Selvet

Tue Andersen Nexø, Christian Dahl

Description

Den 6. juli 1535 bliver Thomas More, kansler, katolik og forfatter til værket Utopia, henrettet som landsforræder af kong Henry VIII. Mores forbrydelse består i, at han insisterer på at følge sin egen indre overbevisning og nægter at anerkende kongen som kirkens nye overhoved. Begivenheden vidner om et ændret forhold mellem det enkelte individ og den politiske øvrighed og om en ny bevidsthed om selvet som både moralsk autoritet og politisk problem, der i de følgende århundreder viser sig i den europæiske litteratur.
Europæisk litteratur 1500-1800. Selvet undersøger, hvordan litteraturens fremstilling af den enkeltes selv udvikler sig fra reformationen og frem mod romantikken. Gennem læsninger af blandt andet Teresa af Avilas selvbiografi, Racines skuespil om kejser Neros magtfuldkomne selv og Goethes brevroman om den unge Werthers selvmord optegner norske og danske forskere en art selvets litteraturhistorie for perioden. De afdækker blandt andet en sammenhæng mellem selvfremstilling i den europæiske litteratur og fremkomsten af den moderne stat i århundrederne før år 1800. De viser også, at periodens forestillinger om selvet ret beset trak på modeller og forestillinger, der var langt ældre, men måtte tilpasses nye historiske vilkår.
Dette er fjerde og afsluttende bind af serien Europæisk litteratur 1500-1800. Tidligere er udkommet Verden. Fra Columbus til Napoleon (2014), Staten. Fra utopi til bureaukrati (2016) og Samfundet. Fra hoffet til byen (2019).

Sujets

• Social Science
• Sociologie, société et politique

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 11 juin 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772196695
• Langue: Danish

