Stemmen

Peter Musaeus

Description

Stemmen er en sladrehank. Den afslorer vores folelser og vores humor - om vi er glade, nervose eller kede af det. Men dens tone, styrke og klang fortAeller ogsa om det liv, vi har levet. Og om vi har roget og drukket lidt for meget. Alligevel er Peter Musaeus, lydhor stemmesamler ved Aarhus Universitet, stemt for, at den naturlige stemme er en illusion. Vi tilpasser altid vores stemme til situationen, hvad enten vi stemmer i med tordenrost, englestemme eller skAerebrAender. For med stemmen giver vi lyd til, hvem vi selv gerne vil vAere.

Sujets

• PHILOSOPHY
• Philosophie et théologie
• General officer
• General

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 01 octobre 2018
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771846539
• Langue: Danish

Extrait

PETER MUSAEUS
T N
KE
PAU
SE
R
STEM I!
FRA K RLIGHED TIL R DSEL
Stemmen s tter luften og mennesker i svingninger. Talens s dme, sangens himmelflugt og k rlighedens sm gtende hvisken er som fyrig vin, der bringer fornuften i g ring. S de ord smelter p tungen som chokolade, og uforsonlige tonefald forgifter ret som skarntyde. R b svider som tusinde piske, og hadske udtryk gennemborer hjertet som skarptslebne sv rd.
Men n r vi f rst har bestemt os for at h ve stemmen, starter vi uanset hvad med at tage en skarp ind nding ved at udvide mellemgulvet og sp nde i ribbens- og brystmusklerne. Vi tr kker automatisk s meget luft ind, som vi har brug for, for s at slappe af i mellemgulvet og ribbensmusklerne og lade lungerne presse luften ud. Dern st nder vi langsomt ud og trykker luften fra lungerne op gennem luftr ret, struben, munden og n sen.
Strubehovedet er en r rformet brusk, hvis st rste del udg r det adams ble, som typisk tr der tydeligere frem p halsen hos m nd end kvinder. Inde i strubehovedet finder vi de altafg rende stemmel ber, som egentlig er parvist ordnede horisontale folder, men som vi nogle gange i dagligdagssprog ogs omtaler som de to stemmeb nd.
N r stemmel berne er tilstr kkeligt afslappede og fugtige, og vi s tter luften i svingninger hen over dem, s danner vi en tone. Via ganen, n sen, munden, tungen og l berne modulerer vi tonens lydb lger til det s rlige pr g, som vi genkender som enten vores egen eller andre menneskers stemme.
Men stemmen er et biologisk biprodukt af s vel vores ind- og ud nding som vores ford jelse: Lungerne er til at tr kke vejret med, og sv lget er til at sluge maden med. Og foruds tningen for, at vejrtr kning og ford jelse kan skilles ad og producere en stemme, er, at strubehovedet forhindrer andet end luft i at n ned i lungerne ved at lukke indgangen til spiser ret.
M ske er det derfor, at det ikke bare er uh fligt at tale med mad i munden, men livsfarligt. For vi risikerer at f maden galt i halsen, hvis ikke strubel get, alts indgangen til luft- og spiser ret, lukker.
Vi l ser og t nker selvf lgelig ogs med en indre stemme, men denne bog handler om den stemme, som vi selv og andre mennesker h rer, n r vi taler, hvisker, r ber eller synger. Stemmen kan med alle disse fremtoninger f re os gennem hele f lelsesregistret, fra k rlighed til r dsel .
Den sidste egenskab dyrkede romerske soldater if lge oldtidens historiker Tacitus med det s kaldte barditus -r b med inspiration fra germanske stammers krigshyl. Tropperne var helt tavse lige op til slaget for ikke at skr mme deres egne m nd og heste. Men i det jeblik de tr dte frem for fjenden, begyndte de p en mellemting mellem at messe og mumle for s pludselig at h ve stemmen dybt fra halsen, og ved at bruge skjoldene som forst rker endte de i et trompeterende og ubehageligt br l med en ildevarslende efterklang.
