Sejren på Wembley

Christian T. Jensen

Description

”Goal by Simonsen!” Den 21. september 1983 besejrede det danske fodboldlandshold helt uhørt England 1-0 på det ikoniske Wembley Stadium. Straffesparket i kampens 36. minut viste sig enormt vigtigt: Sejrsrusen var euforisk og skabte et fællesskab uden lige – hele Danmarks landshold var en realitet. Det rød-hvide firserholds succes skyldtes ikke bare et stærkt forbund eller en træner med den rette re-seppt, men generationer af boldglade bønder og byboere. Amatørfodbold havde stået stærkt, lige siden en læderkugle trillede over grønsværen første gang i 1883. Og i over 100 år har fans og fæ hujet sig hæse i skummende debatter om amatører vs. professionelle, om fairplay og diktaturer, om kvinder og fodbold – og om dansken er bedre end svensken.
Ph.d. Christian Tolstrup Jensen dribler os gennem dansk fodboldhistorie. Vi skal ikke hjem, vi skal videre.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 13 octobre 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772198187
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 4 Mo

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Christian Tolstrup Jensen

Aarhus Universitetsforlag
Kolofon
Sejren p Wembley
Christian Tolstrup Jensen og
Aarhus Universitetsforlag 2022
Serie: 100 danmarkshistorier
Forlagsredaktion: Thomas Oldrup
Tilrettel ggelse, sats og omslag:
Camilla J rgensen, Trefold
Repro: Narayana Press
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN: 978 87 7219 818 7 (epub)
Projektet 100 danmarkshistorier er st ttet af A.P. M ller og Hustru Chastine Mc-Kinney M llers Fond til almene Formaal
Projektets styregruppe: Thomas Bloch Ravn (Den Gamle By), Thorsten Borring Olesen (Aarhus Universitet), Mette Frisk Jensen ( danmarkshistorien.dk ), S ren Hein Rasmussen (MegaN rd), Torben Kjersgaard Nielsen (Aalborg Universitet), Bo Lidegaard (dr.phil., forfatter), Camilla Mordhorst (Dansk Kulturinstitut), Lars Boje Mortensen (Syddansk Universitet), Keld M ller Hansen (Danmarks Borgcenter), Rikke Louise Alberg Peters (HistorieLab), Hans Schultz Hansen (Rigsarkivet), Nils Arne S rensen (Syddansk Universitet), Sten Tiedemann (Folkeuniversitetet i Aarhus), Sarah Giersing (M/S Museet for S fart) og Anette Warring (Roskilde Universitet)
L s mere om projektet p
100danmarkshistorier.dk

Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Wembley 1983

Gl den er benlys og velbegrundet. Danmark havde sl et England p Wembley og var pludselig blevet en seri s spiller i international fodbold. Verden l for f dderne af dansk fodbold. Men jubler m lmand Ole Kj r (1954-) lidt anstrengt, m rket af lettelsen over, at det faktisk var lykkedes for amat rspilleren fra Esbjerg at holde buret rent?
|| Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
S dan!
Det kunne v re blevet et af historiens hurtigste m l. Bare 40 sekunder inde i EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og England lagde Allan Simonsen (1952-), rets spiller i Europa i 1977, en lang aflevering for f dderne af Michael Laudrup (1964-), det 19- rige stortalent, der akkurat havde skiftet Br ndby IF ud med Juventus og nu stod alene med den legendariske m lmand Peter Shilton (1949-) p Wembley i sin blot sjette landskamp. Laudrup tog et tr k, sk d, men vinklen blev for spids, og bolden endte i sidenettet. Et kollektivt suk gik gennem de tusinder af danske tilskuere. Sikke en start.
Men Allan Simonsen havde bestemt ikke udspillet sin rolle. Efter 36 minutter bragte han Danmark foran 1-0, ikke med et spektakul rt skud, men p et rutineret straffespark. Laudrup og Simonsens skud, solidt arbejde i bunden, anl g til sprudlende spil. Det var det r d-hvide firserhold, der slog igennem den septemberaften i 1983, hvor danskerne spillede hinanden s gode, at det engelske hold knap fik en chance, f r Luther Blissett (1958-) trak af p klos hold i kampens sidste sitrende sekunder og m lmand Ole Kj r akkurat fik tommelfingeren p og forhindrede en udligning. Historisk sejr til Danmark og en uinspireret engelsk pr station af et usammenspillet hold, der gav engelske iagttagere mere lyst til at hoppe ud fra klipperne ved Dover end at se noget lignende igen. The Guardian havde forudset den danske trussel og foresl et, at man genindf rte daneg lden, alts betalte det danske landshold for at blive v k, ligesom engl nderne havde gjort med vikingerne. Men ingen havde lyttet, og nu kunne 15.000 glade vikinger begive sig ud i Londons gader og fejre sejren p Wembley.

