Bier

Yoko L. Dupont

Description

Vi kender historien om blomsterne og bierne. Deres frugtbare og million år gamle udveksling af pollen og nektar sikrer os et farverigt udbud af frugt og grønt. Vores måde at sige tak for mad på er dog ifølge Yoko Luise Dupont, biglad biolog ved Aarhus Universitet, ikke helt naturlig. Som klodens dominerende art ødelægger vi biernes levesteder ved at sprede giftstoffer og dyrke ørkener af monokultur. Vi må skrive en ny historie uden den slags bivirkninger om vores samliv med denne pelsede og arbejdsomme gruppe af insekter, som rent faktisk giver os honning på brødet.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 02 mai 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772196329
• Langue: Danish

Extrait

YOKO LUISE DUPONT
T N
KE
PAU
SE
R
BI LIDT
B RNEL RDOM
Man kan aldrig vide, hvad bier t nker , siger den engelske b rnebogsfigur Peter Plys, mens han spekulerer over, hvordan han kan aflede biernes opm rksomhed for at f poterne i sin livret, honning. Nok g r Plys sig ikke klog p bier, men bj rne og mennesker l rer hurtigt, hvad bier t nker, hvis de fors ger at tr nge ind i biernes bo for at stj le de s de, gyldne dr ber. Honning er nemlig honningbiernes forr d, og er boet truet af ubudne g ster, forsvarer bierne det i samlet flok ved at jage deres giftbrod ind i de formastelige indbrudstyve.
Modsat Peter Plys kender vi mennesker dog en hel del til biernes liv og levned. Videnskabs- og l gfolk har altid v ret fascineret af denne pelsede, arbejdsomme og mangfoldige gruppe af insekter, som ofte flyver mellem gr spl nens kl verblomster.
Mange af os kender b rnesangen Sur, sur, sur, lille bi omkring , og hvem har ikke f et fortalt historien om bierne og blomsterne? Det er jo b rnel rdom, at bier og blomster h rer sammen. Blomsterne f r spredt deres pollen ved hj lp af bierne, som best ver - alts befrugter - blomsterne, s de kan udvikle fr og frugt. Til geng ld f r bierne f de fra blomsterne i form af nektar, som er sukkervand, samt pollen, som i hovedsagen er protein. Popul rt sagt biernes kartofler og k d .
Bier er veganske hvepse. Deres n rmeste sl gtninge, gravehvepsene, fodrer deres larver med en di t af k d i form af sommerfuglelarver, edderkopper og fluer, som de lammer med en giftbrod. Bierne samler derimod pollen som proteinkilde til deres larver.
Knap ni ud af ti blomsterplanter er afh ngige af blandt andre bier, fluer og sommerfugle for at blive best vet. De fleste af disse s kaldte best vere er insekter, og af dem er bierne de vigtigste.
Vi finder det n re samspil mellem bier og blomster i hele verden. Pelsede humlebier s ger efter lyng og stenbr k blandt de lave pudeformede v kster, som blomstrer i den korte sommer i Arktis eller Himalaya. I Amazonas frodige regnskov flyver metalliske gr nne, bl og gyldne orkidebi-hanner mellem de tropiske blomster. De samler duftstofferne i s rlige beholdere i bagbenene, angiveligt for at blande en parfume, der tiltr kker hunner, som de kan parre sig med. Chiles t rre og golde Atacama rken forvandler sig med rs mellemrum til et spraglet blomstert ppe i hvide, lyser de og gule nuancer efter en sj lden regn. Samtidig v gner en mangfoldighed af bier, n je afstemt med den korte, intense opblomstring.
EN VERDEN I MIN HAVE
Vi beh ver dog ikke rejse til fjerne egne for at m de bier. Er der blomster, er bierne der som regel ogs . En almindelig dansk villahave huser ofte et udvalg af bier. Lad mig starte med min egen have. Nok tolererer og ligefrem v rds tter vi biologer m ske mere end gennemsnittet ukrudt i fuldt flor, rodede grenbunker, nedfaldne blade og vildtvoksende gr s. Men de senere r har mange andre haveejere ogs givet plads til vilde planter og dyr.
