Tværfaglighed og fagligt samspil

Line Krogager Andersen

Description

Tværfaglighed er et populært begreb på uddannelsesinstitutioner, i dagspressen og i forbindelse med reformer af uddannelsessystemet. Men hvad betyder tværfaglighed i et fagdidaktisk perspektiv? Hvordan kan tværfaglighed bidrage til elevers og studerendes fordybelse og læring i de enkelte fag? Og hvordan kan faglige samspil være med til at udvikle fagene? I Tværfaglighed og fagligt samspil giver en række fagdidaktikere svar på disse spørgsmål med udgangspunkt i empiriske eller teoretiske overvejelser. De undersøger også tværfaglighedens rammer og tilsynekomster på forskellige uddannelsestrin og bidrager dermed til diskussion og teoriudvikling inden for sammenlignende fagdidaktik.
Tak til professor Helle Mathiasen for kritisk og faglig gennemlæsning af bogen.

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 21 octobre 2019
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772190709
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 2 Mo

Extrait

Didaktiske studier

Redigeret af Line Krogager Andersen, Peter Hobel og Sven-Erik Holgersen

Tværfaglighed og fagligt samspil © forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2019

Forlagsredaktion: Cecilie Harrits Graîsk design og layout: Stine Sandahl, Sandahls Graîk Bogen er sat med Adobe Garamond Pro og Montserrat

Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling

Printed in Denmark 2019 ISBN 978 87 7219 070 9 ISSN 2446 4546

Didaktiske studier 6

Aarhus Universitetsforlag

Finlandsgade 29

8200 Aarhus N

www.unipress.dk

Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond, Sonning Fonden, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og DPU, Aarhus Universitet.

Kopiering fra denne bog må kun înde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Graîsk design og layout: Stine Sandahl, Sandahls Graîk

Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling

ISBN 978 87 7219 070 9 ISSN 2446 4546 Didaktiske studier 6

8200 Aarhus N

Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond, Sonning Fonden, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og DPU, Aarhus

Kopiering fra denne bog må kun înde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

TVÆRFAGLIGHED OG FAGLIGT SAMSPIL

Redigeret a Line Krogager Andersen, Peter Hobel og Sven-Erik Holgersen

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

INDHOLD

Indednîng Line Krogager Andersen, Peter Hobel og Sven-Erik Holgersen

DEL I I. Tværagîghed og perspektîverîng a ysîkaget Martin Niss 2. Intern og ekstern tværagîghed î remmedsprogsag Petra Daryai-Hansen og Susana S. Fernández 3. Tværagîge møder meem matematîk og dansk Ufe homas Jankvist, Jesper Bremolm og Helle Rørbec 4. Tværagîge udvîkîngsprojekter og ormatîve reormuerînger Torben Spanget Cristensen

DEL II 5. Sprogîg tværagîghed î okeskoen Line Krogager Andersen 6. Perspektîver på tværagîg undervîsnîng Leon Dalgas Jensen 7. Fagîgt samspî meem rammevîkår og dîdaktîkdîskurser Mie Bul 8. Udordrînger tî det agîge samspî î de gymnasîae uddanneser Peter Hobel 9. Ämnen î samspe, înterdîscîpînärîtet och poweru knowedge Martin Stolare

Forfatterne

7

19

35

63

86

111

126

137

151

163

178

INDLEDNING

Line Krogager Andersen, Peter Hobel og Sven-Erik Holgersen

ITværfaglighed og fagligt samspilinviterer vi læseren ind i den på- gående fagdidaktiske debat om tværfaglighedens formål, former, indhold og organisering. Denne debat adresserer bl.a. spørgsmålet om, hvilke implikationer tværfaglighed har for fagdidaktisk teori og praksis, og det sker i et sammenlignende didaktisk perspektiv. Antologien består af en række bidrag skrevet af fagdidaktiske forskere med forskellige faglige og organisatoriske tilknytninger, der i forlængelse af den eksisterende debat, som den bl.a. har udfoldet sig på symposierne for sammenlignende fagdidaktik, både diskute- rer forudsætningerne for tværfaglighed og fagligt samspil mellem undervisningsfag på forskellige uddannelsesniveauer og tværfaglig- hedens implikationer for didaktisk forskning og teori. Bidragene trækker således på forskellige traditioner og fagforstå- elser, men som det vil fremgå nedenfor, er der alligevel en række centrale spørgsmål, som spiller ind på forskellig vis i de enkelte bi- drag. For at hjælpe læseren godt på vej ind i debatten vil vi i det føl- gende kort redegøre for den sammenlignende fagdidaktiks teore- tiske grundlag såvel som for de centrale spørgsmål, der fremstår på tværs af bidragene. Sidst iindledningenIndes en kort præsentation og gennemgang af de enkelte kapitler.

