Buddha

Jørn Borup

Description

Buddha er blevet et globalt varemærke. Den over to tusind år gamle indiske prins med visdomsknold og den ranke ryg i perfekt lotusstilling symboliserer det, vi drømmer om i Vesten: sundhed, skønhed og stilhed. Men ifølge Jørn Borup, reinkarneret religionsforsker ved Aarhus Universitet, ville Buddha nok rotere i kosmiske cirkler i nirvana over den fæle kommercialisering, vi har udsat hans indsigter i livet for. De er nemlig ikke helt så salgbare: Livet er lidelsesfuldt, og vi skal fødes igen og igen i et hamsterhjul, der holder os fanget i en uendelig trædemølle.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 04 janvier 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772192178
• Langue: Danish

Extrait

J RN BORUP
T N
KE
PAU
SE
R
BUDDHA ER COOL
MED BUDDHA P BAR OG I IKEA
Han troner p det parisiske jetsets alter blandt stilrene cocktails, a la carte-retter og f lsom loungemusik med d mpet belysning og plads til begejstring. Restaurantk den Buddha-Bar er blevet et globalt brand og et hit for de smarte med sans for stemning og selviscenes ttelse. Han sidder ogs lige d r blandt puder, m bler og hyggelige indretningsdr mme i Ikea.
Han pryder reklamev ggene i lufthavne og indk bscentre med signaler om lukrativ lykke og sikker pensionsopsparing, mens tatoveringer p veltr nede fyre indikerer budskaber om kraftfuld identitet. Han er en sikker ingrediens p wellnesscentres hjemmesider, hvor massage, spa og nydelse synes afspejlet i hans v sen. Jeg har set ham som tysk havenisse og som popkulturelt hyggeikon i F tex ved siden af udsk rne gr skarhoveder i butikkens Halloween-udstilling.
Det er Buddha, jeg taler om. Statuer af en mand i skr dderstilling. De lukkede jne i det blide ansigt under visdomsknolden og den ranke ryg i perfekt lotusstilling er blevet et symbol for alt godt. Sundhed, rigdom, visdom, autenticitet, l kkerhed og stetisk eksponent for nutidens intellektuelle kapital: stilhed og fordybelse. Buddha er blevet et brand med v rdi. For Buddha er blevet cool.
Unders gelser b de herhjemme og i andre vestlige lande viser, at buddhisme scorer h jt i popularitetsm linger. B ger om Dalai Lama og buddhistisk inspireret mindfulness s lger p nt under boghandlernes smarte livsstilskategori, mens bogk berne til geng ld m lede forg ves efter faglige b ger om buddhisme under religion . Karma, nirvana, tantra og zen er blevet en naturlig del af det danske sprog. Meditation er efterh nden hvermandseje, og buddhistiske v rdier som ikkevold og medf lelse er langt mere in end tro p himmel, helvede og genopstandelse.
Asketen fra det eksotiske Indien - for det er nemlig her, Buddha kommer fra - var p ingen m de sp et en karriere som globalt brand. Han ville da givetvis ogs rotere i kosmiske cirkler i det hinsides ved tanken om den f le kommercialisering, som hans tankegods er blevet udsat for i Vesten. Eller m ske smiler han stolt over den nyvundne popularitet og relevans, hvis dimensioner knap kan modsvares af, som man siger i Indien, de utallige sandkorn langs Ganges bredder.
JEG ER M SKE BUDDHA
Det var p min f rste rigtige rygs ktur til Asien, at jeg st dte p ham for alvor i den v rdifulde tidslomme efter gymnasium og fabriksarbejde og f r universitetsstudierne. Det var dengang i slutfirserne, hvor Sting var spr d og flyskam lige s uvirkeligt som internet, fremdriftsreform og coronakrise. Det var dengang, hvor det stadig var eksotisk at tage s langt v k, selv om hippierne i Indien og Nepal allerede talte nedladende om det stigende antal turister. Kathmandu var for en ung dansker med hang til oplevelser i moderat udfordrende doser et paradis i forhold til det beskidte, varme og forvirrende Indien.
