Tarmen

Christian Lodberg Hvas

Description

Tarmen lever i mørke. Vi taler ikke om dens beskidte arbejde. Vi går bare på toilettet og trykker til bag lukket dør. Det er dog ifølge Christian Lodberg Hvas, Aarhus Universitets ekspert i mavefornemmelser m.m., på tide at belyse andet end tarmens tabubelagte slutprodukt. Denne bugtede fordøjelseskanal er slyngveninde med hjernen, besørger en røvfuld livsvigtige næringsstoffer og laver hormoner, der styrer energi, humør og appetit hos fisens ejermand. Og som rosinen i pølseenden kan dens indhold kurere andre menneskers skrækkelige sygdomme. Slut prut finale.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 06 décembre 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772193939
• Langue: Danish

Extrait

Christian Lodberg Hvas
T N
KE
PAU
SE
R
ET LIV I TARMENS VOLD
MIN TROFASTE F LGESVEND
Camilla er 42 r og tr ner til at l be maraton. Det g r godt. t problem st r dog i vejen: Hver gang hun l ber over 14 kilometer, skal hun p toilettet. Ikke en tisset r bag en busk, men p toilettet. Nu. Det er tyndt og vil ud. Hun kan m rke konsistensen, allerede mens hun desperat spejder efter et sted at s tte sig.
F rste gang uheldet var ude, l b hun inde i byen, og hun forbandede, at offentlige toiletter stort set er forsvundet. Lettere beklemt m tte hun ringe til sin k reste for at blive hentet og k rt hjem, siddende med v de bukser p en affaldss k i bilen.
L berdiarr er en ufarlig, men ret irriterende forstyrrelse af tarmen. Den rammer raske aktive mennesker, typisk l bere, og indtr der efter en vis m ngde tr ning, regelm ssigt ned til f rste decimal p kilometertallet, og best r i sin enkelhed af akut aff ringstrang. Nogle l bere har v nnet sig til de pludselige afbrydelser og tilrettel gger ruten efter tilg ngelige toiletter eller egnede og tilpas store tr er i skoven. Andre holder sig, kloge af skade, under det sk bnesvangre kilometerm rke eller finder en anden sportsgren. Nogle f har held med at tr ne tarmen, s den gerne vil t mmes, n r den fornemmer, at l beskoene sn res.
Tarmen er et f lsomt organ. Fungerer den normalt, er den vores rolige f lgesvend. Den g r ikke meget v sen af sig. Kender sin morgenrutine og l gger sig til ro efter en tur eller to i manegen, gerne efter morgenkaffen. Den er forudsigelig, regelm ssig, p lidelig. Tarmen opf rer sig, som den har l rt som lille, og agerer per refleks. Med rene finder vi os i, at den har sv rt ved at l re nyt, og lever med, at den kr ver vores opm rksomhed i morgenm rket uanset vejr og hum r. Bel nningen er den element re og ofte up agtede tilfredsstillelse, n r vi kan afslutte morgenturen med tryk p stort skyl. Dygtig hund.
S dan er vores forventning til tarmen. Hos et stigende antal danskere bliver livet med tarmen imidlertid p tr ngende og udfordrende. Den forstyrrede tarm kan v re en vanskelig livsledsager og hjems ger en ud af fem voksne danskere. Kroniske behandlingskr vende tarmsygdomme var for hundrede r siden sj ldne, men udg r i dag almindelige rsager til hospitalsbes g. Ogs derfor er der mange gode grunde til at se n rmere p den sameksistens, vi alle sammen m finde os i: tarmens liv inden i os.
HVAD ER DER FAT, DOKTOR?
I min professionelle hverdag som tarml ge m der jeg mennesker med ondt i tarmen - eller med en tarm, der vil dem det ondt. S dan kan det f les, og ofte med god grund. Tarmen laver huller ud gennem huden de forkerte steder. Indholdet k rer opad i stedet for nedad. T mmer sig p de mest ubelejlige tidspunkter og i v rste fald uden viljens kontrol. Laver s r og bl der. Eller bare en masse luft, der hverken kan komme op som b vser eller ned som prutter, som om d t ikke i sig selv var slemt nok.
