Turistlandet

Mikael Frausing

Description

Kinesere med selfiestænger foran Den Lille Havfrue og tykke tyskere i strandtelte. Sådan er turister – lette at gøre grin med og svære at holde af. Og altid andre end os selv. I 1830’erne tog de første turister på udflugt til Møns Klint og Himmelbjerget med hat og spadserestok. Ja, helt til Vestjylland, hvis øde klitlandskab senere blev fyldt op med badehoteller og sommerhuse. Små lokalpatriotiske byer som Broager og Farsø satsede også på at vise sig frem på turismens Danmarkskort og tjene en skilling. For turisme handler også om dannelse og national identitet. Men idealet om det kulturmøde, der kan føre til forståelse og broderskab mellem turister og alle os andre, bliver skubbet til side af flyskam, krydstogtskibenes forurening og charterturisters elendige opførsel.
Turen går til det danske turistland. Og Deres rejsefører undervejs hedder Mikael Frausing, historiker ved Dansk Center for Byhistorie.

Sujets

• Histoire
• History

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 10 juin 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195070
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 3 Mo

Extrait

Titelside
100 danmarkshistorier
Mikael Frausing

Aarhus Universitetsforlag
En Jyllandsrejse

I sommeren 1830 s gte kunstmaleren Martinus R rbye (1803-1848) nye motiver p en l ngere rejse til Jylland og Norge. I midten af juni opholdt R rbye sig i Viborg, hvor han blev modtaget af byens spidser, der med stolthed viste ham k bstadens sev rdigheder. En l rdag var han til markedsdag p torvet, hvor handlende falb d eksotiske varer som lyngt rv, tr sko og jydepotter. Og det i et sprog, han n sten ikke kunne genkende som dansk. En torvedag i Viborg er fra 1831.
|| Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Mod vest
Byen var langsomt ved at v gne. Solen stod allerede h jt p himlen, og selv i den tidlige morgen havde solstr lerne kraft. P g stgiverg rden Rydell i Randers fik to unge m nd b ret deres tunge kufferter ud til hestevognen, mens de betalte deres regning til den kraftige, svensktalende v rtinde. Det var den 6. juni 1830, og det s ud til at blive en dag med smukt rejsevejr. Da m ndene var kommet ombord, satte rejsevognen i gang, og lyden af hestesko gav genlyd gennem byens sn vre gader. Adskillige steder i byen var vejen sp rret p grund af reparationer p brol gningen, s de k rte forkert flere gange, f r de omsider fandt ned til landevejen, der f rte dem vestp ud af byen. Begge sad tavse, mens de opm rksomt studerede udsigten gennem vognens vinduer. Til venstre for landevejen kunne de se Guden ens mange forgreninger, der slyngede sig gennem den flade, lavtliggende dal. P begge sider s de skovpartier, der vekslede med b lgende kornmarker. Det var et velkendt og typisk dansk landskab, som de to kendte hjemmefra.
Ved landsbyen Hornb k et par kilometer uden for Randers begyndte vejen at g j vnt opad, og snart kunne de to rejsende skue ud over store bakker bevoksede med lyng. Langsomt, kilometer for kilometer, skiftede landskabet karakter. Det jyske landskab b d p vide udsigter, der b rer et pr g af storhed, som er aldeles forskellig fra det man har i Sj lland , skrev den ene af de to m nd i sin rejsedagbog. Og det var ikke kun landskabet, der nu blev umiskendeligt jysk og fremmedartet. P kroen i den lille landsby Hammersh j fik de serveret deres f rste jyske m ltid [ ] med br d af en p faldende m rkhed [ ] som for resten var uskadeligt . Fra kroen fulgte de en nordligere rute, som krydsede ind over et stort og de hedeomr de, hvor vejen svandt ind til et sandet hjulspor og til sidst n sten helt forsvandt. Omkring middagstid n ede de frem til herreg rden Tjele.

