Da skolen blev alles

Iben Vyff, Lisa Rosén Rasmussen, Ning De Coninck-Smith

Description

Da skolen blev alles. Tiden efter 1970 handler om en periode, hvor lommeregneren og computeren kom ind i timerne, idræt blev fælles for drenge og piger, og lilleskolerne fornyede friskoletraditionen. Der kom en ny opmærksomhed på elevernes sociale og etniske baggrund og på deres forskellige udvikling og talenter. Børn hverken kunne eller skulle lære det samme på samme tid, og elevplaner erstattede skoleskemaet. Ambitionen om at rumme langt de fleste elever inden for folkeskolen voksede sig stærkere, og omgangstonen blev mere demokratisk. Samtidig blev elevråd og forældrevalgte skolebestyrelser en del af skolernes hverdag. Der stod megen blæst om skolen perioden igennem: fra 1970'ernes indoktrineringsdebat over årtusindeskiftets ønsker om at styrke fagligheden til den løbende diskussion om lærernes arbejdstid. Meget forandrede sig, mens andet var som før. Dansk, matematik og historie var fortsat vigtige fag, efterhånden suppleret af engelsk. Der herskede enighed om, at skolen skulle bidrage til elevens personlige udvikling og til lighed, vækst og velstand. Spørgsmålet var blot hvordan. I debatten blandede mange stemmer sig, og skolen var ikke længere et anliggende kun for eksperter. Alle havde en mening.

Sujets

• Éducation
• Education
• Pedagogy
• History of education

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 24 juin 2015
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771840179
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 46 Mo

