Den store homoskandale

Niels Nyegaard

Description

I 1906 blev 14 mænd anholdt i en stor homoskandale og siden dømt for at have dyrket sex med andre kønsfæller. Pressen døbte retssagen Den store Sædelighedssag. Mens journalister beskrev mændene som kvindagtige og bundfordærvede, diagnosticerede progressive psykiatere dem som personer med en sygelig medfødt kønsdrift. I årtierne fremover regulerede læger, lovgivning og onanibetjente de homoseksuelles lyst og liv. Gradvist begyndte bøsser og lesbiske dog at kunne kysse offentligt og vifte med regnbueflag til Pride-optog. I dag har de fået ret til kunstig befrugtning, adoption og ægteskab.
Spring ud i historien med Niels Nyegaard, postdoc ved Universitetet i Oslo, når han udfordrer idéen om frisindet, der bare er vokset og vokset siden homoskandalen i 1906.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 12 août 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195230
• Langue: Danish

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Niels Nyegaard

Aarhus Universitetsforlag
Den store S delighedssag

Det homoseksuelle problem var l nge alene knyttet til storbyens dekadente liv. Det var begivenheden i Tordenskjoldsgade n r Det Kongelige Teater i sommeren 1906, der kickstartede Den store S delighedssag. Foto fra 1929.
|| Kbhbilleder.dk
En natteudflugt
I de tidlige morgentimer den 25. juli 1906 fors gte to unge m nd, Axel O.W. Petersen og Karl P. Johansen, at tr kke sig stille tilbage til en af Tordenskjoldsgades m rke bagg rde i indre K benhavn. De var knap 20 r gamle og kom fra trange k r. Axel O.W. Petersen var fx f dt uden for gteskab, senere opfostret hos en lokal havnearbejder og stod nu uden et fast arbejde. Han hutlede sig gennem tilv relsen og tjente til livets ophold ved at beg sm tyverier og s lge billedkort med pornografiske motiver til byens prostituerede kvinder og deres kunder. Denne nat m dtes Axel med Karl P. Johansen uden at kende ham s rlig godt. Ingen af dem nskede, at nogen skulle opdage, at de sammen gik ind i bagg rden.
Axel og Karls planer led en krank sk bne. Kort f r de to m nd forsvandt ind i bagg rden, s en forbipasserende nattevagt dem. Han bem rkede m ndenes lurvede udseende, og at Karl bar p en stor brun pakke. I sit rv gne sind kunne nattevagten kun forestille sig, at pakken indeholdt et br kjern. Han mist nkte Axel og Karl for at ville beg indbrud og fulgte efter dem. Da nattevagten antastede de to m nd inde i bagg rden, fik han dog en stor overraskelse. Den brune pakke indeholdt ikke et br kjern, men en buket r de nelliker. Blomsterne havde Axel givet til Karl kort forinden. Selv om gaven ikke var ulovlig, fandt nattevagten de to m nds opf rsel s m rkv rdig, at han meldte sagen til K benhavns politi.