Badestederne i Nordsj lland oplevede en opblomstring, da Kystbanen fra 1860 erne bragte titusindvis af k benhavnere p dagsudflugter eller ophold p pensionater og badehoteller. Stranden blev en social arena for badning, rekreation og leg, og unge kvinder p cykler blev et s rkende for dansk turisme. Billedet fra Hornb k blev anvendt som forside p turistbrochuren D nemark i 1935.
|| Sven T rck/Det Kgl. Bibliotek
De to rejsende var den 25- rige digter H.C. Andersen (1805-1875) og den 27- rige maler Martinus R rbye. For dem begge var det deres f rste rejse til Jylland. De var ankommet til Aarhus en uge tidligere med det moderne dampskib Dania , der var begyndt at sejle p ruten K benhavn-Aarhus i 1827. Rygtet om de to unge kunstnere fra K benhavn var l bet dem i forvejen, og ved ankomsten til Aarhus stod byens fremtr dende borgere klar med en varm velkomst. De n ste dage blev de vist rundt til alle byens sev rdigheder. De rejste videre hver for sig, men m dtes atter i Randers, hvor de tilbragte aftenen sammen, og n ste morgen fulgtes de ad vestover mod Jyllands hjerte. P Tjele skiltes deres veje igen.
H.C. Andersen fortsatte til Viborg, hvor han endnu en gang fik en str lende modtagelse af byens fremtr dende borgere og den f lgende dag tog p sightseeing rundt i byen og til ruinerne ved Hald S . Hovedform let var dog udflugter til den store jyske hede, hvor han m dte omstrejfende grupper af tatere og natm nd. H.C. Andersen planlagde at skrive en historisk roman og s gte til dette form l Walter Scott ske landskaber. Den engelske forfatter Walter Scott (1771-1832) var ber mt for sine stemningsfulde beskrivelser af Skotlands barske bjerge og vidtstrakte h jland, der fungerede som en storladen ramme om de popul re historiske romaner. I Jylland s gte Andersen derfor en mere storsl et og intens dansk natur, der kunne st som kontrast til de lyse b geskove og milde sj llandske marker der siden 1700-tallet havde repr senteret det typiske danske landskab i maleri og litteratur. H.C. Andersen fik dog aldrig f rdiggjort sin historiske roman. Hans f rste rejse til Jylland endte i kunstnerisk henseende uden store resultater, og han fandt ikke en m de at give rejseindtrykkene fra den jyske natur en litter r form. Ikke i f rste omgang i hvert fald.
Martinus R rbye blev fem dage p Tjele, hvor han tog p udflugt og s gte nye motiver til sine skitser. Det vidststrakte Tjele Gods b d p et afvekslende landskab med b de skov, s og hede. Han tog derfra videre til Viborg, hvor han opholdt sig i tre dage og s alle byens sev rdigheder, inden han rejste videre til Thisted, hvor han bes gte sin moster, der var gift med amtmanden. I Thisted blev der arrangeret udflugter til Vestervig og Vesterhavet, men turen gennem det de og barske landskab i Thy faldt ikke i hans smag. I Thisted fandt han enkelte maleriske scenerier med solnedgang over Limfjorden mod det bakkede landskab, men i forhold til tidens maleriske idealer udviste landskabet i hans jne en graverende mangel p tr er! Hans rejse gik videre gennem Vendsyssel til Frederikshavn, hvor han bes gte sin bror, f r han fortsatte med skib til Norge. I 1833 og i 1848 var han igen i Jylland og n ede helt til Skagen, hvor han som den f rste malede klitlandskaber, Vesterhavet, strandinger og de lokale fiskere. R rbye blev dermed en pioner for den opdagelse af det vestjyske landskab, der n sten et halvt rhundrede senere gav Skagen en s rlig plads i dansk billedkunst. Og p samme tid gjorde byen til et af landets mest fashionable badesteder.
Turister og rejsende
