Da læreren holdt skole

Morten Fink-Jensen, Charlotte Appel

Description

Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 handler om skolegang fra middelalderens slutning og 300 år frem, indtil næsten alle børn gik i skole. Der var hele tiden stor forskel på, hvor mange år børn gik i skole, og på en skoledags længde og indhold. Det afhang af, hvor i riget børnene voksede op, om de var drenge eller piger, rige eller fattige. Skoler blev oprettet med forskellige begrundelser. Der var præster og godsejere med store planer for børns undervisning i kristendom og læsning, der var købstadsfolk og bønder, som også ville have børnene undervist i skrivning og regning, og der var forældre, som selv ville bestemme, hvor og hvornår undervisningen skulle finde sted. Staten havde siden reformationen sørget for, at der var latinskoler i alle købstæder, men i begyndelsen af 1700-tallet kom der love om, at alle børn skulle lære kristendom og læsning som et led i deres obligatoriske konfirmationsforberedelse - og så kunne fattige børn ved at gå i skole holdes væk fra gaderne. Igennem alle århundrederne var skolebygninger ingen forudsætning. Hvis blot der var en lærer, kunne der holdes skole.
Dansk skolehistorie henvender sig til alle med interesse for skolens farverige historie og til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.

Sujets

• Histoire
• Scandinavia
• History
• Europe

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 26 septembre 2013
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771242225
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 46 Mo