Extrait

Da skolen blev alles
Tiden efter 1970Dansk skolehistorie 5
Hverdag, vilkår og visioner
gennem 500 år
Redigeret af Charlotte Appel og
Ning de Coninck-SmithDa skolen blev alles
Tiden efter 1970
Ning de Coninck-Smith
Lisa Rosén Rasmussen
Iben Vyff
Aarhus Universitetsforlag | a41
1
0
2
0
0
2
0
1
0
5
5
Forord 5
Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem haft til huse på Institut for Uddannelse og Pædagogik
0 år er et kulturhistorisk værk i fem bind skrevet af (DPU). Aarhus Universitetsforlag har været en vigtig
2 forfattere. Fremstillingen dækker en mangfoldighed sama rbejdspartner fra første idéudkast til færdig bo-g
af ofentlige og private skoler og behandler de skiftende udgivelse. Også andre institutioner og en lang række
vilkår, planer og ideer, forhandlinger og konfikter, der personer har ydet værdifuld bistand undervejs, hvilket
har været med til at forme børns skolegang. De fem bind fremgår af takkeordet sidst i bindet.
skildrer skolens brogede hverdag og mange aktører, og Det er vores håb, at Dansk skolehistorie vil blive læst
det vil fremgå, at skolens historie er tæt forbundet med af alle med interesse for skole-, barndoms- og kulturh-i
barndommens historie og med udviklingen i samfun - storie, og at værket vil give viden og inspiration til de
det. Rammen vil være et Danmark, der har forandret sig mange mennesker, der til daglig er aktive i og omkring
fra et vidtstrakt rige med ferne kolonier til en velfærd-s skolens verden.
stat i en globaliseret verden.
Dansk skolehistorie er blevet til takket være en gene- Emdrup, foråret
røs bevilling fra Carlsbergfondet i perioden 29-4 Charlotte Appel og
og med støtte fra Aarhus Universitet, hvor projektet har Ning de Coninck-Smith2
1
2
1
6
1
1
1
0
8
7
2
7
0
2
7
1
6
0
0
1
0
0
1
8
5
2
1
8
5
8
7
5
2
1
5
6
5
Indhold
Kapitel 1
13 Indledning
Gladsaxe Skole i 19’erne · 13 | 40 år senere · 1 | Fra industrination til globaliseret videnssamfund · 1 |
Skolens samtidshistorie · 2 | Fortællinger · 2 | Kilder · 2
Kapitel 2
29 Skolepolitik, visioner og debat
Enhedsskolen · 29 | Fra formel til reel lighed gennem uddannelse · 3 | U-90 · 33 |
Børnehaveklasser og samordnet indskoling · 3 | Skolens fremtid – fremtidens skole · 3 |
Skolens modernisering · 39 | OECD i Danmark · 4 | Kvalitetssystematik · 4 |
Verdens bedste folkeskole · 4 | Skolepolitiske netværk · 49 | Folkeskolereform 24 · 52
Kapitel 3
Skolens landskab og styring
Landsbyskolens talte dage · 5 | Protester og skolefusioner · 6 | Kampen om eleverne · 64 |
Skoleforvaltning · 6 | Ledelse · 69 | Skolenævn og -bestyrelser · 73 | Skolebestyrelsesarbejde · 7
Kapitel 4
Lærere
Læreruddannelse · 8 | Farvel til enhedslæreren · 8 | Kønsfordeling blandt folkeskolens lærere, · 8 |
skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledere · 8 | Praksischokket · 89 | Lærerfaglighed · 9 |
Mellem kald og lønarbejde · 94 | Død over tjenestemændene · 9 | Professionsideal · 1 | Lockout · 14
Kapitel 5
Pædagogisk udviklingsarbejde
Forsøg i Brovst · 1 | Pædagogisk forskning · 14 | Den danske model · 1 |
Skolen set fra en helikopter · 19 | Mønsterskolevæsener · 1 | Og hva’ ka’ man så lære af det? · 1
111
81
571
8
7
1
7
2
7
8
2
7
7
6
5
6
6
6
7
6
7
2
6
8
5
5
1
5
8
6
8
2
8
5
1
0
7
5
0
2
7
1
5
2
6
1
1
5
5
2
5
0
0
Kapitel 6
13 Nyfaglighed
Kreativitet og samfundsrelevans · 13 | Kundskab og dannelse · 13 | Det udvidede tekstbegreb · 139 |
Børnestavning · 143 | Kanon og identitet · 14 | Fremmede sprog · 1 | Kulturfag · 1
Kapitel 7
59 Medier og materialer
Teknologisering og digitalisering · 19 | De klassiske dyder · 13 | Mediernes parallelle skole · 1 |
Bøger, computere og tablets · 1 | Leg og læring med ny matematik · 1 |
Amtscentraler og kopimaskiner · 13
Kapitel 8
Læringsrum
Min ønskeskole · 1 | Rum-form-funktion · 1 | Den lille skole i den store · 1 |
Mellemrum og læringslandskaber · 1 | Lys, luft og lyd · 19 | Skolemøbler og skolekunst · 193
Kapitel 9
199 Demokrati i elevhøjde
Medleven og medbestemmelse · 199 | Fra demokrati til folkestyre · 2 | Elevrådsarbejde · 2 |
Dansk elevbevægelse · 209 | Undervisning i demokrati – demokrati i undervisningen · 23
Kapitel 10
19 Trivsel og mistrivsel
Skoletræt eller skolemæt? · 29 | Mobning og modløshed · 2 | Mobningens forskellige ansigter · 23 |
Trivselsteknikker og -tiltag · 233 | Forældre, den skjulte reserve · 23
Kapitel 11
41 Krop og sundhed
Seksualundervisning som obligatorisk fag · 243 | Weekendsex som klassesæt · 24 | Kondi og kultur · 249 |
Du bli’r hvad du spiser · 23 | Mad- og kostpolitik · 2
Kapitel 12
63 Orden og ansvar
Efter spanskrøret · 23 | Ordensreglernes omfang og udbredelse · 2 |
Fra disciplinering til selvregulering · 2 | Forældrepligter · 24 | Fra kontaktbog til ForældreIntra · 2 |
Forældremøder og -konsultationer · 2
80
17
521
5
2
7
6
0
6
6
1
1
6
7
6
5
5
6
7
8
0
7
0
7
1
6
0
7
2
8
6
0
1
8
8
1
0
8
5
5
0
8
7
5
8
8
5
Kapitel 13
Piger og drenge
De stille piger · 2 | Taberdrenge · 2 | Den feminiserede skole · 29 | Kønsopdelt undervisning · 29 |
Udfordringer i naturfagene · 294 | Lærerens køn og status · 29 | Køn, klasse og etnicitet · 299
Kapitel 14
303 Den flerkulturelle skole
Jugoslaviske elever i Helsingør 191 · 33 | Modersmålsundervisning · 3 |
Modtagelsesklasser og tosprogede lærere · 39 | Dansk som andetsprog · 3 |
Magnet- og heldagsskoler · 3 | Den institutionelle etnocentrisme · 39
Kapitel 15
323 En mangfoldighed af frie grundskoler
Kristne skoler · 39 | Muslimske skoler · 333 | Skolelukninger · 33 | Mellem avantgarde og retro · 34 |
Sociale taxametre · 343
Kapitel 16
349 Tabere og talenter | 349
Diagnoser og bogstavbørn · 349 | Enhedsskole og integrationsiver · 3 |
Særforsorgens udlægning · 3 | Tvillingeskoler og centralklasser · 39 | Specialcentre og PPR · 3 |
En rummelig og inkluderende folkeskole · 33 | Rastepladsen · 34 | Plads til talenterne · 3
Kapitel 17
373 Afslutning Da skolen blev alles
Nye aktører – nye roller · 33 | Skolen for alle · 3 | Skolelandskabets mangfoldighed · 39 |
Skolepolitik og skoleforsøg · 3 | Det nationale i det globale · 3 | Skolen og eleven · 3 |
Forbundne og forskudte processer · 3
39 Kilde- og litteraturessays
447 Billedoplysninger
4 Personregister
459 Stedregister
4 Emneregister
47 Forfatterbiografier
47 Tak
65
55
52
85e

