Det store leksikon

Maria Simonsen

Description

En videnskabsmand sagde engang, at Salmonsens Konversationsleksikon gjorde de fleste andre bøger overflødige. Det hævdede forlaget i hvert fald i sit salgsmateriale i 1893. Og encyklopædierne solgte hurtigere, end de kunne skrives. Viden blev mere folkelig, da det nu var økonomisk muligt – og lidt trendy – at pynte stuen med et opslagsværk i 20-30 bind. Man kom ikke bare fra et hjem med klaver, men også fra et hjem med leksikon. De franske, engelske og tyske opslagsværker kunne sættes i kælderen, for Danmark havde fået sit eget. Encyklopædiernes historie er fortællingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig få folk op i det røde felt.
Følg Maria Simonsen, historiker ved Aalborg Universitet, når hun gennemgår danskernes jagt på viden – fra A til Å.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 14 octobre 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195155
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 3 Mo

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Maria Simonsen

Aarhus Universitetsforlag
En verden af viden

I generationer er encyklop dien blevet betragtet som en s rlig v rdifuld udgivelse, fordi den n rmest var et bibliotek i sig selv. Var man den heldige ejer af et stort opslagsv rk, beh vede man stort set ikke andre b ger. Carl Spitzwegs (1808-1885) ber mte bogorm p Der B cherwurm fra cirka 1850 havde dog n ppe stillet sig tilfreds med kun n titel i de robuste reoler. Men mon ikke han alligevel havde v ret lidt imponeret over det omfattende indhold i nutidens digitale opslagsv rker?
|| Wikimedia Commons
Udgivelsen
Midt mellem b rsnoteringer, k b og salg af ejendomme, bekendtg relser fra foreninger og reklamer for de k benhavnske teatres forlystelser var der i Politiken den 21. april 1893 en st rre annonce, som skilte sig ud. L ngst oppe i venstre hj rne p side 3 kunne man l se, at Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikons f rste bind, A-Arkaisk , nu var f rdigt. 1.152 tospaltede sider med 280 tekstilillustrationer og 12 litograferede og farvetrykte kort kunne den nysgerrige l ser finde i bindet. Enhver med bare det mindste kendskab til bogbranchen vidste, at d t var en bedrift ud over det s dvanlige. Med det f rste bind f rdigudgivet var man t skridt n rmere dr mmen om en dansk encyklop di, der kunne m le sig med de store franske og tyske v rker. Danmark var p vej ind i den internationale liga af nationer, der havde deres helt eget opslagsv rk.
To r tidligere var arbejdet med encyklop dien blevet sat i v rk. En h ndbog i hele den menneskelige viden , proklamerede de fyldige annoncer for det nye bogv rk i landets aviser og dagblade. Anmelderne var begejstrede for udsigten til Salmonsen , og der blev ikke sparet p noget i de positive beskrivelser af storv rket. En p lidelig vejledning til alle verdens kanter , skrev Politiken om det f rste h fte, A-Aarhus . Is r historiker Kristian Erslevs (1852-1930) artikler om Aalborg og Aarhus og de nytegnede byplaner over de to byer blev rost til skyerne. I Kj benhavns B rs-Tidende blev det fremh vet, at det var solide navne , der stod bag de forskellige opslag, is r alle de vigtige artikler i v rket, der var originalt danske.