Jeg holder meget af den tid p ret, hvor for ret g r over i forsommer. P den rstid foretr kker jeg at starte med en god kop te p stentrappen i forhaven, hvor jeg har udsigt til en hvidblomstret busk af b rmispel. Under morgensolen summer busken af bier, sommerfugle, hvepse og svirre- og spyfluer, som flyver til og fra blomsterne, s det minder om en baneg rd i myldretiden. Bier er alts langtfra den eneste gruppe af insekter, som tiltr kkes af blomster, men de adskiller sig fra alle andre insekter ved, at de livet igennem fuldt og helt er afh ngige af blomsterplanterne.
Men det er n sten ogs det eneste f llestr k for bier. For denne insektgruppe omfatter en imponerende mangfoldighed i st rrelse, udseende, adf rd og livsformer. Humlebien, nogle af de st rste bier i verden, kan blive over to centimeter lang og veje op mod et gram. De store og tunge humlebidronninger har v ret genstand for undren - if lge visse aerodynamiske beregninger burde de nemlig slet ikke kunne lette. Forskere har dog afkr ftet denne fordom. Humlebierne flyver stadig, lykkeligt uvidende om, at vi engang troede, at de br d naturlovene. I den anden ende af skalaen finder vi maskebier, som kun er f millimeter lange, sorte og n sten h rl se og derfor p overfladen ligner myrer eller bittesm hvepse.
I mellemklassen af bier finder vi Plys honningbier samt mindre kendte sl gter som jordbier, vejbier og buksebier. Ovenik bet best r hver sl gt af flere besl gtede arter. Den hvidbrystede jordbi, den r dpelsede jordbi og den mindre havejordbi h rer alle til sl gten af jordbier, men er forskellige arter.
Bier af samme art kan parre sig og f afkom, som igen kan formere sig. Alts f re arten videre. Bier af forskellige arter krydser sig derimod ikke med hinanden. Humlebier er derfor ikke bare humlebier. Den gul-sort stribede havehumle kunne ikke dr mme om at parre sig med den gr brune agerhumle. De er forskellige arter.
I Danmark har biologer og andre bi-entusiaster fundet 292 forskellige arter, men p verdensplan flyver der omkring 20.000 arter af bier omkring. F lles for alle bier er - bortset fra deres n re tilknytning til blomster - t sikkert kendetegn: Deres pels har h r med sidegrene. Det lyder som en n rdet detalje, men den giver god mening; pollen h nger nemlig bedre fast p forgrenede h r, som derfor er ideelle til at indsamle det.
BLOMSTER OG BOLIG
I min have har de forskellige arter af bier hver deres livretter. Bedet med krydderurter som salvie og timian er et rent slaraffenland for humlebier. Selv hen p aftenen brummer humlebier flittigt mellem blomsterne. Krydderurterne har dybe, l beformede blomster, som holder den s de nektar skjult for mindre insekter, men humlebierne suger den ud af blomsten ved hj lp af deres lange suger rsformede tunge.
Honningbier er vilde med ligusterh kkens sm hvide buketter af s dligt duftende blomster. Honningbier har knap s lange tunger som humlebier og foretr kker derfor knap s dybe blomster. B de honning- og humlebier elsker ogs gr spl nens frodige gr nne er med hvidkl ver, som hurtigt s tter blomst igen efter en tur med pl neklipperen. Skvalderk lens sm hvidblomstrede sk rme tiltr kker derimod mindre bier som maskebier, men sj ldent honning- og humlebier.
Andre planter er under de rette blomstrings- og vejrbetingelser magneter for bi(o)diversitet. Ud over min b rmispel tr kker b rbuske, frugttr er og ikke mindst m lkeb tter et bredt udvalg af bier. Godt nok er mange haveejere helst foruden m lkeb tter og tidsler, men set fra biernes synsvinkel er de solgule og lilla-lyser de blomsterhoveder en rig f dekilde.
