Data

Anja Bechmann

Description

Vi er vores data. Skruppelløse it-giganter gør os til viljesvage forbrugere ved hjælp af søgehistorik, hemmelige algoritmer og diskriminerende kunstig intelligens. Alligevel afgiver vi følsomme oplysninger mod at få et lidt lettere liv. Og så ignorerer vi, at vores adfærd ubemærket ændres, og truslen mod demokratiet vokser. Den slappe standardindstilling kan Anja Bechmann, opdateret medieforsker ved Aarhus Universitet, stramme op på ved at minde os om, at vi med vores krop, handlinger og værdier er mere end de spor, vi efterlader os i diverse databaser. I hvert fald lidt endnu.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 07 juin 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772192994
• Langue: Danish

Extrait

ANJA BECHMANN
T N
KE
PAU
SE
R
DATAEKSPLOSION I NETLAND
P SPORET AF DE EFTERLADTE DATA
N r jeg bes ger en restaurant med mine veninder, kan vi let dele regningen p en smartphone-app uden at forvirre tjeneren, i stedet for at vi halvberusede fors ger at l gge tallene sammen i hovedet og dividere med 13. Dagen efter kan jeg sidde hjemme i stuen i min store, bl de yndlingsstol i tr ningst j gemt bag et professionelt profilbillede og arbejde, mens det yngste barn r ber i headsettet til sine venner i onlinespillet Fortnite eller ser videoer p TikTok.
ldstebarnet kommer hjem fra skole og viser triumferende dagens antal skridt p sit Huawei-ur, inden hun fortr kker til sit v relse for at snakke med vennerne p Snapchat. Min families dagligdag og hverdagsaktiviteter er digitaliserede ned i mindste detalje og fyldt med spor af data, som vi giver fra os som en selvf lgelighed i vores hverdag. N r vi l ser Politiken p vores mobil eller svinger dankortet i F tex.
Vi kan ikke leve i vores moderne samfund uden at efterlade os dataspor til private virksomheder og offentlige myndigheder, og m ngden af data er eksploderet i Netland , lige siden internettet fandt vej til vores mobiltelefoner for omkring 20 r siden. I 2019 blev der hver dag produceret 294 milliarder e-mails, fire terabyte data fra hver internetforbundet bil, fem milliarder s gninger og fire petabyte data p Facebook. I 2020 n ede den digitale datam ngde 59 zettabyte - hvor en zettabyte er 1-med-21-nuller-bagved antal byte, og t tegn bruger oftest mellem 1 og 4 byte.
Alle de byte stammer fra alle mulige g rem l i vores hverdag, vores tanker, kroppe og relationer til andre mennesker. Big data hedder det med et popul rt udtryk, som den irske geograf Rob Kitchin betegner som stigende m ngde, hastighed og typer af data, der i h jere grad samk res, s man efterh nden kan vide alt om alle ved hj lp af data. Det indeb rer dog ogs et get antal fejl i data og usikkerhed om dens kvalitet.
Den amerikanske informationsteoretiker Geoffrey Bowker argumenterer for, at vi skal have et kritisk syn p databaser og datainfrastruktur. Det skal ske ved at afd kke den m de, virksomheder og myndigheder producerer og bruger data p . Og ved at blive bevidste om, hvordan databaser og andre datainfrastrukturer repr senterer bestemte verdensbilleder og forst rker disse verdensbilleder, n r vi bruger dem.
Gennem s danne datateoretiske briller vil jeg med udgangspunkt i min forskning i online kommunikations- og adf rdsdata g p opdagelse i den datadrevne hverdag og nogle af de vigtigste problemer, kritiske dataforskere ser i jeblikket. Det er problemer, der fortjener st rre opm rksomhed fra unge og os som for ldre eller bedstefor ldre til b rn p TikTok og Snapchat samt fra de politikere, der har magten til at gennemf re forandringer p omr det.