At tale om tarmen tager vi till b til. Vi er uvante med at s tte ord p tarmens liv. Den er ubetr dt land i b de sproget og vores f lles virkelighed. I den fortrolige samtale mellem l ge og patient stiller jeg sp rgsm l og pr ver at blive klogere p patientens tarm. Vi bruger tid p at finde et f lles sprog og at enes om en ligefrem beskrivelse af problemets beskaffenhed for at f indkredset, hvad der foreg r, og adskille variationer inden for normalen fra tegn p sygdom.
Nogle patienter er forlegne eller uvante ved at fort lle andre mennesker om deres tarmfunktion, om farve og lugt af aff ringen, dens konsistens og tarmt mningernes hyppighed. Samtidig er de lettede: Endelig kan svesken komme p disken. Efter at barndommens potte blev forladt, og vi kunne lukke d ren og v re p toilettet alene, er tarmens liv og udskillelser blevet et privat anliggende for de fleste. Tarmen er ikke f lleseje.
Normalt t mmer tarmen sig en enkelt eller h jst tre gange om dagen. Konsistensen er bl d, hverken knoldet eller flydende. Trangen melder sig og kan undertrykkes, s det er muligt i god tid og som regel inden for en halv times tid at finde et ledigt toilet. Om morgenen kan den normale tarm godt bede om hurtig afregning. Omvendt er der noget galt, hvis tarmen v kker sin ejer om natten og vil t mmes. Det er alarmtegn som disse, jeg leder efter i samtalen. Tegn p sygdom, som vi i f llesskab m opspore. De tegn skal vi alle kende.
Natlige aff ringer eller blod i aff ringen b r f os alle til l gen for at blive unders gt. Smerter, derimod, er ikke altid lig med sygdom og kan v re luskede at tolke. Vi oplever tarmsmerter som diffuse og kan have sv rt ved at beskrive dem. Vi kan ikke tage billeder af smerten, og vi kan sj ldent pr cist lokalisere, hvor det g r ondt i tarmens forskellige dele.
Smerter, der tiltager gennem flere uger og is r kommer efter m ltider, kan hos nogle mennesker v re udtryk for bet ndelse, forsn vring eller manglende ilttilf rsel. Omvendt kan en ordentlig julefrokost udfordre selv den mest robuste tarm.
F r man ubehag af bestemte f devarer, kan det lede tanken p sporet af s rlige sygdomme. Sammen l gger jeg og patienten oplysninger sammen i fors get p at afkode tarmen og forst , hvad den siger. Det er undertiden vanskeligt at skelne den normale tarm, der brokker sig og bare vil behandles p nt, fra den syge tarm, som kan del gge os.
SELLERI OG TOILETKUMMER
Da min yngste datter gik i sjette klasse, holdt vi for ldrefest. Jeg serverede blandt meget andet langtidsbagte selleri. Alt for sent inds jeg, hvordan jeg uforvarende havde bragt mine medfor ldre i forlegenhed med undertrykte b vser og prutter, der ville ud, i takt med at sellerien blev til luft i tarmene omkring bordet. Hvad skulle jeg g re? Der var ingen social kodeks for h ndtering af p tr ngende tarmluft.
I Emma Gads Takt og Tone fra 1918 er der ikke hj lp at hente. L seren f r gode r d til at h ndtere en cigartyv, hvis hun skulle f en s dan til bords, men med tarmens udfordringer er enhver sig selv n rmest. Vi slipper n dig tarmluften fri i andres selskab, og vi f ler kun sj ldent behov for at indvie selv vores n rmeste i tarmens up agtede og m ske endda ringeagtede liv.
Forholdet til tarmen som et privat anliggende afspejler sig i sproget og den fysiske virkelighed og toiletkultur. Vi omskriver tarmens indhold og udsondringer til et neutralt udtryk, der ikke rigtig beskriver, hvad vi laver derude: at v re p toilettet. Hvis jeg skal tisse, m jeg godt sige det h jt og tydeligt. Men skal jeg mere, er jeg taktfuld nok til blot at skulle p toilettet.
