Børneloven

Cecilie Bjerre

Description

Med vedtagelsen af landets første børnelov i 1905 trådte myndighederne for alvor ind bag hjemmets fire vægge og gjorde børneopdragelse til et statsligt anliggende i sager, hvor fordrukne eller fraværende forældre slog eller ikke slog til. Det offentlige rykkede ind på de kristne filantropers og hattedamernes enemærker og har siden skabt store forandringer på børnehjem og hos plejefamilier. De politiske intentioner har været de bedste, men virkeligheden har til tider vist sig ond og grusom. Børneforsorgens historie spænder vidt – fra børnenes ven, Peter Sabroe, der for 100 år siden ”kidnappede” børn for at redde dem fra misrøgt og mishandling, til børnenes statsminister, der i 2019 sagde officielt undskyld til Godhavnsdrengene.
Tag Cecilie Bjerre fra SDU i hånden, når hun fortæller om forholdet mellem stat, børn og familie gennem tiden.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 12 janvier 2023
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772199337
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Cecilie Bjerre

Aarhus Universitetsforlag
Kolofon
B rneloven
Cecilie Bjerre og Aarhus Universitetsforlag 2023
Serie: 100 danmarkshistorier
Forlagsredaktion: Thomas Oldrup
Tilrettel ggelse, sats og omslag:
Camilla J rgensen, Trefold
Repro: Narayana Press
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN: 978 87 7219 933 7 (epub)
Projektet 100 danmarkshistorier er st ttet af A.P. M ller og Hustru Chastine Mc-Kinney M llers Fond til almene Formaal
Projektets styregruppe: Thomas Bloch Ravn (Den Gamle By), Thorsten Borring Olesen (Aarhus Universitet), Mette Frisk Jensen ( danmarkshistorien.dk ), S ren Hein Rasmussen (MegaN rd), Torben Kjersgaard Nielsen (Aalborg Universitet), Bo Lidegaard (dr.phil., forfatter), Camilla Mordhorst (Dansk Kulturinstitut), Lars Boje Mortensen (Syddansk Universitet), Keld M ller Hansen (Danmarks Borgcenter), Rikke Louise Alberg Peters (HistorieLab), Hans Schultz Hansen (Rigsarkivet), Nils Arne S rensen (Syddansk Universitet), Sten Tiedemann (Folkeuniversitetet i Aarhus), Sarah Giersing (M/S Museet for S fart) og Anette Warring (Roskilde Universitet)
L s mere om projektet p
100danmarkshistorier.dk

Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Statens b rn

I starten af 1900-tallet drev horder af larmende og snavsede b rn rundt p gader og str der uden opsyn. Nogle f jtede, fordi de blev sl et derhjemme, pj kkede fra skole eller skulle tage sig af deres sm s skende . Situationen var uholdbar, og med B rneloven 1905 blev det for f rste gang statens opgave at opdrage b rn, n r for ldrene svigtede - men selv om intentionerne var gode, var livet ikke altid lutter lagkage p de nye institutioner. Bagg rd p Frederiksberg, ca. 1910.
|| Frederiksberg Stadsarkiv
L fter om en ny lov
I 1905 fik Danmark B rneloven. Det var rigets f rste b rnelov, og med den blev det sl et fast, at staten skulle tage ansvar, n r for ldre ikke kunne eller ville drage ordentlig omsorg for deres b rn. Vedtagelsen vakte begejstring - is r hos lovens ivrigste fortaler, den socialdemokratiske folketingspolitiker og journalist Peter Sabroe (1867-1913), kendt som b rnenes ven . Da loven blev vedtaget den 1. april 1905, stillede Sabroe sig op p talerstolen i Folketinget og annoncerede, at B rneloven
m betragtes som ikke alene denne samlings vigtigste lovgivningsresultat, men jeg vil endog sige som et af de vigtigste, der er opn ede i l bet af den sidste halve snes r. Det skal nok vise sig, n r det bliver f rt ud i livet, at betyde velsignelse og lykke for tusinder og titusinder af b rn i renes l b .
I oktober samme r tr dte Lov (nr. 72) om Behandling af forbryderske og fors mte B rn og Unge endelig i kraft. I folkemunde blev det til B rneloven, mens Sabroe tilf jede patos ved at omtale den som b rnenes beskyttelseslov .
Vera var et af de b rn, der kom til at h re under b rnenes beskyttelseslov . Hun boede i K benhavn med sine for ldre og otte s skende. Faren var kurvemager, men han l vist mest i sengen med lidt for meget hang til flasken, og moren arbejdede p en restaurant fra kl. 14 til kl. 2 om natten, hvorfor hun af gode grunde sov det meste af dagen. Den 12- rige Vera havde lidt sv rt ved at passe sin skolegang. Hun m dte kun i skole en enkelt gang eller to i l bet af en uge, og Veras l rerinde sendte derfor et brev til v rger det. V rger dene var kommunale r d af frivillige l gfolk, der blev oprettet med B rneloven, og som fik ansvaret for tilsyn med b rn. I sidste instans var det ogs dem, der stod for at fjerne b rn fra hjemmet. L rerinden sendte alts et brev, hvori hun opfordrede medlemmerne af v rger det til at fjerne Vera fra hjemmet:

