Krig

Gorm Harste

Description

Krig er ustyrlig. Den kommer altid ud af kontrol, erobrer hver eneste samfundsfunktion og gor sig selv til altings endemal. Ganske destruktivt, javel, men denne odelAeggelsestrang fyrer ogsa op under vores skaberkraft og resulterer i teknologiske, medicinske og organisatoriske landvindinger, som det ellers havde taget en krig at na frem til. Krigens uforudsigelige vAesen overrumpler dog ikke Gorm Harste, Aarhus Universitets fredselskende feltherre. Han er bombesikker pa, at krig er ligesom en skoleklasse sukkerdopede adhd-elever. Ingen af delene er til at fa styr pa.

Sujets

• HISTORY
• Histoire
• Sociology
• General officer
• Military
• General

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 06 janvier 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772190747
• Langue: Danish

Extrait

GORM HARSTE

T N
KE
PAU
SE
R
KATASTROFEN I 1914
F DRE OG S NNER
I begyndelsen af filmen Dommedag nu om Vietnamkrigen v gner en ung officer fra sit mareridt til tonerne af The Doors sang The End . Jim Morrison synger til sin far: I want to kill you og slutter med en uf rdig s tning om, hvad han har lyst til at g re ved sin mor. Alts det klassiske dipuskompleks omsat til amerikansk rock n roll.
Filmen er fra 1979, sangen fra 1966. Men hvem er s faderen? Jo, Stephen Morrison var ledende admiral i den amerikanske Tredje Fl de, der i oktober 1964 havde beordret et angreb p tre nordvietnamesiske krigsskibe, som ganske vist fuldt lovligt befandt sig inden for nordvietnamesisk farvand. Men over for kommunisterne ville USA vise, hvem der havde magten og de st rste v ben. Angrebet satte ild til den lunte, der fik Vietnamkrigen til at eksplodere.
Jim Morrison var om nogen en kultfigur i ungdomsopr rets modstand mod meningsl sheden i Vietnamkrigens langtrukne voldsscenarier. 27- rige Jim d de allerede den 2. juli 1971, dagen f r Stephen Morrison holdt tale ved skrotningen af sit enorme hangarskib. Han h rte ikke en eneste af s nnens verdensber mte sange, men fortalte kort f r sin d d i 2008, at han var stolt af ham .
Vi skal langt tilbage i historien for at finde fortilf lde af lignende opg r mellem far og s n, der lige s st rkt udtrykker generationskonflikterne om krigens mening og meningsl shed. I Bibelen siger Gud til Abraham, at han skal ofre sin s n, Isak - dog blot for at afpr ve Abrahams lydighed. Og Gud ofrede som bekendt ogs sin egen s n p korset. Men dermed skulle det ogs v re nok med al den opofrelse. Det blev det ikke.
P samme vis fors gte Preussens senere kong Frederik den Store som 16- rig musik- og filosofiinteresseret kronprins i 1728 at flygte fra sin autorit re far, soldaterkongen Frederik Wilhelm, hvis agenter fangede ham, og faderen d mte ham s til d den for landsforr deri. S nnen m tte se sine to medskyldige venner h ngt, og i sidste jeblik ben dede hans far ham s .
Jo, den strigske psykiater Sigmund Freud kunne have haft travlt med at analysere forholdet mellem mange f dre og s nner, n r krig kommer ind i billedet. Vi vil alle s gerne leve fredeligt. Men hvorfor drager mennesker s i krig gang p gang? Hvad er baggrunden for krig? Hvordan fanges vi ind af den?
Stolte f dre har siden tidernes morgen sendt deres s nner i krig uden at forestille sig, at de ville miste dem. Men krig har selvf lgelig i lige s h j grad belastet m dre og koner samt b rn og b rneb rn og smadret hele deres verden. Og som om det ikke var nok, skal s nnerne helst vende hjem som helte, og d trene st med flag, sange og dydige blikke. Men den slags illusioner brister; krig bliver til blodig alvor.