VELKOMMEN TIL ZOOM
I starten af 2020 blev der sat endnu mere turbo p dataeksplosionen, da det meste af verden blev lammet af en pandemi. Pludselig blev vi alle endnu mere digitale, end vi allerede var, fordi de sociale b nd mellem os med t blev n dt til at udspille sig gennem computer, tablet og smartphone som f lge af myndighedernes krav om fysisk afstand for at forhindre coronavirussen i at sprede sig. De digitale teknologier blev limen i vores omgang med andre mennesker og m den at f samfundet til at k re videre p .
Vi skulle nu holde arbejdsm der, g i skole og m des til familiemiddage via videokonferencesystemer som Zoom, Meet og Teams. Og vi m tte ty til Facebook eller Snapchat for at fastholde relationerne til vores venner og bekendte. Selv statsminister Mette Frederiksen opfordrede danskerne til at bruge de digitale v rkt jer til at holde uddannelse, arbejde og shopping k rende.
De digitale v rkt jer gjorde det muligt for os at opretholde den n dvendige sociale distance, uden at vi blev helt isolerede og ensomme. Og vi slap for den daglige pendlertur i S-toget eller p stjyske Motorvej, mens hjemmets funktioner og mulighed for at rumme alle familiemedlemmer hele tiden og p n gang til geng ld blev presset til bristepunktet.
Internetfirmaerne Google, Amazon, Apple, Microsoft og Facebook tjente svimlende summer p grund af krisen og stigningen i vores digitale kommunikation. Vi s for fuld udbl sning, hvor afh ngige vi alle er blevet af deres tjenester som en vigtig infrastruktur. Hver gang vi bner computeren, tjekker mobilen, bruger gps en og betaler med kreditkortet, efterlader vi os digitale spor. Data, som kan hj lpe os eller modarbejde os, og sikkert er det, at eksplosionen af netbaserede data forts tter.
USIKKERT OG SKYLDBETONET
Mine for ldre, der begge er omkring 70 r gamle, fort ller mig tit om deres store usikkerhed omkring et digitalt liv. Hvor ryger mine data hen? Hvem har adgang til dem? Og hvad kan de egentlig bruges til? Samtidig vil de ogs gerne f lge med i deres venners, b rns og b rneb rns liv p sociale medier.
Selv om danske ldre if lge Danmarks Statistik og Eurostat i 2018 var de mest digitale i hele EU, viser en unders gelse, mine forskerkollegaer og jeg foretog i 2014 af tusind danskeres Facebookdata, at de for eksempel kom p Facebook langt senere end andre aldersgrupper og dermed ikke har samme erfaring som andre aldersgrupper med at efterlade sig dataspor. En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velf rd i 2014 viste da ogs , at en fjerdedel af danskerne over 58 r f r hj lp af andre til at bruge it.
N r jeg sp rger mine b rn, hvor meget de bruger deres sk rm, ser de derimod afvisende og irriterede p mig. Generation Z og Alpha er f dt ind i en hverdag med data. Hvad bilder jeg mig ind at give dem skyldf lelse over noget s almindeligt? For dem flyder deres digitale liv og deres fysiske g ren og laden sammen. De snakker med deres venner, spiller spil, streamer video, laver skolearbejde, h rer musik, l ser b ger og l gger puslespil p deres mobiltelefon - og efterlader sig dataspor som det mest naturlige i verden.
P samme m de var det en pr mis i min barndom, at en telefon havde en ledning og hang p v ggen i gangen eller i en boks p gaden. Og i mine for ldres barndom var et brev den hurtigste m de at f fat p tante Ruth p , selv om det tog ti dage om at n frem. Men selv om data synes kun at knytte sig til vores nutidige samfund, s var der alts ogs digitale data i 1980 erne, endda helt tilbage i 1940 erne, men m ngden af data og den hastighed, vi producerer dem med, har underg et en revolution med udbredelsen af internettet.