Alvorlige miner til godt spil. Koncentrationen lyser ud af landsholdet inden kampstart p Wembley i 1983. Med Josef Sepp Piontek (1940-) som tr ner havde holdet f et en helt anden professionel attitude end tidligere danske landshold.
|| Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Livet, Danmark, fodbolden bugter sig i bakke, dal - op og ned, ned og op - og i september 1983 var det danske landshold definitivt p vej op. Men det havde m lmand Kj r ikke forst et, da han sad i sejrsrusen i flyet fra London dagen efter. Jeg tror f rst, at det g r op for mig, n r jeg f r en dansk avis i h nden , som han udtalte til TV-avisen. I Kastrup fik Kj r s mulighed for at skimme overskrifterne. Ekstra Bladet r bte S DAN med versaler, og Berlingske Tidende og Politiken skrev hoverende om et kn kket og ydmyget England. Tak, gutter , l d det jovialt og besindigt fra B.T. Selv redaktionen p DR P1 s radioavis gav allern digst plads til sporten i 7-radioavisen og slog fast, at det bliver en af de kampe, som danske fodboldentusiaster vil huske i mange r .
Og i 1983 var der mange fodboldentusiaster i Danmark. Ikke f rre end 3,5 millioner danskere fulgte landsholdet t t p TV, da det slog England 1-0 den 21. september 1983. 40 r senere husker mange endnu kampen, og selv om endnu flere har glemt den, m alle leve med konsekvensen: at herrelandsholdet i fodbold blev en st rrelse, der var sv r at komme uden om.
Hvorfor?
Et bud kom fra J rn Mader (1947-), journalist hos DR, som afsluttede sin sammenfatning af miraklet dagen derp med at p pege, at n r der er grund til at bruge ord som mirakel, s er det ikke alene, fordi England var favorit, men fordi kun otte nationer uden for Storbritannien har vundet p Wembley, og det er 11 r siden, at det er sket i en kvalifikationsturnering. Dengang var det Vesttyskland, og nu har Danmark pr steret det samme .
Maders mirakel pegede alts bagud. Danmark havde sl et opfinderne af fodbolden p deres hjemmebane, en nation, der havde v ret en stor inspiration for den tidlige danske fodbold. Og landsholdet havde pr steret lige s godt som Tyskland, der i mellemkrigstiden havde taget Danmark i skole og udstillet landets mangler ved katastrofen i Breslau , et legendarisk nederlag p 8-0 i 1937.
Men det var ogs sk nt at kunne tilf je, at Danmark vandt, fordi vi var bedst. Der blev spillet klogt, dygtigt og disciplineret . Mader virkede n rmest lettet. Det var, som om Danmark havde smidt et g ved at vinde p Wembley fordi vi var bedst - som om nogen nogensinde havde vundet, fordi de var d rligst. Det var vist alligevel aldrig sket, men nogle havde nok vundet ved at v re de mindst d rlige, som da Danmark kvalificerede sig til EM i 1964 ved svineheldigt at tr kke Malta, Luxemburg og Albanien i kvalifikationen. En direkte medvirkende rsag til, at UEFA ndrede kvalifikationssystemet, s man undgik, at hold som de danske amat rer tils lede turneringens rygte. Ikke fordi Danmark ellers fik nogen stor slutrunde. Da det blev alvor, gjorde Sovjetunionen kort proces. Nu, i 1983, efter sejren p Wembley stod Danmark med gode chancer for at komme med til sit andet EM - og denne gang kunne ingen sige, at de var sprunget over, hvor g rdet var lavest.