Allerede fra midten af 1800-tallet registrerede og affotograferede politiet n je alle anholdte. I dag, mere end 100 r senere, kan vi derfor se unge m nd som Christian A. Pedersen i jnene. Christian var i sommeren 1906 en af de unge fattige m nd, som f rst blev tiltalt i Den store S delighedssag.
|| Rigsarkivet
Hos politiet n gtede b de Axel og Karl, at de havde haft intentioner om at beg indbrud. Derimod forklarede m ndene, at de havde s gt bagg rdens lokum for at onanere sammen - beg uterlighed. Den plan havde desuden inkluderet et konomisk element, fordi Axel ud over nellikerne havde givet Karl 1 kr. f r bagg rdsbes get. Endelig tilstod b de Axel og Karl, at de tidligere havde tjent penge p at prostituere sig selv til andre m nd. Typisk havde de f et betaling for at onanere deres kunder eller udf re lignende erotiske bef linger.
Var Axel og Karls tilst elser sket bare f r tidligere, havde politiet n ppe gjort mere. I for ret 1905 havde Rigsdagen, datidens samlede parlament, dog vedtaget et straffelovstill g, der gav f ngsel i op til to r til personer, som begik uterlighed med personer af samme k n mod betaling. Straffelovstill ggets definition af uterlighed d kkede over den slags handlinger, som Axel og Karl havde beg et, nemlig gensidig onani og erotiske bef linger. Derfor overtog den 30- rige jurist Julius W. Wilcke (1875-1951), der i 1905 var blevet konstitueret assessor, vikarierende dommer, ved K benhavns Kriminal- og Politiret, Axel og Karls sag til n rmere unders gelse. Wilcke kastede sig over sagen med stor energi.
I sensommeren 1906 afh rte assessor Wilcke flere af Axels og Karls kunder. Kundernes navne fik han fra de to unge m nd. Modsat Axel og Karl kom kunderne typisk fra respektable stillinger som tandl ge, fuldm gtig, kontorist og manufakturhandler. Desuden var de alle noget ldre end Axel og Karl. Eftersom straffelovstill gget fra 1905 kun straffede prostitutionsforholdets s lgende part, kunne kunderne frit optr de som vidner uden at frygte straf for k b af onani og erotiske bef linger. M ske derfor bekr ftede de st rstedelen af de to m nds forklaringer.
Samtidig fik vidneudsagnene assessor Wilcke til at anholde yderligere tre m nd for uterlighed mod betaling. Ligesom Axel og Karl kom de tre fra K benhavns storbyproletariat og var unge mennesker i alderen 17-23 r. Under Wilckes forh r kom det frem, at de fem anholdte m nd kendte b de hinanden og flere kunder p kryds og tv rs. Noget afg rende nyt kom dog ikke frem. I slutningen af oktober 1906 stod Wilcke for at afslutte sagen om de unge m nds mandlige prostitutionsforhold.
Vendepunktet
I begyndelsen af november 1906 tog Wilckes unders gelse en ny drejning. Sagen udviklede sig fra at v re en relativt lille og ubem rket unders gelse af prostitution blandt yngre arbejderklassem nd til at blive danmarkshistoriens hidtil st rste og mest omdiskuterede retssag om sex mellem m nd.
Vendepunktet i Wilckes unders gelse indtraf den 8. november 1906, da han anholdt den 33- rige tandl ge og familiefar Emil Aae (1873-1926) for at have dyrket anal- og oralsex med yngre m nd. Ved 1900-tallets begyndelse var Aae en af K benhavns mere prominente tandl ger, som kom fra en velhavende jysk familie. Tandl gens angiver var den 20- rige arbejdsl se skuespiller Jean P.C. B ron (1886-1956), der f dage forinden selv var blevet anholdt for at have onaneret forskellige m nd mod betaling. Ligesom betalt onani definerede datidens straffelovgivning anal- og oralsex mellem to m nd som en forbrydelse, men vel at m rke uden hensyn til om der var betaling eller ej. Lovforbuddet optr dte i Almindelig borgerlig Straffelov af 1866, hvor 177 formelt kaldte anal- og oralsex mellem m nd for omg ngelse mod naturen . Der var en strafferamme p op til seks rs forbedringshusarbejde. Begrebet omg ngelse mod naturen d kkede ogs over analsex mellem en mand og et dyr, men pudsigt nok ikke over sex mellem to kvinder. Faktisk n vnte straffeloven slet ikke k nsforhold mellem kvinder. Derfor var de principielt set lovlige i datidens Danmark.