ALENE SAMMEN
I dag omg s unge fysisk ud fra den viden, de har om vennerne fra deres digitale omgang, viser et studie, jeg lavede af gymnasieelevers sociale medieadf rd i 2012. N r de m des, starter de ikke med at h re, hvordan de andre har det, for det ved de jo allerede fra de sociale medier. I stedet sp rger de ind til det Instagrambillede eller den Snapchatvideo, der viser, hvad vennen har lavet, siden de s s sidst. Den slags data bliver social lim for dem, og f llesskaber p sociale medier er ikke kun virtuelle, men overlapper i h j grad med fysiske vennenetv rk, samtidig med at de ofte integrerer mange forskellige bekendtskaber fra arbejde, skole, fritidsaktiviteter, familie og n re venskaber.
Jeg og andre medieforskere har for l ngst vist, at unge hverken er komplet uvidende om eller ligeglade med, hvordan de fremst r i deres digitalt integrerede liv. De g r ligesom alle tidligere generationer op i det, den canadiske sociolog Erving Goffman kalder indtryksstyring. De er med andre ord hyperbevidste om, hvordan de fremst r over for hvem, hvad de ytrer eller deler i forskellige sammenh nge, hvem der kan se det, og hvordan det p virker deres sociale status. Hele deres liv ligger i jakkelommen p godt og ondt, og det samme g r vennerne.
Alligevel viser en rapport fra B rns Vilk r og Medier det for B rn og Unge i 2019, hvor 6.530 b rn i 4. og 7. klasse blev spurgt om deres viden om data, at de har rigtig sv rt ved at gennemskue, hvad der sker med deres data.
Selv om alle p tv rs af generationer tilsyneladende er usikre p , hvilke data de efterlader, er der alligevel en generationsforskel i m den at tale om data p . Gennem historien har stort set alle nye medier voldt voksne bekymringer om kulturens forfald blandt unge i deres tilsyneladende ukritiske m de at bruge dem p . Det er let at glemme i dag, men i nyere tid er b de digte, teater, b ger, aviser, radio og tv blevet sk ldt h der og re fra af dydens vogtere for at ford rve is r ungdommen. Nu er det digitale medier, der skaber virtuelle f llesskaber og frav rende, fysisk inaktive unge, der kobler sig ind i deres sk rme og ud af verden.
Den amerikanske sociolog Sherry Turkle kalder det at v re alene sammen , og den tilstand er hun st rkt kritisk over for. Hun opfordrer til at genoplive den fysiske samtale i stedet for at leve i hver vores digitale boble, n r vi spiser med venner, venter p bussen, knokler i fitnesscentret eller ligger ved siden af k resten i sengen. Fysisk samv r er alts for hende bedre end digitalt samv r og i den forstand mere rigtigt, mere autentisk, mere acceptabelt - og det giver mindre data.
DETOX ME, BABY!
Digitalt samv r efterlader nemlig mere data end fysisk samv r. En modbev gelse til dataeksplosionen og en digital medietrend best r derfor ikke overraskende i, at folk mods tter sig vanedannende tjek af notifikationer p mobiltelefoner og sociale medier, hvor de bruger tid og l gger dataspor hos virksomhederne bag. De fors ger at ud ve modstand mod det digitalt integrerede liv gennem digital detoxing. Afgiftning ville man m ske kalde det p dansk, og det handler f rst og fremmest om at skabe en f lelse af balance i livet, men ogs om ikke at v re en del af data konomien.
Her skipper man Snapchat, Facebook og Instagram og k ber gamle mobiltelefoner fra f r 2000 eller s gar nye uden internet, s de ikke hele tiden laver dataspor, og man bliver fristet til konstant at tjekke, om der er nye likes, nye billeder, nye kommentarer, nye e-mails, nye nyheder, nyt, nyt, nyt. S dan en modstand mod nye medier er dog i