Bogproduktion har altid involveret mange mennesker og maskiner. Op gennem 1800- og 1900-tallet blev det hurtigere og billigere at lave b ger, men en virksomhed som Schultz Forlag kr vede stadig meget plads. I 1908 var der b de trykkeri, s tteri, bogbinderi og forlag, og fra 1911 ogs en boghandel.
|| kbhbilleder.dk
I l bet af de f lgende r bragte aviser og dagblade j vnligt rosende beskrivelser af det igangv rende udgivelsesarbejde, efterh nden som f rst h fte efter h fte, og senere bind efter bind, landede p boghandlernes disk. Store bogv rker i mange bind udkom ikke p n gang, men blev udgivet i mindre h fter, som efterf lgende blev bundet ind. Det havde flere fordele. Forlagene fik en j vn indtjening, mens produktionen stod p , ligesom k berne kunne brede den ret store udskrivning, som en stor encyklop di jo ofte var, ud over flere r.
At det var et stort dansk opslagsv rk, der var i sin vorden, blev gang p gang fremh vet. Ingen kunne v re i tvivl om, at noget ganske s rligt var p vej. I dag kan den store opm rksomhed i forbindelse med udgivelsen af Salmonsen s f rste udgave m ske undre. Hvorfor var udgivelsen af et opslagsv rk s stor en begivenhed?
Det enkle svar er, at en encyklop di blev set som en betydningsfuld udgivelse for hele Danmark og alle danskere. Et lidt l ngere svar er, at encyklop dien ogs er blevet set som en vigtig formidler af fx historie og kultur i en national kontekst. B de sidst i 1800-tallet og i det nye rtusinde har aviser og dagblade skrevet om betydningen og vigtigheden af at have en national kultur- og historieformidler i form af en encyklop di.
I et historisk perspektiv har encyklop dier ofte haft en fremtr dende rolle. Det mest ber mte eksempel er uden tvivl Den Store Franske Encyklop di - eller Encyclop die , som den ofte kaldes - og dens betydning for 1700-tallets oplysningstid.
Et andet sted, hvor vi kan finde svar p sp rgsm let, er i boghistorien. Det kan m ske lyde som en temmelig sn ver fort lling. Hvor stor betydning kan en bog egentlig have for Danmarks og danskernes historie? B ger flytter gr nser langt mere stilf rdigt end krige, epidemier eller klimakriser. Ikke desto mindre har bogen i rhundreder haft en v sentlig rolle for udviklingen af og tilgangen til information og viden, ligesom den har v ret med til at forme os som mennesker.
Det er ogs i boghistorien, at vi finder en indgang til vores historie om de danske encyklop dier og leksika. Tidernes forskellige opslagsv rker er en del af en st rre kulturhistorisk fort lling om det s rlige f nomen, bogen udg r som kulturb rer og kommunikationskanal. I den historie er det ikke sv rt at forst , hvordan b ger fx har spillet en vigtig rolle for dannelse og uddannelse og udblik til verden.
Opslagsv rker af enhver slags har i generationer st et p reolerne i danskernes stuer. I begyndelsen prim rt hos den velhavende kulturelle og politiske elite, men efterh nden fandt v rkerne ogs vej til den brede befolkning og blev en del af folkeoplysningen og dermed ogs demokratiseringen af viden. En bev gelse, som er fortsat med digitaliseringens udbredelse.
I dag lever vi i den digitale ra, men indtil for ganske nylig var encyklop dien synonym med en trykt bog - ofte et v rk i flere bind. I antikvariater og i st rre biblioteker kan man stadig finde eksemplarer af de gamle bogv rker, der indtager flere hyldemeter.
Men hvad er encyklop dien egentlig for en bog? P den ene side er den et referencev rk, hvor man kan opspore (b de korte og l ngere) oplysninger og forklaringer - lidt ligesom en ordbog.
Men den er mere end det. N r man l ser om danskernes oplevelser med opslagsv rker som Salmonsen eller Lademanns leksikon , forst r man, at v rkerne er noget andet og mere end en praktisk samling af alverdens viden. Ofte er der mere end selve l sningen, der har sat sine spor i hukommelsen. Encyklop dien st r ogs som symbol p noget - et barndomshjem, en s rlig tid i livet, en vej til uddannelse eller et bestemt socialt milj . Beskrivelser af den planl se vandring gennem opslag efter opslag, der har givet fantasi, dr mme og forestillinger frit l b - n sten p samme m de som n r man bliver opslugt af en roman - er et andet aspekt, der vidner om encyklop diens betydning p det personlige plan.
