Femø

Anne Brædder

Description

I sommeren 1971 tog hundredvis af kvinder færgen til Femø. På den lille ø holdt de verdens første kvindelejr og satte deres kroppe og tanker fri, mens de dansede til Janis Joplin og på fællesmøder og i basisgrupper diskuterede traditionelle kønsroller og patriarkatets undertrykkelse. Bare bryster, korthårsfrisurer og lilla bleer er sidenhen gået over i den kollektive erindring om rødstrømpernes Femølejr og feministiske fællesskab i 1970’erne, mens kvindelejrens senere historie er mere ukendt. De næste par årtier bød både på afmatning inden for hele kvindebevægelsen og opbrud på Femølejren. Især lesbiske kvinder sikrede lejrens overlevelse og har i dag forvandlet øen til et lesbisk fri- og feriested. Tarzan er død, og Jane er på Femø.
Kom med ind bag teltdugen, og lyt til Anne Brædder, postdoc på Roskilde Universitet, berette om 50 års kvindebelejring af en lille ø nord for Lolland.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 08 mars 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195827
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 2 Mo

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Anne Br dder

Aarhus Universitetsforlag
Feminin Feminisme Fem

R dstr mperne nskede at v re alt andet end husm dre, der if rt forkl de og r d l bestift stod i k kkenet og havde ansvar for madlavning, b rnepasning og reng ring. Den feminine husmorrolle blev set som et uselvst ndigt sidestykke til den mandlige fors rger. Kvinder? - Deres plads er i hjemmet , skrev r dstr mperne ironisk p et af deres demonstrationsskilte, da de f rste gang gik p gaden og kaldte til kvindeopr r og s sterskab i april 1970. ret efter, da de afholdt den f rste Fem lejr, skulle det v re en kvinde for alle kvinder i alle aldre og sociale klasser - ogs husm dre.
|| Retro AdArchives/Alamy stock photo
Erindringsspor og glemsel
Kvindelejrens f rste bud: Kvinderne ind, m ndene ud . S dan l d overskriften i B.T . den 5. juli 1971, da r dstr mpebev gelsen afholdt den f rste kvindelejr p Fem . En lejr, som kun kvinder og b rn m tte deltage i. Den var startet to dage f r, men ikke alle de praktiske foranstaltninger var p plads endnu. Der var ikke stillet toiletter op i lejren, og kaffen og halmen til underlag i soveteltene ankom f rst efter et par dage.
Der deltog mindst 475 kvinder i l bet af de ca. fem uger, lejren varede i 1971. Heraf kom 280 fra K benhavnsomr det, 125 fra andre steder i Danmark, og 70 fra udlandet, is r Holland, Sverige, Norge og USA. Antallet af deltagende kvinder var dog h jere, men sv rt at afg re n jagtigt - op mod 800. Det h nger sammen med, at mange kom uden at v re officielt tilmeldt. Arrang rerne kunne knap nok f lge med i forhold til at f bestilt mad til de mange kvinder, f rgen fra Kragen s p Lolland til Fem konstant sejlede over. De bageste i [mad]k en m tte n jes med kartofler, nogle gange ikke engang det, og de m tte g i k kkenteltet og sm re sig klappesammenmadder , skriver Vibeke Vasbo (1944-) om den f rste Fem lejr i et jubil umsskrift for kvindelejren 1971-2020. Hun var en af arrang rerne.

