Ro

Iben Have

Description

En Tænkepause om ro burde på sin vis kun indeholde blanke sider for at forstyrre læseren mindst muligt. Men fraværet af tekst vil sikkert hurtigt vække uro, for stilhed og stilstand minder os om døden, og den holder vi helst langt fra livet. Heldigvis kan alt fra heavy metal til yoga forvisse os om, at vi er i live, og hjælpe os med at falde til ro. Andre gange er det nok at se en uro vugge frem og tilbage. Det kan Iben Have, meget lydhør medieforsker ved Aarhus Universitet, tale med om. Hun måtte rejse langt væk for at finde ro til at udfylde sin tænkepause.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 02 décembre 2019
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772190631
• Langue: Danish

Extrait

IBEN HAVE
T N
KE
PAU
SE
R
INDTRYK OG UDTRYK
KLOSTERLIV
Egentlig burde denne T nkepause kun indeholde blanke sider for at stimulere og forstyrre l seren s lidt som muligt. Men det ville muligvis bare medf re uro over ikke at m de alle de ord og s tninger, som man typisk forventer i en bog.
Forstyrrelsen kunne give anledning til en kort t nkepause, men den vil nok hurtigt blive fyldt med ukontrollerede tanker og m ske irritation og skuffelse. S giver det trods alt mere ro at lade sig f re gennem et velkendt medie som bogen og ord for ord, side for side, minut for minut samle tankerne en stund omkring et enkelt ord.
Min T nkepause bliver til, mens jeg opholder mig p det gamle kloster San Cataldo p Italiens vestkyst, hvor jeg er s gt hen for at finde ro. Ro til at skrive, til at fordybe mig og t nke mig om. Nogle vil nok mene, at her er for meget ro, andre for lidt, men for mig er rammerne perfekt afstemte til netop min m de at arbejde p .
Min celle ligger i k lderen ved siden af badev relserne, hvor r klippestykker dekorativt bryder ud af de hvidpudsede v gge. Selve klostret ligger h jt p en klippeside 500 meter over havet med udsigt over Amalfibugten og byen Ravello p den anden side af kl ften. S tankerne har ikke sv rt ved at l fte sig, n r jeg kigger ud ad vinduet p bjerge, der urokkeligt selvsikre har ligget her i tusinder af r.
Klostrets h jloftede hv lvede rum er stemt i afd mpede gr og gr nne nuancer. En undtagelse er dog senget ppet p min seng, der forstyrrer balancen med h rde kontraster mellem store m rkebl og kridhvide kvadratiske tern, s det har jeg gemt v k i skabet. I stedet har jeg lagt et gr nt m nstret t rkl de af mine egne ud over sengen.
Det er april, s blomsterne i klosterhaven er endnu ikke sprunget ud, bortset fra de mange bl regn, et bed med hvide liljekonvaller og et par enkelte bl iris. Murene er metertykke, s kun meget f lyde tr nger igennem til min celle. For rsvarmen udenfor har ogs sv rt ved at tr nge igennem, og de f rste dage var der s koldt efter vinteren, at jeg m tte t nde den elektriske varmebl ser. Men med sin konstante summende lyd v nnede mine rer sig til den, s jeg til sidst ikke registrerede lyden og kunne bevare roen.
Jeg er her sammen med 11 andre g ster, der er kommet for at arbejde p deres egne projekter. Derfor er m ltiderne ogs et vigtigt element i det sociale liv, og de er n je iscenesat. N r gongen lyder f rste gang, er der ti minutter til frokost klokken 13 eller middag 19.30. N r den lyder anden gang, skal vi s tte os til bords. P den m de beh ver vi ikke selv holde je med tiden.
Bestyrerinden varierer bordplanen hver aften, s vi kan variere samtalerne, og k kkenpigerne r kker os store fade fra de to bordender ved spisestuens ovale bord. Vi sender selv fadene rundt og altid h jre om mod den modsatte bordende, hvor pigerne igen samler fadene ind. Disse rutiner virker i begyndelsen un digt konstruerede, men med tiden skaber de rytme, forudsigelighed og dermed ro.