Ikke mindst i Tyskland har vi de sidste par rtier set en r kke af opg r med denne fort lling om helte. En hel generation af yngre m nd skulle i 1940 ernes Nazityskland tjene som ekstremt unge soldater. De var unge nok til at blive st rkt indoktrinerede i nazismen, men ogs til at v re uskyldige. Dog var de gamle nok til at huske, vide og reflektere. Det er forfattere og nobelpristagere som Heinrich B ll og G nter Grass og samfundst nkere som Niklas Luhmann og J rgen Habermas, hvis b ger og tanker vi i dag forst r og analyserer verden med.
Deres b rneb rn har sikkert spurgt: Hvad lavede bedstefar under krigen? Opa har oftest svaret med tavshed og fortr ngning. Det var F rste Verdenskrig, der siden 1939 har st et i skyggen af Anden Verdenskrig, som l rte den n ste generation af soldater at fortr nge krigens betydning. Krig blev til tavshed.
Et ophold i en skyttegrav er usammenligneligt mere belastende end l sning af selv de tungeste v rker om krig. Krig og b ger om krig kan ganske vist v re underholdende, is r n r forfatterne fort ller om sejre og helte, meningsfuld opofrelse og situationer ladet med sp nding. Men krigens v sen kr ver tilsyneladende en T nkepause at finde frem til.
SOM LEMMINGER UD OVER AFGRUNDEN
I F rste Verdenskrig deltog 70 millioner soldater. Over ti millioner dr btes i kamphandlinger, flere millioner soldater d de af epidemier som den spanske influenza; otte millioner andre civile er der aldrig gjort rede for. Under krigen omkom i alt godt 22 millioner. Cifrene er vanvittige. Millioner og atter millioner blev handicappede.
I 1960 erne samlede den franske historiker Marc Ferro imidlertid alle de filmklip, man havde i Frankrig af la Grande Guerre , til en tv-dokumentar, og seerne var bestyrtede: Hvad var det for noget mudder, s le og rotte- og lusebef ngt inferno, generalerne havde sendt drengene ud i igennem krigens fire lange r fra 1914 til 1918?
Hvordan kan det g til, at den slags krige forts tter? S l nge og s meningsl st? Det var, som om krigen kun havde sig selv som form l. Som om fred var ligegyldig. Ligesom menneskene.
I 1920 erne talte man dog kun om det, der talte statistisk: de fysisk handicappede, som ikke kunne arbejde og kr vede en form for statslig underst ttelse. Resten af de overlevende soldater beklagede sig ogs , og l gerne gav dem tilnavnet rentehysterikere ; de ville bare have pension. De havde m ske ogs fortjent den efter at have st et og gravet i r dnende lig begravet i stinkende dynd, og det regner meget i Nordfrankrig. Mange gjordes d ve af kanontorden og granateksplosioner, omtrent 700.000 bomber per dag gennem hele krigen.
I dag kan vi med nye teknikker se, at F rste Verdenskrig foregik i farver; franskm ndene k mpede i begyndelsen i r de bukser. Gode m l. Krigen f rtes fra op til otte meter dybe skyttegrave, som nedgravet i det mudrede grundvand i et zigzagm nster strakte sig flere tusind kilometer gennem Nordfrankrigs fugtige jord og i steuropa langs de tyske og strig-ungarske gr nser til Rusland samt str derne n r Istanbul og sk ret ud i klipper i Alperne i Norditalien.
I fire r var de vigtigste fronter l st fast. Alligevel sendte generalerne masser af mennesker ud i den visse d d mod granatregn og maskingev rer som i de sj ldne lemming r ved Norges fjorde, hvor millioner af sm gnavere vandrer vestp blot for slutteligt at styrte ned ad klipperne.
Af de 26.000 s nderjyder, der deltog i F rste Verdenskrig p tysk side, fik kun to tilkendt livsvarig invalidepension grundet psykiske traumer. 6.000 var d de, mens de resterende 20.000 hjemvendte soldater utvivlsomt led af, hvad l ger og psykologer i dag diagnosticerer som posttraumatisk stresssyndrom og traumatisk hjerneskade. Det sidste udtryk gik dengang under navnet granatchok . Officererne fik nervesammenbrud , fordi de bestandigt skulle tage beslutninger, der var h bl st absurde.