Det kan forekomme helt absurd i dag at t nke p Nepals livlige hovedstad som stille, ren og p n, men jeg og mange andre romantikere syntes dengang, at byen n rmest var vibrerende spirituel med gamle templer og omvandrende hinduasketer. Der var ogs buddhistmunke, nogle af dem i selskab med s gende vesterl ndinge. Enkelte havde v ret p buddhistisk meditationskursus eller fundet deres religi se l remestre, de s kaldte lamaer, i tibetansk-buddhistiske klostre. Andre h ngte bare ud p de eksotiske markeder og billige spisesteder med veltilfreds backpackermine.
Jeg husker n af de s gende ret tydeligt. Han var amerikaner, langh ret og med en sikker stil som autentisk vestlig buddhist. Han fortalte med den der been there, done that -attitude om sine spirituelle oplevelser, og om buddhismen som vejen til den sande oplysning. En af de andre turister dristede sig til at sp rge: Er du s Buddha? Svaret blev ledsaget af et muligvis indstuderet karismatisk smil og hang strategisk l nge nok i luften til, at en vis benovelse n ede at melde sig hos tilh rerne: Det er op til dig at vurdere .
En lignende situation husker jeg nogle r senere p mit f rste bes g i Japan som studerende i 1991. En anden amerikaner med lige s langt h r og h je spirituelle ambitioner fortalte foran os lidt yngre medstuderende om sine h rde anstrengelser p et zenkloster oppe i bjergene med timevis af daglig meditation i de r kolde tempelsale. Var han s blevet oplyst? Den sv vede lidt i luften, m tte man forst . Jeg har efterh nden m dt nogle stykker med buddhafornemmelser i maven.
Og det er der jo ikke noget galt i, for det er helt klassisk buddhisme, at alle kan opn nirvana og buddhistisk oplysning med alt, hvad det indeb rer af spirituel indsigt i virkelighedens v sen. Ligesom den indiske Buddha kan man selv blive en buddha . En buddha kan faktisk dukke op hvor som helst og n r som helst. Men at springe ud som buddha eller at pege p egen buddhahed er sj ldent vejen til anerkendelse i Asien. Som v rn mod landsbytosser og sekterisk konkurrence h vder den levende tradition da ogs , at det kr ver en buddha at genkende en buddha ! Satori er et beskidt ord , fortalte en zenpr st mig engang, da jeg bes gte ham p et lille landsbytempel syd for Nara midt i Japan, for det japanske ord for oplysning, satori , b r man helst ikke tilskrive sig selv.
TINTIN OG YOGA
Det har mest v ret moderne bev gelser fra de sidste rtier, der har promoveret oplysning p samleb nd. Is r i Vesten har mange opfattet buddhismen som en spirituel d se bner med en vis oplevelsesgaranti. Herognu-nirvana er kommet p markedet i USA, hvor personlig terapi og neokapitalistisk selvoptimering g r h nd i h nd, gerne med en duft af orientalsk mystik. I bogen The Complete Idiot s Guide to Understanding Buddhism fra 2001 proklamerede popul rforfatteren Gary Gach endda friskt, at oplysning aldrig har v ret lettere.
Det er nok en akademisk arbejdsskade kombineret med jysk jordbundethed, men jeg har oparbejdet et vist afv bnende filter mod selvpromoverende buddhaer, og for den sags skyld kristne, muslimske eller new age-mission rer. Deres overbevisning om at have fundet sandheden preller nok lidt af p mig. Hvor nogle ser en mester, ser jeg en performer. Men man kan godt v re buddhafan p kritisk afstand. Jeg insisterer gerne p , at stlig civilisation er mindst p h jde med Vestens, og at buddhismens bidrag dertil er indlysende.