P San Cataldo oplever jeg b de en visuel, lydlig og social ro, og det giver optimale betingelser for at kunne arbejde kreativt og fordybet. Jeg er overbevist om, at jeg t nker bedre, dybere og mere fokuseret, n r jeg ikke bliver forstyrret af hyppigt skiftende arbejdsopgaver, notifikationer og lydsignaler fra mails, telefonopkald og Outlook-kalenderen og en konstant fornemmelse af aldrig helt at n de m l, jeg har sat mig for.
Ved at l srive mig fra de vante arbejdsrutiner p Aarhus Universitet og rejse herned iscenes tter og indstiller jeg mig p roen. Verden har det jo med at tage form efter, hvordan vi retter vores bevidsthed imod den, og 1.750 kilometer v k hjemmefra forestiller jeg mig, at det har sat sig i klostrets mure, at mennesker i 1.000 r har indstillet sig og tunet ind p ro og fordybelse p dette sted.
Inden San Cataldo blev til et refugium i 1924, tjente det som kloster, hvor katolske nonner gennem 900 r fordybede sig i b nner rettet mod Gud. Nonnerne bekendte sig til benediktinerordenen stiftet af munken Benedict af Nursia p et kloster ikke langt herfra mellem Rom og Napoli, og de fleste af nonnerne var ugifte d tre fra de rige familier i omr det omkring den n rliggende by Scala. Et ordsprog p den tid i Italien l d: Aut virum, aut murum , dvs. enten en mand eller en mur. Hvis ikke pigerne fandt en mand at gifte sig med, m tte de g i kloster.
Men faktisk giftede kvinderne sig alligevel. Det var bare med Gud. Til optagelsesritualet fik de en ring p fingeren, mens biskoppen sagde: Modtag derfor denne troens ring som tegn fra Hellig nden om, at du er kaldet til at v re Guds hustru . Med sit ja frasagde pigen sig sit tidligere liv, fik klippet sit h r kort og m tte skifte t jet ud med en beskeden nonnedragt, der var magen til alle de andres: sort og hvid, s der ikke var for meget til at pirre sanserne. Alle var de ens for Gud.
Nonnernes liv var statisk, gennemreguleret og forandrede sig ikke meget gennem flere rhundreder. De var p den m de fritaget fra hele tiden at skulle tage beslutninger om dette og hint, forholde sig til nye situationer og mennesker eller v re omstillingsparate. Ligesom os refugieg ster levede de et cyklisk liv i et f llesskab uden synderlig kontakt med omverdenen.
Under reformationen i 1500-tallet spredte nordeurop iske protestanter rygter om en utugtig livsf relse p katolske klostre i Sydeuropa. Rygterne n ede hurtigt den katolske kirke, for den nye kommunikationsteknologi, bogtrykkerkunsten, opfundet midt i 1400-tallet, gjorde det muligt at kommunikere hurtigere og over st rre afstande end tidligere.
Den katolske kirke reagerede i 1545 ved at indf re klausur, dvs. isolation, p klostrene - ogs p San Cataldo, hvilket bet d, at nonnerne under ingen omst ndigheder m tte forlade klostret eller f bes g. De m tte intet eje, og de skulle f lge Benedikts regel , som bestod af minuti se direktiver, blandt andet bestemte tidspunkter for tavshed og tale. Overtr delser medf rte straf som for eksempel at ligge udstrakt p det kolde gulv i l ngere tid.
M let med den strenge livsf relse var, at nonnerne gennem kontemplation, dvs. fordybelse og b n, skulle rette al deres opm rksomhed mod Gud. Kontemplation er stadig et n gleord for San Cataldo, men nu er det musikere, kunstnere og forskere som mig selv, der i en kort periode f r mulighed for i fred og ro at rette deres fulde opm rksomhed imod deres arbejde.
BALUBA OG TAKETE