Knyttede n ver og kampgejst blandt kvinder fra -gruppen ved f rgelejet i Kragen s p Lolland, hvorfra f rgen sejlede til Fem . Billedet er taget inden bningen af den f rste lejr i 1971.
|| Jens Glargaard/Ritzau Scanpix
Lejrens bning tiltrak sig stor opm rksomhed i offentligheden. B.T . var ikke den eneste avis, der skrev om lejren, da den bnede. Det gjorde ogs andre store dagblade og en r kke lokale aviser rundtomkring i hele landet. De kredsede ligeledes om det faktum, at der ikke m tte v re m nd i lejren. Fx ved at fremh ve landmanden, der leverede halm, og manden, der leverede kaffe, som de eneste m nd, der havde f et adgang til lejren. Andre skrev, at lokale unge m nd havde indtaget nabo en Fej i et endnu uforl st h b om at f noget at g re med kvinderne i lejren. Eller de berettede, at nogle r dstr mper havde v ret p Nakskov Bibliotek for at l ne b ger til lejren og havde insisteret p kun at l ne litteratur af kvindelige forfattere.
Det var alts en nyhedshistorie v rdigt, at kvinder tog p lejr sammen. Det var ikke bare noget nyt og eksperimenterende, men i den grad en politisk og provokerende manifestation at lave en separatistisk kvindelejr p feministiske og socialistiske idealer med nsket om at skabe en ny kvindekultur og et kvindef llesskab. P kvindelejren indtog kvinder en plads og et konkret sted i det offentlige rum, hvor de insisterede p at v re sammen uden m nds indblanding for at udvikle en ny, uafh ngig og frigjort kvinderolle.
Interessen fra avisernes side var alts ikke kun et udtryk for, at det var sommer og agurketid. I s fald ville r dstr mpernes kvindelejr have fortonet sig i de mange r, der er g et siden. Men kvindelejren er snarere end i glemmebogen g et over i historien og har - ligesom andre dele af 1960-1970 ernes politiske, sociale og kulturelle opr r, fx kollektiver, atommarch, studenteropr r, Thylejr, Christiania, hippier, hash-happenings, fri sex og opg r med autoriteter - f et status af noget ikonisk, der ikke kun huskes eller kendes af dem, der var med dengang. Fem kvindelejr er en af de ikoniske begivenheder, der har sat sig erindringsspor i dansk historiekultur.
Aviser bruger den fx metaforisk, som da Mandag Morgen i 2019 skrev om et nutidigt forskningsresultat om l n- og k nsforskelle, at konklusionen kunne v re hentet i r dstr mpernes Fem lejr . Fem kvindelejr bruges som et symbol p en tid og p en tankegang. N r en journalist kan henvise til r dstr mpernes Fem lejr uden at skulle forklare lejren yderligere, er det tegn p , at det er en velkendt reference til en historisk begivenhed, som journalisten forventer, er forst elig - et erindringsspor. Ogs selv om det er en fortid, mange l sere slet ikke har personlige erfaringer med. S dan er det med fortidige begivenheder, der i eftertiden har sat sig erindringsspor og er blevet symbolske ikoner og kollektive erindringsmark rer i en historiekultur. Man beh ver ikke at have personlige minder om dem for at v re en del af et erindringsf llesskab, der husker en historisk begivenhed p en bestemt m de.
Journalisten p Mandag Morgen beh ver ikke engang forklare, hvad en r dstr mpe er, selv om betegnelsen ikke giver mening i bogstavelig forstand. P N rrebro i dag findes Ishtar - De Etniske R dstr mper . En social konomisk virksomhed drevet af kvinder med mellem stlige r dder, der s lger delikatesser, catering og laver folkek kken, og som i kraft af navnet identificerer sig med r dstr mperne. Et godt eksempel p , at betegnelsen lever endnu og er kendt vidt og bredt i Danmark.
Der knytter sig langt flere erindringsspor til r dstr mperne end dem, der har med deres betegnelse at g re. En fort lling, der har sat sig fast i dansk historiekultur, er, at de br ndte bh er af og i det hele taget hyldede frie, bare bryster og kroppens naturlige udseende. L seren vil m ske ogs genkende den sproglige vending, at r dstr mperne ikke ville lave the til revolutionen . De stod bag den ber mte bog Kvinde kend din krop , som udkom f rste gang i 1975 og siden er udkommet i fire andre udgaver, senest i 2013, og er blevet opsat som teaterstykke flere gange. Titlen i sig selv er et erindringsspor og er blevet brugt i utallige variationer p andre b ger, der ikke handler om kvindekroppen, men om andre temaer, forfattere mener, kvinder skal l re mere om. Eksempelvis Kvinde kend din karriere, Kvinde kend din bil, Kvinde kend din MC, Kvinde kend din kode, Kvinde kend dine kul, Kvinde kend din v rkt jskasse, Kvinde kend dit netv rk og Kvinde kend din mand . Der er ogs b ger, der leger med titlen p en lidt anden m de og henvender sig til andre m lgrupper, fx Ung kend din krop og Kend din krop, mand .