Af en eller anden grund har jeg altid v ret fascineret af Asien. Som kn gt var jeg til b de fodbold, Tintin og popmusik, men ogs letl selige b ger om yoga og indisk filosofi. Specielt ham den mystiske og eksotiske Buddha talte til mig, og da jeg senere som ung fik mulighed for at rejse rundt i det buddhistiske Asien, var jeg solgt. Jeg er siden blevet s privilegeret, at jeg har buddhisme i st og vest som mit prim re forskningsfelt. Jeg har nydt godt af meditationsretr ter, pilgrimsture, tempelbes g, klosterophold og m der med utallige sp ndende buddhister.
Fascinationen af b de Buddha og det buddhistiske Asien har jeg bibeholdt, om end i en lidt mindre bl jet udgave. Som de fleste forskere bev ger jeg mig rundt i nye indsigter uden at abonnere p religi se postulater og med begr nset plads til gamle idealer om helt objektivt at skue virkeligheden. En T nkepause om Buddha handler n dvendigvis ogs om buddh isme og dermed de fort llinger, der har skabt Buddha. En rejse i hans univers g r derfor b de omkring fortid og nutid, i st og vest.
SV BT I GR SKE GEVANDTER
Det l bestemt ikke i kortene, at han skulle blive ber mt. If lge legenden var den unge indiske prins, der senere blev oplyst asket, b de en person og en slags guddom. Men de f rste buddhister for knap 2.500 r siden portr tterede ham ikke. De symboliserede ham.
Bes ger man British Museum i London eller det lille buddhistiske museum bag den srilankanske helligdom i byen Kandy, hvor Buddhas tand siges at v re gemt, kan man se Buddha gengivet ved en tom trone eller en fredelig hjort. Man kan ogs se ham som et hjul eller et fodspor, en lotusblomst eller et tr . Men de tidligste repr sentationer viste ham alts ikke som person. M ske fordi den tidlige buddhisme, som nogle af de gamle klosterregler antyder, havde billedforbud.
Blasfemi er dog ikke s udbredt i de asiatiske religioner, selv om konservative buddhister har brokket sig over de smarte buddhabarer med deres alkohol og jetsetmanerer, og i Thailand blev en engelsk turist for nogle r siden smidt i f ngsel for at tisse p en buddhastatue. Buddhisterne i det gamle Indien valgte nok mest de ikkemenneskelige buddhasymboler for at signalere, at det var l ren og institutionen, der var vigtig, men ikke personen bag. Buddha var jo ogs selv g et i nirvana og kunne kun gengives med signaler.
Det var de gamle gr kere, der opfandt Buddha, som vi kender ham. Da den makedonske h rf rer Alexander den Store begav sig med sine soldater stp i det 4. rhundrede f.Kr., var der ogs kunstnere med, og de fandt snart p at modellere denne udefinerbare sterlandske skabning. De gav ham ansigt og kl dte ham p . For det havde de succes med fra det gr ske rige, hvor guder og heroer prydede templerne som figurer og statuer. Buddha blev alts med vestlig indblanding gjort til en person med en stetisk udformet identitet.
Selv om fort lllingen om den gr ske Buddha allerede i 1927 blev afvist af den srilankanske historiker Ananda Coomaraswamy og fortsat st der b de forskere og buddhister med sin eurocentrisme, er de fleste enige om de gamle gr ske kolonialisters indflydelse. M ske blev nogle af dem endog s forf rt af deres eget kunstv rk, at de tog ham til sig som deres egen. De f rste vesterlandske buddhister var nemlig nogle af Alexanders folk, og den indogr ske konge Menander - eller Milinda, som han hed p det lokale indiske skriftsprog pali - optr der som vigtig konvertit i den to tusind r gamle tekst Milinda-panha , hvor den vise munk Nagasena overbeviser kongen om buddhismens overlegne livsfilosofi.
Gandhara hed det omr de i det nuv rende Pakistan, hvor buddhismen var vidt udbredt fra 300 f.Kr. til r 12