Digital projektdidaktik

Description

Projektorienteret undervisning er en oplagt metode, når elever skal undersøge verden. Men det er en krævende undervisningsform både for lærere og elever, ikke mindst i det digitale klasserum. Digitale teknologier kan understøtte elevernes selvstændige undersøgelser, samarbejde og kreative produktion – men de kan også forstyrre og komplicere læreprocessen, især for usikre elever.
I Digital projektdidaktik analyserer en række didaktiske forskere, hvordan lærere kan rammesætte projektforløb med it, så alle elever bliver passende udfordret. De ser også på, hvordan skoler kan understøtte en fælles udvikling af en inkluderende digital projektdidaktik. Bogen er blevet til på baggrund af et omfattende udviklings- og forskningsprojekt på otte frie grundskoler og tilbyder en ny forståelse af projektarbejde med få, men centrale projektkompetencer, hvor it er didaktisk integreret.

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 22 mars 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195872
• Langue: Danish

Extrait

DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK
Redigeret af Stefan Ting Graf og Stinus Storm Mikkelsen

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Digital projektdidaktik
forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2021
Forlagsredaktion: Cecilie Harrits
Omslag og grafisk design: Stine Sandahl, Sandahls Grafik
Tilrettel gning og sats: Narayana Press
Bogen er sat med Adobe Garamond Pro og Montserrat
E-book production by Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 587 2 (e-pub)
ISSN 2446 4554
Aarhus Universitetsforlag
www.unipress.dk
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret.
Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
INDHOLD
Forord
1. Udvikling i og forskning fra de frie skoler
Stefan Ting Graf og Stinus Storm Mikkelsen
DEL I: Et teoribaseret koncept for inkluderende digital projektdidaktik
2. Et nyt koncept for inkluderende digital projektdidaktik
Stefan Ting Graf og Stinus Storm Mikkelsen
3. Fire projektkompetencer i digitale l ringsmilj er
Stefan Ting Graf og Stinus Storm Mikkelsen
4. Hvad ved vi om inklusion og eksklusion i projektorienteret undervisning?
Stinus Storm Mikkelsen og Stefan Ting Graf
DEL II: Empiriske nedslag i digital projektpraksis
5. Stilladsering og elevdeltagelse i syv projektforl b
Stinus Storm Mikkelsen
6. Inklusion i projektundervisningens f llesskaber
Karsten Agergaard
7. Elevers motivation og behov for stilladsering i projektorienterede forl b
Peter Brodersen
8. Teknologiforst else i elevers digitale projektarbejde
Marie Falkesgaard Slot
9. Eleverne som tekstproducenter i projektforl b
Birgit Orluf
10. L reres rammes tning og elevers produkter
Marie Falkesgaard Slot og Stefan Ting Graf
DEL III: Empiriske nedslag p udviklingspraksis med frie skoler
11. Et komparativt blik p de frie grundskolers undervisning
Stefan Ting Graf
12. Interventionsdesign for projektorienteret undervisning med it
Stefan Ting Graf og Karsten Agergaard
13. Skoleudvikling med it i de frie skoler
Stinus Storm Mikkelsen og Mette Damgaard J rgensen
FORORD
I Danmark har vi et unikt forhold mellem folkeskolen og de frie grundskoler. Det skyldes en s rlig lovgivning p omr det, men ogs en helt s rlig tradition med en vifte af alternative former for frie grundskoler samt en betydelig politisk opbakning til, at de frie skoleformer indg r som en v sentlig del af det samlede skoletilbud. Det er v rdifuldt, at de frie grundskoler tildeles stor frihed til at definere og udvikle deres egen p dagogiske praksis. I grunden burde denne frihed kalde p p dagogiske eksperimenter med systematisk dokumentation og opf lgning til gavn for p dagogisk praksis og forskning i almindelighed.
I det lys er det bem rkelsesv rdigt, at der ikke er mere forskning i de frie grundskoler. Diversiteten i skoletilbud i Danmark rummer ellers et bredt og varieret grundlag. Det unikke forhold mellem skoler giver unikke muligheder for at forske i forholdet mellem rammebetingelser, v rdigrundlag, skoleform og undervisningspraksis. Det g lder b de de forskellige skoleformer inden for friskoler og privatskoler, forholdet skoleformerne imellem og forholdet til folkeskolen.
Konsekvensen er, at vi mangler forskning i, dels hvad det vil sige, at de frie grundskoler skal st m l med undervisningen i folkeskolen, og dels hvilke p dagogiske praksisser der er mulige under friere rammer. Derfor er det et vigtigt skridt for skoleforskningen i Danmark, at vi med antologien Digital projektdidaktik for f rste gang kan pr sentere resultaterne af et st rre systematisk udviklings- og forskningsprojekt p tv rs af frie skolers undervisningspraksis.
Med denne antologi bliver vi inviteret helt ind i undervisningen p otte frie skoler. Vi f lger s ledes et st rre hold af forskere og konsulenter, der samarbejder med henholdsvis fire privatskoler, tre friskoler og en kristen friskole. Skolerne nsker at udvikle deres didaktik og undervisning i lyset af den digitale udvikling. Tilgangen er holistisk. Det betyder, at det praksisn re indblik i elevernes arbejde og l rernes undervisning bliver kombineret med en bredere unders gelse af skolernes m de at organisere sig p . Omdrejningspunktet er udvikling og afpr vning af en projektdidaktik, der stiller skarpt p centrale elementer i st m l med -kravet til skolerne. En gennemg ende problematik er forholdet mellem personlig fris tning og faglig rammes tning, elevernes rum for udvikling af selvst ndighed og l rerens ansvar for kvalificering i form af faglig og social stilladsbygning. Konteksten er et undervisningsmilj , hvor brug af digitale teknologier ikke f rer til individualisering, men til en skabende og unders gende undervisning i et fagligt f llesskab.