Journalist, politiker - og b rnenes ven . Den passionerede Peter Sabroe k mpede med liv og sj l for social retf rdighed og lighed, og s rligt b rnenes ve og vel l ham p sinde. Han fik selv fire b rn med konen Thyra M ller (1868-1940) og havde dertil snesevis af plejeb rn igennem tiden.
|| Johannes Hauerslev/Det Kgl. Bibliotek
I denne uge har hun kun passet sin skole en dag. Hun har ikke v ret syg. [ ] Vera klager lige s meget over, at moren sl r, som over faren. Hvorvidt Vera er hjemme om natten, ved jeg ikke, men den barnlige gl de hun har haft over sig, er g et meget af hende i den sidste tid, hun ser ogs mere forkommen ud b de i k d og kl der. [ ] Jeg [ ] tror, at Vera kan blive flink, om hun kommer bort, men lige s sikkert, at hun g r i snavset under disse forhold .
L rerinden udtrykte bekymring for Veras udvikling og fremtid. Men brevet havde ikke den nskede virkning. For ldrene modtog godt nok advarsler fra v rger det om, at de skulle s rge for, at Vera m dte i skole, men for ldrene, og is r faren, var st rkt afvisende over for, at der var grund til yderligere indblanding fra v rger dets side. Det var f rst tre r senere, da Vera blev fanget i at stj le frakker fra skolen, at hun blev fjernet fra hjemmet. Vera blev anbragt midlertidigt p et optagelseshjem, hvor forstanderinden gjorde sig sine observationer af Vera i sine halv rlige rapporter til v rger det. Vera var ret fortvivlet ved ankomsten, men havde ellers opf rt sig roligt og stilf rdigt. Forstanderinden beskrev hende ogs som arbejdsom og flink. Brevet vidnede dog ogs om, hvor sv rt det kunne v re at undslippe m rkater, n r de f rst blev p duttet et barn: Tyveri har her ikke v ret beg et, men da her ingen lejlighed er dertil, tyder det jo ikke p forbedring .
Det m have v ret lidt af en udfordring for Vera at overbevise forstanderinden om, at hun ikke var en tyvagtig pige. Og faktisk ved vi ikke, om hendes videre vej i livet b d p tyveri eller rligt arbejde. Det er nemlig ikke muligt at l se noget om, hvad der efterf lgende skete med Vera, hvad der var ganske typisk for s danne anbringelsessager. Sagen om Vera viser meget godt B rnelovens dobbelthed. P den ene side havde den til hensigt at beskytte b rn fra for ldre, der ikke kunne tage ordentligt vare p deres b rn. P den anden side, og nok s vigtigt, havde den til hensigt at s rge for en moralsk opdragelse af de s kaldte forbryderske b rn, der blev betragtet som for sm til at modtage straf, og som derfor blev sendt p b rnehjem eller opdragelsesanstalt.
Sabroes medrivende tale fra Folketingets talerstol udtrykte en stor optimisme om lovens potentiale og effekt i praksis. Dette var karakteristisk for tiden, hvor der var en stor tiltro til statens evne til at skabe forandring gennem ny sociallovgivning, selv i de sm arbejderhjem. Hvorvidt B rneloven kan beskrives som en velsignelse for tusindvis af b rn, og om det gjaldt for Vera, kan vel nok diskuteres, men Sabroe havde i hvert fald ret s langt, at loven varslede et nybrud. Med B rneloven blev b rn nu betragtet som et offentligt anliggende, og den var banebrydende p den m de, at man etablerede et nyt forhold mellem staten og familien, hvor hjemmets fire v gge blev mere gennemsigtige. B rns hjemlige opdragelse og opv kst h rte nu ogs under statens interesser, og med loven i h nden blev staten mere handlekraftig, n r den ville blande sig i familiens forhold.
