Øresund er et af de mest befærdede farvande og kystområder i verden. Store container- og krydstogtskibe passerer igennem på langs, mens færgetrafikken og Øresundsbroen går på tværs mellem Danmark og Sverige. Samtidig skal der være plads til både havmølleparker, byudvikling, fiskeri, lystbådesejlads og friluftsliv, ligesom områdets rige natur og dyreliv skal tilgodeses. Det stiller store krav til planlægningen af arealudnyttelsen. Maritim arealplanlægning i Øresund giver indblik i, hvordan vi kan bevare havmiljøet i regionen og samtidig skabe en bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling. Én mulighed er at lave Øresund om til et stort naturreservat og på den måde understøtte en positiv udvikling af havmiljøet, tiltrække turister og styrke friluftslivet. Men det vil formentlig også betyde et stop for indvinding af råstoffer til byggebranchen og restriktioner for fiskeriet. Som i ethvert andet økosystem er det afgørende at finde frem til den rette balance mellem forskellige aktiviteter og interesser. Her kan det travle stræde mellem Sjælland og Skåne tjene som eksempel på, hvordan man kan analysere konflikter og muligheder for sameksistens, og erfaringerne kan med fordel overføres til andre danske havområder.
Informations légales : prix de location à la page 0,1000€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.
Extrait
Maritim arealplanlægning i Øresund
Miljøbiblioteket
6
Scenarier for udvikling af erhvervs-, samfunds- og miljømæssige forhold
Bo Riemann (red.)
Bo Riemann (red.)
Maritim arealplanlægning i Øresund Scenarier for udvikling af erhvervs, samfunds og miljømæssige forhold
Bo Riemann (red.) Maritim arealplanlægning i Øresund
Scenarier for udvikling af erhvervs, samfunds og miljømæssige forhold
Miljøbiblioteket 6
Aarhus Universitetsforlag
Indhold
Forord 4 Indledning 7 1 Øresund i et historisk perspektiv 11 2Lovgivning og borgerinddragelse 21 3 Væsentlige erhvervsaktiviteter 27 4 Turisme og friluftsliv 41 5
6 7 8 9 10
Miljømæssige forhold 57
Stressfaktorer på det marine økosystem 81 Klimaforandringer 84 | Tilførsler af næringsstoffer 88 | Erhvervsfiskeri og akvakultur (havbrug) 92 | Spredning af ikkehjemmehørende arter 94 | Skibsfart og råstofindvinding 95 | Undervandsstøj 97 | Habitater 98 | Turisme og friluftsliv 99
Modellering af menneskers aktiviteter 103
Konflikter og synergier i udnyttelsen af arealerne 113
Scenarier for den fremtidige udvikling i Øresund 121
De valgte scenarier 122 | De fire scenarier for den fremtidige udvikling 124 | Konklusioner 156
EU’s strategî or “bå vækst” ra 2012 sîgter mod en øget udnyttese a havets ressourcer înden or en ræk-ke orskeîge områder. Skîbstraik, vedvarende energî, bîoteknoogî, akvakutur og kyst- og havturîsme vur-deres som centrae vækstområder. Dîsse vækstpaner ska tîpasses en række EU-dîrektîver mårettet beskyt-tese, bevarese og orbedrînger a mîjøkvaîteten î de europæîske havområder. I 2014 vedtog EU-andene et dîrektîv om marîtîm ysîsk panægnîng. Dîrektîvet omatter erhvervs- og samundsaktîvîteter samt mîjøorhod på havet. I or-hod tî den hîdtîdîge praksîs er der î Danmark tae om et paradîgmeskît. Tî orske ra den nuværende sag-tî-sag orvatnîng a enketsektorer er det nu et krav, at der ska udarbejdes sammenattende paner, som både tîgodeser erhvervs- og samundsînteresser, men også ska bevare, beskytte og orbedre mîjøor-hodene. Panerne ska opdateres hvert 10. år, og den ørste pan ska være kar î 2021. Måsætnîngen er at opnå ærre konlîkter og le-re synergîer meem orskeîge aktîvîteter gennem en bedre koordînerîng og et bedre samarbejde meem natîonae myndîgheder, erhverv og meem ande, der deer samme havområde. Samtîdîg er det întentîonen at stîmuere den marîtîme vækst î udnyttesen a ha-vets ressourcer gennem åbenhed, orudsîgeîghed og ved înddragese a efektîve mîjøbeskyttesesreger. I Danmark bev den danske øgeovgîvnîng om marîtîm ysîsk panægnîng vedtaget î 2016 (ov nr. 615 a 08/06/2016). Loven ska remme en økonomîsk vækst, bîdrage tî at opnå de astsatte må or havpan-ægnîngen, tage hensyn tî samspîet meem and og hav og styrke det grænseoverskrîdende samarbejde j.
