Den første ghetto

Garbi Schmidt

Description

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns indre by. En russisk indvandrer havde skudt sin danske arbejdsgiver og forsøgt at gemme sig blandt Lille Brøndstrædes østeuropæiske jøder. Drabssagen satte fokus på den usle bydel, som pressen kort forinden havde døbt ”Københavns ghetto”, og på et betændt begreb, der rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. I 1970’erne blev gæstearbejdere inviteret til landet, og mange af dem gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Med dem genopstod den delikate diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive til rigtige danskere. Det har vi skændtes om lige siden.
Overskrid grænsen til Danmarks eksotiske enklaver med Garbi Schmidt, migrationsforsker fra Roskilde Universitet, der guider dig igennem indvandringens farverige aftryk.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 09 décembre 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772196572
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Garbi Schmidt

Aarhus Universitetsforlag
Ind i ghettoen

I starten af 1900-tallet begyndte antallet af steurop iske j der i K benhavn at stige. Nogle havde taget flugten fra fattigdom og forf lgelse, andre var p jagt efter arbejde og et bedre liv. Indvandrerne fra st klumpede sig sammen i den indre bys mest usle kvarterer, med Rosenborg Slot som nabo. Gaderne blev i folkemunde snart kendt som ghettoen .
|| Holger Damgaard/Det Kgl. Bibliotek
Bulotti kommer efter dig
Mage til optog er der vist aldrig set i K benhavn .
S dan skrev Politiken den 15. november 1908 i en dramatisk reportage om anholdelsen af rovmorderen Bulotti (1874-1943) i Lille Br ndstr de 6 i det indre K benhavn. Og der var absolut ogs tale om en voldsom aften. Det var nu ikke, fordi Lille Br ndstr de var kendt som en stille og s vnig gade. Langtfra. I 1908 var gaden et hjem for dem, som havde ramt samfundets bund s h rdt, at de ikke kunne rejse sig igen. Her boede byens gamle, udslidte, fordrukne prostituerede. Her var der fuldt af kriminelle, og slagsm l var en daglig foreteelse. Det var billigt at bo i Lille Br ndstr de, men forholdene var ogs derefter. Nogle gange blev lejligheder brugt til beboelse, andre gange til h nsehuse, alt efter hvad ejerne kunne tjene mest p . Da K benhavns stadsl ge Emil Hoff (1844-1929) efter Bulottis anholdelse blev spurgt om forholdene i kvarteret, kaldte han dem b de grufulde og sundhedsfarlige. At beboerne i kvarteret var tvunget til at bo i s frygtelige huler , tilskrev han utvetydigt, at de var s fattige, at de ikke havde andre muligheder.
Bulotti og hans bande var blandt samtidens mest kendte og berygtede kriminelle. Bulotti var en forbryder, som for ldre senere kunne true med for at skr mme deres b rn til velopdragenhed. Faktisk gik han b de under navnet Johan Andrew Bulotti og navnet Wasili Michael Karasoff, og han var f dt i Rusland. Politiet havde kun f oplysninger om de anholdte, ud over hvad de selv fortalte. Bulotti fortalte, at han havde efterladt sin kone og b rn i Sverige. Han var arbejdsmigrant og havde inden sin ankomst til Danmark efter eget udsagn arbejdet i Finland, Frankrig og Sverige. Den 9. november 1908 overfaldt og dr bte Bulotti sammen med sin bande g rdejeren Lauritz Nicolai Beck p dennes g rd, H jbjergg rd, uden for Holte. Banden bestod ud over Bulotti af tre andre m nd, der alle kom fra det nuv rende Rusland og Polen. Beck havde tidligere v ret Bulottis arbejdsgiver. Banden br d ind i stuehuset om aftenen, mens Becks hustru sad i stuen, og barnepigen var ved at l gge b rnene i seng. Bulotti overraskede hustruen, og hendes skrig fik Beck til at komme stormende. Han slog et af bandens medlemmer, Szadkowski, i hovedet med en flaske. Dette fik b de Bulotti og Szadkowski til at g amok. Bulotti sk d Beck i hovedet, og Szadkowski stak Beck med kniv i bryst og ryg, selv om han allerede var d d. Ogs hustruen blev dolket, mishandlet og bagbundet, inden banden forsvandt, med hvad de kunne finde af s lvt j, ure og andre v rdier. Hustruen overlevede. Bulotti forklarede, at han var blevet uvenner med Beck, fordi Beck skyldte ham penge for hans arbejde p g rden.