Dermed ikke sagt, at b rn ikke ogs f r B rnelovens vedtagelse var blevet fjernet fra hjemmet via fattigforsorgen eller private og uformelle initiativer. If lge fattiglovgivningen af 1708 og 1803 var det en pligt for fattigv senet at tage sig af for ldrel se b rn samt b rn, hvis for ldre modtog fattighj lp. Nybruddet bestod i, at det ikke l ngere blev anset som tilstr kkeligt at overlade ansvaret til fattigv senet og den private filantropi, og at staten ligefrem havde et moralsk ansvar for at sikre b rns opv kst og opdragelse. For at forst dette skifte i statens forhold til b rn og deres for ldre er det oplagt at se n rmere p de tanker og diskussioner, der ledte frem til, at B rneloven blev vedtaget.
Optakten til B rneloven
I slutningen af 1800-tallet kom der en perler kke af nye sociale reformer, heriblandt regulering af b rnearbejde p fabrikker i 1873, revideringen af Fattigloven i 1891, alderdomsunderst ttelse for de s kaldt v rdigt tr ngende over 60 r fra samme r og nye forsikringsordninger s som Sygekasseloven fra 1892. Socialreformerne kom som respons p en samfundsudvikling, der havde skabt ny usikkerhed. Fra 1870 erne og frem havde udvandring, urbanisering og en gradvis industrialisering nemlig medvirket til, at fattigdom ikke l ngere var et problem, der prim rt var at finde blandt folk p landet. Sociale problemer og fattigdom blev nu i tiltagende grad forbundet med arbejderbefolkningen i byerne. Urbaniseringen og industrialiseringen var med til at forandre de sociale strukturer, og arbejdsdagen og -tiden i fabrikkerne blev nu mere reguleret. Armod og arbejdsl shed var selvsagt ikke f nomener, der alene blev skabt af det moderne industrisamfund, hvilket fx ses med lovgivning om fattighj lp, som g r helt tilbage til reformationen. Men i takt med at folk i stigende grad stimlede sammen i sm uhumske boliger i byen og udf rte farligt arbejde p fabrikkerne, blev de sociale problemer umulige at overse. Det gjaldt i s rdeleshed for b rnenes vedkommende, som legede og hang ud p gader og str der - is r i byens arbejderkvarterer.
Noget m tte g res. Derfor blev der nedsat en kommission i 1893, og i 1895 kom den med en bet nkning, som netop h ftede sig ved denne samfundsudvikling og ikke mindst dens konsekvenser for b rnene:
Endvidere f lger det af arbejderforholdene, at mange b rn s godt som den hele dag er overladte til sig selv, fordi begge for ldre - muligvis meget h derlige folk - m forlade hjemmet for arbejdets skyld. Derved for ges for b rnene i byerne gadelivet; ofte i hele sv rme ophidser de hverandre til al slags forvildelse, hvilket ofte er rsag til skulkeri, vagabondering og rapseri .

Med industrialiseringen fulgte farlige fabrikker, og b rn over hele Europa blev brugt som billig og medg rlig arbejdskraft. I Danmark blev b rnearbejde f rste gang reguleret med Fabriksloven af 1873. Det blev forbudt at ans tte b rn under 10 r, og arbejdstiden blev forkortet.
|| Prisma Archivo/Alamy
Man fornemmer det utryg