Da skolen tog form. 1780-1850 handler om en periode, hvor skolen kom til at fylde mere i de fleste børns liv. Allerede fra 1780'erne blev der igangsat skoleforsøg på nogle af landets største godser, og med anordningerne af 1814 blev undervisningspligten lagt i fastere rammer i det store og sammensatte rige. Fremover skulle børn gå regelmæssigt i skole fra de fyldte 7 år, og indtil de blev konfirmerede. Hvordan skolegangen foregik, afhang imidlertid af, hvor børnene voksede op, og om de var drenge eller piger, rige eller fattige. Der blev også opført flere og bedre byggede skolehuse i byerne og ude på landet. En særlig læreruddannelse opstod på de nye lærerseminarer, og en mere selvbevidst lærerstand voksede frem. Men selvom lovgivning og et skærpet tilsyn gav større ensartethed, var mangfoldigheden fortsat stor. Det var således nødvendigt med fem forskellige skoleanordninger for at dække riget. Lovens rammer blev udfyldt lokalt, og reelt var der næsten lige så mange skoleordninger, som der var skoler.
Informations légales : prix de location à la page 0,1950€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.
Extrait
Da skolen tog form 1780-1850
Dansk skolehistorie2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år
Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Da skolen tog form 1780-1850
Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne
Aarhus Universitetsforlag|a
Dansk skoleistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem årer et kulturistorisk værk i fem bind skrevet af forfattere. Fremstillingen dækker en mangfoldiged af offentlige og private skoler og beandler de skiftende vilkår, planer og ideer, forandlinger og konflikter, der ar været med til at forme børns skolegang. De fem bind skildrer skolens brogede verdag og mange aktører, og det vil fremgå, at skolens istorie er tæt forbundet med barndommens istorie og med udviklingen i samfun-det. Rammen vil være et Danmark, der ar forandret sig fra et vidtstrakt rige med jerne kolonier til en velfærds-stat i en globaliseret verden. Dansk skoleistorieer blevet til takket være en gene-røs bevilling fra Carlsbergfondet i perioden - og med støtte fra Aarus Universitet, vor proektet ar
Forord 5
aft til use på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Aarus Universitetsforlag ar været en vigtig samarbedspartner fra første idéudkast til færdig bog-udgivelse. Også andre institutioner og en lang række personer ar ydet værdifuld bistand underves, vilket fremgår af takkeordet sidst i bindet. Det er vores åb, atDansk skoleistorievil blive læst af alle med interesse for skole-, barndoms- og kulturi-storie, og at værket vil give viden og inspiration til de mange mennesker, der til daglig er aktive i og omkring skolens verden.
Emdrup, efteråret Carlotte Appel og Ning de ConinckSmit
J J J J I n d o l d Pe r s o n r e g i s t e r S t e d r e g i s t e r E m n e r e g i s t e r
Indhold
Kapitel 1 Indledning Skolegang i Magleby Sogn i og · | Tidligere skoleistorie · | En mangfoldiged af skoler · | Børneskole til forandling · | Kontinuitet og forandring · | Fem fortællinger ·
Kapitel 2 Skoleliv og arbejdsliv Landsbyskoler · | Barndom mellem arbede og skolegang · | Med Søren og Karen i skole · | Biskoppen og undervisningen på landet · | Byernes skoler ·
Kapitel 3 Pædagogiske idealer og delte meninger Pædagogisk import og tilpasning · | Uddannelse af almuebørn · | Skolens indold til debat · | Rocow og læsebogen · | Pædagogiske oversættelser · | Den pestalozziske prøveskole · | Ueniged om Pestalozzi ·
Kapitel 4 Reformforsøg Grev Scimmelmanns skoler · | Skolegang efter godseernes model · | Landbrugsreformer og skolereformer · | Nyordning i Hertugdømmerne · | Den Store Skolekommission · | Det provisoriske reglement ·
Kapitel 5 Seminarier og nye lærertyper De traditionelle lærere · | Seminariet i Kiel · | Debat om lærerkvalitet · | Læreruddannelse på Blaagaard · | Seminarier til fortsat debat · | Præstegårdsseminarier · | Borris Seminarieskole ·
Kapitel 6 Skolegang og undervisning i København
Hovedstadens mange skoleformer · | Skolerne i Skt. Nikola Sogn · | Reform af fattigvæsen og fattigskoler · | Realskoler og nyttig uddannelse · | På ve mod skærpet tilsyn ·
Kapitel 7 Skolelovene af 1814 Fem skolelove i en krisetid · | Møsommelig ve til skolelovgivning · | Skoleanordninger i Kongeriget · | Skolelæreren i de nye anordninger · | En særlig skolelov for øder · | Ingen særlov for reformerte og katolikker · | Skoleloven for Slesvig og Holsten ·
Kapitel 8 Skoleanordningen realiseres på landet En svær begyndelse i en krisetid · | Lovgivningen fortolkes og tilpasses · | Skolesagen i stænderforsamlingerne · | Landsbyskolerne – et øebliksbillede · | Bornolm får faste skoler under protest · | Løbedegne og klitskoler på Holmsland · | Skolen på landet frem mod ·
Kapitel 9 Skolebygninger |165Da Ellidsø ikke fik et nyt skoleus · | Nye skoleuse i medvind og modvind · | Kampen om den gode skolebygning · | Løsgående køer i skolegården · | Nyttige bøger for børn og forældre ·
Kapitel 10 |Købstadsskoler på nye måder 177Skolebrand og pladsmangel i Skælskør · | Forberedelse til latinskolen · | Borgerskabsbørn og ”rå” almuebørn · | Skomagerens døtre får friplads ·
Kapitel 11 Opdragelse af krop, sind og ånd Undervisning for rig og fattig, pige og dreng · | Religion som skolens grundlag · | Matematik som forstandens slibesten · | Klavrestativer og gymnastiske øvelser · | Alt-i-et-bogen · | Den gode underviser ·