Folkestyrets rugekasser

Description

Pokaler og pomfritter i sportshallen, sammenhold og snobrød i skoven, integration og ildhu i kulturhuse landet over: I Danmark har vi en lang tradition for folkelig oplysning gennem deltagelse i frivillige foreninger, og højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, fagforeningerne, idrætsforeningerne og spejderkorpsene har været grundpiller i samfundet siden midten af 1800-tallet. Historisk har de været med til at skabe aktive medborgere og gensidig forståelse, solidaritet og tillid på tværs af sociale skel. Men er vi i dag måske mere til coffee to go, fitness og Facebook end til folkekøkkener, fodboldstævner og fællesskab?
Det diskuterer 21 forskere og foreningsrepræsentanter i Folkestyrets rugekasser. Frivillige foreninger og folkestyre. Forfatterne bevæger sig tilbage gennem foreningslivets historie, undersøger betydningen af frivillighed i dag og peger på, hvordan frivillige foreninger på nye præmisser og i andre former fortsat kan gavne det danske samfund.

Sujets

• Social Science
• Sociologie, société et politique

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 11 juin 2014
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771840391
• Langue: Danish

Extrait

Redigeret af Michael B ss
Folkestyrets rugekasser
Frivillige foreninger og folkestyre
Forord
I for ret 2013 tog jeg i min egenskab af leder af Aarhus Universitets rlige Match-Points-seminar initiativ til afholdelse af en s kaldt inspirationsdag om De frivillige foreningers og den folkelige oplysnings betydning for demokrati og social tillid i forbindelse med seminaret i maj 2014, med hovedtemaet tillid.
Ideen gav anledning til et hidtil enest ende arrangement p et dansk universitet, nemlig en konference arrangeret af et partnerskab mellem universitetet og en r kke organisationer, foreninger, selvejende institutioner og et ministerium: Dansk Ungdoms F llesr d (DUF), DGI, Danmarks Idr tsforbund (DIF), Dansk Folkeoplysnings Samr d (DFS), Folkeh jskolernes Forening (FFD), SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velf rd, Folkeuniversitetet i Aarhus og Kulturministeriet. Senere i processen fik vi selskab af Frivilligr det og Foreningen af Landsbysamfund.
De oprindelige partnere besluttede at lave en bog, der skulle udkomme ved bningen af konferencen. Bogen skulle indeholde gode argumenter for betydningen af de frivillige foreninger for folkestyret, den sociale sammenh ngskraft og lokalsamfundene. Desuden skulle den bringe resultaterne af den seneste forskning i frivillighed og frivillige foreninger. Endelig skulle den l gge op til en debat om, hvordan de frivillige foreninger fortsat kan bidrage til et samfund under hastig forandring og pres fra b de indre og ydre kr fter. Bogens forfattere skulle dels v re repr sentanter for foreningerne, dels nogle af de vigtigste danske forskere inden for emnerne. Derfor er visse flere af bidragene - specielt min egen indledning og kapitlerne i bogens f rste og anden del - udtryk for forfatternes og organisationernes eget engagement i debatten om frivillighed.
Resultatet er denne bog, som er udkommet med st tte fra DUF, DGI, DIF, DFS, SFI, Folkeh jskolernes Forening, Aarhus Universitet og Kulturministeriet. Jeg vil takke alle for et fortrinligt samarbejde. Desuden skylder jeg en stor tak til min assistent Katrine Rosendal Carstensen for hj lp med det redaktionelle arbejde. Og endelig en tak til redakt r Rikke Kensinger fra Aarhus Universitetsforlag for god feedback og r dgivning under arbejdsprocessen.
Michael B ss
Aarhus, marts 2014
Indledning. Folkestyrets rugekasser og samfundets lim
Michael B ss, lektor ved Aarhus Universitet
Form let med denne bog er at diskutere og dokumentere de frivillige foreningers og den folkelige oplysnings betydning for det danske samfund.
