Kausalitet og effektfuldhed

Description

Alle faggrupper, der arbejder med pædagogik, har interesse i at vide, om det, de gør, virker efter hensigten. Derfor er der talrige eksempler på forskning, der undersøger effekter af pædagogiske indsatser. Men det er ikke helt så ligetil, som det lyder. Der er stort set aldrig et 1:1 forhold mellem pædagogisk intervention og effekt.
I Kausalitet og effektfuldhed viser forfatterne, at traditionelle undersøgelser af årsag og virkning ofte undervurderer den kompleksitet, som eksempelvis læreren møder i klasseværelset. Derfor erstatter de begrebet effekt med effektfuldhed og introducerer en anden og mere kompleks forståelse af begrebet kausalitet.
Bogen beskriver de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser bag undersøgelser af kausalitet og effektfuldhed i pædagogiske sammenhænge og præsenterer en række konkrete undersøgelsesdesign, som kan inspirere studerende, undervisere og forskere, der interesserer sig for effektfuldhed i deres arbejde.

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 15 août 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788775970063
• Langue: Danish

Extrait

Kausalitet og effektfuldhed
i p dagogisk forskning og praksis
Redigeret af Jacob H. Christensen og Lars Qvortrup
Aarhus Universitetsforlag |
Kausalitet og effektfuldhed i p dagogisk forskning og praksis
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2022
Omslag: Trefold
Tilrettel gning og sats: Narayana Press
Forlagsredaktion: Henrik Jensen
Bogen er sat med Minion
E-bogs produktion: Narayana Press
ISBN 978 87 7597 006 3 (epub)
ISSN 1904 2697
Asterisk nr. 20
Bogen er udgivet med st tte fra
A.P. M ller Fonden
Aarhus Universitets Forskningsfond
Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indg et aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen n vnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
www.unipress.dk
Indhold
Hvorfor har vi brug for at genbeskrive begreberne kausalitet og effekt?
Jacob H. Christensen og Lars Qvortrup
1. Kausalitet og effektfuldhed: En idehistorisk oversigt med eksempler fra p dagogik og uddannelsesforskning
Lars Qvortrup og Karen Wistoft
2. Kausalitet og evidens i den danske, p dagogiske evidensbev gelse og et muligt bud p en forbedring
Mikkel Helding Vembye og Hans Siggaard Jensen
3. Skoleeffektivitetsforskningens udvikling: Effektfuldhed som kritisk videreudvikling
Mathias Thorborg
4. Iagttagelse af tegn p l ring via mixed methods: En tilgang for unders gelse af effektfuldhed
Jacob H. Christensen
5. En effektfuldhedsunders gelse med elevperspektiver i praksis
Casper Thrane og Jacob H. Christensen
6. Uddannelsesforskningens effektfuldhed
Mikkel Stovgaard
Om forfatterne
Hvorfor har vi brug for at genbeskrive begreberne kausalitet og effekt?
Jacob H. Christensen og Lars Qvortrup
P tv rs af videnskabelige discipliner er der stor interesse for at unders ge effekter og identificere kausaliteter. Forklaringen kan v re erkendelsesbaseret: Hvad var rsagen til udbruddet af 1. verdenskrig i 1914? Den kan v re politisk: Hvem havde ansvaret for angrebet p US Capitol den 6. januar 2021? Eller den kan v re effektorienteret: Virker en bestemt intervention efter hensigten og hvorfor? Det sidste kendes eksempelvis fra medicinsk forskning, hvor forskere nsker at vide, om et nyudviklet medikament virker, og i hvilken grad det kan kurere en specifik sygdom. Derfor designes eksperimentelle fors g, hvor medikamentet kan isoleres som n variabel, hvorefter man kan unders ge effekten af variablens inddragelse i eksperimentet. Alts om mennesker eller dyr, der modtager medicinen, har en h jere grad af helbredelse end en sammenlignelig kontrolgruppe, som ikke f r medicinen.
Ogs blandt p dagoger, l rere, p dagogiske ledere, uddannelsespolitikere og p dagogiske forskere er der eftersp rgsel efter viden om effekter af p dagogiske indsatser. Alle faggrupper, der arbejder med p dagogik, har interesse i at vide, hvordan og i hvilket omfang de deltagere, der er involveret i indsatserne, har gavn af processerne. Sagt med andre ord - om det, man g r, ogs virker efter hensigten. Derfor er der talrige eksempler p p dagogisk forskning, der udf res med det form l at unders ge effekter.
Udfordringen er imidlertid, at det i denne sammenh ng sj ldent er muligt at opstille forskningsdesign, hvor variable kan kontrolleres, som var det et medicinsk fors g i et laboratorie med fors gsdyr. P dagogik og uddannelse har en anden karakter, og man taler typisk om, at genstandsfeltet er komplekst. F lgeligt er det problematisk at tro, at bare man underviser p n bestemt m de eller benytter sig af bestemte p dagogiske metoder, s vil det generelt og p tv rs af p dagogiske sammenh nge have en dertil svarende effekt. Tilsvarende er det problematisk at tro, at man kan identificere enkelt-kausaliteter forst et som forholdet mellem to h ndelser, hvor den ene er rsag og den anden virkning.
Bag udsagnet om, at genstandsfeltet er komplekst, gemmer der sig en r kke vigtige forhold, som har betydning for muligheden for at unders ge effekter og identificere kausaliteter og m den, hvorp man kan g re det. Heriblandt vil vi n vne:

