Emojis

Tina Thode Hougaard

Description

Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe 😂 😭 🤔

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 07 décembre 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772193977
• Langue: Danish

Extrait

TINA THODE HOUGAARD

T N
KE
PAU
SE
R
SMIL TIL VERDEN
FISKEFLAG, H NDBOLD OG HARPIKS
For 20 r siden kunne vi sagtens leve uden emojis, for da var de ikke opfundet. Men nu sender vi p globalt plan flere milliarder emojis om dagen via sociale medier. Vi har over 3.000 forskellige emojis, og nogle vil mene, at vi skal have mange flere at v lge imellem, for emojis egner sig godt til et utal af situationer.
Emojis med flag, blomster og gaver er festlig pynt i f dselsdagshilsner p Facebook. Emojiansigter eller smileyer s tter vi ind i en besked for at pr cisere budskabet, n r vi nu ikke kan se hinandens ansigtsudtryk eller h re tonefaldet. Men emojis fungerer ogs , n r vi ikke kan finde de passende ord. For eksempel ved sorg og sygdom, hvor vi h ber, at emojis med hjerter, blomster og gr dende ansigter kan udtrykke vores medf lelse.
Mit eget repertoire af emojis gr nser til det kedelige. Ligesom de fleste andre er jeg mest til ansigter og hjerter. Men jeg er vild med fiskeflaget. Det er blevet en del af min e-mailsignatur. Ikke fordi jeg egentlig identificerer mig med den aflange vindpose, der forestiller en bl og en r d karpe fastgjort til en guldstang. Ud over min halvt japanske ven har jeg ingen tilknytning til Japan, hvor de hejser flaget op i flagstangen for at fejre b rnenes dag den 5. maj. Fiskeflaget er s langt fra dansk kultur, at det v kker folks nysgerrighed og f r dem til at undre sig: Hvad skal vi egentlig med alle de emojis, og beh ver vi virkelig flere?
Da jeg i september 2020 skulle skrive et opslag p Facebook til det lokale h ndboldhold, manglede jeg foruden en h ndboldemoji ogs en med harpiks. Den bedste mulighed var et beige plaster, men det er alts ikke helt det samme. M ske mangler vi ogs klassisk danske symboler som en frikadelle, den lille havfrue eller legoklodser?
Det er egentlig lidt overraskende, at vi ikke allerede har den slags danske emojis, n r vi nu kan sende selv b de sv vende og brudekjolekl dte m nd til hinanden. M ske er der alt for mange emojis? Det er nu ikke holdningen blandt LGBTQ-fork mpere, der synes, vi alle burde have en emoji, vi kan identificere vores k n med. Fem forskellige hudfarver er heller ikke nok, og det er ogs vigtigt med k nsneutrale emojis.
I forhold til at vi p dansk antagelig har over en million ord, syner de over 3.000 forskellige emojis ikke af meget. De udg r ikke umiddelbart nogen trussel mod sproget, for der er et v ld af f nomener og nuancer, vi i hvert fald ikke endnu kan f frem med emojis. De er ikke s gode til at udtrykke abstrakte begreber, og de fungerer ikke som almindelige ord, vi kan b je i datid eller s tte i ental og flertal.
To katteemojis giver os sandsynligvis en forst else af, at der er flere katte, men emojis med to ens personer tolker vi nok snarere som tvillinger eller som et udtryk for en n r relation som mellem k rester eller venner. To eller flere hjerter har til geng ld ikke noget med antallet at g re, men handler om k rlighedens intensitet. Emojis grammatik er sv r, og vi kan ikke v re helt sikre p , at modtageren forst r, hvad vi mener.
Derfor kommer emojis efter min overbevisning aldrig til at udkonkurrere det talte eller skrevne sprog. Men de kan supplere vores ord - s rligt n r det g lder umiddelbare reaktioner. Emojis er sociale redskaber, der aktiverer os og appellerer til vores f lelser. Vi tiltr kkes af de sm billeders evne til at give vores kommunikation farve og hum r. Af den grund er det meget passende, at emojis og smileyer bliver kaldt hum rikoner.
ANSIGTETS FUNKTION
Stort set alle de skriftlige samtaler, jeg har med min ven Niels, ender med en smiley. Hvad enten det er i chatfunktionen p krydsordsspillet Wordfeud eller i vores sms er, foretr kker Niels at lukke samtalen p nt af med et smilende ansigt.
Da jeg sammen med en kollega i 2016 spurgte 710 tilf ldigt udvalgte danskere i alle aldre, hvor ofte og hvorfor de brugte emojis, svarede 80 %, at de anvendte emojis p daglig basis. De svarede ogs , at den vigtigste funktion ved de smilende emojis er at skabe en hyggelig og indbydende atmosf re og g re meningen i vores digitale meddelelser tydeligere. Emojis giver nuancer, som afsender kan have sv rt ved at f frem udelukkende med bogstaver.
Emojis fungerer p den m de lidt som den mimik, vi kender fra vores samtaler ansigt til ansigt. Vi afl ser hinandens tr kninger i kinder, mund og jne og forholder os til dem, ogs selv om vi ofte ikke er bevidste om det. N r jeg taler med Niels i levende live, har selv de mindste forandringer i hans udtryk indvirkning p mine ord. Ser han lidt uforst ende ud, kaster jeg mig ud i gentagelser, forklaringer eller forsikringer. Hvis han til geng ld smiler og nikker, viser han mig, at jeg bare kan forts tte den udredning, jeg var i gang med.
