Ingenting

Martin Demant Frederiksen

Description

Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 07 mars 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772193045
• Langue: Danish

Extrait

MARTIN DEMANT FREDERIKSEN
T N
KE
PAU
SE
R
T L TIL NUL
DET, DER IKKE ER
I princippet burde det slet ikke v re muligt at skrive en bog om ingenting, uden at den kommer til at handle om det modsatte: noget. Og dog. Der er nemlig mange forskellige former for ingenting alle mulige steder; de er bare ikke altid lige lette at f je p . Eller m ske er det, fordi vi nogle gange bevidst kigger v k fra ingenting.
Det er ogs sv rt at f hold om noget, der per definition ikke er der. Kan du ikke lige holde min ingenting, mens jeg binder mine sko . S dan noget g r man jo ikke lige rundt og siger. M ske er det derfor, at mange mennesker har pr vet p netop d t, alts at f hold om ingenting, b de kunstnere, forfattere og filosoffer.
Den makedonske forfatter Ivan Stojanovski gjorde et meget konkret fors g i 2017 med The Empty Book of Absolutely Nothing , som er, pr cis hvad titlen antyder - en bog med absolut ingenting i, alts 120 blanke sider. Det er selvf lgelig ikke ut nkeligt, at de tomme sider s tter tankerne i gang hos en l ser, og at de skaber en r kke mentale billeder, som faktisk signalerer noget snarere end absolut ingenting. Men selv disse tomme sider illustrerer meget godt, hvad ingenting er: nemlig sv r at indfange. Stojanovskis blanke sider er derfor b de en banal og passende id til en bog om ingenting, men det p fund er alts allerede brugt, s her m jeg finde p noget andet.
Og hvorfor ikke starte ved 0 - en slags ingenting, vi st der p dagligt. Som symbol er det ikke selve cirklen, der er nullet, men det inden i cirklen - der er ingenting. Ligesom Stojanovskis bog er cirklen bare en ramme om noget, der ikke er der.
B de 0 og ingenting har haft en farverig og omtumlet tilv relse i vores del af verden igennem de sidste par tusind r, og ofte har den historie v ret tumultarisk, netop fordi de to h nger sammen. Vi kan starte med noget s enkelt som vores kalender. Da mennesker over hele kloden, f sekunder f r midnat den 31. december 1999, stod klar til at fejre et rtusindskifte, var der et eller andet galt. Eller faktisk var der to problemer, som begge havde med 0 at g re. Det mest omtalte var f nomenet Y2K , en engelsk forkortelse for r 2000 , der betegnede vores frygt for, om alverdens computere ville kunne forst tallet 0.
Baggrunden var, at hukommelse var dyr i computeralderens sp de start i 1950 erne, s derfor programmerede man computere til kun at huske de allermest n dvendige detaljer. rstal som eksempelvis 1966 eller 1970 blev s ledes gemt som henholdsvis 66 og 70, og ved et rsskifte skulle computeren s bare l gge et ekstra r til, s de nye tal nu var 67 og 71.
Det virkede som en logisk besparelse i rtierne efter, og ingen overvejede, hvad der ville ske i 1999. Alts lige indtil det stod klart, at der ikke var nogen garanti for, pr cis hvordan alverdens computere ville reagere.
Godt nok ville computerne formodentlig kunne skifte fra 99 til 00, men fordi de to f rste tal ikke var gemt, vidste man ikke, om det nye r ville blive registreret som 2000, 1900, 1800 eller bare 0000. Hvorvidt en computer endte med det ene eller det andet tal, kunne potentielt set have omfattende konsekvenser for banker, atomkraftv rker og alverdens flytrafik, hvis deres computersystemer pludselig ikke kendte den rigtige dato. Beregninger af realkreditl n kunne pludselig v re forkerte, atomreaktorer kunne komme ud af kontrol, og fly kunne styrte ned, fordi computeres m linger af h jde og afstand blev ndret.
En anden mulig konsekvens var, at b rn f dt den 1. januar 2000 kunne blive registreret med f dsels r 1900 og dermed straks sendt p pension, fordi myndighederne ans dem for at v re 100 r.
Det gik som bekendt godt i sidste ende; verden br d ikke sammen, men der var jo ogs et andet problem relateret til nullet i det nye rtusind - for selve fejringen skete et r for tidligt. Det gjorde den, fordi der ikke er noget r 0 i vores tidsregning. Den g r direkte fra den 31. december r 1 f.Kr. til den 1. januar r 1 e.Kr. Og fordi tidsregningen starter i r 1, s var det i virkeligheden i r 2001, at vi gik ind i et nyt rtusind.
Det kan m ske virke trivielt, at vi lod champagnepropperne springe et r for tidligt. Baggrunden for det manglende r 0 har dog en hel del at sige om den m de, som ingenting historisk set er blevet opfattet p - og som vi p mange m der stadig opfatter ingenting p .
MAYA-MUSLINGER OG INDISKE CIRKLER
Nul er ikke bare 0. P den anden side af Atlanten, omkring r 500 f.Kr., opfandt mayaindianerne et andet nul. De brugte det som en s kaldt pladsholder, det vil sige som et tegn for noget, der ikke havde en v rdi i sig selv. De symboliserede nullet med en muslingeskal. Eller m ske skulle figuren forestille et skildpaddeskjold, der ligger p ryggen. Det rigtige svar er der ingen, der kender i dag, for al viden om symbolet forsvandt med mayaernes civilisation i slutningen af 1600-tallet som f lge af den spanske erobring.
