Grønlands Amt

Jens Lei Wendel-Hansen

Description

1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.
Jens Lei Wendel-Hansen, postdoc ved Syddansk Universitet og tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet, giver det historiske overblik over forholdet mellem Grønland og Danmark. Og over udviklingen både før og efter 1953.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 11 avril 2019
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788771849011
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 5 Mo

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Jens Lei Wendel-Hansen

Aarhus Universitetsforlag
Nye tider

Dannebrog vajer ved siden af kirken i Julianeh b (Qaqortoq) i 1950 erne. Fotoet blev formodentlig taget af den gr nlandske politiker Erling H egh (1924-1993), der var st rk tilh nger af en t ttere forbindelse mellem Gr nland og Danmark. Han blev i 1967 formand for Gr nlands Landsr d og kritiserede i 1985 forslaget til det gr nlandske flag i st rke vendinger - blandt andet fordi der ikke blev plads til Dannebrog i flaget.
|| Arktisk Institut/Erling H egh
Grundlovsdag i Gr nland
Den 5. juni 1953 var en festdag i Gr nland. Dannebrog vajede i byerne, og alle havde fri fra skole og arbejde. I Godth b (Nuuk) gik byens foreninger i parade med bannere, og sangkoret sang b de den gr nlandske og den danske nationalsang: Nunarput utoqqarsuanngoravit og Der er et yndigt land . I Sukkertoppen (Maniitsoq) fik b rnene godter, mens der var kaffebord til de voksne. Borgerne i byerne samledes p de h jtideligste pladser: i Narsaq p pl nen foran kirken, i Julianeh b (Qaqortoq) ved kommunens flagstang, i Egedesminde (Aasiaat) p kanonadepladsen og i Godth b ved seminariet. Her var der offentlige m der, og politikere og repr sentanter for myndighederne holdt taler.
Der kom endda et telegram fra kongen, der nskede hjertelig tillykke med, at Gr nland nu var blevet en del af Danmarks Rige. Det virkede formentlig dybf lt p befolkningen, der ikke havde glemt hans historiske bes g ret forinden. Det var det andet kongebes g i Gr nland nogensinde og markerede det moderne Gr nlands begyndelse. Og det var Gr nlands f rste grundlovsdag.
Den vel nok fremmeste fork mper for Gr nlands nye status var seminariel rer Augustinus Augo Lynge (1899-1959), der i sin tale sagde:

