Amerikanisering

Nils A. Sørensen

Description

I 1951 blæste en dansk journalist til kamp mod en invasion. Det var hverken Dybbøl eller Dannevirke, der var truet, men modersmålet, som var under angreb fra Amerika. Frygten for, at ”ameridansk” skulle sprede sig, varede ved i årtier, og forargelse har været en fast følgesvend, når nye ting og tanker fra Guds eget land er nået hertil. Samtidig har mange set USA som et forbillede eller ligefrem en mulig fremtid. I over 100 år har danskerne været storforbrugere af amerikansk populærkultur, og også samlebånd, supermarkeder og sociale medier har vi hentet over there. Skepsis over for fx overforbrug og våbenlovgivning har dog gjort Atlanterhavet bredere, og i fremtiden vil færre måske synes, at oversøisk import er cool.
Tag med Nils Arne Sørensen, professor i historie ved SDU, på tur mod solnedgangen i det dansk-amerikaniserede landskab.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 10 novembre 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772197395
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 2 Mo

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Nils Arne S rensen

Aarhus Universitetsforlag
Kolofon
Amerikanisering
Nils Arne S rensen og
Aarhus Universitetsforlag 2022
Serie: 100 danmarkshistorier
Forlagsredaktion: Thomas Oldrup
Tilrettel ggelse, sats og omslag:
Camilla J rgensen, Trefold
Repro: Narayana Press
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN: 978 87 7219 739 5 (epub)
Projektet 100 danmarkshistorier er st ttet af A.P. M ller og Hustru Chastine Mc-Kinney M llers Fond til almene Formaal
Projektets styregruppe: Thomas Bloch Ravn (Den Gamle By), Thorsten Borring Olesen (Aarhus Universitet), Mette Frisk Jensen ( danmarkshistorien.dk ), S ren Hein Rasmussen (MegaN rd), Torben Kjersgaard Nielsen (Aalborg Universitet), Bo Lidegaard (dr.phil., forfatter), Camilla Mordhorst (Dansk Kulturinstitut), Lars Boje Mortensen (Syddansk Universitet), Keld M ller Hansen (Danmarks Borgcenter), Rikke Louise Alberg Peters (HistorieLab), Hans Schultz Hansen (Rigsarkivet), Nils Arne S rensen (Syddansk Universitet), Sten Tiedemann (Folkeuniversitetet i Aarhus), Sarah Giersing (M/S Museet for S fart) og Anette Warring (Roskilde Universitet)
L s mere om projektet p
100danmarkshistorier.dk

Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Amerikanske ting og tanker

Reklamepylonen ved en motorvejsafk rsel i Fredericia kan l ses som et monument over, hvor meget amerikanske ting og tanker fylder i vores danske hverdag. De sultne kan v lge mellem Burger King, McDonald s og Sunset Boulevard. Som alle ved, er de to f rste amerikanske. Sunset Boulevard er trods navnet danskejet, men bygger p amerikansk inspiration. Det samme g lder bilvaskk den Wash World, og selv om supermarkedsk den Rema 1000 er norskejet, s har nordm ndene - ligesom danskerne og resten af verden - importeret supermarkedsmodellen fra USA.
|| Privat foto, 2022
Vort ameridanske sprog
Det var overskriften p Aalborg Amtstidendes kronik den 11. oktober 1951. Kronikkens forfatter, journalist J.R. Keith Keller (1924-2004), h vdede, at det danske sprog var blevet invaderet af amerikanske ord og fraser, og at ameri-dansk [ ] er ved at blive vores nye modersm l . Keller s ikke med milde jne p tendensen og bl ste til kamp med ordene: Lad os v rne om vores eget rigssprog, s l nge vi har det . Og han var ikke den eneste, der frygtede for det danske sprogs fremtid. Hovedstadsblade som Berlingske Tidende, Information, Kristeligt Dagblad og Politiken gav ogs bekymringen spalteplads i begyndelsen af 1950 erne, og sprogbrugen i artiklerne er mere end sigende: Her skrives om smitte , invasion og oversv mmelse - situationen var alts at sammenligne med b de sygdomme, krig og naturkatastrofer.
Det var langtfra nyt, at man bekymrede sig for sprogets tilstand og ville rense det for fremmed indflydelse. Besyngelsen af det danske sprog og forsvaret for vort moderm ls renhed og sk nhed var en vigtig del af det nationale projekt, der kom til at s tte afg rende pr g p Danmarks udvikling fra begyndelsen af 1800-tallet. Un dvendige fremmede ord skulle luges ud, og hvis der blev brug for nye ord, skulle de v re gte danske, gerne inspireret af oldnordisk eller vores skandinaviske naboer - som fx det gode norske ord hygge . Det var nemlig indflydelsen fra tysk, som sprogr gterne i 1800- og den f rste del af 1900-tallet is r var bekymrede for.

