Eksperter

N. Leila Trapp

Description

Eksperter har ikke en beskyttet titel. Populistiske politikere bagtaler dem, hvis de med deres faktabaserede viden modsiger folkeforførernes fikse ideer, og online foregiver de rene amatører at vide bedre end de sande specialister. Klogeågerne skal jo ikke tro, de er noget, bare fordi studenterhuen trykker. Det gør den på N. Leila Trapp, Aarhus Universitets selvudnævnte ekspert i eksperter, som takket være sin store sagkundskab kan fremlægge fældende beviser for, at vi alle er eksperter i at afgøre, om nogen virkelig er ekspert eller blot en halvstuderet røver.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 06 septembre 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772192277
• Langue: Danish

Extrait

N. LEILA TRAPP
T N
KE
PAU
SE
R
ODE TIL EKSPERTERNE
RING EFTER VVS EREN!
Den f rste vinterdag, hvor det bliver s koldt, at jeg m t nde for varmen, er som regel en helt almindelig dag. Men s dan var det ikke i 2019. Det var midt i november, og jeg skulle p universitetet for at holde semestrets sidste forel sning - om krisekommunikation.
Men jeg havde desv rre min egen krise derhjemme at tage mig af. Radiatorens reguleringsventil, som var ekstra stram efter at have st et stille et halvt r, var let nok at bne, men helt umulig at indstille. Et lille drej mod uret fik straks kogende vand til at str mme ukontrollabelt gennem radiatoren. P et jeblik fik varmen mig til at svede, og jeg overvejede kort at lave min lejlighed om til en sauna. Jeg ringede selvf lgelig straks efter vvs-manden - og gudskelov for hans slags! - i h bet om, at han kunne komme med det samme.
Det er faktisk ganske utroligt, hvor mange eksperter der findes, og hvor afh ngige vi er af dem. Vi m der mange af dem til daglig: vvs ere, bagere, baristaer, l ger, guruer, bankfolk og for mit vedkommende universitetets computereksperter, der springer til, n r sk rmen g r i sort, eller adgangskoden ikke virker - og jeg ikke har den fjerneste id om, hvad jeg skal g re.
Og s er der de eksperter, vi m ske aldrig m der, men som alligevel g r en forskel i vores dagligdag, s som ingeni rer, landm nd og politikere, mens andre eksperter som konomer og byplanl ggere p virker politikere.
Der er ogs eksperter, som vi m ske ikke kender til eller er afh ngige af, men som ikke desto mindre kvalificerer sig til betegnelsen ekspert : musikere, sportsfolk, fluefiskere, s m nd og romanforfattere, for blot at n vne nogle f . Endelig er der eksperter, hvis ekspertise synes fuldst ndig overfl dig.
HVEM ER EN RIGTIG EKSPERT?
Efterh nden som min liste over eksperter vokser, er der nok nogle af punkterne, som l serne overraskes over eller er uenige i. Mens man for eksempel n ppe h ver et jenbryn over, at jeg kalder l ger for eksperter, undrer det m ske, at jeg har baristaer med p listen, for de er da bare studerende, der tjener lidt penge i fritiden, ikke?
Nogle af de andre grupper p listen overrasker m ske ogs . Politikere? Fluefiskere? Guruer? Det st r hurtigt klart, at det er umuligt at skabe en almengyldig liste over eksperter, selv om der findes en udm rket almengyldig definition af begrebet ekspert . Onlineordbogen Cambridge Dictionary anf rer s ledes, at en ekspert er en person med s rlig stor viden eller kompetence inden for et emne eller en aktivitet. Stort set samme definition g r igen i andre ordb ger.
S en eventuel uenighed om min liste over eksperter skyldes alts ikke manglen p en konventionel definition af begrebet - men synes snarere at bero p , at der er to forskellige anskuelser af begrebet ekspert . If lge eksperter, der arbejder med ekspertbegrebet, findes der nemlig en autonom anskuelse og en attributiv anskuelse.
Ud fra den autonome anskuelse er en persons ekspertise if lge den svenskf dte retoriker E. Johanna Hartelius uafh ngig af konteksten. Denne anskuelse anl gges typisk af akademikere, der arbejder med kognition og besl gtede omr der. N r jeg for eksempel l ser en artikel i et akademisk tidsskrift om kommunikation, kan jeg takket v re min ekspertise p kommunikationsomr det forst artiklen og m ske endda bygge videre p den forskning, den beskriver.
Hvis eksperter i kognition skulle unders ge min ekspertise, tror jeg, at de ville teste min evne til kognitivt at anvende min eksisterende viden om kommunikation til at uddrage betydningen af de akademiske artikler. De ville nok ogs teste, hvor god jeg var til at sammenligne, kontrastere og koble artiklens nye informationer til min egen eksisterende viden viden for at f nye ideer til fremtidig forskning.
Ud fra en autonom anskuelse af ekspertise kan man sige, at matematikeksperter er personer, der er i stand til at anvende deres matematiske viden og kompetencer til at l se komplekse matematiske opgaver og formodentlig n frem til de rette svar. Det centrale aspekt er, at den autonome anskuelse indeb rer, at matematikeksperter altid er eksperter, uanset hvor de l ser de matematiske opgaver - p arbejdet, i toget, ja, selv n r de sidder alene i en skov, omgivet af de noksom bekendte tr er, som m ske, m ske ikke laver en lyd, n r de v lter.
Den attributive anskuelse l gger derimod v gt p konteksten, n r en ekspertstatus skal etableres. N r jeg for eksempel deltager i en konference om kommunikation, kan jeg kun f ekspertstatus, hvis andre tildeler mig den. Hvis jeg er heldig, kan min optr den p konferencen g re mig fortjent til en status som ekspert - n r jeg holder opl g om min seneste forskning, stiller gennemt nkte, begavede og relevante sp rgsm l til andre forskeres opl g - ja, selv n r jeg f r mig en forh bentlig ndrig sludder over frokosten med mine udenlandske kolleger.
