Retorik

Stefan Iversen

Description

Retorik er en uundværlig kundskab. Ikke bare for politikeren med hang til let manipulation eller konfirmanden, der vil sige pænt tak for gaverne, men for os alle sammen. Retorisk viden om indhold, stil og struktur giver magt over vores tungemål, som ellers tilbyder så mange udtryksmuligheder, at det er til miste mælet over. Formuleringsevnen fejler dog ikke noget hos Stefan Iversen, tekstentusiast ved Aarhus Universitet, som ved, at kunsten at vælge de rette ord på rette tid og sted kan hjælpe os med at træffe de bedste fælles beslutninger og sågar holde liv i demokratiet.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 03 janvier 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195582
• Langue: Danish

Extrait

STEFAN IVERSEN
T N
KE
PAU
SE
R
AT TAGE ORDET
ONKELHUMOR OG OPL STE VERS
Der er ikke meget i tilv relsen, der for alvor giver sig selv, is r ikke for en 14- rig. Hvad har man lov til? Hvad har man pligt til? Og hvorfor har man valgt at l gge en h jtidelighed, der s tter ens identitet i centrum, lige p det tidspunkt, hvor ens identitet mister sit centrum?
Jeg brugte nok nogle andre ord, da jeg i for ret 1987 med nogen skepsis s frem mod min konfirmation, men de rammer f lelsen, s dan cirka. Det var is r ideen om konfirmandens tale, jeg fandt t belig. Du kan bare rejse dig op og sige tak , sagde min mor, men det var jo noget sludder. Aldrig var nogen sluppet af sted med at holde en tale p et ord. Eller skrive en sang , foreslog min far. Tak, men nej tak. M ske fordi en tale var for voksen og en sang for barnlig, endte jeg med en kombination: opl ste vers. Ikke et je var t rt, siger man, men man glemmer at tilf je, at t rer kan komme af andet end empati.
Der er heller ikke meget i en bog, der for alvor giver sig selv, is r ikke hvis man pr ver at formidle viden. Hvad vil man gerne sige? Hvordan siger man det bedst muligt? Jeg har for nylig siddet med netop den slags tanker for at skrive denne T nkepause.
T nk, hvis resten af T nkepausen bestod af s tninger som den her: Talekunstens essentielle dilemma, som allerede gr citetens nybrud blotlagde i den kendte dialektik mellem phr nesis og eunoia , har i form af en enten dikotomisk eller komplement r udl gning af sp ndingsfeltet mellem epistemologisk tyngde og affektbaseret tilpasningsevne bevaret sin aktualitet.
Bare rolig, jeg skal nok holde mig fra at skrive s dan, for det passer ikke ind i en T nkepause. S tningen er for knudret, og ordvalget for teknisk. I en T nkepause er det bedre at formulere samme pointe s dan her: En taler eller forfatter skal s rge for at finde balancen mellem egen viden og hensynet til publikum. Jeg ved, at den formulering er bedre, fordi forlagets forfatterguide til T nkepauserserien har fortalt mig det.
P dens seks t tskrevne sider kan jeg l se, at abstrakte indledninger f r l seren til at miste interessen . Og at forlagets redakt r i redaktionsprocessen hj lper forfatteren til at fastholde en gennemg ende stil, der er tilpasset s vel intentionen med bogen som dens m lgruppe , og den hj lp f r jeg, forst s det, helt uden at jeg beh ver bede om den.
Der m godt v re s dan lidt onkelhumor over det , sagde redakt ren ved vores indledende m de. Dont tempt me, Frodo! , udbr d jeg med min bedste Gandalf-efterligning. H h , svarede redakt ren, det er lige s dan noget, der gerne m v re plads til . Men det er jo ikke alle onkler, man kan holde ud ret l nge? . H h , svarede redakt ren igen.
Hver gang vi henvender os til et andet menneske, overvejer vi, hvordan vi g r det mest hensigtsm ssigt. Vores tilpasning sker som regel helt automatisk - som i Undskyld, er det her s de optaget? eller Nu sp nder I fandeme hjelmen, hvis I vil vinde den her fodboldkamp! .
Men n r en 14- rig kn gt skal holde en konfirmationstale, en opm rksomhedss gende forsker gerne vil skrive en bog i en popul r bogserie, eller en politiker pr ver at f folk til at stemme p sig, s bliver de bevidste om, at det g r en forskel, hvordan vi bruger sprog til at p virke andre mennesker. I s danne tilf lde - og faktisk ogs i de tilf lde, hvor vi ikke l gger m rke til det - er der retorik p f rde. Retorik er et andet ord for vores overvejelser om, hvordan vi bedst taler sammen om problemer, der ikke l ser sig selv.
GENREN SOM KATALOG
Jeg begyndte med konfirmationstalen og bogambitionen som to relativt udramatiske og m ske endda genkendelige scener, hvor det ikke helt giver sig selv, hvad der skal siges, eller hvordan det skal siges. Min konfirmationstale udsprang af en forventning, og det samme g r de fleste taler ved festlige lejligheder.
Til bryllupsfesten regner g sterne med, at brudgom og brud taler ekstatisk om og til hinanden, at deres for ldre taler myndigt om valg, konsekvenser og fast ejendom, og at en f tter taler stadig mere rablende om dengang med f rene. Talerne taler, fordi de b r tale, og festtalens vigtigste m l er at bidrage til festen, bortset lige fra min konfirmationstale, hvor m let f rst og fremmest var at f den overst et uden at kaste op.
Men at skrive en bog - og alle mulige andre situationer, hvor du eller jeg af egen drift griber en eller anden form for mikrofon - er udtryk for et nske. Der kan v re mange forskellige intentioner bag et nske om at skrive en bog eller p anden m de tage ordet i offentligheden. Man kan for eksempel str be efter at ndre et hj rne af verden, bidrage til en diskussion eller underholde.