Siden 1912 har Rebildfesten fejret dansk-amerikanske b nd p USA s nationaldag den 4. juli. Oprindeligt var de danske udvandrere i centrum, men efter Anden Verdenskrig har festernes fokus v ret det dansk-amerikanske v rdif llesskab. Billedet viser m det i 1959.
|| Per Pejstrup/Ritzau Scanpix
Det ndrede sig efter 1945. Nu blev det pludselig p virkningen fra amerikansk-engelsk, der fik sprogr gternes advarselslamper til at blinke. De f rste bekymrede opr b kom i begyndelsen af 1950 erne, og emnet har med mellemrum v ret p dagsordenen lige siden.
Sprogr gternes bekymring viste sig at v re vildt overdrevet. Danskerne begyndte ikke at tale ameridansk i 1950 erne - og vi er heller ikke begyndt at g re det i dag. Men de har alligevel fat i noget: Ser man p de nye danske ord, som er indl nt fra andre sprog siden Anden Verdenskrig, er et massivt flertal hentet fra amerikansk-engelsk. Det fort ller, at USA har st et helt centralt som afsenderland, n r danskerne tager nyt til sig.
Selv om vi ikke er begyndt at tale ameridansk, er de amerikanske l neord et udtryk for, at Danmark og danskerne er blevet amerikaniseret , dvs. st rkt p virket og inspireret af amerikanske ting og tanker. Denne p virkning tog sin begyndelse efter F rste Verdenskrig og accelererede voldsomt fra 1945, hvor USA blev international supermagt. Men historien kan ogs f lges tilbage til 1800-tallet, dengang USA f rst og fremmest blev set som et mulighedernes land for udvandrere.
The American Way
Amerikanisering og at amerikanisere har to hovedbetydninger. P amerikansk jord vil det simpelthen sige integration: at man g r nogen eller noget, ofte indvandrere, amerikanske.
Uden for USA er betydningen en helt anden. Her indeb rer amerikanisering , at et andet samfund bliver p virket af USA. Studiet af amerikanisering er alts afd kning af, hvordan og hvorfor et samfund er blevet p virket af amerikanske ting og tanker , hvordan dette er blevet overf rt til og bearbejdet i andre lande, og hvem der har st et bag udviklingen. M ske b r man i stedet tale om udviklinger , for amerikanisering har fundet sted i talrige samfundssf rer, hvilket de amerikanske l neord ogs vidner om: De optr der i erhvervsliv, teknologi, videnskab og uddannelse, milit r, medieverdenen, popul rkultur og livsstil for at n vne de vigtigste.
Imidlertid er n ting klart: Foruds tningen for amerikanisering skal findes i USA. Amerikanisering foruds tter, at der er sket noget i USA, som mennesker andre steder finder attraktivt, og/eller som amerikanere gerne vil udbrede til resten af verden. Lad os derfor begynde med at vende blikket mod vest.
Den f rste gang ordet amerikanisere kan lokaliseres i databasen over danske aviser, er i 1825. Det findes i en artikel om den igangv rende gr ske frihedskrig, hvor det berettes, at en repr sentant for den britiske filhellenske komit p et m de i Lausanne havde afvist, at briterne nskede at anglificere Gr kenland. Nej, de britiske Gr kenlandsvenner ville snarere amerikanisere landet. Ordet blev ikke forklaret n rmere, men avisens l sere har n ppe v ret i tvivl om, at det bet d, at de britiske filhellenere nskede sig et selvst ndigt Gr kenland med en republikansk og demokratisk styreform med forbillede i den forfatning fra 1787, som var grundlaget for amerikanernes nye stat.
Politisk interesserede europ ere havde v ret optaget af det amerikanske politiske eksperiment siden den amerikanske uafh ngighedskrig (1775-1783). Interessen var ikke kun drevet af nysgerrighed; det var ogs en opfattelse af, at USA kunne repr sentere Europas fremtid. Den franske samfundsforsker og liberale politiker Alexis de Tocqueville (1805-1859) skrev i indledningen til Demokratiet i Amerika fra 1835, den mest ber mte tidlige skildring af det amerikanske politiske system, at han tog til Amerika i h bet om at kunne uddrage nogle l rdomme, som vi kan have gavn af . Toquevilles bog blev hurtigt oversat til dansk, og den amerikanske forfatning indgik i inspirationsarsenalet for de danske grundlovsgivere i 1848-1849.
Efter den amerikanske borgerkrig (1861-1865) bredte interessen sig for det samfund, som europ iske indvandrere og deres efterkommere byggede op p den anden side af Atlanterhavet. Det blev nemlig stadig mere klart, at den nye verden var anderledes p mere end bare det politiske omr de.