Den 28. maj 1953 gik danskerne til valglokalerne for at stemme om grundlovs ndringen. Det f rte til, at Gr nland efter valget i september fik to mandater i Folketinget.
|| Erik Gleie/Ritzau Scanpix
I dag oprandt dagen, som vi har set hen til med store forventninger. Hans Majest t Kongen har i dag underskrevet den nye grundlov, som omfatter Gr nland. Nu er Gr nland en del af Danmark, og den 200- rige kolonitilstand er forbi. Formynderskabets tid er forbi, fra nu af er Gr nland ligestillet med andre dele af det danske rige [ ] I dag er Danmark udvidet n sten helt til Nordpolen, og Gr nland er udvidet til S nderjylland. Fra nu af er vi eet folk, vi er samme land og deler samme sk bne. Gr nland og Danmark, der af naturen er kontraster, er nu en politisk enhed .
Med Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 blev Gr nland en integreret del af Danmark. For klarhedens skyld fik Grundloven en ny 1, der slog fast, at den gjaldt for alle dele af Danmarks Rige. Som F r erne fik Gr nland to pladser i Folketinget. Men hvor F r erne i 1948 havde f et udvidet hjemmestyre, gik Gr nlands skridt i modsat retning. De gr nlandske politikere nskede at blive en ligeberettiget del af det danske rige. Gr nland blev et amt, formelt set ikke anderledes end Bornholm eller Vejle. P lige fod med ethvert andet dansk amt - i virkeligheden en smule overrepr senteret i forhold til befolkningsst rrelse - fik Gr nland gennem sine folketingsmedlemmer indflydelse p Danmarks Rige.
P denne forfatningsm ssige baggrund skulle gr nl nderne g fremtiden i m de. Kredsdommer Peter Nielsen beskrev i sin tale den store bedrift og den markante politiske sejr:
Med basis i den nye grundlov har vi i dag f et samme ret, som andre statsborgere i det danske rige med hensyn til menneskerettigheder. Herefter kan vi tage opgaverne op i vort land ikke som en kolonibefolkning, men som rigets egne borgere. Gr nl nderen har f et sin ret, han er sikret frihed til selv at t nke, tale, skrive og handle, fordi grundloven nu ogs g lder for Gr nland, vi er ligestillede, og lad os ikke glemme, at vi er ligestillet med de h jest udviklede folk i verden, men det betyder ikke, at vi allerede har de goder, som denne ligestilling medf rer, og det er denne opgave, som dukker op i dag, den skal l ses gennem vore folkevalgte repr sentanter i Danmarks folketing. Vi ved, at vi ikke kan afl gge vore nationale s regenheder og beh ver heller ikke at g re det, det er netop dem, som vi s rligt skal holde i re, fordi vi har samme statsborgerret .
Det ulige forhold mellem gr nl nder og dansker var formelt udj vnet, og den gr nlandske befolkning var nu rigets borgere. At Gr nland i 1953 fik status af dansk amt, er en milep l i gr nlandsk - og dansk - historie. Dermed var Gr nland ikke l ngere en koloni eller med Forenede Nationers ord et ikke-selvstyrende omr de . Landet indgik nu i Danmarks Riges Grundlov, som Gr nlands politiske udvikling siden har taget udgangspunkt i.

Under adskillelsen fra Danmark 1940-1945 forsynede USA Gr nland med varer, og gr nl nderne blev introduceret til den amerikanske forbrugskultur. Satirisk illustration fra 1945.
|| Aage Lundvald/ Svikm llen
Integreringen i Danmarks Riges Grundlov blev i 1953 m dt med gl de, begejstring og fejring, men kritikere har senere kaldt beslutningen en sp ndetr je og et redskab til at forts tte dansk kolonialisme i Gr nland. Et gr nlandsk nske om ligestilling i Danmarks Rige forvandlede sig mellem 1953 og i dag til et nske om get selvstyre, og i 2017 viste en meningsunders gelse, at 67 % var for selvst ndighed. P den m de er opfattelsen af integreringen blevet udfordret. Hvad var det egentlig, der skete med Gr nland p grundlovsdag i 1953? Og hvorfor?
Gr nland udg r 98 % af kongeriget Danmarks samlede areal. Suver niteten over verdens st rste har stor betydning for kongerigets diplomatiske slagkraft i international sammenh ng. Man har ofte talt om, at Danmark har mulighed for at spille Gr nlandskortet , for n r man tillod USA at opf re milit re installationer i Gr nland, stod man bedre i forhandlinger med USA og NATO. Siden 1700-tallet har dansk tilstedev relse pr get udviklingen, og Gr nland er p den vis ogs et stykke dansk kulturhistorie. Netop Gr nlands integrering i Danmark i 1953 er en hj rnesten i historien om Gr nlands politiske og kulturelle tilknytning til Danmark. Gr nlandske og danske politikere m tte beslutte, hvad Gr nland og gr nl ndere var, og hvordan landet passede ind i det Danmark, der siden nederlaget i 1864 havde levet p minderne om fordums storhed og nu betragtede sig selv som en lille nationalstat.
Begivenheden danner rammen om en b de gr nlandsk og dansk diskussion om, hvilken betydning Danmark - kulturelt og politisk - skulle have for Gr nland. Det er historien om, hvordan et ganske andet Gr nland blev til det moderne Gr nland. Det er fort llingen om et Gr nland, der stadig i h j grad var et traditionelt inuitisk og i mindre grad dansk p virket samfund, og p den anden side fort llingen om et Gr nland, hvor byerne stadig havde danske navne: Godhavn (Qeqertarsuaq), Christiansh b (Qasigiannguit) og Egedesminde.
Gr nlands integrering i Danmark i 1953 er ikke kun en skels ttende begivenhed i Gr nlands politiske historie, men ogs en begivenhed, der har v ret tolket p mange forskellige m der. Ogs politisk. Bogen er derfor heller ikke kun en historie om den ene begivenhed, men ogs om forhistorien, eftervirkningerne og erindringerne. Det er med andre ord en fort lling om nationalf lelsens, historieopfattelsens og fremskridtsh bets betydning for et lands politiske udvikling.
F r integreringen