I en verden med n porcel nskumme per badev relse griner vi lidt af f llestoilettet p spejderturen til Sverige, hvor drenge og piger sad p rad og r kke og forrettede. Tyske toiletter havde f rhen et fladt plateau bagest i kummen, s man kunne iagttage det efterladte, mens de franske pedallokummer hurtigt bragte den hugsiddendes n dt rft direkte ned i glemslens sorte hul. I dag skal det v re rart at v re p toilettet, med varme i s det, lys i kummen og dekorativt m nster p br ttet, n r Bruno sendes til sv mning. D ren er lukket og helst lydt t.
Tarmens negative klang best r imidlertid usv kket. Menneskelige relationer, der involverer aff ring, er ofte negative eller fjendtlige. At modtage en spand lort er aldrig rart. Hvis man skider p nogen, er man virkelig en lort. De sproglige blomster om tarmen vokser i det sociale samv rs skyggehave. N r vi kun omtaler tarmen ved dens slutprodukt og endda g r det i et negativt funderet sprog, begr nser vi vores og tarmens indsats for at f re et godt liv sammen.
Ved at sende tarmen i den sproglige og sociale skammekrog giver vi alts prutten vanskelige vilk r. F devarestyrelsen udgav i 2021 nye officielle kostr d, hvor vi bliver r det til at skrue op for gr nt og b lgfrugter. Denne anbefaling vil uundg eligt medf re st rre luftdannelse og mere udskillelse fra tarmen. Ligesom Emma Gad finder F devarestyrelsen det heller ikke passende at tale om tarmens tarv. P den m de kommer tarmen i modvind, og vi med den. Det er en skam.
Lad os derfor g p jagt efter d re, vi kan bne p klem for at anerkende tarmen og give den plads i det bne landskab. n af d rene kan vi finde i b rnenes verden. B rn griner og morer sig over pruttens mange former, den lange, men diskrete fis, den fl jtende fj rt, l g, der giver r g, den buldrende prut. Med Kaya Br els stemme lovsynger Cirkeline og hendes venner prutten, mens det bobler og det brummer, dernede i min nummer . Muldvarpen undrer sig over, hvem der har lavet lort p dens hoved. Heldigvis m de voksne l se med. Vi f r hj lp til at tale tarmen op.
SEJLIVEDE MYTER
Tarmens naturlige liv hj lpes p vej af tapre fodsoldater i form af fredelige bakterier, som vi ogs finder i k lemontren eller blandt kosttilskuddene som m lkesyrebakterier. Vi t nker - eller h ber i det mindste - at naturen altid er p de godes side. Vi kan ligefrem forledes til den tanke, at vi kan l se problemerne til vores eget og f lles bedste ved blot at lade naturen g sin gang eller hj lpe den lidt p vej. P langt sigt - for artens overlevelse - rummer det m ske en vis sandhed, at naturens balance er vores egen balance. P kort sigt er det en illusion, der er polstret i en sejlivet mytologi.
Vi anerkender intuitivt, at tarmen indeholder gode og onde bakterier. Tr fsikre billeder og navne bekr fter denne virkelighedsopfattelse. Vi finder brugen af ord fra religion eller krigsf relse helt naturlig og f lger med i det godes kamp mod det onde - ofte i den forvisning, at det gode sejrer til sidst. Videnskaben er p en sv r opgave, n r forskerne fort ller, at det ikke er helt s enkelt og ovenik bet p gr nsen til at v re decideret vildledende. Myterne er sejlivede.
En af de s kaldt gode m lkesyrebakterier, som beriger surm lksv bnet i k ledisken og er udr bt til at holde maven sund, m t nkes at v re en rigtig forsvarssoldat og b rer stolt det til lejligheden passende navn Lactobacillus casei defensis . P den anden side af fronten finder vi en skurk, som lige s passende har f et efternavnet difficile . Det er virkelig tek