Vores eget 0 har dog sine r dder i indisk matematik. I 1881 fandt en bonde et gammelt manuskript i en mark uden for landsbyen Bakhshali, der ligger i det nutidige Pakistan. Eksperter daterede det senere til at stamme fra det 3. rhundrede e.Kr., og dette s kaldte Bakhshalimanuskript er det tidligst kendte v rk, der anvender 0. Manuskriptets forfatter er ukendt, men indholdet er en matematisk tekst, der anvender en lille prik til at betegne nul.
Det indiske 0 ikke kun et matematisk symbol, men et samlende udtryk for en lang r kke begreber som himmel, atmosf re, tomhed, frav r og ubetydelighed. I andre gamle indiske manuskripter blev det enten repr senteret af en prik som i Bakhshali-manuskriptet eller en rund cirkel, hvilket ogs var et symbol p himmelhv lvingen.
Omkring 700-tallet tog handelsrejsende det matematiske symbol for 0 med fra Indien til den arabiske verden, hvor det kom til at spille en central rolle for udviklingen af matematikken. I Bagdad i r 820 skrev den persiske matematiker al-Khwarizmi blandt andet en bog baseret p nullet, der introducerede det indisk-arabiske talsystem - det, vi i dag kender som titalssystemet. Hans arbejde kom til at danne grundlag for b de bogstavregning og ligninger med ubekendte faktorer symboliseret med for eksempel x og y, og i begge var 0 et uomg ngeligt tal at have med.
I samme periode begyndte den muslimske erobring af dele af Spanien. Erobrerne blev kaldt maurere, og de oprettede skoler p den iberiske halv , hvor l rerne anvendte 0. Men selv om 0 s ledes ankom til Europa, skulle det tage flere rhundreder, f r det blev anerkendt som symbol i den kristne del af kontinentet. Det var der flere grunde til.
Den f rste var, at datidens europ ere brugte romertal, n r de skulle beregne m ngder af for eksempel korn, mel eller k d. Romertal best r ikke af tal , men derimod af bogstaver. Dem kan vi i dag overs tte til vores talsystem: I er 1, V er 5, VII er 7, X er 10 og s videre. Selv om der h jere oppe i talr kken pludselig kan v re uoverskueligt mange bogstaver i den romerske version, s kan alle hele tal overs ttes mellem de to systemer. Lige p n r et: 0.
Der er selvf lgelig nuller i b de 10, 100 og 1000, som i romertal skrives med X, C og M. Men der er ikke et bogstav eller symbol for 0 i sig selv. rsagen er meget enkel. Romerne udviklede deres talsystem i forbindelse med handel. Og da der ikke var nogen k bm nd, der k bte eller solgte ingenting, s var der heller ikke brug for et symbol for det. 0 havde ikke en v rdi p en romersk markedsplads.
DET K TTERSKE TAL
Fra 500-tallet var det den kristne kirke, der overtog den romerske skrift- og dannelseskultur, og kirken valgte at videref re det romerske talsystem. Det konomiske r sonnement for, at der ikke var brug for et 0, ndrede sig ikke, men det fik f lge af et teologisk argument. Nullet var ikke blot v rdil st, det var ogs farligt og direkte k ttersk.
Kirkens skepsis og mistro over for ingenting skyldtes, at ingenting gudd deme skulle v re en umulighed. For selv om Gud skabte jorden ex nihilo - ud af ingenting - s var der ikke fuldt ud ingenting, f r Gud skabte jorden: Gud var der jo selv. Og fordi Gud er evig, s har der aldrig v ret ingenting - det ville v re ligesom at sige, at Gud ikke eksisterede.
I dag kan vi g re grin med den form for k tteri. Som i vittigheden: I begyndelsen var der Ingenting. Og Gud sagde: Lad der blive lys . Og der blev lys. Der var stadig Ingenting, men du kunne se det meget bedre . Men i middelalderen kunne man hverken g re grin med Gud, skabelsen eller ingenting.
Fordi 0 var et symbol for ingenting, holdt kirken det l ngere v k end en armsl ngde, og teologer og pr ster omtalte det b de som satanisk og som farlig arabisk magi. Den betegnelse kom sig af, at arabiske videnskabsfolk jo allerede havde f et jnene op for nullets v rdi. De ans hverken nullet for en konomisk eller en teologisk st rrelse, men en matematisk og filosofisk. 0 var ganske enkelt n dvendigt for matematiske beregninger.
Maurerne kaldte nullet sifr , hvilket via det latinske cifra udviklede sig til ordet cipher p engelsk. P dansk er et ciffer i dag et andet ord for tal, men det havde oprindeligt ogs en anden betydning, nemlig kryptering . I l bet af 900-tallet begyndte europ iske k bm nd og bankfolk i stigende grad at anvende nullet, fordi det ganske enkelt gjorde det lettere at beregne, hvor mange penge de enten havde til r dighed eller skyldte v k. De s en fordel i at kunne f et regnskab til at g i 0. Men de var n dt til at bruge nullet i hemmelighed, s de sendte beskeder og beregninger til hinanden i koder, hvilket netop cipher ender med at v re et ord for - en hemmelig kode.
Enkelte kristne fors gte dog at g re nullet acceptabelt. En af dem var den franske matematiker Gerbert d Aurillac, der som ung havde studeret blandt arabiske videnskabsfolk i C rdoba i Spanien. Han tog sin nye viden om matematik med sig til Rom, hvor han i r 999 blev indsat som pave Sylvester 2. Her introducerede han kuglerammen og det indo-arabiske talsystem, men det gjorde ham ikke videre af holdt. Tv rtimod florerede der snart rygter om, at