N r man m der op i den lokale badmintonklub, er der langt mere p spil end fjerbolde, pokaler og pomfritter i hallens cafeteria. De mange frivillige foreninger spiller ikke kun en rolle for folks trivsel. De er ogs vigtige for demokratiet og har bidraget til den h je grad af social tillid og sammenh ngskraft, vi har i Danmark. S dan har vi i alt fald hidtil sagt og troet. Men nyere forskning, som er repr senteret i denne bog, viser, at der m tages visse forbehold over for denne sandhed . Det kommer bl.a. an p foreningernes type og medlemsrekruttering.
N r de fungerer bedst som samfundets lim, er de frivillige foreninger for b rn, unge og voksne - som f.eks. spejderkorps, fodboldklubber og oplysningsforbund - steder, hvor medlemmerne m der mennesker fra andre sociale milj er end deres eget. Derved bliver der skabt netv rk p tv rs af sociale skel. S danne netv rk aff der et gensidigt kendskab og en tillid til andre mennesker, som er afg rende for solidariteten og mobiliteten i samfundet. 1
Derudover l rer foreningsdeltagerne at tage ansvar: at blive aktive medborgere i et demokratisk samfund. Frivillighed, folkelig oplysning og folkestyre h rer sammen. De frivillige foreninger er samfundets lim og rugekasser for demokratiet.
De folkelige og civile bev gelser, foreninger og institutioner - h jskolebev gelsen, andelsbev gelsen, fagforeningerne, idr tsforeningerne, de politiske foreninger samt folkekirken og dens mange foreninger - formede det danske samfund fra anden halvdel af 1800-tallet og ind i efterkrigstiden. De udgjorde b repillerne for det levende civilsamfund. Derved kom de til at pr ge ikke alene samfundets, men ogs den danske stats v rdigrundlag og den m de, hvorp demokratiet udviklede sig i Danmark.
Det h jeste medlemstal havde de id bestemte foreninger for b rn og unge - f.eks. FDF og spejderkorpsene - i 1980 erne. Siden er tallet n sten halveret, og ofte h rer vi i dag bekymring for de langsigtede konsekvenser af et sv kket civilsamfund, fordi det netop er blandt disse foreningers medlemmer, der synes at v re st rst samfundsengagement. 2 Andre tror dog p , at Foreningsdanmark blot er ved at gennemg en omstilling til de nye vilk r i samfundet.
Selv om antallet af foreninger i Danmark endnu er et af de h jeste i verden, og frivilligheden i dag antager nye former og ud ves inden for nye sammenh nge, - f.eks. i form af frivilligt socialt og kulturelt arbejde eller i patientforeninger - st r det klart, at nogle frivillige f llesskaber er under pres - specielt de id b rne foreninger for b rn og unge - mens mere interessebestemte og individcentrerede foreningstyper, som f.eks. patientforeninger, er i v kst. Da de ikke er af samme samfundsm ssige v rdi, kan denne udvikling p l ngere sigt sv kke det civile samfund og skade vores demokratiske tradition og sociale sammenh ngskraft. Det er derfor vigtigt, at politikerne er opm rksomme p vigtigheden af at styrke den frivillighed, der er til gavn for folkestyret, sammenh ngskraften og dannelsen af brobyggende sociale netv rk mellem samfundsgrupper og mellem individer. Det er f.eks. vigtigt, at kommunerne arbejder sammen med lokale idr tsforeninger, spejdere og andre foreninger for b rn, unge og voksne om integrationsindsatsen og opbygning af civilsamfundet i udsatte boligomr der.
Presset mod det danske civilsamfund generelt kommer i dag fra mange sider: stigende individualisering; get arbejdspres og l ngere transporttid til og fra arbejde; konomisk centralisering, der opl ser lokalsamfund; professionalisering af idr tten og fritidslivet; computerens, internettets og mobiltelefonens betydning for vores fritid og sociale interaktion.