H st p amerikansk, 1941. Da g rdejer Valdemar Jacobsen (1866-1944) i 1934 bes gte sine udvandrede b rn i USA, blev han imponeret over det mekaniserede landbrug, bl.a. en h stmaskine, [der] blev trukket af en stor traktor, tog ti fod bred sk r og t rskede det med det samme .
|| Library of Congress
I rene efter borgerkrigen buldrede industrien frem i USA, og omkring i r 1900 var landet verdens st rste industrination. Den amerikanske industri n jedes ikke med at kopiere sine britiske forbilleder: Allerede i 1840 erne beskrev bes gende et s rligt amerikansk system , der var udviklet p landets v benfabrikker og havde f rt til, at man kunne producere h jkvalitetsv ben i hidtil uset tempo og til lav pris. I det amerikanske system br d man fremstillingen af indviklede apparater som ure og gev rer ned i enkeltprocesser, hvor delene blev massefremstillet ved hj lp af v rkt jsmaskiner og derefter samlet. Det bet d, at det ikke l ngere kr vede h jt specialiseret og dyr arbejdskraft at fremstille hvert enkelt v ben. Det var arbejdsdeling p et h jere niveau, end man kendte i Europa, og et afg rende skridt hen mod den masseproduktion, der kom til at pr ge store dele af amerikansk industri fra slutningen af 1800-tallet. Produktionsprincipperne fra v benindustrien blev kopieret mange steder, fx til at lave symaskiner og cykler.
N ste trin mod moderne masseproduktion var tidsstudier, der skulle sikre den mest effektive udnyttelse af arbejdskraften, og selvf lgelig samleb ndet, som Henry Ford (1863-1947) introducerede i bilproduktionen i 1913. P det tidspunkt var amerikanske storvirksomheder ogs for l ngst begyndt at arbejde systematisk med produktudvikling, virksomhedsorganisation og markedsf ring.
I landbruget var mekaniseringen parallellen til industriens masseproduktion. Her var den benzindrevne traktor fra 1901 et afg rende teknologisk nybrud. Allerede ret efter blev den masseproduceret p fabrikker i Midtvesten. Traktoren trak plove og harver, gav motorkraft til en r kke h stmaskiner og reducerede behovet for tr kdyr og arbejdskraft drastisk. Ligesom i industrien kunne f rre h nder nu producere mere.
Masseproduktionen kr vede et massemarked. Det blev dels skabt af den voldsomme befolkningsv kst, som indvandringen til USA medf rte, og dels af, at USA fra 1820 erne blev bundet sammen af en stadig mere finmasket infrastruktur af kanaler, j