Ud fra den attributive anskuelse skal vi alts g re os fortjent til en status som ekspert i en bestemt kontekst, og det er en position, som andre mennesker tildeler os. Som Hartelius forklarer, er ekspertise i dette perspektiv noget, vi pr sterer .
BEDRAGERSYNDROMET
Den attributive anskuelse af ekspertise, hvor ekspertisen beror p en subjektiv vurdering af menneskers evner, kan til dels forklare, hvorfor nogle eksperter tvivler p deres egen ekspertise og m ske ligefrem lider af bedragersyndromet . Dette syndrom er ikke en egentlig medicinsk diagnose, men d kker over det f nomen, at en person betragter enhver form for ros, bel nning eller anden positiv anerkendelse som ufortjent: Den skyldes blot, at han eller hun har fuppet alle andre mennesker. Og hvis ekspertise dermed kun er en rolle, som vi tager p os og spiller, og ikke er baseret p en absolut evne, er eksperter if lge den attributive anskuelse dem, der er bedst til at lade som om. Mennesker med denne lidelse tror derfor, at deres succeser blot skyldes held, vildledning eller alle de krumspring, de i vrigt g r for at opveje, at de i bund og grund ikke er s rlig kompetente.
Syndromet blev omtalt f rste gang i 1978 af de amerikanske psykologer Pauline Clance og Suzanne Imes. De p viste, at is r succesfulde kvinder har tendens til at undervurdere egne grundl ggende evner. Men uanset k n er f lelsen af at fuppe andre mennesker som regel forbundet med en frygt for, at den skjulte inkompetence bliver afsl ret.
Godt ti r senere konstaterede to andre amerikanske psykologer, David Dunning og Justin Kruger, i en unders gelse af en gruppe studerende, at et omvendt f nomen af bedragersyndromet ogs er ganske udbredt: Mindre dygtige studerende har det med at overvurdere deres egne evner.
S for at vende tilbage til mit sp rgsm l om, hvem der er eksperter, og navnlig hvorvidt baristaer skal med p listen, s er de - i den autonome forstand - eksperter, hvis de ved, hvilke knapper p espressomaskinen de skal trykke p , hvordan de skummer m lken op med damp til et fint skum, og hvordan de tegner et s dt lille hjerte eller blad i skummet. Jo, lattekunst kr ver da i den grad ekspertise.
Ud fra den attributive anskuelse m vi derimod hver is r afg re sp rgsm let, om en barista er ekspert eller ej, ud fra vores personlige kriterier og vurdering af bestemte baristaers arbejde. Da jeg generelt anerkender og v rds tter den store viden og kompetence, som kr ves for at tumle en dampspyende espressomaskine, betragter jeg alle baristaer som eksperter. Og da det er mig, der skriver denne bog, er det mig, der v lger, om b de baristaer, fluefiskere, politikere og guruer skal med p min ekspertliste.
Det er ogs mig, der v lger, hvordan denne lille bog om eksperter skal v re, s jeg har valgt at lave en slags ode til eksperterne , hvor jeg samtidig ser p , hvordan eksperter kan skabe ballade, forvirring og uenighed. Denne kritiske tilgang skyldes min egen akademiske ekspertise: Jeg har op vet min evne til at holde et v gent je med mine forskningsemner. Og det fryder mig, hver gang et ul st problem, et omstridt argument eller en vanskelig udfordring f nger mig og kr ver en n rmere unders gelse.
REJEPILLERIER
En unders gelse af et givet begreb s som eksperter vil en forsker ofte indlede med i det mindste glimtvis at gennemg begrebets historiske baggrund for at kunne forst det bedst muligt i dag. Men netop ekspertisens historie er ikke min st rste ekspertise. Jeg vil dog antage, at arbejdsdelingens historie er et godt sted at starte, da det jo ofte er p arbejdsmarkedet, vi erhverver os viden og kompetencer.
Encyclopedia Britannica bem rker da ogs , at mennesker allerede i forhistorisk tid begyndte at fordele arbejdet for at effektivisere deres madforsyning: De, der var s rlig gode til at samle forr d - forr dseksperter! - samlede forr d, og de, der var gode til at jage - jagteksperter! - gik p jagt.
Den spirende landbrugs konomi medf rte naturligvis ogs et behov for landbrugseksperter. Deres viden og evne til at v lge den bedste tid til at plante og h ste var n dvendig for at kunne dyrke afgr der frem for blot at samle spiselige planter. Det m have kr vet en gevaldig tankevirksomhed at regne sig frem til - uden kalender - hvorn r de skiftende vinde ville bringe regn, og hvorn r temperaturen ville blive for lav til at dyrke en given afgr de.
Med et kvantespring i tid n r vi hen til en anden epoke af afg rende betydning for ekspertisen i samfundet: Med den industrielle revolution, som begyndte i Storbritannien i midten af 1700-tallet, overgik mange fabrikanter jo fra at producere varer manuelt til at mekanisere produktionen. Dette fokus p effektivitet var baggrunden for den skotske filosof og konom Adam Smiths teorier om specialisering og arbejdsdeling. Som antydet er specialisering et centralt element i definitionen af begrebet ekspert , hvilket ogs peger p denne epokes betydning.
Smiths bog Nationernes velstand fra 1776 indvarslede studiet af konomi med dets rigdom af ideer om ikke mindst arbejdsdelingens fordele. Smith bem rkede, at specialisering ger produktiviteten , fordi enhver, der er med