Da skolen blev sat i system

Anette Faye Jacobsen, Anne Katrine Gjerløff

Description

Da skolen blev sat i system. 1850-1920 handler om en brydningstid, hvor der gradvist kom mere statslig kontrol med skolerne, men hvor det nye demokrati samtidig gav lokale beslutningstagere større indflydelse. Med den kraftige befolkningstilvækst skulle der skaffes undervisning til stadig flere børn, især i byerne, og det gav kvinderne nye muligheder for at få fodfæste som lærerinder, alt imens nye skolebygninger blev opført, og årgangsdelte klasser blev almindelige. På landet var forandringerne mindre synlige, men herfra udgik stærke bevægelser, der også kom til at præge skolen. Kristen og national vækkelse gik hånd i hånd, nye friskoler blev oprettet, og dansk blev et rigtigt skolefag. Nypædagogiske strømninger, som ville sætte barnet i centrum, spirede frem, og nye eksperter var med til at sætte fokus på skolebarnets krop og hygiejne. Ved periodens slutning var der fortsat forskellige skoleformer, men ideen om en fælles folkeskole havde fået stigende betydning. Grundskolen var blevet en uomgængelig del af ethvert barns liv og en af demokratiets og nationalstatens bærende søjler.

Sujets

• Modern
• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 25 mars 2014
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771242249
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 44 Mo