Autoritet, tillid og tryghed
Engang var bogen den absolutte autoritet inden for vidensformidling, og prestigefyldte bogv rker som fx Dansk Biografisk Leksikon (1887-1905) eller Trap Danmark (1858-1860) blev anset som v sentlige for nationens formidling af historiske begivenheder, beskrivelser af store personligheder eller byers udvikling og alverdens betegnelser. I bogreolen udstr lede de bindtunge v rker autoritet, tillid og m ske endda ogs en vis tryghed: Her kunne man finde sandheden om, hvad der var op og ned i verden. F r internettets opkomst og udbredelse var opslagsv rkerne det sted, hvor vi fandt p lidelig information og viden om alt mellem himmel og jord. Det var d r, i bogsiderne med opslag efter opslag, at vi googlede og browsede . Historien om opslagsv rkernes tilblivelse fort ller os noget om deres betydning for, hvordan adgang til information og viden har v ret, og hvordan den har forandret sig over tid.
I encyklop dier finder vi ogs samtidens syn p og forst else af fx forskellige begreber eller begivenheder. Bag dem findes politiske og sociale magtforhold, ideologier og dr mme om frihed og demokrati, men ogs undertrykkelse og kontrol. P den m de kan de enkelte opslag ogs l ses som spejl af en tid. I de forskellige tiders opslagsv rker har viden altid v ret i bev gelse. Noget bliver glemt, mens nyt kommer til. Noget bliver for ldet og forsvinder, andet bliver opdateret. Mange af de tidligere encyklop dier var pr get af fordomme og samtidens videnskabelige racisme.
Fra sidst i 1800-tallet og frem til slutningen af 1990 erne blev der udgivet en skov af forskellige danske encyklop dier og leksika. Hvert eneste opslagsv rk rummer sin egen s rlige historie, og en retf rdig fort lling havde givet plads til alle. Her skal vi dog fokusere p et lille antal udgivelser, der p forskellig vis kom til at stikke ud i fort llingen. Det er udgivelser, der blev b ret frem af store individuelle anstrengelser, eller som form ede at appellere til et nyt publikum.
En af periodens allerst rste udgivelser var Salmonsens Konversationsleksikon . rsagen til at Salmonsen fik s stor opm rksomhed i samtiden, ja, udgivelsen blev n rmest fejret som en danmarkshistorisk begivenhed, er, at den blev set som et vigtigt skridt for dansk kultur, for dannelsen og for formidlingen af viden ud fra en s rlig dansk synsvinkel. Nationalismens opblomstring i l bet af 1800-tallet satte ogs sit pr g p vidensformidlingen. P den m de h nger udgivelsen af opslagsv rker sammen med nationens historie. Salmonsen fik sidenhen status som en kulturel reference, en national vidensinstitution.
Fra tid til anden dukker navnet Salmonsen ogs op i debatten om vor tids digitale opslagsv rker - senest i forbindelse med Gyldendals nedl ggelse af Den Store Danske. Det er den gamle Salmonsen , der refereres til. Selv om det er de f rreste, der fortsat har Salmonsen st ende i reolen, lever dens viden videre i bedste velg ende. Digitaliseringen har betydet, at mange af v rkets artikler findes i den danske udgave af Wikipedia, som i skrivende stund t ller intet mindre end 1.342 artikler hentet fra den gamle encyklop di.
Hvad er egentlig en encyklop di?
Encyklop di, leksikon, konversationsleksikon, h ndbog, opslagsv rk Siden de f rste dansksprogede udgivelser af den slags vidensformidling s dagens lys sidst i 1700-tallet, har flere forskellige betegnelser for det, vi ogs kan kalde et alment opslagsv rk, v ret i brug. Salmonsens Konversationsleksikon , Lademanns leksikon eller Den Store Danske Encyklop di er enkelte eksempler