Extrait

Da læreren holdt skole
Tiden før 1780Dansk skolehistorie 1
Hverdag, vilkår og visioner
gennem 500 år
Redigeret af Charlotte Appel og
Ning de Coninck-SmithDa læreren holdt skole
Tiden før 1780
Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen
Aarhus Universitetsforlag | ae
0
3
1
0
2
5
s
s
s
a
t
t
y
k
i
t
g
t
k
9
Forord 5
Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem haft til huse på Institut for Uddannelse og Pædagogik
0 år er et kulturhistorisk værk i fem bind skrevet af (DPU). Aarhus Universitetsforlag har været en vigtig
12 forfattere. Fremstillingen dækker en mangfoldighed sam arbejdspartner fra første idéudkast til færdig bo-g
af ofentlige og private skoler og behandler de skiftende udgivelse. Også andre institutioner og en lang række
vilkår, planer og ideer, forhandlinger og konfikter, der personer har ydet værdifuld bistand undervejs, hvilket
har været med til at forme børns skolegang. De fem bind fremgår af takkeordet sidst i bindet.
skildrer skolens brogede hverdag og mange aktører, og Det er vores håb, at Dansk skolehistorie vil blive læst
det vil fremgå, at skolens historie er tæt forbundet med af alle med interesse for skole-, barndoms- og kulturh-i
barndommens historie og med udviklingen i samfun - storie, og at værket vil give viden og inspiration til de
det. Rammen vil være et Danmark, der har forandret sig mange mennesker, der til daglig er aktive i og omkring
fra et vidtstrakt rige med ferne kolonier til en velfærd-s skolens verden.
stat i en globaliseret verden.
Dansk skolehistorie er blevet til takket være en gene- Emdrup, sommeren
røs bevilling fra Carlsbergfondet i perioden 200-2014 Charlotte Appel og
og med støtte fra Aarhus Universitet, hvor projektet har Ning de Coninck-Smith
det e m eriale er ophavsret ligt b et o g m å ik e videre ve
j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j9
9
9
Indhold
Kapitel 1
13 Indledning
Skolegang i Odense gennem 300 år · 13 | Tilgange til skolehistorien · 1 5 | Standssamfundets skoler · 1 |
Den kønsopdelte undervisning · 20 | Skole som kirkens projekt · 20 | Skole som statsmagtens
ansvarsområde · 21 | Ideer og praksis på tværs af grænser · 22 | Børnesyn og skolepraksis · 23
Kapitel 2
27 Skoler og undervisning i middelalderen
Runer og bogstaver · 27 | Kirkens skoler · 28 | Verdslig viden og undervisning · 31
Kapitel 3
37 Reformation og skolereformer
Humanismen og Christian 2.s skolelove · 37 | Reformtanker om kirkens skoler · 40 |
Skoleudbud i Malmø på reformationstiden · 41 | Reformationen og Kirkeordinansen · 43 |
Peder Palladius om børneundervisning · 46 | Latinskoler som landsdækkende skoletilbud · 48
Kapitel 4
53 Børnesyn og pædagogik i 1500-tallet
Erasmus og børneopdragelsen · 53 | Leg og læring · 57 | Pædagogisk litteratur på dansk · 5 |
De fordømte børn · 62
Kapitel 5
69 Hverdag i latinskolen
Latinskolens verdener · 6 | Dagen og ugen i skolen · 72 | Skolens hus · 74 |
Ferier, pestudbrud og afstrafelse · 75 | Små og store disciple · 78 | Tiggeri, mad, tøj og sang · 819
9
9
9
Kapitel 6
87 Kirke, katekismus og læseundervisning i 1600-tallet
Gudfrygtighedens planteskole · 87 | Visitatser og katekismuspensum · 8 |
At læse sin katekismus indenad og udenad · 91 | Degne, substitutter og kapellaner · 95 |
Religiøs læsning på tværs af grænser · 97
Kapitel 7
103 Skoleorganisering nedefra og oppefra
Skolen i Fakse · 103 | Bonde- og kirkeskoler i Sønderjylland · 106 |
Kampe og samarbejde om pensum · 108 | En bondeskole i Nordjylland · 11 1 |
Herskabets skoler · 112
Kapitel 8
119 Skolegang på landet for drenge og piger
Gårdmandssønner og andre drenge · 11 | Pigers opvækst og oplæring · 123 |
Den ustabile skolegang · 127
Kapitel 9
133 Undervisningen af de privilegeredes sønner og døtre
Præstesønner og præstedøtre · 133 | Adelens drenge og piger · 136 |
Pensum for de små herrer og frøkener · 13 | Uddannelse og netværk for elitens sønner · 141
Kapitel 10
147 Byens skoler og mange slags lærere
Den privilegerede skrive- og regnemester · 147 | Fuskere og småskoler · 14 |
Latinskolens lærere på gennemfart · 152 | Bystyrets bekymringer · 154 |
Forældrenes skolevalg · 158 | Regnebøgernes verden · 161
Kapitel 11
165 Pietistiske skoler – for fattige og fædrelandet
Pædagogiske projekter i Halle · 165 | Den aktive fromheds veje og varianter · 16 7 |
Da prinsen og prinsessen stiftede skoler · 170 | De kongelige skoler på ryttergodset · 174 |
Bygninger, der dannede skole · 177 | Visioner i de pietistiske skoleordninger · 1789
9
9
9
9
9
9
Kapitel 12
185 Forsøg på en statslig skoleordning i 1730’erne
Krise, kirketugt og konfrmation · 185 | Enevælden og eksperterne · 18 |
Christian 6.s skolelove 1739 · 13 | Protester og pragmatisk politik · 18
Kapitel 13
203 Skoler og skolegang på landet efter 1740
Vinterskole i Vallensved · 203 | Vestjyske omgangsskoler · 207 |
Undervisning på Bornholm og andre øer · 211 | Skolegang i norske landsogne · 213
Kapitel 14
219 Latinskoler og byskoler under forandring
Krig, pest og økonomisk krise · 21 | Latinskolerne reduceres · 223 |
Reformens konsekvenser · 225 | Bønder? Nej tak! · 228
Kapitel 15
235 Storbyens skoler for de fattige og udstødte
Skoler i en opdelt hovedstad · 235 | Københavns sogneskoler · 23 |
Vajsenhuse, børnehuse og opfostringshuse · 244 | Skoler i de større købstæder · 247 |
Natmandens udstødte børn · 24
Kapitel 16
255 Skoler og mission i det vidtstrakte rige
Missionsmarken i Nordnorge · 255 | Skolegang i Nordatlanten · 25 |
Da alfabetet kom til Grønland · 263 | Trankebar og de tidlige missionsforsøg · 26 6 |
De Vestindiske Øer · 268 | Mulatskolen på Guldkysten · 270
Kapitel 17
275 Nye visioner om barnets natur og opdragelse i 1700-tallet
Oplysningstid og ny pædagogik · 275 | Filantropismens danske forbindelse · 278 | Erfaringer fra pietismens
tid · 281 | Katekismuskritik og tegn på nyt børnesyn · 286 | Litteraturens børnevenner · 2889
9
9
9
9
9
Kapitel 18
25 1700-tallets lærere mellem børn og forældre
Mange skoler og mange lærertyper · 25 | To sønderjyske landsbylærere · 2 |
Lærere og børn i skolestuen · 303 | Korporlig afstrafelse og overgreb · 306 |
Skoleholderen og forældrene · 310
Kapitel 19
315 Tilsynet med skoleholdere, skoler og skolebøger
Lærergodkendelse i teori og praksis · 315 | Skoletilsyn fra præster og provster · 318 |
Da biskoppen kom på visitats · 321 | Pontoppidans forklaring · 327
Kapitel 20
331 Børn i skole omkring 1780
Anders, Dorthe og Vilhelm · 331 | Børnene i Landerslev Skole · 335 |
Landbobørn mellem arbejde og skole · 336 | Færdigheder til voksenlivet? · 340 |
Skolegang og social mobilitet · 344
Kapitel 21
34 Afslutning · Da læreren holdt skole
Tre århundreders skolegang · 34 | Skriftkultur og undervisningsbehov · 354 | Kirkens engagement · 356 |
Statsmagten, de fattige og skolepligten · 358 | Børn og skole · 361
367 Kilde- og litteraturessays
419 Billedoplysninger
425 Personregister
431 Stedregister
437 Emneregister
443 Forfatterbiografier
445 Takt