Bulotti blev beskrevet som en mand med et intenst blik. Livstidsdommen i Horsens Statsf ngsel, hvor han sad isoleret i k lderen i n sten 16 r, slukkede ilden i de m rke jne. En sindssygdom fik Bulotti til at se r dselsfulde syner, og han m tte l nkes til cellev ggen. Ringene sidder der endnu.
|| Rigsarkivet
Det var ikke f rste gang, at Bulotti angreb en tidligere arbejdsgiver, som skyldte ham penge. Nogle dage f r mordet p H jbjergg rd havde Bulotti sat ild til en g rd ved K ge, hvor han ogs havde arbejdet. Her overlevede familien og karle mordbranden, men g rden br ndte ned til grunden. Dog blev en karl stukket med kniv i skulderen, og Bulotti pr vede at skyde g rdejeren igennem d ren med sin medbragte revolver.
En k mpe menneskejagt blev sat ind. B de politi og husarer deltog i razziaen, hvor m let var morderen og hans bande. Jagten p Bulotti kom hurtigt til at koncentrere sig om Lille Br ndstr de, der ligesom de n rliggende gader, Vognmagergade og Pilestr de, var berygtede for deres kriminalitet og usselhed. Derudover var gaderne kendt for at huse polske og russiske indvandrere. En del af denne gruppe var reelle flygtninge, der m tte forlade deres hjemegn p baggrund af antisemitisme eller politisk forf lgelse. En anden del var dem, der ligesom Bulotti var taget til Danmark for at finde arbejde. Alle boede de i det omr de af K benhavn, som ikke mindst i pressen i disse r blev udr bt til byens ghetto.
Politiaktionen var en succes. Bulotti blev p grebet i en lille lejlighed p tredje sal i Lille Br ndstr de 6, som var beboet af en russisk skomager, Jan eller Johan Chlewinski, og hans k reste, Stanislowa Muszal, og deres nyf dte barn. I de efterf lgende forh r h vdede Chlewinski, at selv om han havde givet Bulotti lov til at bo i sin lejlighed, gik der lang tid, f r han blev bekendt med hans navn. Dette beskrev han dog som helt almindelig praksis blandt russere og polakker i K benhavn: Man kendte ikke hinandens navne, men tiltalte hinanden ved fx at bruge stillingsbetegnelser. Bulotti var kendt som Bageren . B de Chlewinski og Muszal vidste, at Bulotti ikke havde rent mel i posen, og hjalp ham og banden med at sy tyvekosterne fra r veriet p H jbjergg rd ind i en madras dagen efter mordet. Ogs de fik del i rovet.
Tilfangetagelsen i Lille Br ndstr de den 14. november var som sagt dramatisk. Bulotti sk d mod de to betjente og ramte den ene i l ret. I sidste ende blev han dog overmandet. Under en senere afh ring sagde Bulotti, at han ikke fortr d, at han havde angrebet betjentene. Han ville have anset det som en smuk m de at d p , hvis han faldt i kamp med politiet. Han blev nu trukket igennem gaden, gennem den sammenstimlede folkem ngde. Dr b skurken! , r bte nogle. H ng ham op i lygtep len! , skreg andre. Det lykkedes dog politiet at f Bulotti bugseret hen til politistationen i Antonigade, uden at de vrede tilskuere fik mulighed for at lynche ham.
Bulotti blev d mt til d den, men modtog siden en livstidsdom. Under sin tid i f ngslet blev han erkl ret for sindssyg, og han d de af kr ft i 1943. Hele sagen om Bulotti og hans bande bet d, at K benhavns politi anholdt en del russiske indvandrere, hvoraf nogle blev sendt tilbage til en uvis sk bne i det Rusland, som de var flygtet fra.
Danmarks f rste ghetto
Bulotti-sagen satte fokus p indvandringen af polakker og russere. Mange af disse indvandrere havde j disk baggrund, hvilket helt sikkert bidrog til, at dele af indre by i K benhavn i pressen og i folkemunde blev kendt som ghettoen .