At v re bedst var bestemt ikke hverdagskost for det danske landshold. Selv om det var blevet til medaljer ved OL i 1948 og 1960, var OL jo bogstaveligt talt en turnering udelukkende for amat rer i en ellers professionel verden - en verden, som Dansk Boldspil-Union (DBU) desuden n gtede at v re en del af. DBU bekendte sig h rdnakket til egne idealer, i hvert fald indtil presset alligevel blev for stort og resultaterne for ringe i l bet af 1970 erne. Man har jo et standpunkt, til man tager et nyt. I 1983 kunne Mader og resten af Fodbolddanmark endelig returnere den bold fra de professionelle, som DBU indtil da havde punkteret.
Det var ikke bare Mader og et par andre bold idioter, som blev revet med af stemningen. Landet gik bagover af begejstring. Selv om landsholdet l nge havde v ret en fuser, var fodbolden jo ikke i krise. Flere gange gennem historien har fodbolden udviklet sig mere p trods af end p grund af DBU. Men n r DBU, holdet og folket g r op i en h jere enhed - og det gjorde de i 1983 - n r fodbolden utrolig langt ud og utrolig langt ind i den enkelte. En helt ny fankultur opstod, og de mest fanatiske lagde kosten om til havregr d, s der blev r d i husholdningskassen til at f lge heltene p rejsen mod h der og re, mens de derhjemme rykkede sammen i sofaen og fulgte med p TV - nu i farver. Verden blev s r d og hvid, at selv monarken m tte sende holdet en venlig tanke i sine nyt rstaler.
Opfindelsen af landsholdet
De bedste opfindelser er dem, som vi tror altid har v ret der. Vi kan ikke forestille os en verden uden, og det svimler for os alene ved tanken om, at nogen faktisk engang har f et id en til den dybe tallerken, det skivesk rne br d eller ... herrelandsholdet i fodbold!
Herrelandsholdet blev genopfundet p Wembley den efter rsdag i 1983. Opfinderen var ikke n person, men mange. S mange, at det m ske er mere pr cist at tale om, at Danmark - snarere end et par skarpe profiler - opfandt landsholdet. Og det til trods for, at holdet faktisk havde en perler kke af profiler, bl.a. den nye tyske tr ner Sepp Piontek, den solide midtbanespiller og anf rer Morten Olsen (1949-) og den p g ende men til tider ogs noget egenr dige Preben Elkj r (1957-). De fik st tte fra en mere anonym andenk de, der s rgede for, at Piontek kunne blive landsholdets f rste virkelig professionelle tr ner, og at folk som Olsen og Elkj r overhovedet fik tilladelse til at komme hjem fra udlandet for at spille p landsholdet. Den man vre - som vi i dag betragter som en selvf lge - kunne kun lade sig g re, fordi bl.a. den tidligere stjernespiller fra Italiens Serie A Harald Nielsen (1941-2015) havde presset DBU til at l gge en ny strategi, der var baseret p kommercielle og p flere m der mere professionelle forhold i dansk fodbold.
Firserholdets resultater byggede p et regul rt opg r med de amat rregler, der havde defineret dansk fodbold siden DBU s grundl ggelse i 1889. Frem til 1978 havde amat rkravet skabt kummerlige forhold for professionel fodbold i Danmark, ja ligefrem forbudt det, og medf rt en regul r folkevandring af landets bedste spillere til italienske topklubber som Bologna og Atalanta og senere hollandske klubber som Ajax Amsterdam og PSV Eindhoven eller middelm dige skotske klubber som Morton FC.
Men vi m ikke glemme, at spillerne p landsholdet ikke blev f dt med fodboldst vlerne p . De havde ogs v ret nybegyndere engang og gjort deres f rste fors g med bolden i en af de utallige lokale klubber, der siden 1880 erne havde bredt sig fra Gedse