At elever ikke er passive objekter for l rerens undervisning. Nej, eleverne fortolker undervisningen og reagerer p deres egen fortolkning, ligesom l reren reagerer p sin fortolkning af elevernes reaktioner.
At p dagoger og undervisere alle er forskellige, og det er de b rn, elever eller voksne mennesker, som de arbejder med, ogs .
At kontekstafh ngigheden er stor, hvilket betyder, at der er forskelle fra skole til skole, fra klasse til klasse og fra tidspunkt til tidspunkt. At undervise kl. 8-9 er anderledes end at undervise kl. 14-15.
At det er vanskeligt at identificere pr cise effektm l - taler vi om l ringseffekter, og er der i s fald tale om overflade- eller dybdel ring? Taler vi om trivsel? Bruger vi bredere begreber som fx dannelse ? Og har opn elsen af den ene type effekt indflydelse p opn elsen af en anden.
At det er vanskeligt, ja, m ske umuligt, at gennemf re lodtr kningsbaserede eksperimenter p individniveau, fordi man ikke kan gennemf re indsatser p fx nogle elever i en klasse, men ikke andre.
At der g r sig etiske forhold g ldende i den p dagogiske verden, som er anderledes end de etiske forhold, der g r sig g ldende i fx den medicinske verden.
Af alt dette f lger, at l ring - eller hvilken effekt man nu taler om - ikke kan forst s som en direkte f lge af undervisning. I den systemteoretiske teoriverden udtrykker man det p den m de, at undervisning og l ring tilh rer to forskellige systemtyper: 1) Undervisning er en kommunikationsproces og foreg r i et socialt system. 2) L ring er en bevidsthedsproces og foreg r i et psykisk system. Ergo er undervisning og l ring som udgangspunkt to adskilte processer, hvilket implicerer, at en bestemt type undervisning eller en bestemt undervisningsmetode ikke hver gang udl ser den samme l ring. I den systemteoretiske begrebsverden ville man sige, at undervisning og l ring ikke er kausalt forbundne. Det betyder imidlertid ikke, at der ingen forbindelse er. Den skal blot beskrives anderledes, fx som en strukturel kobling mellem to indbyrdes adskilte systemtyper, p den ene side undervisning som kommunikationsproces, p den anden side l ring som bevidsthedsproces. Den struktur, koblingen mellem de to systemtyper foreg r i, er sproglig eller symbolsk. Derfor vil det altid v re eleven, der konstruerer sin egen unikke forst else af undervisningskommunikationen. Hertil kommer, at den strukturelle kobling ikke kun g r n vej, men er gensidig: L rerens indsats fremkalder adf rd hos eleverne, som l reren iagttager, hvilket f r denne til at ndre sin fremgangsm de i undervisningen.