Villakvarterer udg r p den m de et varieret spisekammer for bierne, is r fordi den enkelte have er en del af et st rre kludet ppe af blomsterflor. Hvis bierne ikke har heldet med sig i den ene have, kan de jo bare flyve over h kken og pr ve lykken hos naboerne.
Vi kan let observere bierne p deres f deplanter; det er langt sv rere at finde deres hjem, medmindre bien afsl rer indgangen ved at flyve til eller fra reden.
De fleste bier bygger rede nede i jorden, hvor kun et diskret hul afsl rer redens indgang, eventuelt omkranset af en lille jordh j. Cirka en femtedel af de danske biarter bygger derimod rede i hulrum over jorden og udser sig hule str , grene, huller og revner i tr og gammelt murv rk. Forskellige biarter har ofte deres egne s rlige boligpr ferencer. De bittesm maskebier bruger gerne de hule str i str tage som redested. R d murerbi foretr kker huller i tr eller r r med en diameter p 5-7 millimeter, mens dens n re sl gtning, guldmurerbi, v lger forladte sneglehuse.
De overjordiske bireder er dog lige s sv re at spotte som de underjordiske. Men man kan v re heldig at m de bier, som samler byggemateriale til deres reder i haven. Hvis en bi flyver af sted med et sirligt udsk ret bladstykke under sig, er det formentlig en hun-bladsk rerbi, der, som navnet antyder, sk rer ovale stykker af blade ud til at fore reden med.
En tidlig sommerdag havde jeg endevendt et ukrudtsbef ngt bed, hvor jeg - selvf lgelig - havde planer om at s bivenlige blomster. Jorden var sort, bar og efter et par regnskyl ogs lettere mudret. Allerede f dage efter, l nge f r blomsterfr ene spirede frem, viste min indsats sig at b re frugt: En gyldenbrun bi fattede interesse for mit bed. Denne bi, en hun af r d murerbi, forsegler nemlig sine yngelceller med mudder og samlede derfor ivrigt ind af den fugtige brune masse.
B de hunnerne af bladsk rerbier og murerbier bygger reder alene, uden at samarbejde med andre artsf ller. Langt de fleste arter af bier lever som enlige m dre, men et mindretal af arter lever i storfamilier, heriblandt humlebier og honningbier.
Jeg har haft forn jelsen af at huse indtil flere humlebifamilier i min have. Humlebier lever i kolonier, som en overvintret dronning grundl gger p ny hvert r. Engang var en dronning flyttet ind i en gammel fuglekasse, som i lang tid havde st et ubenyttet hen p en haveb nk. Nu blev den forladte fuglerede af str og uld genbrugt som humlebirede. I dens lune indre kunne jeg se sm gyldne voksceller med g, larver og pupper samt vokskrukker med honning bygget sammen i en uorganiseret klump. Den tiltagende trafik af bier ud og ind af fuglekassen tydede p , at dronningen var i gang med at opbygge en familie.
I familien hj lper arbejderbier, som er dronningens sterile d tre, med at samle f de og passe det nye afkom, mens dronningen l gger g. Sammen har de en f lles mission: at opbygge en koloni, som kan udkl kke nye dronninger og hanner. Det k nnede afkom - dronninger og hanner - flyver ud og parrer sig, hvorefter de parrede dronninger overvintrer. Hannerne d r, og den gamle koloni g r til grunde.
ET BIJOB
Lad os slutte vandringen i min have ved jordb rbedet. N r sommeraftenerne indbyder til hygge i haven, h nger de skinnende r de b r under jordb rplanternes m rkegr nne l v. Personligt foretr kker jeg de gammeldags sorters sarte b r med deres liflige syrligt s de smag. Og gerne akkompagneret af en skefuld gylden honning. Men uden bier, ingen honning og heller ingen