Miljørisikoanalyse

Description

På markerne kører traktorerne og sprøjter, mens husholdninger leder spildevand ud i åløb bag de lokale renseanlæg. Pesticider og kemikalier risikerer at ende i grundvandet og i vores fjorde, bælter og sunde, hvor også skibstrafikken langsomt glider igennem. Fælles for disse aktiviteter er, at de kan udgøre en sundhedsrisiko både for os mennesker og for plante- og dyrelivet omkring os.
Men hvornår er vores gøren og laden så farlig, at den må betragtes som en uacceptabel risiko for os selv og miljøet? Heldigvis har eksperter udviklet analysemodeller, der kan hjælpe med at svare på det spørgsmål. Ved at kigge på forhold som sandsynlighed, giftighed, eksponering og effekt kan miljørisikoanalysen fungere som støtte og værktøj for politikere, myndigheder og virksomheder til at træffe beslutninger om vores aktiviteter i samfundet – og i sidste ende afgøre, om de skal være lovlige eller ej.
Risikoanalyse er en integreret del af vores hverdag, og med fremkomsten af sygdommen COVID-19 er håndteringen af risiko blevet synlig og nærværende for hele befolkningen. Miljørisikoanalyse viser med især kemikalier og mikroorganismer som eksempler, hvordan eksperter og myndigheder vurderer risikoen for effekter på såvel økosystemer som folkesundhed.

Sujets

• Sciences de la nature
• Sciences de l'environnement
• Science
• Ecology
• Sciences et techniques
• Life Sciences

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 05 mars 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195957
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 4 Mo

