Drømme

Melanie Gillespie Rosen, Erling Grønlund

Description

Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner. Heldigvis kan teknologien hjælpe med at løfte sløret for, hvad der foregår, mens vi ligger og trækker torsk i land. Nogle drømme er dybt bizarre. Andre fører til Nobelpriser. Og så er der dem, som bare er pinlige. De sidste vil vi nødig sende i en hjernescanner. Ifølge Melanie Gillespie Rosen, lysvågen filosof ved Aarhus Universitet, handler de fleste drømme om noget så søvndyssende som arbejde.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 02 juin 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772192598
• Langue: Danish

Extrait

MELANIE GILLESPIE ROSEN
T N
KE
PAU
SE
R
FORUROLIGENDE NATLIGE AKTIVITETER
EN FORUROLIGENDE OPLEVELSE
Du sidder ved dit skrivebord og passer dig selv, og pludselig dukker din mor op ud af det bl . Hun er if rt den orange klovnedragt, hun kun har p ved s rlige lejligheder. Hun er tydeligvis vred - der st r damp ud af hendes rer. Pludselig laver hun sig om til en l ve, og du ved, at du er f rdig, n r forvandlingen er fuldendt. Hvis du virkelig pr ver, kan du m ske n at flyve v k. P en god dag er du jo ret god til at flyve. Men ikke i dag. Lige nu er du s befippet, at du ikke engang kan sv ve bare lidt. L ven angriber. Du sl r h nderne op foran dit ansigt
og opdager, at du sidder i din seng. Du har faktisk h nderne foran ansigtet. Du sveder, hjertet hamrer, du nder tungt og det tager dig et par sekunder at fatte, hvor du er. Pyha! Det var bare en dr m. En underlig dr m. En utrolig livagtig oplevelse Den f ltes helt virkelig, men meget m rkelig. Og alligevel, p f sekunder siver oplevelsen ud af dit sind, og du kan ikke huske noget af den. Du dr mte, men hvad handlede det om? Det ved du ikke l ngere.
Hvad var det, der skete? Det ene jeblik tror du, du er v gen og p arbejde. Det f les s virkeligt. Pludselig bliver det enormt m rkeligt, men selv da bem rker du ikke noget us dvanligt. Der sker bizarre, ut nkelige ting, og alligevel virker alt normalt. Du har endda erindringer om h ndelser, du synes, du husker, og som forklarer alt det m rkelige: din mors klovnedragt, dit fors g p at flyve v k. Det fandt bare aldrig sted.
M ske er det endnu mere utroligt, at du f lte, at du gik oprejst omkring, selv om du i virkeligheden l paralyseret i din seng. Dine jne var lukkede, og alligevel kunne du se. At noget s dant sker, virker s utroligt, som en fuldendt hallucination. Alligevel glemmer du som regel det hele, n r du v gner. Andre gange lykkes det dig at huske dr mmen og lave en dr mmerapport - du fort ller din partner om den, skriver den ned i en dagbog eller keder dine venner med den.
Mange synes, at dr mme er meningsl st v s. Andre mener, at dr mme fort ller noget vigtigt om en selv. Is r de s re. Andre igen synes, at det er sjovt og sp ndende at dr mme. Lige meget hvad, er det utroligt, at vi overhovedet dr mmer.
MYSTERIET I NATTEN
Dr mme har undret filosoffer i rtusinder. Godt 300 r f r vores tidsregning mente den gr ske filosof Aristoteles, at dr mme opstod, fordi sanserne stadig var aktive, n r man var faldet i s vn. I 1600-tallet fandt den franske filosof Ren Descartes, at dr mmes dybde og realisme gav grund til at n re skepsis over for den omgivende verdens eksistens. Descartes mente, at man sommetider er n dt til at v gne op af en dr m for at opdage, at det var en dr m. Men hvis jeg skal v gne for at vide, om det er en dr m, dr mmer jeg m ske ogs lige nu. S m ske bilder jeg mig blot ind, at den omgivende verden findes, selv om den kun er en dr m, og s kan jeg ikke med sikkerhed vide , at den findes. Men i det mindste m jeg jo findes for at kunne bilde mig det ind. S l nge jeg t nker, ved jeg, at jeg findes. Heraf kommer et af alle tiders mest kendte filosofiske udsagn, Cogito ergo sum - Jeg t nker, derfor er jeg .