Dertil kommer de offentlige myndigheders og institutioners ekspansion ind p omr der, som tidligere blev anset for borgernes eget r derum. F.eks. mener nogle, at heldagsskolen udg r en trussel mod fritids- og familielivet. Til geng ld vil den nye skole ogs kunne give nye muligheder for foreningerne. Men det kr ver, at politikerne forst r foreningernes betydning og ikke stiller krav om v rdim ssig neutralitet . Mange politikere er i tidens l b blevet v kket til samfundsengagement gennem deres deltagelse som ledere i frivilligt b rne- og ungdomsarbejde. Eller gennem et h jskoleophold. Eller af en engageret underviser. De har derfor haft stor forst else for betydningen af frivilligsektoren og v rdien af folkelig oplysning.
I dag kan man ikke l ngere tage en s dan forst else for givet. Dette er m ske forklaringen p , at nutidige politikere i stigende grad fristes til at ville t lle udbyttet af frivillighed i kroner og rer. Men selv om der findes metoder til at p vise den samfundsm ssige v rdi af den frivillige sektor, skal vi passe p ikke at g re v rdien af frivillighed udelukkende konomisk op. Frivillige kan t lles, og man kan kvantificere nytten af frivilliges arbejde i den sociale og kulturelle sektor. Men frivillighedens reelle v rdi for samfundet kan man ikke s tte m l p , fordi den ogs omfatter det, der kaldes social kapital , et begreb jeg kommer tilbage til. Her vil jeg blot n jes med at konstatere, at hvis foreningerne tvinges til at underkaste sig den form for konomisk m ling og kontrol, som er blevet et tr k ved nutidens offentlige forvaltningskultur, kan det ende med at tage livet af de frivilliges engagement. I lige s h j grad b r de frivillige foreninger nok ogs vare sig for den offentlige omklamring , som udsigten til st ttekroner kan friste til, men som ogs kan fratage dem deres frihed og integritet.
En stor del af den frivillighed, som medierne fort ller om for tiden - og som har stor politisk bev genhed - er den frivillighed, der kan aflaste et velf rdssystem, som er kommet under reformpres. Frivillige har i mere end et rhundrede ydet et stort socialt arbejde - f.eks. inden for KFUM s Sociale Arbejde eller Danner - og vi b r i h j grad p sk nne denne indsats. Vi b r ogs genopdage, at velf rd og en meningsfuld hverdag ikke er goder, som kun kan leveres og skabes af det offentlige system. Vi har m ske fors mt at forst de civile og private foreningers og institutioners v rdiskabelse for det enkelte menneske.
Vi m ogs l re at tale om forskellige former for frivillighed. Vi b r f.eks. sondre mellem de mere lystbetonede og uforpligtende former for frivillighed og den form for frivillighed, der kombinerer lyst med ansvarsf lelse og forpligtelse. I en artikel i Samvirkes novembernummer i 2013 udtalte et par frivillige sig om deres arbejde: Det giver mig nogle oplevelser, som jeg normalt ikke ville f som pensionist , sagde den ene. Den anden sagde: Jeg synes, det er godt, at der ikke er noget skemalagt. Man er ikke forpligtet . En frivillighed, der giver oplevelser, og som g r det muligt at f mening og indhold i pensionisttilv relsen, er ikke noget, vi b r se ned p . Men en frivillighed, der kun motiveres af en overvejelse om, hvad der er i det for mig , er immerv k ikke af samme art, og m ske heller ikke af samme samfundsm ssige v rdi, som den forpligtende frivillighed, der altid har v ret et tr k ved foreningsfrivilligheden og de frivillige sociale organisationers arbejde. Her er der mange skemalagte aktiviteter og mange pligter, som man ikke bare kan skubbe til side, fordi man f.eks. ikke har lyst og overskud til at cykle hen for at tr ne det lokale drengehold, gennemf re et m de i FDF eller st for madlavningen p en varmestue.
De to, der blev interviewet i Samvirke , var begge frivillige ved CPH Volunteers, e