Extrait

Hans Sanderson (red.)
Milj risikoanalyse
Fremsyn, klarsyn og oplyst milj beslutning Milj biblioteket 8 Aarhus University Press |
Milj risikoanalyse
Milj biblioteket nr. 8
Redaktion: Hans Sanderson (ENVS)
Forfattere: Peter Borgen S rensen (BIOS), John Jensen (BIOS), Patrik Fauser (ENVS), Niels Bohse Hendriksen (ENVS), Anna Magdalene Brun Hansen (ENVS), Pia Lassen (ENVS), Martin Hansen (ENVS), Katrin Vorkamp (ENVS), Anders Branth Pedersen (ENVS), Michael Strangholt (DCE)
Aarhus Universitet, Institut for Milj videnskab (ENVS), Institut for Bioscience (BIOS) og DCE - Nationalt Center for Milj og Energi
Forfatterne, DCE - Nationalt Center for Milj og Energi
og Aarhus Universitetsforlag 2021
Omslag: J rgen Sparre
Tegning og layout: Tinna Christensen, Aarhus Universitet, Grafisk V rksted Silkeborg
Forsidefoto: Colourbox
Bagsidefoto: Svane i Sortedams S . Foto: Lisbeth Engbo
E-BOOK production: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 595 7 (e-pub)
ISSN 2445-4893
Aarhus Universitetsforlag
www.unipress.dk
Milj biblioteket udgives af Aarhus Universitetsforlag i samarbejde med DCE - Nationalt Center for Milj og Energi, Aarhus Universitet
Bogen er udgivet med st tte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Indhold
Forord
1 Introduktion til risiko som begreb
Historien om risiko | Fare kontra risiko - hvad er forskellen? | Hvordan vurderes risikoanalyse? | Hvordan foretages en risikoanalyse? | Hvilke typer af milj risikovurderinger findes der? | Risikoafgr nsning | Kemikaliereguleringen historisk set | Sammenfatning
2 M ling af milj koncentrationer
Kemiske stoffer i vores hverdag og i milj et | Det Nationale Overv gningsprogram for Vandmilj og Natur (NOVANA) | Historien om NOVANA | Indsamling af milj pr ver og m ling af kemiske stoffer | Pr vetagning | Forbehandling af pr verne f r analyse | Ekstraktion og oprensning af pr ver | Analyse og principper i analysemetoder | Udviklingen frem til nu og de fremtidige muligheder | Sammenfatning
3 Eksponering i milj et
M linger og modeller | Hvad er eksponering? | Predicted Environmental Concentration (PEC) og modeller | Massestr mme | Kilder og emissioner | Nedbrydning, binding til partikler og spredning i milj et | Eksponeringsvej og eksponeringsscenarier | Eksempel 1: Pesticider, et dansk problem | Eksempel 2: Pesticider, et globalt problem | Sammenfatning
4 Effektvurdering af kemikalier
Introduktion | Toksikokinetik | Biotilg ngelighed | Toksikodynamik | kotoksikologi som et redskab i risikovurdering | Fra kotoksikologiske data til kosystemers t legr nser | Udfordringer ved effektvurderinger | Valg af testorganismer | Kombinationsstress | Eksponeringsm nster | Bioakkumulering og f dek de/net effekter | Alternativer til kotoksikologiske effektstudier | kotoksikologiske effektstudier i felten | Statistisk styrke i felt- og semifeltstudier | Sammenfatning
5 Milj m ssig risikovurdering af mikroorganismer
Introduktion | Mikrosvampen Aspergillus oryzae | Bakterien Bacillus thuringiensis HD1 | Antibiotikaresistente mikroorganismer | Sammenfatning
6 Risikovurderingens usikkerhed
Usikkerhedens problemstilling | Usikkerhedsanalysens plads i risikovurderingen | Bevisbyrden | Sandsynlighed versus usikkerhed | Usikkerhedens kilder | Matematiske modeller | Dyb og overfladisk usikkerhed | Sammenfatning
7 Politiske beslutninger og risiko
Introduktion | Risikoopfattelser | Politiske beslutningstageres dilemma - teknokrati eller folkets vilje | Kampen om dagsordenen og om at definere risiko | Befolkningens inddragelse | Cost-benefit-analyser og risiko | Beslutningsst tte vedr rende pesticider | Medier og risiko | Ulven kommer? | False Equivalency (falsk ligestilling af viden og data) | Hvem er st rkest? | Sammenfatning
8 Perspektiver
Ordforklaringer og forkortelser | Referencer | Register
Forord
S langt tilbage som i 1986 beskrev den tyske sociolog Ulrich Beck samtiden som et risikosamfund. Et samfund, hvor borgerne ikke blot fordeler konomi og velf rd mellem hinanden, men ogs negative risici p sundhedsomr det og milj omr det - risici, som borgerne fors ger at undg i lige s h j grad, som de nsker at opn fordele. Med dette mente han, at den videnskabelige og teknologiske udvikling af velf rdssamfundet producerede en r kke risici, trusler og usikkerheder, og at man kunne foretage samfundsanalyser, som baserede sig p fordelingen af risici og ulemper frem for goder og v rdi, som det ellers oftest g r sig g ldende i sociologiske analyser - dette prisme ville afsl re andre og nye samfundsm ssige strukturer. En v sentlig del af risici er relateret til natur og milj , og disse er kun steget siden 1980 erne med klimaforandringer og tab af biodiversitet. Vi er med andre ord i den antropoc ne tidsalder, hvor menneskets p virkning er s stor, at den forandrer Jorden. Samtidig vokser den globale befolkning og presset p vores knappe ressourcer. Dette n dvendigg r oplyst og fagligt funderet beslutningsst tte i form af risikovurderinger for at spore os ind p en b redygtig udvikling. Vi skal udnytte ressourcerne b redygtigt og s rge for, at brugen af potentielt skadelige stoffer ikke overstiger fastsatte t legr nser, hvis de udledes til naturen. De 17 verdensm l fra FN for en b redygtig udvikling indeholder en r kke udfordringer og m l p milj - og klimaomr det - men hvordan bed mmer vi, hvorn r m lene er n et og har den nskede effekt? Hvorn r er en udfordring et uacceptabelt problem? Og i hvilken r kkef lge skal problemerne l ses? Disse sp rgsm l kan kun besvares p baggrund af en konkret risikovurdering, som indg r i en beslutningsproces, som ogs inddrager konomiske, juridiske og politiske afvejninger. Aktuelt har COVID-19-pandemien illustreret vigtigheden af risikobaseret beslutningstagning. Den forst else af risiko og de tilh rende begreber, som pandemien har bragt med sig, er ogs relevante i en milj m ssig risikokontekst, som vi vil vise i denne bog.
Form let med denne bog er at vise, hvordan milj data kan oms ttes til samfundsm ssig beslutningsst tte via kvalitativ og kvantitativ risikoanalyse. Risikoanalyser er n dvendige for, at samfundet kan udm nte sin milj politik og sine prioriteringer p en omkostningseffektiv, transparent og demokratisk vis. Risikoanalysen er den rationelle metode, hvorved voksende datam ngder kan oms ttes til prioriterede problemstillinger, som danner grundlag for vores beslutninger p milj omr det. I takt med at presset p natur- og milj ressourcer ges, er det i stigende grad n dvendigt ikke blot at fokusere p t lleren i en risikoanalyse (f.eks. hvor mange fisk der d r), men ogs p n vneren (ud af hvor mange). I en hurtig medievirkelighed med blandede udmeldinger, fake news og alternative fakta ( fake science ) er det vigtigt at vise, hvordan data behandles i en beslutningsst ttekontekst. Det er netop det, der er denne bogs mission.

