Sundhed

Lars Thorup Larsen

Description

En sund sjæl i et sundt legeme. Det lyder godt, men kræver sin mand – og kvinde. Vi skal have seks om dagen, skodde smøgerne en gang for alle, ikke tage en tår over tørsten og få pulsen op en halv time dagligt. Pyha, den slags velmenende råd er lige til at miste pusten over. Men bare rolig, Lars Thorup Larsen, sejlivet sundhedsprofet ved Aarhus Universitet, har givet vores ideer om sundhed et sundhedstjek. Hans diagnose lyder: Det er ren indbildning at tro, at vi har fuld kontrol over vores eget velbefindende. Sundhed er i dag en helt uopnåelig tilstand.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 04 mars 2019
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771848458
• Langue: Danish

Extrait

LARS THORUP LARSEN
T N
KE
PAU
SE
R
SUNDHEDSFORK MPERE ELLER SUNDHEDSFASCISTER?
KIM LARSENS KAMP MOD RYGEFORBUD
I 2008 bes gte jeg hovedkontoret for Kr ftens Bek mpelse p sterbro i K benhavn. Her skulle jeg interviewe en l ge, der i mange r havde v ret organisationens f rende ekspert p rygepolitik. Jeg ville gerne finde ud af, hvilken rolle Kr ftens Bek mpelse og andre sundhedsorganisationer havde spillet i tilblivelsen af den danske rygelov, som var tr dt i kraft et r tidligere.
Loven indf rte rygeforbud p en r kke offentlige steder, s som barer, restauranter og arbejdspladser, men l gen fra Kr ftens Bek mpelse var mildest talt ikke tilfreds. Rygeloven var fuld af huller og mest af alt bare regeringens symbolske fors g p at beskytte borgerne mod passiv rygning, fremf rte hun.
Da jeg efter interviewet gik tilbage til S-togsstationen Nordhavn, s jeg en plakat med en helt anden udl gning af rygeloven. I sarkastiske vendinger nskede plakaten regeringen tillykke med rygelovens et rsf dselsdag og kvitterede med den h rdtsl ende overskrift Gesundheit macht frei efterfulgt af tre udr bstegn.
Den danske sanger Kim Larsen havde af egen lomme betalt en landsd kkende kampagne, som i protest mod rygeforbuddet sammenlignede det med nazismens motto Arbeit macht frei . Jeg vidste godt, at nazisterne havde indf rt rygeforbud i 1930 ernes Tyskland, men var alligevel noget overrasket over sammenligningen.
Mest af alt var jeg dog chokeret over kontrasten. Talte de virkelig om det samme? P den ene side anklagede Kim Larsen staten for at gribe ind i de mindste detaljer i borgernes hverdag og for at ville realisere et totalit rt sundhedsideal. P den anden side h vdede kr fteksperten, at staten reelt ikke gjorde noget som helst for at fremme borgernes sundhed.
De to opfattelser er m ske yderpoler i forhold til de fleste danskeres holdninger p omr det, men alligevel synes jeg, der var noget genkendeligt ved begge udl gninger. Ikke alene kan man nemt finde mildere udgaver af dem i hver eneste debat om sundhed, men jeg blev samtidig opm rksom p , at jeg p forskellige tidspunkter selv havde indtaget begge synspunkter.
Jeg havde ganske vist ikke ment helt det samme som Kim Larsen og heller aldrig anklaget dem, jeg var uenige med, for at v re nazister. Men jeg havde trods alt indledt mine studier af rygeforbud med en mere kritisk indstilling over for nogle af de argumenter for rygeforbud, som organisationer som Kr ftens Bek mpelse fremsatte igen og igen. For eksempel at Danmark var langt bagefter andre lande p omr det, og at forbuddet handlede om at give danskerne frihed til at v lge r gen til eller fra. I mine rer l d det s rt, at et land kunne v re bagefter p rygeforbud - ligesom det virkede til at v re et lidt anstrengt argument, at et forbud ligefrem skulle kunne give mere frihed.