INDHOLD

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

 7

SAMMENLIGNENDE FAGDIDAKTIK

Debatten om den sammenîgnende agdîdaktîk er præget a to centrae tîgange, der a mange orskere er bevet opattet som kompementære. På den ene sîde inder vî den danske musîkdîdaktîker Frede V. Nîesens ænomenoogîske tîgang. Nîesen skener meem ire agdîdaktîske paradîgmer: detbasisdidaktiske, detetno- didaktiske, detudordringsdidaktiskeog deteksistensdidaktiske. Han dîferentîerer meem de krîterîer or udvægese a agîgt sto og det syn på dannese, der er îndejret î de ire paradîgmer, og okuserer dermed på de orskeîge kompemen- tære rammer or ag. På den anden sîde inder vî den kommunîkatîonsteoretîske tîgang tî agdîdaktîk, som b.a. er bevet præsenteret a Een Krogh og norske Sîgmund Ongstad. De ser agdîdaktîk som en vedvarende konstruktîonsproces, som de kaderdidaktisering; dvs. en stadîg kommunîkatîon om og releksîon over ag. Kommunîkatîonens udgangspunkt er, at undervîsnîngsag î det senmoderne samund tî stadîghed er udsat or et pres or at egîtîmere sîg. Kommunîkatîonen er rettet udad î orhod tî .eks. det poîtîske domæne og arbejdsmarkedet, mens den er rettet îndad bandt agærere og î dîaog med eever. Dîsse to kompementære tîgange (den ænomenoogîske og den kommunîkatîons- teoretîske) er også synîge î denne antoogî, hvor spørgsmåene om stoudvægese og dannese dîskuteres î yset a det omverdenspres, krav om tværagîghed og agîgt samspî, agene udsættes or. I debatten om den sammenîgnende agdîdaktîk har spørgsmå om stoudvæ- gese og agenes danneses- og uddannesespotentîae ænge stået centrat. Debatten har været sensîtîv over or, at ag har orskeîge gørensormer og erkendesesîn- teresser, og deror har den îkke været agsnæver, men netop sammenîgnende. På den anden sîde har det îkke været en agîgt îndhodstom, amen debat om (ud) dannese. Udgangspunktet har været, at når eever beskætîger sîg med agîgt înd- hod og anvender agenes ressourcer, også î tværagîgt samarbejde, er dette îgeedes en dannesesproces, îdet seve den agîge ordybese og releksîon îndebærer et dannesespotentîae. Som det remgår a ovenstående, bîver debatten vîdereørt î denne antoogî, hvor oratterne b.a. dîskuterer, hvordan de relekterer over ag, hvordan ag konstrueres, og hvordan de kan îndgå î et tværagîgt samarbejde.

 8

Indledning

INDHOLD

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

SAMMENLIGNENDE FAGDIDAKTIK

FAGPERSPEKTIVERING

Antoogîen kredser om et bestemt udsnît a debatten om sammenîgnende agdî- daktîk; nemîg krydsetet meem sammenîgnende agdîdaktîk og tværagîghed. Bogen er en vîdereudvîkîng a tanker, der opstod î orængese a den evende debat på det emte symposîum or sammenîgnende agdîdaktîk, som netop okuserede på tværagîghed og agîgt samspî. Foratternes gensîdîge înspîratîon î debatten betyder, at et stærkt okus på ag- perspektîverîng øber som en rød tråd gennem bogen trods bîdragenes orskeîge agîge udgangspunkter og posîtîoner. Det hander om at kaste et releksîvt bîk på et ag or at undersøge, vad der er dets kerne, og vad man kan med det. Et a de centrae temaer î denne antoogî er såedes, vordan man agdîdaktîsk kan besînde sîg på et ag og î orængese era mere releksîvt kunne îndgå î, vad man tradîtîonet orstår ved tværagîgt arbejde. Debatten om tværagîged ar ote okuseret på, vordan tværagîgt arbejde organîseres. F.eks. om der er tae om lere ag, der paraet arbejder med et tema (leragîged), om der er tae om ag, der arbejder sammen om at øse et probem (æesagîged), eer om et ag er støtteag or et andet ag (brug a jæpedîscî- pîn). Dette dîskuteres også î lere a bîdragene tî denne antoogî, men med okus på begrebet ’agperspektîverîng’, som Martîn Nîss întroducerer î det îndedende kapîte. Fagperspektîverîng îndebærer, som aerede antydet ovenor, at man re- lekterer over et undervîsnîngsag på et bestemt nîveau ra et andet perspektîv. I Nîss’ tîæde er der tae om et îstorîsk eer iosoisk bîk på aget ysîk på unî- versîtetet. Dette releksîve arbejde er î sîg sev et tværagîgt arbejde, vor îstorîe eer iosoi ungerer som jæpedîscîpîn. Gennem agperspektîverîng år man et releksîvt bîk på aget – og det kan både være aget som vîdenskabsag eer aget som undervîsnîngsag î grundskoe, gymnasîet eer på vîderegående uddanneser. Kapîtet gîver et îndbîk î, vad man kan med agperspektîverîngen – også î en tværagîg sammenæng. Man kan deror orestîe sîg, at et agperspektîverende arbejde orud or et æesagîgt arbejde vî styrke det sîdste, ordî eeverne (og ærerne) ekspîcît relekterer over, vad de detagende ag og deres metodîske tîgange kan bîdrage med. Begrebet agperspektîverîng întroduceres som ovenor nævnt a Nîss, og sevom îkke ae bîdrag anvender begrebet, er der îgnende releksîoner î de øvrîge kapîter î de 1. Ufe homas Jankvîst, Jesper Bremom og Hee Rørbec remægger î kapîte 3 et konkret undervîsnîngsorøb î deres bîdrag og relekterer over, vor- dan eever kan udvîke deres orståese a, vad æstetîk er, ved at sammenîgne tîgangen tî æstetîk î îtteraturundervîsnîng og î matematîkundervîsnîng. Den

INDHOLD

Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

 9