Hvor h jt soldaternes r b har lydt, er umuligt at sige p godt og vel 2.000 rs afstand, men med hensyn til stemmens styrke er der en form for ligestilling mellem k nnene. M nd og kvinder kan normalvis r be omtrent lige h jt m lt i decibel. Et r b kr ver mere luft end en hvisken, og et r b p omtrent 80 decibel giver en h j lydb lge, en hvisken en lav. Forskellen opst r, fordi stemmel berne ber rer hinanden med st rre kraft, n r vi r ber. Rekorden for verdens h jeste r b har siden 1994 tilh rt en irsk skolel rerinde, som kunne konkurrere med lyden af et jetfly: 121 decibel. Stakkels elever.
Hvisket derimod k rtegner ret som et kys, og det skaber vi ved at holde vores stemmel ber t t sammen nede i struben, s de ikke vibrerer, og s frembringe en bl sende lyd. P den m de har vi sikret, at byttedyr eller fjender ikke kan h re os, og at vi kan fort lle vores elskede sm hemmeligheder i ret.
DEN SVENSKE B LLES DANSKE STEMME
Vi kan h re i telefonen, om vi taler med et barn, en mand eller en kvinde. Det h rer vi p tonelejet, alts stemmens r kkevidde eller sp ndvidde, der er det afgr nsede omr de af toner, som en stemme kan frembringe, fra den h jeste til den dybeste tone.
Sl r vi rerne ud p en ferie i Thailand, kan vi m ske blive forvirrede over, at thaierne for eksempel kan udtale ordet naa med fem forskellige toneh jder. Alt efter om de v lger et faldende eller stigende tonefald, betyder naa enten rismark, tante, ansigt, tyk eller et slags ble. Vi, der taler et indoeurop isk sprog som dansk, engelsk eller spansk, undrer os ofte over, at tonen kan definere ordenes mening. Men sammenlignet med alverdens sprog er de indoeurop iske sprog faktisk undtagelser. Mange indianske, afrikanske og asiatiske sprog bruger aktivt toneh jde til at udtrykke mening.
Vi danskere synes m ske ogs , at svenskere og nordm nd har mere melodi i deres sprog, men med intonation, alts en skiftende toneh jde, kan vi alle betone, at noget er vigtigt: For at noget er vigtigt , er ikke det samme, som at noget er vigtigt . Ikke sandt eller ikke sandt? - hvor toneh jden i det sidste tilf lde skal stige for at g re det klart, at jeg stiller et sp rgsm l.
Stemmen udtrykker vores hum r og sindsstemning. Vi h ver stemmen, n r vi er glade, og s nker den, n r vi er kede af det. Eller ogs er det omvendt, hvis vi f lger den amerikanske psykolog William James pointe, at vi er glade, n r vi h ver stemmen, og kede af det, n r vi s nker den. Uanset rsagssammenh ngene s antyder en gr det stemme med en m rk klangfarve og langsommere tale med flere pauser, at vi er triste til mode. Via ord og tonefald afsl rer stemmen os: En dirrende stemme viser, at vi dirrer af vrede, en rystende stemme, at vi ryster af nerv sitet.
Tonen af h nger af, hvor meget stemmel berne vibrerer, og det g r de ganske meget i l bet af en normal dag; op til flere kilometer bliver det til. Vibrationerne skyldes, at luften fra lungerne presser dem fra hinanden, ligesom vanddampen i en kedel aktiverer fl jten, n r vandet koger.
Men vibrationerne h nger ogs sammen med, at stemmel berne suges mod hinanden, n r luften s ttes i bev gelse i luftr ret, og der samtidig er et lille mellemrum imellem stemmel berne. Det samme f nomen oplever vi, n r vi sidder ved vinduet i et tog og pludselig h rer nogle klask og m rker et ryk og et sug, n r et modk rende tog passerer lige uden for vinduet. Det sker, fordi luften er i bev gelse gennem et smalt rum, hvilket danner et fald i lufttrykket midt p hvert tog og en stigning foran. Liges dan skabes der et fald i tryk i mellemrummet mellem stemmel berne, som f r dem til at blive suget mod hinanden, hvilket ndrer p luftgennemstr mningen og dermed tonen.