Men foran Kim Larsens plakat inds jeg, at jeg selv havde flyttet mig, og at anklagen om sundhedsfascisme nu fremstod anstrengt og forslidt. De flere tusinde siders dokumenter, jeg i mellemtiden havde l st om rygeregulering i alle hj rner af verden, havde for alvor sat sig. Jeg tog mig selv i at forsvare rygeforbud, n r andre kaldte det udtryk for fanatisme eller banaliserede risikoen.
Det var ikke en bestemt statistik om risikoen ved rygning, der overbeviste mig. Det var m ngden af studier og den n sten uendelige kavalkade af alvorlige sygdomme, et menneske med ret stor sandsynlighed kan f af aktiv eller passiv rygning. Det kunne jeg ikke bare sl hen og sige, at alt er farligt. N r rygning koster over 13.000 d dsfald i Danmark om ret, hvorfor skal jeg s seri st interessere mig for, om der er str forkortere i mit rugbr d eller bl dg ringsmidler i mine b rns leget j, hvilket m ske for rsager et halvt kr fttilf lde per r i snit?
Min forskning i rygepolitik havde alts gjort mig til tilh nger af rygeforbud. Det skifte oplevede jeg i sig selv som ret bet nkeligt. Blot ved at f mere viden om kr ftrisici kan man naturligvis ikke finde en perfekt balance for, hvor meget myndighederne b r gribe ind i vores adf rd.
Alligevel er viden om sundhed ikke ligegyldig. Mange almindelige mennesker uden sundhedsfaglig uddannelse besidder ofte en stor viden om sundhed og ved, hvilke f devarer og levevaner der er sunde og usunde, og hvilke sygdomme de skal passe s rligt p . Aviser og blade er fyldt med den slags historier.
Det er s ledes ikke sv rt at skaffe sig en stor viden om sundhed, men en del sv rere at finde orden i de mange tilg ngelige oplysninger. For ved vi overhovedet, hvad sundhed er? Er vi bevidste om, hvilken sundhedsopfattelse vi l gger ned over virkeligheden, n r vi diskuterer, hvad der er sundt og usundt?
Det sidste sp rgsm l er det formentlig de f rreste danskere, der kan svare p . Men der er altid en sundhedsopfattelse gemt i den m de, som vi hver is r h ndterer information om emnet p . L beentusiaster farer m ske ud og k ber nye l besko og oml gger deres motionsvaner, s snart de l ser, at det er sundere for kroppen at l be p forfoden. Andre er m ske mere optaget af at undg f devarer med mange kulhydrater eller bestemte fedtstoffer og fjerner dem straks fra deres kost, hvis Politikens brevkasse advarer mod dem.
Omvendt er der ogs mange mennesker, der finder m ngden af informationer og anbefalinger s overv ldende og omskiftelig, at de m ske f rst reagerer, n r myndigheder har gentaget budskaberne igennem lang tid. Kostr dene i 1980 erne l rte os at spise masser af kulhydrater og samtidig v re bange for fedtstoffer. I dag b r vi for alt i verden begr nse m ngden af sukker - en form for kulhydrat - men derimod indtage rigeligt af de sunde fedtstoffer i eksempelvis fisk eller n dder. Det er ikke s m rkeligt, hvis nogen bliver forvirret.
Endelig frav lger en del mennesker nyheder om sundhed og kunne ikke dr mme om at ndre deres hverdag, uanset hvad de nyeste studier viser. I alle tilf lde er der en forbindelse mellem den tilg ngelige viden om sundhed og sundheden i vores eget liv. Selv hvis vi n gter at ndre vores vaner efter den nyeste viden p omr det, indeb rer det ogs et valg.
EN DETEKTIVHISTORIE
P SPORET I GEN VE
Her bruger vi det brede sundhedsbegreb . S dan har jeg ofte h rt medarbejdere inden for sundhedsomr det sige til mig, n r de skal pr sentere deres organisation. Det sundhedsbegreb, de henviser til, er formuleret af verdenssundhedsorganisationen WHO, som er en global sundhedsorganisation under FN, hvor stort set alle lande er medlemmer. Sundhedsdefinitionen udg r de f rste linjer i WHO s forfatning fra 1948 og lyder: Sundhed er en tilstand af fuldst ndigt fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot frav r af sygdom eller sv kkelse .