F rsteudgaven af Danmarks mest ber mte h ndbog til kvinder om kvindekroppen fra 1975 - som ses verst - er skrevet af forfatterkollektivet K. Vinder - prim rt aktive r dstr mper. Bogen var et led i, at kvinder skulle tilegne sig kvindekroppen og tilbageerobre den kvindelige seksualitet fra m nd og l gevidenskaben. Kvinde kend din krop er udkommet hvert rti siden - men skrevet af nye forfatterkollektiver.
|| Emma Greve/Wikimedia
Fort llinger om r dstr mper m der vi forskellige steder. Blandt andet i den offentlige debat om k n og ligestilling, hvor r dstr mper ofte tr kkes frem for enten at fremh ve, at k nsforskelle l nge har v ret p dagsordenen og Danmark derfor er et land med lige muligheder for m nd og kvinder. Eller for modsat at p pege, at der ikke er sket nok, siden r dstr mperne var p barrikaderne, s Danmark i stedet halter bagud p en r kke omr der. Den sidste pointe bakkes op af Gender Gap-rapporten fra World Economic Forum i 2020, der unders gte forskelle p m nd og kvinder inden for omr derne uddannelse, konomi, sundhed og politik. Rapporten pegede p Island, Norge, Finland og Sverige som de mest ligestillede lande. Danmark finder vi p 14.-pladsen.
P museer, i dokumentarserier i TV og radio og i undervisningsmateriale m der vi ligeledes r dstr mperne, og i 2016 blev filmen Vejen er lang om kvindebev gelsen i Danmark op gennem 1900-tallet med hovedv gt p r dstr mpebev gelsen vist som biograffilm. P filmplakaten ser man bl.a. en kvinde if rt en lyslilla stofble som hovedbekl dning. I mange r har man p K N - Gender Museum Denmark i Aarhus - det tidligere Kvindemuseet - ogs kunnet se en lilla stofble udstillet. I 1970 erne gik is r unge p dagoger med bleerne om hovedet for at repr sentere det nye kvindefag. Den lilla batikfarvede stofble er i dag blevet en ikonisk genstand, som knyttes sammen med kvinder i 1970 ernes kvindekamp bredere set end blot p dagogerne.
Ogs i bogudgivelser m der vi referencer til r dstr mperne og deres kvindelejr. For nogle r siden udkom en b rnesangbog med sange fra 1970-1980 erne med titlen Vi g r med r de sokker . Bogtitlen henviser til en af de mest kendte b rnesange fra 1970 erne ved samme navn, som koret Vesterbro Ungdomsg rd skrev og udgav p plade. Ogs forfattere til voksenlitteratur som Katrine Marie Guldager (1966-) og Kristina Nya Glaffey (1979-) har skrevet om kvindelejren i deres kunstneriske virke.
Denne bogs titel, Fem , peger ogs p , at kvindelejren er et erindringsspor i dansk historiekultur. Jeg har en forventning om, at titlen giver en association til kvindeopr ret, der var en del af 1960-1970 ernes rebelske tidsbillede. Derfor tror jeg, at l seren trods den korte, geografiske betegnelse i stedet forst r titlen som en historisk reference og ved, hvad bogen kommer til at handle om - nemlig Fem kvindelejr.
Bogen fokuserer p den f rste lejr i 1971 og de efterf lgende rs kvindelejre p en op gennem 1970 erne, som r dstr mpebev gelsen stod for. Den f rste Fem lejr er en vigtig danmarkshistorisk begivenhed, fordi den udbredte r dstr mpernes idealer om et kvindef llesskab og om at udvikle en ny og autonom kvinderolle. Lejren var det f rste af r dstr mpernes initiativer, der tiltrak kvinder uden for r dstr mpernes egne r kker. I 1971 og op gennem 1970 erne drog kvinder, der var positivt indstillet over for kvindekampen, nysgerrigt til Fem lejren for at l re r dstr mpebev gelsen bedre at