Hvis Niels og jeg afslutter en digital besked med en emoji, som gr der af grin, er det ikke s rlig sandsynligt, at vi faktisk sidder og griner over hele fem ren. Emojien skal forst s symbolsk. Med det storgrinende ansigt fort ller vi, at vi har en god relation til den person, vi kommunikerer med. Vores hang til de sm glade ansigter er et udtryk for det, den strigske psykolog Paul Watzlawick i 1968 kaldte relationskommunikation .
Watzlawick mente, at der overordnet set er to form l med at kommunikere. Vi kan dele indhold med hinanden, og vi kan relatere os til hinanden. N r vi videreformidler et bestemt indhold, fokuserer vi p at udveksle informationer. I TV Avisen deler opl seren nyheder med seerne, og i en l rebog deler underviseren ud af sin viden til l serne. Det er indholdskommunikation.
Relationskommunikation derimod knytter sig til den sociale side af kommunikation. N r vi interagerer, har vi meget fokus p den kontakt og det forhold, der er mellem mennesker - mellem afsender og modtager. Vi opbygger og vedligeholder f lelsesm ssige relationer ved at sp rge ind til hinandens hverdag og helbred, men ogs n r vi lytter opm rksomt og nikker smilende, mens vores venner fort ller eller forklarer noget. Relationskommunikation handler om, hvordan vi har det med hinanden. Kommunikation er vigtigt for os som sociale v sner. Det er en samv rsform.
Den klareste form for relationskommunikation er hilsner. N r jeg om morgenen hilser p mine kolleger, kan vi v lge mellem det helt korte Hej eller et nik med hovedet og mere personlige hilsner som Godmorgen, hvordan gik m det i g r? . Den canadiske sociolog Erving Goffman betragter hilsner som ritualer, der sikrer, at vi forst r hinandens sociale hensigter.
For mange mennesker vil det f les lige s unaturligt at skrive en sms uden en smilende emoji som at starte en samtale uden f rst at have hilst p hinanden. Det virker tomt uden , som Emma p 14 r i 2016 forklarede en kollega og mig i forbindelse med vores unders gelse af danskeres brug af emojis.
If lge Goffman l gger vi meget energi i at afl se hinandens nonverbale kommunikation, fordi vi gerne vil undg at tabe ansigt. Goffman betragter ansigtet som et menneskes positive selvbillede og den sociale interaktion som en forhandling af det enkelte menneskes sociale v rdi og handlemuligheder. Hvis vi bliver overfuset foran en bekendt, er vores v rdighed og anerkendelse i fare. Den slags ydmygende situationer vil vi g re meget for selv at undg , men ogs at uds tte andre for. Det er nemlig pinligt og pinagtigt at overv re andre blamere sig, fordi det udfordrer b de den moralske orden og vores selvforst else. Det viser et v ld af talem der ogs : Vi kan holde masken , l gge ansigtet i de rette folder eller finde en grimasse, der kan passe .
N r vi deltager i en samtale, f lger vi ogs de sociale spilleregler. Vores ansigtsudtryk, blikretning, stemmef ring og latter er en form for ekstrainformation om, hvordan vi nsker vores ord opfattet, men det er ogs relationskommunikation. Hvis et par venner for eksempel har v ret i biografen sammen, og en i gruppen bagefter siger, at hun faktisk ikke synes, filmen var s rlig god, kan hun ved at tilf je et lille grin sende sin kommentar af sted som en interaktionel pr veballon.
Med sin sm latter indikerer hun, at hendes umiddelbare filmanmeldelse er til forhandling. Vi griner netop ofte, fordi vi vil opretholde den gode stemning, samtidig med at vi udveksler meninger. Den type kropssprog er med til at give verbalsproget, dvs. det sagte eller skrevne sprog, et ekstra lag. Emojis - s rligt ansigterne - har i vid udstr kning samme funktion.
KUN SEKS F LELSER?
Mellemfolkeligt Samvirke skrev i november 2017 et opslag p Facebook om et kommende lovforslag om at stoppe for kvoteflygtninge. Teksten var ledsaget af en meget vred emoji, s l serne ikke var i tvivl om organisationens mening.
Eksemplet illustrerer, hvordan emojis form r at krystallisere komplekse f lelser og holdninger ind i et enkelt og umiddelbart tegn. Mellemfolkeligt Samvirkes vrede skyldes, at lovforslaget ikke tager hensyn til, at kvoteflygtninge if lge FN s Flygtningeorganisation har et anerkendt beskyttelsesbehov, fordi de er s rligt s rbare.
Den vrede emoji udtrykker det, som den norske professor i visuel kommunikation og retorik Jens E. Kjeldsen kalder emotionel fort tning . Det visuelle symbol udl ser en umiddelbar emotionel reaktion hos beskueren, og det er sikkert Mellemfolkeligt Samvirkes h b, at den energi bliver omsat til den nskede handling: deltagelse i en underskriftindsamling mod lovforslaget.
Vores kroppe er en stor del af vores sprog. Hvis en af mine venner grinende p st r, at jeg er det mest forf rdelige menneske, hun nogensinde har m dt, t nker jeg ikke, at venskabet nu er slut, men snarere at vi har det s godt sammen, at vi drillende kan forn rme hinanden uden at blive s ret. I den slags situationer er jeg nemlig mere tilb jelig til at tro p kroppen frem for ordene.
Goffman skelner ogs mellem frivillige og ufrivillige kropstegn. Vi v lger selv, om vi vil understrege en pointe ved at sl i bordet, men vi bestemmer ikke selv, om vi r dmer, hvis vi befinder os i en pinlig situation. De ufrivillige kropstegn kalder han ogs symptoma