Extrait

EUROP ISK LITTERATUR 1500-1800. BIND 4.
Selvet. Fra sj leliv til skolestil
Redigeret af Christian Dahl og Tue Andersen Nex
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
EUROP ISK LITTERATUR 1500-1800. BIND 4.
SELVET. FRA SJ LELIV TIL SKOLESTIL
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2021
Tilrettel gning, sats: Anette Ryevad, ryevadgrafisk.dk
Omslag: J rgen Sparre
Forsideillustration: Jens Juel: Selvportr t (Det m bende ), 1767
Kunstmuseum Brandts
Forlagsredaktion: Henrik Jensen
Bogen er sat med Sabon LT Std
E-bog produktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 669 5 (e-pub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Augustinus Fonden og Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet.
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Forord Troen p skafottet
1 Den egne stemmen og sjelens matrise Jegets forskjellige former i Martin Luthers salmer
2 Phaeton, Ikaros og jeg Gaspara Stampa og arven fra Petrarca i 1500-tallets litteratur
3 Sjelens ghostwriter Teresa av Avilas selvbiografi
4 Hvem der? Selv og rolle i Shakespeares Hamlet
5 Staten, det er mig Det absolutte selv som skuespiller og monster i Racines Britannicus
6 Handelskapitalismens praktiske helt gransker seg selv Daniel Defoes Robinson Crusoe
7 Werther-effektene Selvet som effekt og effektene av selvet i Goethes Unge Werthers lidelser
8 Det romanagtige, det eventyrlige H ng i min Sj l Johannes Ewalds Levnet og Meeninger
9 Alene i en fremmed verden F lsomhed og gotik i Ann Radcliffes The Mysteries of Udolpho
Efterord Selvet som skolestil
Litteraturliste
Register bind I-IV
Bidragydere
Forord
Troen p skafottet
Den 6. juli 1535 lagde den l rde forfatter, statsmand og katolik Thomas More hovedet p blokken ved henrettelsespladsen Tower Hill, London, og bad b dlen g re sin pligt uden frygt. Inden da havde han lige s kortfattet erkl ret over for de fremm dte tilskuere, at han - More - nu ville d som kongens tro tjener, men f rst og fremmest Guds . 1 Hermed fandt reformationens nok mest ber mte retssag sin blodige afslutning, en retssag, der, alt efter hvordan man betragter den, enten l gger sig i forl ngelse af middelalderens tradition for k tterhenrettelser - eller markerer et nyt forhold mellem den indre samvittighed, den ydre selviscenes ttelse og den dennesidige, politiske magt.
En del af dette flertydige perspektiv kom allerede til syne i Mores afsluttende replik til sit publikum, hvor han erkl rer f rst og fremmest at have tjent Gud, men ogs kongen. Set fra t perspektiv blev More henrettet p grund af sin tro. Det er det perspektiv, der ligger bag myten om More, den helgenagtige og moralsk standhaftige humanist, en myte, som i 1535 kun var i sin vorden, men som More og hans familie allerede da aktivt var i gang med at forme, og som i rtierne og rhundrederne efter hans d d kun voksede i styrke. Anskuet s dan var Mores endeligt ikke stort anderledes end det, der ramte de mange heterodokse kristne, som op gennem middelalderen var blevet henrettet som k ttere i Europa - eller ramte de religi se modstandere, som den tidligere kansler selv havde ladet henrette i 1520 erne, dvs. inden den engelske kong Henry VIII br d med den katolske kirke. Med kongens brud var den katolske ortodoksi s selv blevet k ttersk, og det var More et offer for.
Betoner man retssagens detaljer snarere end dommen og henrettelsen, s markerer Mores sk bne imidlertid noget historisk nyt. Den markerer et nybrud i forholdet mellem den politiske vrighed og dens tjeneres og unders tters ndelige anliggender. Hvor k ttere hidtil var blevet retsforfulgt og d mt ved de kirkelige domstole, hvis verste autoritet var paven i Rom - hvorefter de typisk blev udleveret til en sekul r vrighed, som s forestod deres afstraffelse - blev More d mt ved en n vningedomstol, nedsat af kong Henry VIII til netop denne lejlighed. Ved denne domstol blev han ikke anklaget og heller ikke d mt som k tter, men derimod som landsforr der. Mores forr deri bestod i, at han som rettroende katolik og jurist havde n gtet at st tte kongens ret til at erkl re sin og rigets uafh ngighed af den katolske kirkes jurisdiktion. F r forinden havde Henry VIII f et afslag fra paven p sin anmodning om at f sit gteskab med Katarina af Aragonien oph vet, s han kunne gifte sig p ny, og som modtr k havde kongen med parlamentets velsignelse oph vet kirkens overh jhed og gjort sig selv til kirkens overhoved i England.
Helt pr cist blev More d mt for at have beklikket parlamentets ret til at g re kongen til kirkens overhoved og for at have n gtet at sv rge troskab til kongen som kirkens overhoved. Ved at afkr ve statens tjenere den slags troskabserkl ringer var samvittighedssp rgsm l blevet et statsanliggende p en m de, man ikke havde oplevet f r. Mens More endnu var kansler og konflikten mellem paven og Henry VIII spidsede til, havde kongen tilst et More retten til at r dgive ham ud fra sin samvittighed, vel vidende at More var en mere principfast katolik end de realpolitiske r dgivere, kongen ellers lyttede til. 2 Med en formulering, som More senere alluderer til i sin tale p skafottet, skulle kongen ligefrem have opfordret More til f rst at se til Gud og efter Gud se til ham , alts kongen. 3 Efter denne forsikring havde More erkl ret sin overbevisning om, at kirkeretten, som d mte i gteskabssager (og k ttersager), var selve grundlaget for kongens autoritet, og at kongen derfor ikke kunne g re krav p overh jhed over kirken.