Aarhus Stiftstidende var en af de f rste danske aviser, der skrev om den k benhavnske ghetto.
Det var netop i 1908, det samme r som sagen om Bulotti fyldte forsiderne. Under overskriften K benhavns ghetto skrev avisen den 27. april 1908 bl.a., at:
[ ] nu findes der kun s rlige j dekvarterer i enkelte russiske byer samt i byer udenfor Europa. I den allerseneste tid synes der imidlertid at v re dannet en ny ghetto i K benhavn, idet de talrige indvandrede russiske j der n sten alle har klumpet sig sammen i en enkelt del af byen. I de gamle, m rke r nner i kvarteret omkring Vognmagergade og Br ndstr de har de sl et sig ned i hele samfund, og g r man en tur igennem disse gader, m der man overalt de sm , sortsmudskede m nd og kvinder, som er typen p den russiske j de .
Indvandrerne vakte opsigt. I s vel denne avisartikel og andre, som fulgte, blev de russiske j der beskrevet som eksotiske fremmede, b de p grund af deres t j, fysiske tr k, religion og sprog. J derne fra st talte jiddisch, et blandingssprog af tysk, slavisk og hebr isk. En del af de nytilkomne indvandrere - men langtfra alle - var optagede af deres religion. Danske aviser og magasiner bragte illustrerede artikler fra den k benhavnske ghetto med fokus p beboerne og koloniens daglige liv , som det bl.a. hed sig i artiklen Ghetto-billeder fra avisen Riget i sommeren 1911. Ogs forfatteren til denne artikel lagde v gt p , i b de ord og billeder, at beskrive de s re, nye indslag i byrummet:
Hvis man p en af disse varme sommeraftner g r sig en tur i omegnen af det nu halvt nedrevne Vognmagergadekvarter, i Nansensgade eller Dronningens Tv rgade-kvarteret, s h nder det ikke sj ldent, at man m der en figur, der et jeblik f r en til at studse. Det er en gammel mand, kl dt i brun kaftan, p hovedet b rer han en slags persisk lammeskinds-katshula, under hvilket et endnu kulsort h r ringler sig frem i lange proptr kkerkr ller .
De avisartikler, som i perioden beskrev den k benhavnske ghetto, gav et indtryk af, at de indvandrede j der klumpede sig sammen i indre by. Der var dog forskellige bud p , hvilke gader der udgjorde den s kaldte ghetto, og hvordan den stedsm ssigt kunne afgr nses. B de Vognmagergade, Nansensgade, Dronningens Tv rgade og Br ndstr de, men ogs gader som benr , Pilestr de, Landem rket, Borgergade og Adelgade n vntes. I min jagt i arkiverne efter billedmateriale er en af de ting, som har gjort indtryk, hvor d rligt byggeriet i disse gader var. L g dertil de detaljer, som fotos ikke kan fange: stanken, det smattede skrald i rendestenene, larmen fra gades lgere og dinglende fulderikker. En af kvarterets caf er, som var beliggende i underetagen af Landmandshotellet, med adresse p hj rnet af benr og Landem rket, reklamerede med, at de bnede kl. 4 om morgenen. I disse gader var der sj ldent ro.
Indvandringen af steurop iske j der tog fart omkring 1904. Imellem 1901 og 1904 ankom der f rre end 10 steurop iske j der til K benhavn per r, i 1904 steg antallet til 57, og i 1905 til 130. I 1910 ankom der 251 steurop iske j der til hovedstaden. Ved folket llingen i 1916 blev der optalt i alt 2.443 russiske j der samt 480 krigsindvandrede j der i K benhavn. Umiddelbart virker det ikke som s rligt mange, men alligevel form ede de nytilkomne at s tte pr g p byen.
Baggrunden for, at j der forlod steuropa