Extrait

Da skolen blev sat i system
1850-1920Dansk skolehistorie 3
Hverdag, vilkår og visioner
gennem 500 år
Redigeret af Charlotte Appel og
Ning de Coninck-SmithDa skolen blev sat i system
1850-1920
Anne Katrine Gjerløff
og Anette Faye Jacobsen
Aarhus Universitetsforlag | a4k
9
4
1
0
2
2
0
g
t
y
s
s
a
s
i
1
t
4
k
0
e
1
t
0
t
5
0
Forord 5
Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem haft til huse på Institut for Uddannelse og Pædagogik
0 år er et kulturhistorisk værk i fem bind skrevet af (DPU). Aarhus Universitetsforlag har været en vigtig
2 forfattere. Fremstillingen dækker en mangfoldighed sama rbejdspartner fra første idéudkast til færdig bo-g
af ofentlige og private skoler og behandler de skiftende udgivelse. Også andre institutioner og en lang række
vilkår, planer og ideer, forhandlinger og konfikter, der personer har ydet værdifuld bistand undervejs, hvilket
har været med til at forme børns skolegang. De fem bind fremgår af takkeordet sidst i bindet.
skildrer skolens brogede hverdag og mange aktører, og Det er vores håb, at Dansk skolehistorie vil blive læst
det vil fremgå, at skolens historie er tæt forbundet med af alle med interesse for skole-, barndoms- og kulturh-i
barndommens historie og med udviklingen i samfun - storie, og at værket vil give viden og inspiration til de
det. Rammen vil være et Danmark, der har forandret sig mange mennesker, der til daglig er aktive i og omkring
fra et vidtstrakt rige med ferne kolonier til en velfærd-s skolens verden.
stat i en globaliseret verden.
Dansk skolehistorie er blevet til takket være en gene- Emdrup, foråret
røs bevilling fra Carlsbergfondet i perioden 2- Charlotte Appel og
og med støtte fra Aarhus Universitet, hvor projektet har Ning de Coninck-Smith
det e m eriale er ophavsret ligt b et o g m å ik e videre ve
j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j4
1
1
7
0
5
0
1
5
7
3
0
8
5
6
0
4
9
9
4
5
3
1
9
8
7
0
5
9
0
1
7
5
5
3
2
1
0
6
9
3
7
Indhold 7
Kapitel 1
Indledning
Skolegang og lærere i Dalum-Hjallese · 1 | Nye tider · 1 | Tilgange til skolens historie · 1 |
Skolen til politisk forhandling · 2 | Mangfoldighed og systematisering · 2 | Religion og nation · 2 |
En lærerstand bliver til · 2 | Nye eksperter ind i skolen · 2
Kapitel 2
Skolen på landet
Anton i Aarestrup Skole · 3 | Den lille landsbyskole · 3 | Skolen på Jyllands rand · 3
Kapitel 3
Byernes skoler
Købstadsskolen · 4 | Vækst og velstand · 5 | Hovedstadens mange skoler · 52 | Forstadsskoler · 5 |
Private skoler · 5
Kapitel 4
Skolepolitik og skolelove
Mobilisering af mange interesser · 6 | Store skolemøder · 6 | Skoleloven 16 · 7 |
Skolereformer omkring år 10 · 7 | Mellemskole og uddannelsesekspansion · 7 |
Det Sthyrske cirkulære · 7 | Folkets skole · 8
Kapitel 5
Tilsyn centralt og lokalt
Kultusministeriets skolekontor · 8 | Embedsmændenes mange opgaver · 8 | Præster og provster · 8 |
Kampen om sagkundskaben · 9 | Skolefaglighed og avancementsmuligheder · 9
Kapitel 6
Religion og pædagogik
Skolens kristne dagsorden · 9 | Undervisningsmetoder · 1 | Kritik af dogmelæren · 1 |
Fortælling og nyt barnesyn · 1 | Videnskab og bibelkritik · 1 | Reformer og religionskrig · 1
99
85
65
45
31
135
2
0
4
5
1
4
1
1
8
4
3
2
8
9
8
1
9
1
2
1
5
7
4
0
3
8
2
2
1
5
0
5
2
3
9
3
9
6
6
6
9
5
1
5
9
0
1
0
7
6
8
4
5
1
8
6
2
3
8
1
1
2
7
2
7
5
7
1
3
2
7
5
Kapitel 7
Friskoler og skolefrihed
Christen Kolds skoletanker · 1 | Odense Friskole · 1 | Hellig Knuds piger i friskolen · 1 |
-loven og undervisningspligten · 1 | Fra undergrund til magtens top · 1
Kapitel 8
Lærere og læreruddannelse
Unge seminarister på den gamle borg · 1 | Kampen om lærereksamen · 1 |
Små embeder og store forskelle · 1 | Manden i midten · 1 | Lærerstanden organiserer sig · 1 |
Skolestøvet rystes af · 1
Kapitel 9
Kvindedyder og pigefag
Kønsroller og nye eksaminer · 1 | Uddannelser og kvindejobs · 1 |
Håndarbejde – kvindens monopol · 1 | Pigeskolebyggere i Odense · 1
Kapitel 10
Ord og toner
Læsning og skrivning · 1 | Sprog og færdigheder · 1 | Sang og musik · 1 | Modersmål i kamp · 1 |
Fortyskning og dialektbegejstring · 1
Kapitel 11
Historie om fædrelandet og andre lande
Bibelhistorie og lidt om fædrelandet · 1 | Historie i børnehøjde · 1 |
Fædrelandshistorier i Slesvig-Holsten · 1
Kapitel 12
Mindretal under særligt opsyn
Dissenterbørn · 2 | Jødiske skoler i hovedstaden · 2 | Fri (for) religion? · 2 |
Tyske skoler i hovedstaden · 2
Kapitel 13
Skoler i Nord
De nordlige kolonier og bilande · 2 | Kateket i kajak · 2 | Skolegang og skolebøger i Grønland · 2 |
Hjemmeundervisning til debat på Færøerne · 2
17
05
19
17
55
33
173
4
2
7
5
4
1
3
8
2
7
1
6
5
3
4
7
6
4
4
3
7
4
3
2
0
4
1
2
1
5
1
4
7
4
1
7
8
0
1
3
9
6
1
8
9
0
0
9
9
7
3
3
1
4
4
3
0
7
0
6
0
6
8
6
9
7
5
4
9
1
5
9
9
6
2
5
9
1
8
2
7
3
8
3
Kapitel 14
Vestindiske skoler
En sammensat befolkning · 2 | ”Ikke helt blottede for kundskaber” · 2 |