i

g

k

a
t
y
k
s
e
s
t
t
s
Dansk skolehistorie · Bind 112
det e m eriale er ophavsret ligt b et o g m å ik e videre ve
j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister jg
t
1
6
7
0
s
e
i
k
y
t
t
k
a
s
s
t
IndledningKapitel 131
Indledning
Skolegang i Odense gennem 300 år processioner, og skolegang var første trin på vejen til et
I 1400-tallets Odense lå der en skole ved hver af byens kirkeligt embede som voksen. Reelt ved man dog meget
tre sognekirker. Her blev der undervist i læsning og lidt om, hvordan selve undervisningen er foregået, og
skrivning, først og fremmest på latin, der var den kato -l hvilke børn der gik i de tre skoler. Under alle
omstænske kirkes internationale sprog. Sandsynligvis var alle digheder har de kun udgjort en lille del af byens børn.
elever drenge, for piger havde normalt ikke adgang til Om alle de andre børn i Odense og om den opdragelse
kirkeskolerne. Drengene deltog i kirkernes korsang og og undervisning, der på samme tid fandt sted i hjemm-e
ne, i værkstederne og i mere uformelle former for skole,
er der slet ikke efterladt nogen kilder.
Skoleundervisning. På denne pennetegning af Jan de Groot Tre hundrede år senere, omkring 1780, havde meget
kan man se, hvordan det gik for sig i en nederlandsk landsbyskole forandret sig i Odenses skoleverden og i det omgivende
omkring . At så mange børn var i gang med at skrive – og samfund. Af byens gamle kirkeskoler var kun en enkelt
derfor hængte de blækbeskrevne papirark til tørre – var næppe tilbage, nemlig latinskolen i et hjørne af Skt. Knuds ki-r
et almindeligt syn i de feste danske skoler på denne tid. Men kegård. Det var stadig kun drenge, der gik der, og
mængmange andre ting var fælles for nordvesteuropæiske grundskoler: den af prygl har meget muligt været næsten den samme
Eleverne sad ikke med hovedet vendt mod læreren og fk samlet som i de foregående århundreder. I elevernes skolehver -
klasse- eller skoleundervisning. I stedet overhørte læreren de en- dag var det imidlertid ikke længere den katolske
kirkekelte børn i det pensum, de var kommet til. Den skeformede ferle tjeneste, men luthersk kristendom, der var det vigtigste
af træ, som blev brugt til at strafe ulydige børn, var altid inden ved siden af latinen. Drengene havde også fået fere fag,
for rækkevidde. bl.a. geograf og matematik, og det var ikke længere helt
det e m eriale er ophavsret ligt b et o g m å ik e videre ve
j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister jt

5

8

1

t
y
s
s
a
i
g
k
6
k
6
e
4
t
6
t
s
1
Dansk skolehistorie · Bind 114
En lærer. Latinskolernes lærere og det store fertal af degne i
landsognene havde en gejstlig baggrund. På billedet ses Peder Syv,
mens han var rektor for Næstved Latinskole -. Men der
var mange andre, som holdt skole i Danmark i århundrederne
efter reformationen, fx tidligere skriver