Pr v at se godt p ordet RO , eller lyt til m den, det udtales p . Giv det plads og opm rksomhed. Er det ikke, som om det i sig selv giver en fornemmelse af ro? Ordet hviler n sten i sig selv i en form for symmetri mellem de to rundede, buttede bogstaver og den m de, hvorp l berne samler sig til et bent o , ganen l fter sig, tungen s nker sig, og der opst r et stort resonansrum i mundhulen.
Dette ord virker ikke som en tilf ldigt opst et kombination af bogstaver, men m ogs udspringe af selve den oplevelse eller tilstand, som ordet henviser til. Det er n rmest, som om det danske ords visuelle og lydlige udtryk smelter sammen med oplevelsen af ro.
I stens filosofi er det helligste mantra om eller aum if lge hinduer og buddhister en ur-lyd, der forener livets fysiske aspekt med det spirituelle. Lyden skrives p sanskrit med symbolet , og b de symbolet og lyden indeholder sansekvaliteter, som ligner dem, der findes i det danske RO .
Rho eller ro er i vrigt ogs navnet p det 17. bogstav i det gr ske alfabet, det svarer til vores r , men skrives som et p . Inden for fysikken beskriver rho et materiales massefylde, hvilket passer meget godt til ideen om et buttet ord med en fyldig lyd.
De to bogstavers buede visuelle former og den bne o-lyd er i stand til at formidle en abstrakt oplevelseskvalitet, som vi opfatter p tv rs af forskellige sanseudtryk. Den tysk-amerikanske psykolog Wolfgang K hler foretog tilbage i 1929 et eksperiment, som andre forskere har gentaget i forskellige variationer sidenhen. Alle fors gene bekr fter, at der er en sammenh ng mellem bestemte visuelle former og udtalen af nogle til fors gene konstruerede ord.
K hler viste sine fors gsdeltagere to figurer: Den ene havde en buet, boblet form, som et barn ville tegne en buttet sky, og den anden lignede en asymmetrisk stjerne med spidse takker. Han spurgte s deltagerne, hvilken figur de ville kalde takete , og hvilken de ville kalde baluba . 98 % af fors gspersonerne svarede, at den buttede figur var baluba og den takkede takete .
Resultatet af K hlers unders gelse har senere f et navnet bouba-kiki -effekten opkaldt efter de lydord, som et senere eksperiment fra 2001 anvendte. P baggrund af unders gelserne kunne man konkludere, at mennesker svarer ens p tv rs af sprogkulturer og alder, og at den m de, vi som mennesker kobler visuelle og lydlige former sammen p , derfor har universel karakter. Oplevelsen bunder ikke kun i den kultur, vi er opvokset i, men har tilsyneladende r dder i et dybere f llesmenneskeligt f nomen.
Hvad dette f nomen best r af, er der forskellige videnskabelige bud p . Nogle forskere mener, at vi forst r sanseindtryk ud fra den m de, vores fysiske krop er og agerer i verden p . Den opfattelse har blandt andet givet anledning til at studere, hvordan vores fysiske, kropslige erfaringer skaber nogle grundl ggende strukturer og m nstre i hjernen, de s kaldte mentale skemaer, som styrer forst elsen af sanseindtryk.
Vi f r kropslige erfaringer med stilstand og bev gelse, glatte og spidse overflader, bl de og skarpe genstande, kulde og varme, n r vi bev ger os rundt i verden og r rer ved knive, bolde, pindsvin og kattekillinger. Det er s danne registreringer, som former de mentale skemaer, som s p virker, hvordan vi opfatter ord som takete og baluba . Flere studier af vores sanseapparat peger i dag ogs p , at det ikke giver mening at skelne mellem isolerede sanser. Man b r i h jere grad forst dem som en helhed, hvor de p virker hinanden, n r vi oplever.
Den canadiske forfatter Margaret Atwood benytter ekvilibristisk sammensatte sanseoplevelser til at gengive sine kar