Resultatet er et nuanceret indblik i, hvad det vil sige at st m l med en undervisning, hvor der er krav om en alsidig faglig, social og personlig udvikling. De frie skoler har ikke v re underlagt de samme krav om m lstyret, kompetenceorienteret undervisning i alle fag med brug af bestemte typer af digitale platforme og elevplaner, som folkeskolen har v ret siden folkeskolereformen i 2013. Derfor har det v ret muligt at gennemf re fors g med en projektdidaktik, der i h jere grad g r det muligt at t nke p tv rs af fag og l gge op til en progression, hvor eleverne udvikler deres kompetencer til at m de udfordringer, arbejde unders gende, samarbejde med andre, styre komplekse processer og udvikle fagligt kvalificerede produkter.
Forventer man en ideologisk lovprisning af de frie skoler, bliver man skuffet. Teknologibegejstrede l sere m ogs forberede sig p en kritisk unders gelse af digitale teknologier. Ligeledes m l sere med hang til m lstyret kompetenceorientering berede sig p , at unders gelse af indhold og inddragelse af faglige systematikker er i fokus. Antologien rummer s ledes ikke et forkromet bud p en digital genvej til elevernes udvikling af generiske kompetencer. Tv rtimod er den drevet af en empirisk nysgerrighed, der dv ler ved de mange dilemmaer, som kendetegner en fagligt kvalificeret undervisning. Styrken ved antologiens bidrag er netop, at de tilbyder p dagogiske v rkt jer til refleksion kombineret med mikrounders gelser af didaktiske dilemmaer og p dagogiske processer. Man leder s ledes forg ves efter p dagogiske quickfix, guldl sninger og turboforl b. Til geng ld er antologien fyldt med empirisk m ttede vitaminer til de l rere og skoler, der nsker at styrke den didaktiske d mmekraft. Og da der er tale om fri forskning i, hvad det vil sige at st m l med , kan antologien inspirere p tv rs af skoleformer med forskellige grader af frihed.
Med h b om god l selyst!
Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening
Thorkild Bjerregaard, formand for Foreningen af Kristne Friskoler
Thomas Illum Hansen, forskningschef ved UCL Erhvervsakademi og Professionsh jskole
Ole Pedersen, forstander for Den frie L rerskole
Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier
KAPITEL 1
UDVIKLING I OG FORSKNING FRA DE FRIE SKOLER
Stefan Ting Graf og Stinus Storm Mikkelsen
Siden reformp dagogikken i begyndelsen af 1900-tallet har projektorienteret undervisning v ret et af de centrale temaer i didaktikken - under forskellige betegnelser s som projektarbejde, projektmetode, problembasering, problemorientering osv. Der er tale om en kompleks undervisningsform, som har mange potentialer, men som fortsat ogs giver udfordringer i praksis. For det f rste skal l reren finde den rette balance mellem p den ene side rammes tning og stilladsering af projektet og p den anden side elevernes selvst ndige arbejde og tilegnelse. For det andet har ikke alle elever lige nemt ved at h ndtere denne komplekse proces, som p den ene side er ben, men som p den anden side ofte indeholder indforst ede forventninger om en bestemt selvst ndighed og faglighed. Selv om projektorienteret undervisning kan indeholde en h j grad af differentiering, kan der iagttages forskellige, ofte subtile eksklusionseffekter.
For det tredje indeholder den nye digitale kontekst for projektorienteret undervisning b de nye muligheder og vanskeligheder for l rere og elever. Disse tre problemstillinger, projektorienteret undervisning, inklusion og digitale undervisnings- og l remidler, har v ret hovedfokus for udviklingen af en ny digital projektdidaktik , som l gger fokus p get rammes tning og stilladsering af elevernes arbejde og tilegnelse. P denne baggrund har Stefan Ting Graf og Stinus Storm Mikkelsen med feedback fra i alt 11 p dagogiske konsulenter fra Center for Undervisningsmidler fra UCL Erhvervsakademi og Professionsh jskole og PH Absalon udviklet et nyt koncept for inkluderende digital projektdidaktik, som blev afpr vet p otte frie grundskoler fordelt over hele landet (Mikkelsen & Graf 2015). 1 Der er endnu ikke tale om en fuldt udviklet teori, men om en praksisn r konceptualisering af projektdidaktiske forhold, som henter deres inspiration fra forskellige teoretiske positioner og forskningstraditioner. Konceptet indeholder et bredt projektbegreb med tilh rende didaktiske principper, en model for projektkompetencer, en procesmodel med loops, en didaktisk model samt planl gnings- og refleksionsv rkt jer.
Udviklingsprojektet p de otte skoler, Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler (herefter Digipro ), blev muliggjort i forbindelse med, at Nationalt Videncenter for Frie Skoler (NVFS) i 2015 blev placeret ved UCL Erhvervsakademi og Professionsh jskole. Denne reorganisering af NVFS gjorde det for f rste gang muligt at gennemf re en ny type landsd kkende, systematisk og forskningsbaseret udviklingsarbejde i de frie grundskoler p tv rs af skoleformer - konkret deltog fire privatskoler, to grundtvig-koldske friskoler, en uafh ngig friskole samt en friskole p kristent grundlag, som geografisk er meget bredt fordelt. P hver skole gennemf rte to konsulenter over halvandet r et lokalt tilpasset og praksisn rt kompetenceudviklingsforl b for b de l rere, skolens interne vejledere og ledelsen.
Udvikl