INDHOLDSFORTEGNELSE Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
FN’s havretskonventîon. Den danske havpanægnîng ska bîdrage tî en bæredygtîg udvîkîng a energîsek-toren, søtransporten, iskerî og akvakutur, îndvîndîng a råstofer på havet samt bevare, beskytte og orbedre mîjøet, herunder sîkre modstandsdygtîghed over or konsekvenser a kîmaorandrînger. Havpanen kan tage sîgte på at bîdrage tî remme a bæredygtîg turîs-me, rekreatîve aktîvîteter, rîutsîv mv. Søartsstyresen ska î samarbejde med en række mînîsterîer med ansvar or marîtîme områder udarbej-de en egentîg orvatnîngspan or de danske havom-råder. Et ørste udkast orventes î 2019. Aarhus Unîversîtet (AU) detager sammen med DTU, GEUS, KU og NIVA-Danmark î lere sto-re orsknîngsprojekter or at same og dee vîden og dermed skabe et soîdt agîgt grundag or at orva-te havets areaer. AU har sammen med DMI, DTU og GEUS etaberet et “Center or marîtîm panæg-nîng” (www.cmp.au.dk). På centret har vî gennem-ørt det ørste danske orsøg på at udarbejde scenarîer or en remtîdîg bæredygtîg udvîkîng a erhvervs-, samunds- og mîjømæssîge orhod î et havområde. Øresundsregîonen bev vagt, ordî datagrundaget er soîdt, der er mange erhvervs- og samundsmæssî-ge aktîvîteter, og naturkapîtaen og bîodîversîteten er stor. Mange a erarîngerne ra Øresundsprojektet vî kunne anvendes î andre havområder, og det orven-tes, at en række kystkommuner vî îndede arbejdet med areaorvatnîng a havområderne î de kommen-de år. Projektet î Øresund bev inansîeret a VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN.
Øresund ved Kronborg Slot.Foto: Colourbox.
REGISTER
Det er gædeîgt, at vores samarbejdspartnere ve-vîîgt har ønsket at bîdrage med deres ekspertvîden tî denne bog. Jeg vî gerne benytte ejîgheden tî at tak-ke dem ae or deres bîdrag. Jeg vî også takke or bî-drag, kommentarer og konstruktîv krîtîk ra en række personer î de mange brugergrupper (erhvervsaktører, NGO’er, myndîgheder), der har detaget î møderne om en marîtîm areapanægnîng or Øresundsregîo-nen. Det har været en gîvende proces.
Forord
Det er vores ønske med bogen at dee noget a den vîden, der indes î danske og înternatîonale forsk-nîngsmîljøer samt î en række erhvervs- og samfunds-grupper, og dermed bîdrage tîl at øge forståelsen af samspîllet mellem en bæredygtîg erhvervs- og sam-fundsudvîklîng og et bæredygtîgt havmîljø.
Roskîlde, december 2018 Bo Rîemann
5
1
Indledning
Havet udnyttes i stigende grad tiL erhvervs- og samfundsinteresser. Prognoser for den fremtidige udvikLing inden for jobskabeLse, økonomi, friLuftsLiv og veLfærd skaber stigende behov for at anvende havareaLerne tiL mange forskeLLige formåL. Men hvem skaL have brugsretten tiL areaLerne?
Københavns Nordhavn (tv.).Foto: Henrik Schurmann. Skarver og fisker. Fotos: Colourbox.
INDHOLDSFORTEGNELSE Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.