Kampen om Unionen

Thorsten Borring Olesen

Description

Folkeafstemningen den 2. juni 1992 sendte chokbølger igennem Europa – 50,7% af vælgerne havde stemt nej til Den Europæiske Union. Bekymringer og jubel blev erstattet af hårde forhandlinger og vanskelige kompromiser. 350 dage senere ændrede danskerne holdning, og Unionen var alligevel reddet. Dog kun med fire forbehold for Danmark – og ikke uden at brok og brosten fløj gennem luften. Det europæiske samarbejde har splittet befolkningen både før og siden. For står EU for fred, frihandel og indflydelse – eller for tab af national suverænitet, selvbestemmelse og identitet? Eller måske for begge dele? Meningerne er delte, og kampen om Unionen er stadig i gang.
Sæt dit kryds ved Thorsten Borring Olesen, professor i historie ved Aarhus Universitet, for en sikker gennemgang af danskernes forhold til Europa.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 09 mai 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195032
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 2 Mo

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Thorsten Borring Olesen

Aarhus Universitetsforlag
Fra Maastricht til Edinburgh

Plakater har v ret et centralt v ben i danskernes kamp om Unionen. Nogle husker man - de fleste er hurtigt glemt. Op til folkeafstemningen om Maastrichttraktaten i 1992 var plakatkampen s rligt intens, som det fremg r af plakatv ggen p Kunsthal Charlottenborg. Den var en del af udstillingen Europa Endlos i 2019, som pr senterede en r kke kunstv rker skabt af toneangivende danske og europ iske kunstnere, der forholdt sig til emner som identitet, gr nser, f llesskab og migration.
||Jeannie M ller Haltrup
The Danes Say No
Det gav genlyd over hele Europa, da de danske v lgere ved folkeafstemningen den 2. juni 1992 med et yderst spinkelt flertal p blot 50,7 %, svarende til 46.847 af de afgivne stemmer, afviste Maastrichttraktaten og dermed oprettelsen af Den Europ iske Union. The Danes Say No , proklamerede det britiske ugemagasin The Economist p sin forside nogle dage senere hen over et billede af sejlende vikinger. I Frankfurter Rundschau blev danskerne beskrevet som obsternasige Anarchisten , og i Frankrig slog Le Figaro fast, at 46.000 danskerne, mindre end til en fodboldkamp, havde kastet Europa ud i en dybt alvorlig krise. Det var Boris Johnson (1964-), nuv rende Brexit-premierminister, men dengang en ung journalist ved britiske The Telegraph , helt enig i, for danskerne havde punkteret den mest anmassende myte i europ isk integration, nemlig at der var tale om en uundg elig historisk proces .
Gav det danske nej EU-skeptikere i andre europ iske lande nyt h b, var skuffelsen - og overraskelsen - tilsvarende stor hos regeringerne i EU-ans gerlandene, i EU s kernelande og hos Kommissionen i Bruxelles. I Sverige frygtede statsminister Carl Bildt (1949-) samme splittelse i den svenske debat i forbindelse med en kommende afstemning om svensk medlemskab; i Bruxelles nskede den ellers sj ldent f m lte kommissionsformand Jacques Delors (1925-) p valgaftenen ikke at svare p sp rgsm l om det danske nej, mens kansler Helmut Kohl (1930-2017) og pr sident Fran ois Mitterrand (1916-1996) i en f lles erkl ring skyndte sig at sl fast, at de beklagede nejet, men ville s tte alle sejl til for at realisere Den Europ iske Union.
Mitterand var dog ikke mere uanf gtet, end at han dagen efter selv udskrev en folkeafstemning om Maastrichttraktaten i Frankrig, givetvis i et h b om at lade et overbevisende fransk ja neutralisere det negative EU-momentum skabt af det danske nej. Det h b kom til at tage sig meget forpjusket ud, da franskm ndene godt tre m neder senere havde v ret ved valgurnerne. Resultatet var nemlig n sten lige s t t som det danske. Selv om der her var en overv gt til jasiden med 51 % af de afgivne stemmer, var det kritiske EU-signal lige s st rkt. Det kom trods alt fra en af EU s mest betydningsfulde founding fathers .
Interessant nok slog mange af de europ iske mediereaktioner i dagene efter den 2. juni ogs til lyd for, at der l et signal i det danske resultat, som de europ iske politikere burde tage alvorligt. P den ene side var resultatet et udtryk for mere euroskepsis i store dele af Europa. Opinionsunders gelser viste fx, at et flertal af de tyske v lgere ikke nskede at ofre D-marken for euro. P den anden side var der bekymring for, at EU-projektet var for teknokratisk og elit rt og ikke inddrog eller indt nkte de europ iske befolkningers demokratiske rettigheder st rkt nok. Det var et problem, fordi Maastrichttraktaten bet d et stort skridt i retning af at overnationalisere det europ iske samarbejde med overf rsel af betydelige m ngder suver nitet til de f lles EU-myndigheder. Med Unionen tog det europ iske samarbejde det endelige og afg rende skridt fra overvejende at v re konomisk til ogs at v re politisk.