Nok s ufortalt f rte skyttegravskrigen til, at soldaterne sad stille under bombardementerne. De blev passiviserede, og kroppen n sten lammet af angst. Kroppen har i en s dan situation lyst til enten at sl s eller l be v k, og hvis det ikke er muligt, kravler frygten ind i hjernen og nervesystemet. I juli 1995 var 700 hollandske FN-soldater p samme vis beordret til at blive inde i deres lejr, mens serberne massakrerede 8.000 muslimske bosniere ved byen Srebrenica.
Efter en s dan traumatisk oplevelse kan soldaterne ikke f angsten og tvivlen ud af kroppen, og hvad v rre er, de bliver mist nksomme over for enhver mislyd i rtier efter. Det er sket for de danske soldater, der de sidste rtier har k rt i konvoj i Bosnien, Irak og Afghanistan. Det mindste sm ld kan v re udtryk for, at livet pludseligt slutter. Den frygt s tter sig dybt inde i hjernens mest primitive center, den s kaldte reptilhjerne, ligesom hos voldt gtsofre. Ofrene kan ikke t nke sig fra den, men de kan bearbejde frygten fysisk med h j vedvarende aktivitet - og det var lige pr cis, hvad de indesp rrede soldater ikke kunne i deres p tvungne ubev gelighed hverken under de uoph rlige bombardementer i F rste Verdenskrig eller i Bosnien i 1990 erne.
Krige skaber derfor ekkoer af tavshed - og af h vnlysten tale. I 1914 satte det n sten tilf ldige krigsudbrud gang i et jordskred af efterf lgende katastrofer med en r kke af krige, der forh bentlig efter afslutningen af Syrienskrigen - mere end 100 r efter afslutningen p F rste Verdenskrig - giver mulighed for en fredelig t nkepause. Hvis ikke ogs det h b igen viser sig at v re naivt. Med Berlinmurens fald i 1989 kunne 75- ret for F rste Verdenskrigs udbrud have udgjort en s dan afslutning. Men efterd nningerne til Den Kolde Krig skabte over 25 rs yderligere krige.
EN G NGS FAMILIEHISTORIE
Som det er typisk for n sten alle centraleurop iske familier, var mine bedste- og svigerfor ldre indfanget i de to verdenskrige. Det f rer for vidt at fort lle om alle de d de, tilfangetagne og traumatiserede. Men p sikker afstand af slagterierne kan jeg ikke lade v re med at sp rge, hvad der skete og hvorfor; hvem glemtes, og hvad fortr ngtes?
For nogle mennesker satte F rste Verdenskrig sig fast som sorg og tavshed, mens andre smagte p bitterhedens s dme for at overvinde meningsl sheden. Med de fascistiske massebev gelser kr vede den forbitrelse op igennem mellemkrigstiden igen nye ofre, der igen skulle have mening. Samtidig var modstanden mod krig gjort tavs og handlingslammet, hvorfor ogs Anden Verdenskrig fortsatte l nge efter, at dens mening var g et tabt. Mine familiemedlemmer, der blev fanget ind af den, beskrev den som et stykke absurd teater.
F r panserslaget ved Kursk i juli 1943 - historiens st rste slag med over tre millioner deltagere - havde de tyske soldater f et at vide, at dette slag skulle vindes. Underforst et at ellers kunne Nazityskland ikke g sejrrigt ud af krigen. Men russerne var vel forberedte, og slaget f rte ikke til et tysk gennembrud; tv rtimod kunne Den R de H r lave store fremst d vestp , og krigslykken vendte for bestandigt. Alligevel fortsatte Anden Verdenskrig i yderligere to r. Ogs her m vi fastholde sp rgsm let om, hvorfor krige forts tter l nge efter, at den ene eller begge parter burde kunne se h bl sheden i at forl nge kampene og de uendelige strabadser.
De russiske soldaters ufattelige lidelser begravede s