Grafitminen ved Amitsoq var virksom fra 1915 til 1924. Den var et eksempel p fors gene p at finde nye indt gtskilder, der is r pr gede de f rste rtier af 1900-tallet.
|| Arktisk Institut/Ukendt fotograf
T ttere p Danmark
Under Anden Verdenskrig var Gr nland - p grund af den tyske bes ttelse af Danmark - adskilt fra moderlandet. Den danske ambassad r i Washington, Henrik Kauffmann (1888-1963), og den danske regerings to verste embedsm nd i Gr nland, landsfogederne, indgik aftaler med amerikanerne om forsyning og milit r beskyttelse. Det blev begyndelsen p den amerikanske tilstedev relse i Gr nland. Det krydrede det gr nlandske sprog med fx su (ja, kommer af sure) og baaj (farvel, kommer af bye), men det tidligere lukkede Gr nland bnede ogs op for et massivt kulturelt bombardement - ikke mindst i form af amerikanske forbrugsvarer.
Perioden bliver tit beskrevet som en brat opv gning for Gr nland. Det er i overkanten. Krav til modernisering var allerede i 1930 erne blevet taget op. Det er dog helt afgjort, at det Gr nland, der blev genforenet med Danmark sidst p eftermiddagen (gr nlandsk tid) den 4. maj 1945, var et Gr nland, hvis nsker eller rettere krav om at blive en del af verdenssamfundet kun var blevet yderligere intensiveret af adskillelsen. Kun f uger efter Danmarks befrielse skrev den gr nlandske meningsdanner Frederik Fari Nielsen (1905-1991) artiklen Krav om dansk Sprog i Gr nlands Skoler til den dansksprogede avis Gr nlandsposten , hvor han meget klart ytrede kravet: Vi nsker n rmere Tilknytning til Danmark . Nielsen mente, at det dansk-gr nlandske forhold var uklart:
Officielt betegnes Gr nland som Danmarks Koloni; men ud fra det almene Begreb af Betegnelsen Koloni er denne Betegnelse misvisende. Ved en Koloni forstaas oftest et Omraade, hvor den besiddende Magt sender sit Befolkningsoverskud hen for at udnytte Landet uden Hensyntagen til den oprindelige Befolkning. Ingen af Delene har Danmark gjort overfor Gr nland. Hvilken Stilling indtager vi da overfor Danmark? Jeg ved det ikke. Baade politisk, administrativt, lovm ssigt og sprogligt er Gr nland for sig .
Frederik Nielsen var seminariel rer. Han havde taget en uddannelse som kateket (pr stens medhj lper til undervisning - som en dansk degn) p seminariet i Godth b og efterf lgende som den f rste gr nl nder taget en dansk l reruddannelse ved T nder Seminarium. 1920 ernes S nderjylland, der netop var blevet genforenet med Danmark, vakte hans store interesse, og is r forsamlingshusenes betydning for oplysningsarbejdet og den nationale selvrefleksion blev v sentlig for hans syn p den gr nlandske udvikling. Det kom til