Udvikling eller afvikling af øerne? · 2
Kapitel 15
Hjem og skole, kontakt og konflikt
Skole og lærere i modvind · 2 | Fyringsparagraf og forsømmelser · 2 | Forældre møder lærere · 2 |
Klasselæreren · 2 | Fattige og forsømte børn · 2 | Foranstaltninger mod skulkere · 2 |
Børnesag og værgeråd · 2
Kapitel 16
Skoletid og arbejdstid
Arbejdende børn · 2 | Industriarbejde og fabriksskoler · 2 | Mælkedrenge og budpiger · 2 |
Tjenestepiger og hyrdedrenge · 2 | Det gode og det onde børnearbejde · 2
Kapitel 17
Nypædagogik og eksperimenter
Den nye pædagogik · 2 | Småbørnspædagogik · 2 | Private skoleeksperimenter · 2 |
Fagenes formål og nytte · 2 | Verden ved selvsyn · 2 | Barnet – den fødte naturforsker · 2 |
Håndsoprækning som tryllemiddel · 2 | At prygle de bløde barnelegemer · 2
Kapitel 18
Defekte og degenererede
Abnorme og afvigere · 2 | Intelligens og åndssvaghed · 2 | Døve, blinde og vanføre · 3 |
Sinker og værneskole · 3
Kapitel 19
Skolebyggeri
Rum til skole · 3 | Tørst og tissetrang · 3 | Ind i skolestuen · 3 | Orden, renlighed og hygge · 3 |
Paladser og pavilloner · 3 | Frisk luft, leg og frikvarter · 3
Kapitel 20
Krop og skole
En sund sjæl i et sundt legeme · 3 | Fra små grise til rene menneskebørn · 3 |
Klavrestativ og kropsholdning · 3 | Retsavning og personlighedsudvikling · 3 |
Storken og ”selvbesmittelsen” · 3 | Skolemad og skolekøkken · 3
27
30
27
68
61
41
235
5
4
1
9
6
0
6
6
5
4
9
1
1
4
3
2
5
3
5
4
4
4
5
2
5
Kapitel 21
Afslutning
· Da skolen blev sat i system
En sammensat udvikling · 3 | Forskydninger i skolelandskabet · 3 | Fra standsskole til folkeskole · 3 |
Reform af den dogmatiske kristendom · 3 | Skole- eller undervisningspligt? · 3 |
Fædreland, fortælling og fag · 3 | En lærerstand med store forskelle · 3 |
Det nypædagogiske forsøgslaboratorium · 3 | Opdragelse af barnets sind og krop · 3
Kilde- og litteraturessays
Billedoplysninger
Personregister
Sted- og institutionsregister
Emneregister
Forfatterbiografier
Tak
45
43
43
27
13
67
52
35s
i
g
k
t
t
y
k
s
e
s
t
a
t
12
det e m eriale er ophavsret ligt b et o g m å ik e videre ve
j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister jk
1
0
2
9
1
1
9
g
t
y
s
s
a
s
i
0
t
5
k
8
e
0
t
2
t
7
0
IndledningKapitel 131
Indledning
Skolegang og lærere i Dalum-Hjallese med undervisning på skift af de små og de store elever.
Der lugtede af pibesovs i den lille lavloftede skolestue i Igennem sine mange år som enelærer ved skolen havde
den gamle rytterskole i Hjallese syd for Odense. Skolen lærer Petersen hver dag undervist sognets børn i
relivar opført af Frederik den 4. engang i 1’erne, men gion, skrivning, regning, læsning og sang. Dog ikke om
var siden blevet ombygget en del. Midt i 1’erne hed søndagen, hvor han, som del af sin læreransættelse, var
læreren Rasmus Henrik Petersen, og han underviste de kirkesanger i Dalum Kirke.
omkring 80 børn fordelt på to klasser. De yngste mødte Kontakten med kirken var i det hele taget tæt. Lærer
mandag og havde fri tirsdag, mens de ældste havde fri Petersens undervisning blev jævnligt kontrolleret af
mandag og gik i skole om tirsdagen. Sådan gik ugen den lokale sognepræst, og til tider også af provsten over
Odense Herred. De var meget godt tilfredse med
underLandsbyskolen. Hans Smidth har på dette maleri fra ca. visningen i Hjallese Skole; den var hverken værre eller
indfanget stilheden i en vestjysk skolestue, hvor kun en enkelt bedre end i mange af de andre landsbyskoler. Petersen
dreng sidder tilbage – måske sidder han efter? – og læser i en af kunne blive hidsig, og som alle andre skolelærere brugte
sine skolebøger. Selvom skolelandskabet sjældent ændrede sig lige han ris, når eleverne, især de store drenge, ikke
makså markant i landdistrikterne, som det blev tilfældet i byerne fra kede ret. Det har nok også været svært at holde
discipli0 til , fandt der også mange forandringer sted i de feste nen, for børnene skulle sidde tæt ved de lange 6-mands -
landsbyskoler. På maleriet er skolestuen forsynet med solide og borde. Selvom eleverne vidste, at de skulle kunne
kateformentlig relativt nye skoleborde og tilhørende bænke, og på kismus og læsebog på fngrene, var det ikke altid lige let
væggen til venstre hænger et stort landkort over Europa. Geograf at få det ind i hovedet. Havde en 1-årig røgterdreng kun
var et af de nye fag, der kom fast på skoleskemaet i perioden. fået seks timers søvn og været på benene for husbond
det e m eriale er ophavsret ligt b et o g m å ik e videre ve
j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j
85
15e
0
8
1
8
1
s
i
s
8
0
s
5
a
y
k
2
0
9
1
g
7
k
t
t
t
t
7
14
siden solopgang, var det svært at holde sig vågen i den de mange ydelser i naturalier regnet om i penge. Lærer
lumre skolestue. Petersen fk fx 20 rigsdaler mod selv at skafe brænde og
Som løn for sit arbejde fk lærer Petersen gratis bol ig foder til sine dyr.
med tilhøre