B de festtaler og offentlig tale har tegn og sprog som deres vigtigste middel. Vejen fra forventning og nske til m l er belagt med ord. Tvivlen handler i h j grad om, hvilke ord der er de rette i situationen. Lad bare astronomer himle op over antallet af stjerner, og geologer stene over alderen p , n ja, sten - den mest refrygtindgydende uendelighed i vores virkelighed findes i sproget og dets ufatteligt mange kombinationsmuligheder. T nk bare, den s tning har for eksempel aldrig eksisteret f r nu. Netop i vores tvivl om, hvad vi skal sige, og hvordan vi skal sige det, oplever vi sprogets uendelige mulighedsrum. Der er derfor ikke noget at sige til, at en 14- rig kan blive svimmel bare ved tanken om at tage ordet.
Men selv om der er uendelige muligheder for at s tte bogstaver og tegn sammen til s tninger og mening, s betyder det ikke, at vi kan sige hvad som helst i alle situationer. N r vi taler for og med hinanden, f lger vores udtalelser normalt nogle bestemte baner. Sagt p en anden m de: N r vi tager ordet, deltager vores formuleringer i en eller flere genrer.
Ordet genre kommer fra det latinske genus , som betyder type, art eller klasse. Genrer hj lper os med at ordne og holde styr p vores sproglige opf rsel. En genre er som et katalog over mulige sproglige handlinger i en bestemt situation. Allerede mit 14- rige jeg havde ideer om, hvad genren konfirmationstale typisk indeholder: Den indeholder en konfirmand, som taler til et mindre publikum, typisk n rmeste familie og venner, inklusive eventuelle sk re onkler; den leveres mundtligt og b r have en vis l ngde, dvs. den kan ikke opf res som en dans eller best af kun et ord; den udtrykker taknemmelighed for, at familien og g sterne hj lper med til at g re dagen til en helt speciel dag - eller hvordan man nu kan f sagt tak for gaverne.
En genre er alts en slags katalog over de forventninger, vi som lyttere og l sere typisk har til en bestemt form for tekst eller tale. Vi deler forventningerne med andre i st rre eller mindre grupper, og forventningerne st r ikke mejslet i sten, medmindre genren er bud fra Gud. Eller en T nkepause. Forlagets skrivevejledning til T nkepauser-serien udpeger de hensyn, forfatteren skal tage til publikum, stil, opbygning og indhold, og her har redakt ren ikke kunnet begr nse sig til ti.
FORTID, FREMTID, NUTID
Vi sidder inde med et stort lager af tavs viden om forskellige genrer som pressem der, tv-serier, juridiske anklager, nyt rstaler, undskyldninger for seksuelle kr nkelser og bryllupsinvitationer. Mange af disse genrer forbinder sig p kryds og tv rs, og en genre kan v re en del af en st rre genre, der igen kan v re en del af en endnu st rre genre.
Konfirmationstalen er en delm ngde af genren festtaler , der er en delm ngde af genren taler . B gerne i T nkepauser-serien er en delm ngde af genren formidlingslitteratur , der er en delm ngde af genren b ger . Genrer er dynamiske og foranderlige; de vokser frem, udvikler sig over tid. De blander sig med hinanden (var det noget med en zombiewestern?), og de kan forsvinde igen (vi f r nok aldrig den store danske brevroman).
Den gr ske filosof Aristoteles var en af de f rste til at skrive om retorik og genrer. Han skelnede mellem tre overordnede genrer i relation til det, han opfattede som retoriske taler: den r dgivende tale, retstalen og festtalen. De er forskellige, mente Aristoteles, fordi de henvender sig til tre forskellige publikummer.
Da en anonym person i marts 2020 stillede borgerforslaget Motorvej hen over Mors , ville den unavngivne dansker have 50.000 andre danske borgere til at st tte ideen om at lade bilister, som det hed i forslaget, trykke i s mmet bund tv rs over Mors. Ytringen deltog i den r dgivende genre, fordi den, om end med begr nset held, fors gte at tilskynde publikum til at handle p en bestemt m de i fremtiden. R dgivende taler omtales ogs som politiske taler, fordi det udtryk bedre fanger genrens bredde og variation. Mange r dgivende taler er mere debatterende og holdningsp virkende end strengt taget r dgivende.
En retstale henvender sig til et publikum, som skal f lde en dom over en handling, der allerede er beg et. Retstalen finder vi i retssager, hvor en anklager og en forsvarer giver hver deres bud p , hvad der er sket, for at motivere dommeren til enten at udm le en straf eller at frifinde den anklagede. Vi finder ogs retstaler i offentlige undskyldninger, for eksempel hos den dav rende overborgmester i K benhavn, Frank Jensen. I k lvandet p en r kke kr nkelsesanklager i efter ret 2020 brugte Jensen Facebook til at udtrykke, at han var forf rdelig ked af den situation , han havde skabt. Retstalen drejer sig is r om fortiden.
Festtalen, derimod, stiller skarpt p nuet og p nuets v rdier. Dens opgave er at uddele ros eller dadel. I min konfirmationstale takkede og priste jeg - eller det var i hvert fald ideen - mine g ster og for ldre; i januar 2021 bragte Dagbladet Information et l serbrev med overskriften John Dillermand er m ske sjov for voksne, men han er et problematisk eksempel for b rn . Tegnefilmene John Dillerman f lger John, hvis meget, meget lange tissemand bringer ham ind i og ud af alskens problemer. L serbrevets forfatter fandt, at udsendelsen havde misforst et, hvad frisind - og mandlige ekstremiteter - er godt for i forhold til b rneopdragelse. S vel