Vokaler s som a og danner vi med stemmel berne i sv lget og ved at bev ge musklerne omkring munden, men samtidig ved at holde tungen v k fra ganen eller t nderne. Konsonanter derimod s som b og l er tonel se lyde, som vi frembringer b de med stemmel berne og l be og tunge. For eksempel kan vi danskere nemt udtale b og v forskelligt, mens spaniere staver Cubas hovedstad med b i La Habana, men udtaler navnet med v som La Havana, fordi de ikke bev ger l berne p samme m de som en dansker.
Det bringer mig videre til stemmens klang, som skabes ved, at luften fra stemmel berne bliver formet af munden, n sen og bihulerne. Klangen bruger forskere og eksperter i stemmen til at betegne, om en stemme er afrundet eller skarp, lys eller m rk - med andre ord, hvilken farve eller fylde vi h rer i stemmen som en slags resonans eller efterklang.
Skuespilleren Thomas Windings stemme, som jeg selv forbinder med hans opl sning af svenske Astrid Lindgrens bog om Emil fra L nneberg, har for eksempel en afrundet og m rk klangfarve. Det er takket v re stemmens klangfarve, herunder dens resonans og artikulation, at vi kan genkende den som Windings. Selv om en anden skuespiller med n jagtigt samme tone skulle l se samme passage op om den lille svenske b lle, ville vi alligevel h re, at det ikke var Windings ejendommelige klang.
Da Winding d de 71 r gammel i 2008, skrev dagbladet Politiken i en nekrolog, at hans sonore stemme var elsket af b rn for sin uendelige venlighed, af kvinder for sin hjertesk rende effekt og af m nd for sin t rre, jazzede ro, som kom den fra en tenorsaxofon.
Windings stemme har selvf lgelig visse unoder ligesom alle andre; den er for eksempel nasal, og han artikulerer ikke ordene s godt. M den, vi udtaler ordene p , og hvor meget vi slapper af i mellemgulvet og i stemmel berne, er netop ogs med til at skabe vores stemmes toner og overtoner. Derfor l d Windings stemme ogs lidt sn vlet, men hvad den m have manglet af toner, havde den i lune og farve.
FRA MUND TIL MAVE
Det danske ord stemme kommer ad omveje fra det f llesgermanske stamnijo , der betyder mund eller bning. Muligvis er der en sammenh ng til ordet stoma , som p oldgr sk betyder mund eller en bning i kroppen , s dan som vi kender det p dansk i ordet stomi , alts et hul i maven til en pose til aff ring. Stamnijo , som er blevet til stemme p dansk, er ogs besl gtet med udtryk som at bestemme og at v re stemt for et eller andet, som begge to d kker over f lelser og sindelag, som n r stemmen bliver til en stemning . S det hele stemmer hos os mennesker.
Men hvad med dyrene? Har de en stemme? Det er et sp rgsm l om definition. Alle dyr kommunikerer, og nogle f dyr kan endda l re at sige nye lyde. De pattedyr, der kan l re at forme nye lyde, er aber, hvaler, delfiner, flagermus, elefanter, s ler og s l ver. Det g r de i vrigt med organer i struben meget lig vores egne. Desforuden kan sangfugle, papeg jer og kolibrier g re det samme, bare med n bbet og ikke struben, og de kan modsat pattedyrene faktisk l re at sige ord.
Men hvis vi siger, at delfiner synger, er det en metafor - ligesom hvis vi siger, at en fr k person er n bbet. Delfiner kan rigtigt nok trutte og lave kliklyde med munden og endda ogs sige vokaler. Men deres tunge sidder ikke s l st som vores, og de mangler ogs l ber til at artikulere lydene og kombinere vokaler og konsonanter med. Typisk siger sprogforskere, at kun dyr med et veludviklet sprog kan have en stemme. If lge denne defini