i

g

k

s
s
a

y

k
t
t

t
t
s
Dansk skolehistorie · Bind 5 · Kapitel 110
det e m eriale er ophavsret ligt b et o g m å ik e videre ve
j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister jt
t
1
1
0
2
s
e
7
k
t
i
k
0
0
s
y
6
s
1
g
0
t
6
a
IndledningKapitel 111
Indledning
Gladsaxe Skole i 1970’erne rerne. Lærerne havde indrettet værksteder i de tidligere
I begyndelsen af 19’erne var Gladsaxe Skole en almin - sikringsrum i kælderen, hvor der blev malet, savet og
delig folkeskole med omkring 60 elever, der gik i farvet tøj. I et hyggehjørne stod en gammel sofa, og der
årgangsdelte klasser med hver sin klasselærer, og som i var tegneserier og mulighed for at lave te. Det var ikke
det store spisefrikvarter satte hjemmelavede madpa-k alle på lærerværelset, der så lige positivt på dette
skoleker og en lunken, kvart liter sødmælk til livs. eksperiment, som af nogle blev sammenlignet med den
Helt almindelig var skolen dog ikke, for ovre i den nye fristad Christiania inde i København.
ene føj holdt et par klasser og deres lærere til på en Eleverne sagde du til lærerne, og på den forhøjede
gang, lærerne selv havde malet, ”og det var i farver, der katederplatform, der var gået i arv fra fortidens kla-s
ikke fandtes på kommunens malerværksted”, som én af seværelser, blev der opført drama i timerne. De sad i
lærerne huskede det mange år senere. Der var ølkasser hestesko og arbejdede i grupper, mens lærerne gik rundt
på gulvet og et udtjent klaver til at spille på i frikvart-e imellem dem. Det gjorde de nu også på andre skoler i
kommunen, hvor unge nytænkende lærere var blevet
Skolemarch. En tradition blev vakt til live, da eleverne fra den ansat i årene forinden. Gladsaxe var nemlig kendt for
gamle Gladsaxe Skole ved skoleårets begyndelse i august sin forsøgsvillighed, siden kommunalbestyrelse og
skomed faner og hornmusik marcherede over til Egegård Skole, hvor lekommission havde trufet en beslutning om at gøre
de fremover skulle gå i skole. De to skoler var fusioneret som led tankerne i Den Blå Betænkning fra 19-91 til virke -
i kommunens nye skoleplan, der lagde op til, at alle skoler skulle lighed. Skolens opgave var ikke kun at formidle kund -
have mindst tre spor. Den nye skole kom også til at hedde Glad- skaber; den skulle også sikre en ”harmonisk udvikling af
saxe Skole. børn og unge”. I forordet til pjecen Efter 7. klasse , der var
det e m eriale er ophavsret ligt b et o g m å ik e videre ve
j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister jt

0

7

5

g
y
s
7
9
0
6
s
2
s

a
8
1

7
0
2

1
6
i
7
k
4
t
1
k
9
e
7
t
2
t
7
1
Dansk skolehistorie · Bind 5 · Kapitel 112
Klassebillede. Eleverne i . C i
skoleåret /3 på Gladsaxe Skole
havde fundet de store smil frem i
anledningen af, at fotografen var kommet
på besøg. Klassebilledet viser også
’ernes mode, hvor drengene havde
langt hår, pigerne gik i bukser, og
læreren havde træsko på og føjlsbukser
med vidde i.
blevet udsendt af kommunens skoleforvaltning i 9, kemi, tysk og engelsk gik de derimod på forskellige hold.
kunne forældrene således læse at: De elever, der havde fulgt det høje niveau, kunne efter 7.
klasse fortsætte i realen – hvis de blev erklæret egnede –
”Det er væsentligt, at vi giver vores børn en god skoleuddan- for enten at tage en realeksamen eller gå direkte videre i
nelse, men det er afgjort lige så vigtigt, at børnenes skol-e gymnasiet efter . real. De øvrige fortsatte i de frivillige
tid bliver en menneskeligt set frugtbar og lykkelig tid, uden ., 9. og 1.