Str get i K benhavn.
Foto: Photo 158037320 Rolandm | Dreamstime.com.
Vi tager udgangspunkt i risikovurderingen af kemikalier og mikroorganismer og illustrerer, hvordan rejsen fra m linger til beslutninger ser ud og har udviklet sig de sidste rtier med den nyeste viden og teknologi. Bogen bygger videre p temarapporten Risiko og usikkerhed - milj og f devarer fra 2000 af Hans L kke. Baseret p adskillige risikoorienterede nationale og internationale forskningsprojekter til myndigheder og virksomheder foretaget af forfattergruppen siden 2000 belyses de bagvedliggende faglige metoder, der ligger til grund for de helt n dvendige prioriteringer og beslutninger, vi skal foretage. Bogen oplyser om metoderne, der benyttes, og den problematiserer disse og deres anvendelse, s l serne selv kan tage stilling og unders ge videre.
Den prim re m lgruppe for bogen er milj forvaltere i kommuner, stat og virksomheder, der til daglig tr ffer beslutninger p baggrund af risikoanalyser, men ogs medlemmer af milj - og naturforeninger og natur- og milj interesserede i bred almindelighed samt milj journalister. Endelig kan bogen v re relevant i undervisningen p gymnasieniveau.
God l sning.
Roskilde, december 2020
Hans Sanderson
Hans Sanderson og Anna Magdalene Brun Hansen
1 Introduktion til risiko som begreb
N r beslutningstagere s ger st tte til deres beslutningsproces, benytter de risikoanalyser. Disse kan v re mere eller mindre formaliserede i forhold til beslutningen, der skal tr ffes. I dette kapitel introduceres begrebet risiko, samt hvordan det behandles i en milj m ssig kontekst. Vi introducerer n glebegreber og metoder, der benyttes til at tr ffe beslutninger om, hvorvidt et stof eller en aktivitet kan accepteres milj m ssigt set.

K let rnene p Three Mile Island-atomkraftv rkets Unit 2 n r Harrisburg, Pennsylvania, USA, som har v ret lukket siden 1979 efter en brand i reaktoren.
Foto: Martin Bond / Alamy.

Opkl bning af plakat i Riga, Letland, 2011.
Foto: Siegfried Grassegger / Alamy.

Gavlmaleri i Aarhus, Organisationen til Oplysning om Atomkrafts (OOA) kendem rke. I dag et symbol p atomkraftmodstanden i hele verden.
Foto: K re Viemose / BAM / Ritzau Scanpix.

Figur 1.1 . Held eller uheld?
Illustration: Colourbox.
Historien om risiko
Ordet risiko er i Den Danske Ordbog beskrevet som en mulighed for et negativt resultat; som en mulighed for skade, tab, fare eller lignende. Risiko er med andre ord et negativt ladet ord, der angiver sandsynligheden for, at en aktion (handling) ikke f rer til det nskede eller forventede resultat. Risiko er overvejende det modsatte af chance . Selve ordet risiko kommer oprindeligt af det italienske ord rischio , en afledning af risicare , der betyder at s tte p spil, at vove . Historisk set kan risiko spores langt tilbage. De tidligste anvendelser af en slags risikoanalyse kendes fra gyptiske gravmalerier fra 3500 f.Kr., hvor unge m nd spiller et terning- og kastespil (figur 1.1). Dette spil gik under betegnelsen azzahr , der betyder terning p arabisk - p dansk hasard . Hasard har her en konnotation af fare, som er en vigtig del af begrebet risiko.
I spillet indg r