Danskerne skabte overskrifter i den internationale presse, da de stemte nej til Maastrichttraktaten den 2. juni 1992. P forsiden af det britiske ugemagasin The Economist ligner det imidlertid ikke et jublende vikingetriumftog, men snarere en gruppe resignerede vikinger ved rerne. M ske var det en tilsigtet symbolik, der skulle understrege, at vikinger anno 1992 ikke drog ud for at erobre Europa, men for at forsvare sig mod Europa.
|| Magt og Mennesker/Gyldendal
I Danmark spillede s danne bekymringer ogs en stor rolle for de partier og grupper, der var st rke modstandere af den politiske unionsudvikling, fx SF og Danmark 92, som var en pragmatikerfl j inden for Folkebev gelsen mod EF, der senere p ret kom til at udg re hovedgrundlaget for Juni-Bev gelsen. Som led i deres stem-nej-kampagne k rte Danmark 92 st rkt p parolen Europa har brug for en t nkepause . Men havde Europa egentlig det?
Da danskerne stemte nej til Maastricht, var der opbrud overalt i Europa. Den Kolde Krig var ovre, de steurop iske lande havde vristet sig fri af Sovjetunionens jerngreb, de baltiske lande havde genvundet deres selvst ndighed, og Sovjetunionen selv var brudt sammen i en kaotisk proces, mens Tyskland - til manges bekymring - var blevet nyforenet til t land med 80 millioner indbyggere i hjertet af kontinentet. Samtidig var der for f rste gang siden Anden Verdenskrig udbrudt krig i Europa i form af borgerkrigen i Jugoslavien. Det skete netop p et tidspunkt, hvor hele koldkrigseuropas institutionelle sikkerhedsstruktur omkring NATO og ESCE var sat til diskussion som konsekvens af forandringsb lgen og som en reaktion p , at USA var i f rd med at nydefinere sit engagement i Europa. En s dan accelereret historisk tid kaldte ikke p t nkepauser, snarere handling. P det punkt havde Kohl og Mitterand givetvis fingeren p pulsen.
Her er et af EU s grunddilemmaer, der for f rste gang blev tydeligt med Maastrichtprocessen og det danske nej. I dag, n sten 30 r senere, fremst r dilemmaet lige s akut, og det er EU s vanskelighed ved at forene to helt afg rende hensyn, nemlig behovet for legitimitet med behovet for effektivitet. Uden folkelig legitimitet kan EU ikke v re effektivt, men uden effektivitet opn r EU ikke borgernes opbakning og mister dermed politisk legitimitet. Maastricht-intermezzoet er derfor ikke kun en kernebegivenhed i danmarkshistorien, der i kondenseret form indkapslede en af de v sentligste og mest vedvarende politiske fejder i moderne dansk historie. Den er det i virkeligheden ogs i den bredere europ iske historie.
Den stend de Union
Afstemningen om Maastrichttraktaten var den forel bige kulmination p et langt forl b. Det rakte tilbage til 1989, kort f r Berlinmurens fald, hvor det i EF, som det hed frem til november 1993, var besluttet at indkalde til en s rlig regeringskonference. Den skulle diskutere, om det ikke var p tide at oprette en konomisk og monet r union, en MU, som led i en styrkelse af det indre marked. Denne proces blev imidlertid overhalet af de voldsomme politiske forandringer i Europa, der fulgte i k lvandet p Murens fald. ret efter blev det derfor p tysk-fransk initiativ besluttet at indkalde til endnu en regeringskonference om skabelsen af en egentlig politisk union. Den skulle v re et svar p Europas mange nye udfordringer. Gennem langstrakte forhandlinger fra december 1990 til december 1991 blev de to processer forenet i Traktaten om Den Europ iske Union (TEU) og underskrevet af EF-medlemslandene i Maastricht i januar 1992.
Skabelsen af en politisk union havde v ret p EF-dagsordenen mange gange tidligere uden at blive l ftet op p et forpligtende plan. N r det kom til stykket, var medlemslandene samlet set aldrig fuldt overbeviste om, at de politiske omkostninger i form af suver nitetsafgivelse ville st m l med de politiske gevinster ved en union. For indtil Murens fald var Europa indlejret i den generelle koldkrigslogik og dynamik, der fastholdt Vesteuropa som en del af pax americana , det amerikanske magtimperium. De vesteurop iske lande var frivillige, men underordnede medlemmer af dette system. Det havde den konsekvens, at amerikanerne, ikke vesteurop erne selv, tog vare p Vesteuropas sikkerhed. Endda b de i forhold til koldkrigstidens konflikt med Sovjetunionen og den historisk betingede frygt for Tyskland, der stadig rumsterede i nabolandenes mentale atlas.