Ved sin anholdelse bedyrede tandl ge Aae bestemt sin uskyld. Efter en uges ophold i Nytorvs m rke og fugtige arrest m tte han dog erkende, at Wilcke ikke godtog hans ben gtelser. Han besluttede derfor at ndre taktik. Nu tilstod Aae ikke kun, at han selv havde dyrket sex med adskillige yngre m nd. Han angav ogs navnene p alle de m nd, som han if lge eget udsagn vidste havde beg et samme forbrydelse. De i alt ca. 70 navne opf rte Emil Aae p en liste, som han gav til assessor Wilcke i midten af november 1906. Som Aae forklarede i bogen Den fulde Sandhed om min Arrestation og fhv. kst. Kriminalretsassessor Wilcke s store S delighedssag 1906-07 (fra 1909), fors gte han herved at f Wilcke til at stoppe unders gelsen. Aae mente, at den unge assessor m tte droppe hele sagen, n r han f rst inds , at det var umuligt at retsforf lge alle k benhavnske m nd, som havde dyrket sex med m nd. Wilcke lod sig dog ikke p virke og besluttede efter samr d med rettens vrige dommere kun at retsforf lge de tilf lde af omg ngelse mod naturen, hvor en voksen mand havde indladt sig med et yngre menneske. Eftersom Wilckes beslutning formelt set var i strid med straffelovens totalforbud mod sex mellem m nd, skrev Emil Aae flere klagebreve til justitsminister Peter A. Alberti (1851-1932). Til Aaes fortvivlelse reagerede ministeren ikke p henvendelserne.
Ved at anholde Emil Aae ndrede assessor Wilcke sin unders gelse p flere m der. For det f rste unders gte han nu tilf lde af anal- og oralsex mellem m nd frem for blot betalt onani. For det andet vendte han nu blikket mod voksne m nd fra K benhavns middelklasse og borgerskab. Fra midten af november 1906 og til marts 1907 anholdt Wilcke yderligere syv m nd for at have dyrket anal- eller oralsex med i alt 24 yngre og typisk noget fattigere m nd. De syv m nd var mellem 29 og 42 r gamle. Ud over Emil Aae var den mest kendte af de anholdte den 36- rige overbetjent Carl A. Hansen (1870-1939). Hansens ber mmelse skyldtes, at han var sk nlitter r forfatter og redakt r af bladet Politivennen .
I begyndelsen af 1907 l slod Wilcke flere af de anholdte m nd mod kaution. Samtidig lod han Emil Aae, Carl A. Hansen og to andre velstillede herrer overf re til Kommunehospitalets 6. afdeling, afdelingen for sindssyge. Her l de til observation hos professor, dr. med. Alexander Friedenreich (1849-1932) for at f afklaret, om deres k nsforhold skyldtes medf dt homoseksualitet eller blot var et udslag af simpel seksuel udsv velse. Omkring r 1900 optog det sp rgsm l landets retsv sen, fordi fremtr dende l ger var begyndt at kritisere datidens traditionelle forst else af sex mellem m nd som en syndig handling, der ubetinget burde straffes. Det gjorde l gerne ved at p st , at nogle mennesker fra f dslen af besad en sygelig k nsdrift rettet mod deres eget k n. S danne mennesker kaldte l gerne for homoseksuelle, og de mente ikke, at staten burde straffe dem. Derfor bad assessor Wilcke professor Friedenreich om at udarbejde retsmedicinske erkl ringer om m ndenes seksuelle konstitution. I erkl ringerne udtalte Friedenreich, at alle indlagte m nd var f dt med abnorme homoseksuelle anl g. Friedenreichs erkl ringer byggede bl.a. p observationer af m ndenes almindelige optr den, med s rlig fokus p udvisningen af feminine karaktertr k, unders gelser af deres kroppe for eventuelle deformiteter og kortl gninger af m ndenes og deres familiers dispositioner for nervelidelser.
Den 1. oktober 1907 faldt der dom over de 14 anholdte. Lidt m rkeligt valgte Kriminal- og Politiretten at se bort fra Friedenreichs erkl ringer og udelukkende forholde sig til straffelovgivningens forbud mod sex mellem m nd. Retten id mte Emil Aae to rs forbedringshusarbejde for omg ngelse mod naturen med i alt 11 yngre m nd i alderen 15-20 r. Samtidig tildelte den seks af herrerne fra K benhavns bedrestillede lag mellem otte m neders og et rs forbedringshusarbejde for hver is r at have dyrket omg ngelse mod naturen med mellem en og fem yngre m nd i alderen 15-24 r. Som den eneste frifandt Kriminal- og Politiretten Carl A. Hansen for omg ngelse mod naturen. Dog id mte retten ham 60 dages simpelt f ngsel for to til tre tilf lde af gensidig onani med yngre