsl rer imidlertid to definitioner p , hvad en myte er: En myte kan v re en fort lling om guders eller overmenneskelige skikkelsers liv og bedrifter, eller det kan v re en usandf rdig fort lling, som mange mennesker accepterer kritikl st, men fejlagtigt.
OM NOGET V SENTLIGT
En myte kan alts handle om guder eller helte, Jesus eller Odysseus, og den slags myter udg r ofte den narrative del af en religion. En myte kan ogs v re en l gn, som m ske godt kunne v re sand, men ikke er det, som for eksempel den om Davy Crockett. Denne brug af begrebet d kker over de fort llinger, vi folklorister kalder vandrehistorier, skr ner og sagn.
De tre typer fort llinger har en tilsyneladende realistisk handling til f lles. Skr ner dyrker overdrivelsens kunst med det form l at underholde, mens sagn og vandrehistorier understreger normer ved at spille p tilh rernes frygt. Sagn har blot en historisk vinkling, mens vandrehistorier foreg r i samtiden.
Den amerikanske myteforsker Robert Segal, der i dag arbejder ved University of Aberdeen i Skotland, foresl r, at myter handler om figurer eller begivenheder, der er v rd at tale om. Han forst r en myte som en fort lling om noget v sentligt , men hvori det v sentlige best r, lader han st bent. Det kan have religi se, ideologiske, filosofiske, psykologiske eller sociale dimensioner.
Den overf rte betydning af ordet myte - den med det l gnagtige - kalder Segal en overbevisning . Om den s er positiv eller negativ, sand eller falsk, lader han ogs st bent. Jeg bruger ordet r verhistorie om denne type fort lling, fordi det peger p det l gnagtige, men ogs har klang af noget underholdende. Noget, som er v rd at lytte til trods den ringe faktuelle v rdi.
I 1981 opfandt den amerikanske folklorist Jan Harold Brunvand udtrykket urban legend , der p dansk kan overs ttes til vandrehistorie, og han opfatter ordet myte som direkte misvisende, n r vi taler om r verhistorier. Skellet mellem myter og r verhistorier er imidlertid ikke s skarpt, som man kunne nske sig. For nogle forskere er myterne forbeholdt guder, mens mennesker kan f lov til at boltre sig i r verhistorierne. S dan en opdeling forenkler alligevel tingene for meget.
En historie om den nordiske gudinde Freja og en om forfatterikonet Karen Blixen er umiddelbart to vidt forskellige slags fort llinger. Selv om begge kvinder er v rd at tale om, er Freja en magtfuld gudinde, der kan p virke verdensaltet, mens Karen Blixen er en historisk person med trods alt mere begr nsede evner.
Men hvis vi betragter historien om Karen Blixen som en fort lling om noget v sentligt - s som en st rk kvinde, der klarer sig i en mandsdomineret tid - kan den i princippet klassificeres som en myte. Det er f rst, n r der er tale om en forfalskning, der giver sig ud for at v re sandhed , at vi befinder os i en rigtig r verhistorie.
TORDNEDE HEN OVER HIMLEN
En r verhistorie kan som regel tidsf stes, mens en myte i klassisk forstand fortaber sig i forhistorien. Den er gammel, uden at vi kan sige hvor gammel. Den er alment kendt, men uden forfatter. Og den handler aldrig om tilf ldigheder eller ligegyldigheder.
Den rum nske religionshistoriker Mircea Eliade var en de f rende myteforskere i det 20. rhundrede. Han kaldte mennesket for homo symbolicus , fordi vi som art er s symbolorienterede. Myter i klassisk forstand er netop et udslag af vores hang til symbolik, og det ligger dybt i os at fort lle dem.
Vi s ger mening alle vegne, fordi vi har brug for, at vores omgivelser, relationer og g rem l fremst r meningsfulde. Det g lder ogs vores oprindelse, plads i verden og identitet. Men myter er hverken historiske eller videnskabelige. Derfor skal man passe p med at fortolke dem alt for bogstaveligt, for s kommer de til at fremst som primitive udtryk for en naiv tankegang.
I den nordiske mytologi finder vi for eksempel en bestemt id om torden. Det buldrer og brager, n r aseguden Thor dr ner hen over himlen i sin vogn trukket af to gedebukke. Forestillingen ligger bag det svenske ord ska , der betyder torden og kommer af det norr ne sekja , der betyder gudek rsel.
Forestillingen ligner en mytisk forklaring p et naturf nomen, alts et fors g p poetisk og religi st at forst noget, der ellers m ske virkede uforklarligt dengang. Der er dog mere i det mytiske billede end at forklare det d rlige vejr, for Thor er naturligvis p vej et sted hen.
Selv om Thors vogn er rsagen til, at det tordner, er noget andet grunden til, at han er ude at rejse. Og det er d r, myten kan begynde. Hvem er mon den j tte, han er ude efter denne gang? Hvad er der sket, som har gjort Thor gal i skralden?
Alligevel vil billedet af Thor i sin vogn i dag fremst som utilstr kkeligt for de fleste af os. Videnskabsm nd som danske H.C. rsted og serbiske Nikola Tesla l rte os nemlig mange hundrede r senere, at torden er lyden fra et lyn, der opst r under bestemte fysiske forhold i bestemte typer af skyer.
Fra et naturvidenskabeligt synspunkt kommer myten dermed til at ligne en l gn, som i dag kun kan accepteres, hvis man ikke kender de faktiske forhold. Den er en meget gammel forklaring, som ikke l ngere er gyldig. Myten er blevet en r verhistorie. Men som historien om Beowulf viser, kan en fort lling kan ogs bev ge sig i den modsatte retning.
BEOWULF I LEJRE
Oldtidshelten Beowulf kender vi fra det oldengelske digt af samme navn. Digtet findes i et engelsk h ndskrift fra omkring r 1000, men handlingen udspiller sig faktisk i Danmark i 500-tallet. Vi er i Lejre i jernalderen, hvor kong Roars store hal hjems ges af den grusomme Grendel.
Kongen og hans m nd plejer at feste i hallen med rigelige m ngder l og mj d i muntert lag, men n r m ndene falder i s vn rundtom p b nke og borde, og lyset fra ildstedet svinder ind til gl der, kommer Grendel luskende som en stor, sort skygge, griber en mand og river ham i stumper og stykker. B de Roar og hans m nd er forf rdede, og selv om de pr ver at stoppe Grendel, form r de ikke at overmande ham.
Hver nat h rger Grendel, til Roar til sidst aflyser alle fester, og hallen st r tom og kold. Men s kommer svenskeren Beowulf til byen som en anden Clint Eastwood-cowboy, ukendt og upr vet, og tilbyder sin assistance. I h b om at den fremmede kan hj lpe, fester de igen i kongens hal, og Grendel kommer om natten, lokket til af lyden. Han har ikke regnet med Beowulf, der overfalder ham, rykker armen af ham og forf lger ham tilbage til hans gemmested i et dybt vandhul.
Beowulf ender med at dykke ned i vandet, hvor han finder en stor, oplyst sal beboet af den nu afd de Grendel og hans mor, og her k mper han mod Grendels mor og sl r ogs hende ihjel. S selv om han ikke ser ud af meget, er det den fremmede helt, der g r det af med monstret. Derfor er sagnet om ham naturligvis v rd at fort lle. Og fortalt er det blevet igennem generationer og rhundreder.
Bev gelsen fra r verhistorie til myte sker, n r historiske mennesker og h ndelser med tiden vokser til n rmest overmenneskelige dimensioner. Det kan ske til alle tider, m