Statsminister Poul Schl ter (1929-) m dte pressen p valgnatten efter Maastricht-afstemningen med beskeden om, at nejet var ulykkeligt for Danmark, men at regeringen i vrigt ville blive siddende. Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (1941-) ved hans side mente, at resultatet var overraskende, og at regeringen havde undervurderet nsket om et nej.
|| Bo Svane/Ritzau Scanpix
Det var den koldkrigslogik, der nu med Murens fald var g et i opl sning, og som fik Mitterand og Kohl til at satse p en markant styrkelse af det europ iske samarbejde. Den politiske union skulle styrke den globale konkurrencekraft og selvst ndigheden ved at kvalificere EU til at tage h nd om udfordringen fra russerne, amerikanerne - og tyskerne. Som det popul rt hed, var ambitionen i forhold til tyskerne at sikre et europ isk Tyskland frem for et tysk Europa.
Det var en ambition, som selv Kohl refererede til, men den spillede imidlertid ogs en stor rolle for den m de, danske politikere gik til regeringskonferencerne p . De hastige og dramatiske forandringer i Europa kaldte p overvejelser om Europas fremtid, selv om udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen indr mmede, at det var som at male et k rende tog . For Socialdemokratiet stod det endnu i frisk erindring, at partiet ved den forrige folkeafstemning om EF-pakken i 1986 med sin anbefaling af et nej havde haft en uheldig h nd. Den afstemning endte med et ja. Under alle omst ndigheder viste partierne nu stor vilje til at b je sig mod hinanden, s Danmark kunne g til regeringskonferencerne med et forhandlingsopl g med bred politisk opbakning. Det s kaldte oktobermemorandum fra 1990 samlede s ledes n sten alle partier p Christiansborg om, hvad en historiker siden har kaldt den hidtil mest prointegrationistiske tilkendegivelse fra dansk side . Kun SF og Fremskridtspartiet valgte at st udenf