Intern uenighed i statsr det blev dengang tolereret, selv om kansleren snart m tte g af, fordi hans samvittighed gjorde ham ude af stand til at gennemf re kongens politik. Som den kejserlige ambassad r i London forklarede i en koncis analyse f dage efter Mores tilbagetr den: Kansleren er tr dt tilbage efter at have indset, at sagerne udvikler sig fra slemt til v rre, og at han ved at forblive i sit embede ville v re n dt til enten at handle imod sin samvittighed eller v kke kongens mishag, hvad han allerede har gjort ved at afvise at g imod gejstligheden. 4 Mores tilbagetr den skete, uden meget drama, i 1532. F r efter var situationen en ganske anden. En r kke nye love var blevet indf rt med den engelske stats l srivelse fra den romerske kirke. Med Act of Supremacy havde parlamentet godkendt kongen som kirkens overhoved, en ny arvef lgelov havde legitimeret hans nye gteskab, og en reform af loven om forr deri, Act of Treason , erkl rede nu enhver for forr der, som ben gtede kongens autoritet, ogs i religi se anliggender.
Selv om More blev tiltalt og d mt for flere forhold, var det f rst og fremmest kriminaliseringen af pavetro katolikker som forr dere, der kom til at afg re hans proces. P sin vis var det ogs den, der viste sig mest betydningsfuld for eftertiden. Religi se samvittighedssp rgsm l blev s ledes et statsanliggende, og autoritetsbef jelser blev forbeholdt m nd, hvis konfessionelle overbevisning var sammenfaldende med regentens. Fra reformationen og til restaurationstidens begyndelse (1660) blev religi se mindretals rettigheder l bende begr nset ved lov, s ledes at kun de, der deltog i statskirkens altergang kunne bekl de offentligt embede, l se p universitetet eller tjene som officer i h ren eller fl den. Op gennem 1700-tallet blev lovene nok lempet, men kun gradvist, og det var f rst i 1829, at de var helt afviklede. Lignende love kendes s vel fra protestantiske som katolske lande.
Forst r man Mores henrettelse i dette lys, viser den sig alts at pege fremad i historien snarere end tilbage. Her er Mores henrettelse et billede p , at unders ttens indre, religi se overbevisning er blevet et anliggende for vrigheden, og at han som troende, principfast katolik derfor d mmes som landsforr der og ikke som k tter. I en vis forstand er der tale om en politisering eller m ske snarere en sekularisering af den konfessionelle splittelse. I denne sammenh ng markerer det is r et nyt forhold mellem vrigheden og unders ttens indre overbevisning, dvs. mellem den politiske vrighed og den enkeltes selvforst else. Det er blandt andet dette nye forhold, der g r 1500-tallets konfessionelle konflikter til noget historisk nyt.
Til vrighedens nye interesse for sine unders tters indre overbevisning h rer imidlertid ogs , tilsyneladende paradoksalt, en ny optagethed af den enkeltes ydre fremtoning, af det indtryk, man som skikkelse g r p sig selv, p andre og i sidste instans p de politiske magthavere. Thomas More blev allerede f r sin f ngsling og henrettelse igen og igen skildret og fortolket, og blev det p m der, som var karakteristiske for hans tid. Hans portr t blev malet med stor livagtighed af vennen Hans Holbein, og en anden ven, Erasmus af Rotterdam, portr tterede ham som den forbilledlige humanist. Billedet af Thomas More som troens standhaftige ridder, villig til at lade sig henrette for Gud, er til geng ld i h j grad udviklet af More selv og af hans familie. 5 Fra f ngselstiden stammer en r kke breve og tekster, der i h j grad har tegnet myten om More som martyr, ikke mindst i kraft af svigers nnen William Ropers hagiografi, der regnes for den ldste personlige biografi skrevet p engelsk. 6 Andre biografier fulgte hurtigt efter, og More blev s ledes meget tidligt en af de hyppigst biograferede personer i engelsk historie. 7
Hvad Mores litter re selviscenes ttelse ang r, kulminerer den i den selvbiografiske Dialog om tr st i modgang ( Dialogue of Comfort against Tribulation ), som han selv forfattede i f ngslet i 1535, og som har sat tydeligt pr g p myten om den politiske og religi se samvittighedsfange. Dialogen foreg r under osmannernes invasion af det kristne strig-Ungarn og udspiller sig som samtaler mellem en ldre adelsmand, Antony, og hans nev Vincent om, hvordan man ruster sig mod religi s forf lgelse. Antony indtager rollen som en slags kristen Sokrates, der med sindsro afventer sin d dsdom og fremf rer filosofiske og teologiske argumenterer imod ne