H.C. Andersen og Martinus R rbye har n ppe opfattet sig selv som turister under deres Jyllandsrejse i 1830. Men ikke desto mindre repr senterer de en ny generation af rejsende, der var drevet af trangen til at opleve og opdage. Deres rejse bestod grundl ggende i sightseeing til byer, herreg rde, ruiner, landskaber, kyster samt m det med fremmedartede lokale skikke, der skulle levere inspiration til kunstnerisk bearbejdning og nye motiver enten i litteraturen eller maleriet. Den nye rejsemode vandt frem blandt borgerskabets velhavende elite, som nu begyndte at ops ge landskaber og historiske sev rdigheder. Om sommeren flokkedes den k benhavnske elite omkring de stejle skr nter ved M ns Klint og ved G set rnet i Vordingborg kun en dagsrejse fra hovedstaden. Lystrejser kaldtes det i tidens sprogbrug. P den ene side var rejserne udtryk for frihed og en individuel livsudfoldelse, der stod i kontrast til hverdagen, arbejdet, byerne og civilisationens sn rende b nd. P den anden side var den nye sightseeing knyttet til borgerlige dannelsesidealer om at udvide sin horisont og tilegne sig viden om natur, geografi, historie, kunst og kultur.
De nye rejser stod i mods tning til en tidligere forst else af rejser som en anstrengelse, der blot skulle overst s. Det engelske traveller har faktisk rod i det franske ord travail , alts arbejde. De nye rejser var derimod rekreation og oplevelse. En dansk rejseforfatter beskrev i 1825 en rejse til Skotland, hvor han havde m dt engelske familier, der ops gte udsigtspunkter og historiske sev rdigheder, de kendte fra Walter Scotts romaner. Engl nderne betragtede rejser som et forbrugsgode og en statusmark r, forklarede han sit danske publikum. De var tourister :
Med dette navn betegnes de talrige engelske rejsende, der om sommeren ses adspredte over hele landet, men i st rst antal p visse s rlige steder. En engelsk familie, som vil g re fordring p noget at h ve sig over den laveste klasse, m n dvendigvis tilbringe en del af sommeren p rejser .
Det nye ord vandt indpas i Danmark. I Meyers Fremmedordbog fra 1837 optr der tourist simpelthen som et andet ord for rejsende, men i de senere udgaver var forklaringen udvidet til at g lde en person, der rejser i fremmede lande til sin forn jelse eller bel ring . Det var en vigtig tilf jelse, som vidnede om, at de f rste turister var ude i et vigtigt rinde, der ogs havde rod i dannelsesrejsens idealer.
Turistlandet Danmark
Straks efter at de sidste kanoner var affyret i Napoleonskrigene i 1815, tog rejseaktiviteten blandt Europas adelige og borgerlige elite et kraftigt opsving. Fra Europas storbyer s gte de ud mod storsl ede bjerglandskaber og maleriske floder, antikke fortidsminder og historiske byer. De s gte f rst og fremmest mod Schweiz og Italien, siden ogs til Tyskland, Frankrig, Spanien og Gr kenland. Og efterh nden ogs til Skandinavien og de fjerneste afkroge af kontinentet. Kurbade og badeanstalter bredte sig langs de nordeurop iske kyster, hvor badning i havet under l geligt opsyn blev kombineret med selskabelighed blandt ligestillede. Kystlandskaber, ofte fjerne og afsidesliggende i den nationale periferi, fik dermed ny betydning som rekreative landskaber. En ny litter r genre vandt frem. De popul re rejsebeskrivelser bed mte naturen ud fra nye stetiske kriterier, der udpegede bjerge, kyster, maleriske landskaber, udsigtspunkter, oldtidsminder, historiske borge, slotte, monumenter, landsbyer og hovedst der som sev rdigheder, turisterne burde og skulle ops ge.
Det gjaldt ogs i Danmark. Turistlandet Danmark blev skabt, da de velbj rgede folk med hat og spadserestok i hundredvis gav sig til at ops ge i jnefaldende landskaber og historiske mindesm rker, der blev udpeget som nationale sev rdigheder i et unikt dansk landskab. Da jernbaner og dampskibe sidst i 1800-tallet s nkede b de rejsetid og billetpris, fulgte middelklasseturisterne efter i titusinder. Efter Anden Verdenskrig fik masseturismen sit gennembrud