Det var ikke f r starten af 1950 erne, at det f rste store videnskabelige gennembrud fandt sted. P det tidspunkt opdagede de amerikanske neurologer Eugene Aserinsky og Nathaniel Kleitman REM-s vn, en s vntilstand kendetegnet ved hurtige jenbev gelser. De troede, at de havde opdaget en s vntilstand, hvor alle dr mme opst r. Den amerikanske filosof Norman Malcolm var dog ikke overbevist, men fandt dr mme s forvirrende, at han senere im degik disse nye opdagelser med det mest skeptiske argument siden Descartes tid. Han p stod, at vi faktisk slet ikke dr mmer. Vi finder blot p historierne, n r vi v gner.
Flere tusind r efter Aristoteles ved vi stadig ikke, hvem der har ret. Nutidige forskere mener dog ikke, at Aristoteles var helt galt p den, selv om det kan diskuteres, pr cis hvilken rolle kroppen spiller for vores dr mme. Malcolm tog til geng ld fejl, for vi dr mmer ganske afgjort. Hvad s med Descartes? Tjah vi kan ikke med sikkerhed vide, om den omgivende verden findes. I filmen The Matrix fra 1999 leger instrukt rerne med tanken om, at verden kun er en computergenereret hallucination, som fodres ind i vores hjerner af en h r af robotter. Tanken virker h jst ut nkelig, men kan vi med sikkerhed afvise den?
Den amerikanske filosof Eric Schwitzgebel mener, at det i f situationer er muligt, om end h jst usandsynligt, at den omgivende verden ikke findes. M ske er den omgivende verden noget, vi dr mmer, men det er ikke sandsynligt, for hvis vi t nker over, om vi dr mmer eller ej, kan vi som regel afg re det. Da dr mme oftest er forskellige fra vores normale v gne liv, kan vi se, om vi dr mmer, ved at bem rke forskellene. S for at afg re, om jeg dr mmer lige nu, kunne jeg se mig om efter noget us dvanligt. Jeg kunne ogs pr ve at flyve. Hvis det lykkedes, ville det helt sikkert v re en dr m. Det ville endda v re en s kaldt lucid dr m , som er, n r man midt i en dr m bliver klar over, at man dr mmer. Men lige nu ser alting ret normalt ud, og da jeg ikke kan flyve, er jeg temmelig sikker p , at jeg er v gen.
Et scenarie som i The Matrix er langt mindre sandsynligt, end at vi dr mmer. Vi har ingen grund til at tro, at verden ikke eksisterer, men det betyder ikke, at det er ut nkeligt. M ske er der en gal videnskabsmand - eller som Descartes mente, en ond d mon - der narrer os med magi eller en ukendt teknologi. Der er en lillebitte sandsynlighed for, at den omgivende verden ikke findes, og derfor m vi n jes med at v re 99,9 % sikre, eller 0,1 % skeptiske, hvad ang r verden omkring os. Filosoffer og forskere har k mpet med mange vanskelige sp rgsm l om dr mme, og de kan endnu ikke besvare dem. Hvorfor dr mmer vi? Tjener de et evolution rt form l? Siger mine dr mme noget om mig som menneske? Og mere grundl ggende: Hvad er en dr m? Hvad kendetegner dr mme?
HVAD ER DR MME?
VED DU, HVAD DU TROR, DU VED?