Af alle de ovenst ende - og sikkert andre - grunde kan man ikke foruds tte, at der er et simpelt kausalt forhold mellem input (indsats) og output (effekt), n r det g lder p dagogik, hvad end det er b rnehaveaktiviteter, undervisning i skolen eller andet. Betyder det, at effektunders gelser af p dagogiske indsatser ingen v rdi har? Nej, det g r det ikke! Hvis vi antager, at undervisning og p dagogiske indsatser handler om at opn bestemte m l (l ring, trivsel, dannelse, individuel fris ttelse osv. - men dog m l) med midler, der p forh nd antages at fremme disse m l, er det afg rende ogs at unders ge, om de forventede m l n s. Oms ttes den intenderede l ring til realiseret l ring? Hvis ja: hvorfor? Og hvis nej: hvorfor ikke? P b de individ-, klasse-, skole-, kommune- og nationsniveau er det derfor hensigtsm ssigt at gennemf re effektunders gelser samt via kausalorienterede analyser at s ge forklaringer p de effekter, som fremkommer. Det er noget tilsvarende, underviseren l bende g r ved at stille l ringssp rgsm l, gennemf re sm pr ver, dr fte det aktuelle tema med eleverne osv. osv. Alle disse aktiviteter udl ser feedback, og feedback er en afg rende foruds tning for at opn den bedst mulige l ring. Det er det samme, uddannelsesforskerne g r, om end med andre midler. Effektunders gelser og kausalanalyser bidrager med andre ord til at producere en s rlig type af viden, som er uundv rlig for uddannelsessystemets akt rer. L rerne, skolelederne, forvaltningerne og politikerne har brug for at vide, om de p dagogiske indsatser, de gennemf rer, virker efter hensigten, ligesom de har brug for at vide, hvad sandsynligheden er for, at nye indsatser virker, som man forventer, om de virker ens for alle, om der er utilsigtede negative effekter, osv. osv. Og de har brug for, at denne viden frembringes p en systematisk, dvs. videnskabelig m de, s gyldigheden og p lideligheden af den frembragte viden er st rst mulig.
Vores argument er imidlertid, at traditionelle effektunders gelser og kausalanalyser ofte ikke har haft blik for de s rlige udfordringer, der karakteriserer unders gelser af p dagogiske indsatser. Disse udfordringer kan v re af teoretisk karakter, jf. sp rgsm let om forholdet mellem undervisning og l ring, eller de kan v re af metodisk karakter, fx at kvantitative eller kvalitative metoder sj ldent kan st alene, men b r kombineres i s kaldte mixed methods-design. Men udfordringerne ved at unders ge effekter kan ogs handle om, at man undervurderer graden af kompleksitet i p dagogiske indsatser, eller at man forenkler de p dagogiske m l for meget. Fx med et for ensidigt fokus p s kaldt overfladel ring, hvilket kan komme til udtryk i effektm linger, der udelukkende fokuserer p at teste elever f r og efter en intervention. Derfor nsker vi at diskutere teoretiske og metodiske foruds tninger for effektunders gelser og kausalanalyser p en m de, der yder p dagogikken retf rdighed.
Et s dant forskningsideal mangler imidlertid en begrebslig og metodologisk ramme, som ikke er blind for den kompleksitet, der uomg ngeligt er forbundet med at unders ge effekter i et p dagogisk genstandsfelt. En ramme, som er funderet i et mere nuanceret og differentieret kausalitetsbegreb, og som derigennem er bedre egnet til at im dekomme p dagogikkens vilk r.
Dette er grunden til, at vi med denne antologi nsker at pr sentere effektfuldhed som