Alene s tningen kan tage pusten fra enhver. Ikke kun fordi den udvider sundhedsbegrebet med hele tre dimensioner af velbefindende, men ogs fordi barren s ttes meget h jt. Kan man overhovedet forestille sig et eneste menneske p jorden, hvis velbefindende p en og samme tid er fuldst ndigt b de fysisk, mentalt og socialt? I stedet for en egentlig pr cis definition giver det m ske bedre mening at forst WHO s sundhedsbegreb som en overordnet m ls tning; et pejlem rke, som vi kan str be efter i enhver sundhedspolitisk beslutning.
Ikke desto mindre henviser projektledere og sundhedsorganisationer konstant til WHO s definition, typisk n r de nsker at understrege, at de forst r sundhed bredt og positivt: De betragter sundhed ikke blot som et rent fysisk eller kropsligt f nomen, men sidestiller det mentale og det sociale velbefindende med kroppens. Sundhed bliver i den optik fremstillet som en positiv tilstand af velv re og ikke blot frav ret af sygdom, som er en negativ sundhedsdefinition.
Alligevel fremst r WHO s sundhedsdefinition g defuld i mine rer. Hvorfor skal n rmest alt i et menneskeliv handle om en sundhedstilstand, der lyder helt uopn elig? Og hvorfor indeholder definitionen den lidt s re tilf jelse om, hvad sundhed ikke er? For at blive klogere p disse sp rgsm l satte jeg mig i 2016 for at unders ge oprindelsen til WHO s s rlige formulering. Hvis jeg kunne finde frem til de forfattere, der rent faktisk havde skrevet denne s tning, ville det m ske hj lpe til at af klare dens betydning.
Overraskende nok var der ikke andre forskere, som havde skrevet om emnet f r. Jeg fandt l ssevis af b ger om, hvordan det brede og positive sundhedsbegreb bedst implementeres i ulande eller i Danmarks egen kommunale sundhedsfremme. Men hvordan begrebet egentlig kom til verden, og hvorfor det lyder, som det g r, var et uopklaret mysterium.
Derfor rejste jeg i december 2016 til Gen ve for at grave i arkiverne i WHO s hovedkvarter. Biblioteket var fyldt med historikere, der ivrigt skannede gamle dokumenter til deres forskningsprojekter. Jeg var lidt p herrens mark, og den ellers meget hj lpsomme bibliotekar l d en anelse skeptisk over for mit rinde.
I forordet til WHO s forfatning fremst r sundhedsdefinitionen jo som en selvindlysende sandhed, s min anmodning svarer lidt til at sp rge, hvem der egentlig har skrevet de ti bud. Jeg ledte igennem l ssevis af referater og beretninger fra de indledende m der b de f r og efter oprettelsen af WHO i 1948, men jeg fandt ikke mange brugbare dokumenter.
Hvis endelig sundhedsdefinitionen og forfatningsteksten blev n vnt en sj lden gang, var det altid som et fait accompli. Den var allerede skrevet f rdig. Dokumenterne afsl rede en masse konflikter og forhandlinger om placeringen af organisationens hovedkvarter, finansiering og afstemningsregler, men stort set intet om de centrale ideer. Ved et rent tilf lde faldt jeg p biblioteket over en historisk beretning om det internationale sundhedsarbejde i Folkeforbundet, forl beren for FN, der eksisterede mellem de to verdenskrige. Her var der bid.
Folkeforbundets sundhedsorganisation var n rmest stend d ved udbruddet af Anden Verdenskrig i 1939, eftersom medlemslandene hentede deres udsendte diplomater hjem for at hj lpe med sundhedsindsatsen derhjemme. I Gen ve m tte to schweiziske diplomater f re resterne af organisatio