Vi ved alle, hvad det vil sige at dr mme. Eller rettere: Det tror vi da. I grove tr k kan man beskrive dr mme som det, vi oplever, fra vi er faldet i s vn, og til vi v gner igen. Mere konkret kan man starte med at beskrive dr mmes kendetegn. N r vi dr mmer, f les det virkeligt, og vi tror som regel, at vi er v gne , s m ske kan dr mme bedst beskrives som realistiske hallucinationer. De er for det meste visuelle. Har du nogensinde pr vet at knibe dig selv i armen, mens du dr mte? Du m rkede sikkert ikke noget, s m ske t nker du, at dr mme kun er visuelle. Men andre oplever dr mme anderledes. Nogle f ler endda smerte, mens de dr mmer, s dr mme kan ikke kun v re visuelle. De kan i hvert fald indeholde lyd. Nogle h rer musik, tale, vindens susen og alt muligt andet i deres dr mme. Selv har jeg i mine dr mme smagt kager og chokolade og fornemmet dufte.
FARVEFILM ELLER FARVEL ST
Nogle fort ller, at de dr mmer i sort/hvid, andre dr mmer i technicolor, og atter andre noget derimellem. Ofte er vi m ske ikke sikre, fordi vi ikke har bem rket farverne. Nogle teoretikere h vder, at dr mme er bizarre og s re, mens andre indvender, at de fleste dr mme faktisk er ret kedelige. Vi husker normalt de s re dr mme og glemmer de kedelige. Men i et kontrolleret fors g vil en sovende person, der v kkes i l bet af natten, sandsynligvis fort lle om nogle utrolig kedelige dr mme. I stedet for l ver og livsfare dr mmer vi nemlig for det meste bare kedelige dr mme om arbejde. Det er spild af god dr mmetid.
Forskerne har ogs opdaget, at vi dr mmer meget mere, end vi tror. Det lyder nok paradoksalt, men selv husker jeg n sten aldrig en dr m, n r jeg v gner. Jeg bruger hele dagen p at forske i dr mme, men om natten har jeg sj ldent nogen selv. Surt Mange har det ligesom mig, men det er ikke, fordi vi ikke dr mmer ret meget. Vi kan bare ikke huske vores dr mme. Hvis man i et fors g v kker fors gspersonen og f r ham til at fort lle om sin dr m med det samme, husker han den meget bedre. Og bliver man v kket under REM-s vn, kan man i 80-90 % af tilf ldene huske sin dr m. Da de fleste voksne er i REM-s vnen fem eller seks gange hver nat, kan man alts have mindst lige s mange dr mme. Hvor lang tid vi s faktisk dr mmer i l bet af en nat, er sv rt at sige. Et godt g t er en fjerdedel af natten.
Dr mme kan ogs opst i andre s vntilstande. Det sker bare ikke s ofte. S vn inddeles normalt i fire stadier, hvoraf de tre er ikke-REM-s vn , eller N-REM-s vn, der logisk nok ikke indeb rer de hurtige jenbev gelser. I stadium 1 og 2, der betegnes let s vn , bev ger jnene sig ogs , men gradvist langsommere, efterh nden som kroppen slapper af og m ske spj tter lidt i ny og n . Den elektriske aktivitet i hjernen falder, og n r vi kommer ned i stadium 3, dyb s vn , er hjerneb lgerne, s kaldte deltab lger, langsomme. Det er meget sv rt at v kke folk af denne tilstand. Hjerneaktiviteten under REM-s vn er derimod n sten som i v gen tilstand og betegnes gammab lger. Det virker logisk, at dr mme opst r, n r hjernen er mest aktiv, men de kan alts opst i alle s vnstadier.
Kun meget f mennesker dr mmer slet ikke, og det skyldes oftest en hjerneskade. Jeg kan konkludere, at jeg dr mmer meget mere, end jeg husker, og at de f dr mme, jeg husker, nok ikke siger s meget om, hvordan alle eller blot de fleste af mine dr mme er. Men dermed er vi ikke kommet t ttere p , hvad dr mme egentlig er. Dr mme er s forskelligartede, at det er lettere at starte med at se p , hvad de ikke er.
OPDIGTEDE HISTORIER
For det f rste er dr mme ikke kun historier, vi finder p , n r vi v gner, som Norman Malcolm troede, selv om det sommetider kan v re s dan. Malcolm bem rkede, at vi ikke kan rapportere dr mme, mens vi oplever dem, og at vores sovende krop ikke bev ger sig som i vores dr mme. Man kan ikke se, hvad vi oplever, mens vi sover. Normalt kan vi kun vide, hvad andre oplever, ud fra deres rapporter og adf rd, men da man f rst kan rapportere sine dr mme efter at have haft d