Epidemier

Jens Seeberg

Description

Det smitter, siger vi om både latter og forkølelse. Det er nemlig ikke kun vira, der går viralt, men også vores adfærd. Når vi vil bekæmpe corona og inddæmme aids, kræver det to meters afstand og sikker sex. Jens Seeberg, gennemtestet sundhedsantropolog ved Aarhus Universitet, opsporer smittens historie og vaccinerer os mod forenklede sygdomsbilleder. For epidemier er mere end bakterier, der gør os syge. De er pestramte købmænd i middelalderens klosterisolation, og de er tuberkuløse turister på jordomrejse i dag: Epidemier er altid både biologiske og sociale. Præcis ligesom os.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 02 janvier 2023
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195469
• Langue: Danish

Extrait

JENS SEEBERG
T N
KE
PAU
SE
R
EPIDEMIER
T nkepause 105
Jens Seeberg og Aarhus Universitetsforlag 2023
Tilrettel gning og omslag: Camilla J rgensen, Trefold
Forfatterfoto: Anders Bach
Forlagsredaktion: Jakob J rgensen Vestergaard
Bogen er sat med FS Ostro og Gotham
E-bogsproduktion: Narayana Press
Isbn 978 87 7219 546 9 (epub)
T nkepauser
- viden til hverdagen
Se t nkepauser.dk
DE NYE GR NSER
DEN R DE ELLER DEN GR NNE
Den kan jeg bruge i min undervisning , t nkte Drew Harris, da han s en figur i det blad, han l ste i, mens han fik sig en bid mad p en restaurant i Portland lufthavn. Drew Harris er l ge, og han havde lige bes gt sin datter i Oregon, men underviste til daglig i folkesundhed i Philadelphia.
Figuren, han havde f et je p , stammede fra en mere end ti r gammel videnskabelig rapport, der handlede om, hvordan staten bedst h ndterede en hypotetisk influenzaepidemi. I starten af 2020 fandt figuren vej til en artikel om covid-19 i den udgave af det engelske tidsskrift The Economist , som Harris nu sad med i h nden.
Figuren viste en stejl r d kurve med en epidemi ude af kontrol og en fladere gr n kurve, hvor smitten var blevet kontrolleret ved hj lp af ikkemedicinske tiltag: Mennesker holdt st rre fysisk afstand til hinanden p arbejdspladsen og i den kollektive trafik, og dele af samfundet s som skoler og biografer blev lukket ned.
Drew Harris fik den ide at l gge en stiplet linje ind mellem de to kurver for at angive gr nsen for hospitalsv senets kapacitet. L gerne havde netop diagnosticeret den allerf rste coronapatient i Oregon, og Harris t nkte, at der om f uger ville v re helt tomt i lufthavnsrestauranten. Uden at spekulere n rmere over det lagde han tegningen med sin stiplede linje ud p det sociale medie Twitter, og i de f lgende dage gik tegningen viralt .
Den kan vi bruge til pressem det , m de have t nkt i Sundhedsministeriet, da de forberedte nedlukningen af Danmark den 11. marts 2020 p grund af coronapandemien. Sundhedsminister Magnus Heunicke underbyggede statsministerens appel til danskerne om at opf re sig ansvarligt med den figur, som Harris havde lavet. Graferne i figuren var organiseret omkring en vandret linje, der angav de danske sygehuses kapacitet.
N ppe mange seere ved tv-sk rmen hjemme i sofaen lagde formentlig m rke til, at b de den lodrette og vandrette akse var lykkeligt befriet for ethvert tal. Figuren var en simpel frih ndstegning med tilsyneladende videnskabelig autoritet. Den r de kurve br d igennem linjen lige d r, hvor sundhedsv senet ville kollapse. Det italienske kollaps, som vi allerede havde set p tv, hvor hospitaler og ambulancer og sygesenge og bedem nd ikke kunne f lge med antallet af coronaramte.
Hvis vi ikke fulgte regeringens anvisninger, ville vi se samme skr kscenarie i Danmark.
HUN SAGDE TOILETPAPIR
Covid-19 var en epidemi, der udfordrede alle verdens samfund samtidigt. Den b lgede op og ned i forskellige lande og regioner, og hele verdens befolkning kunne f lge op- og nedturene i medierne. Folkesundheden, der ellers stod ret lavt p mange landes lister over politiske prioriteringer, r g pludselig til tops.
Videnskaben om epidemier, epidemiologien, rykkede helt ind i det politiske maskinrum. Det varierede, hvordan regeringer og myndigheder oversatte modellerne for smittens udvikling og usikkerhederne omkring den til politiske interventioner, men de fleste lande brugte nogenlunde samme instrumenter. Skoler og butikker lukkede. Tape p gulvene markerede den p kr vede fysiske afstand mellem mennesker. H nder og h ndtag blev sprittet af. Vi arbejdede hjemme, og sygehusv senet oprettede s rlige afsnit isoleret fra andre patienter.
Danmark, Italien og Kina lukkede h rdt ned, mens Sydkorea, Sverige og Storbritannien gik efter flokimmunitet. I lande som USA og Brasilien fik katastrofen uhindret lov at udfolde sig, mens pr sidenterne Donald Trump og Jair Bolsonaro forn gtede den.
Pludselig var den danske sundhedsminister lige s vigtig som finansministeren. Journalisterne skiftede fokus. Bekymrede national konomer, storsvindlere fra finansverdenen og pensionisten Arne blev erstattet med bekymrede og alvorlige virologer og epidemiologer. Vi l rte alle nye ord som smittetryk, eksponering og incidens. Der opstod nye kategorier af mennesker s som de s rligt s rbare, supersprederne og de hvidkitlede helte i sundhedssektoren.
Danskerne hamstrede varer, alt efter hvad statsminister Mette Frederiksen sagde p sine pressem der. Sagde hun g r og toiletpapir, rev vi g r og toiletpapir ned fra hylderne i Kvickly. Opfordrede hun til at bruge h ndsprit og mundbind, var flasker og kasser v k den n ste dag.
Imens opstod der vindere og tabere i nedlukningens konomi. Museer, teatre, hoteller og restauranter og alle andre sm og store steder, hvor vi mennesker oplever noget sammen, endte med sorteper. Modsat voksede giganterne inden for medicin og e-handel sig endnu st rre, og pludselig kendte vi alle til b de Pfizer og Amazon.
Det vil tage mange r at forst epidemiens konsekvenser i bredere forstand, ikke mindst for de b rn og unge, der ikke kunne v re fysisk sammen i mange m neder. I mellemtiden kan vi blive lidt klogere p epidemier ved at sammenligne covid-19 med andre epidemiske f nomener. For en epidemi er nemlig mere end bare en smitsom sygdom ude af kontrol.
EN STUMP INFORMATION
Hippokrates i det antikke Gr kenland var den f rste til at bruge ordet epidemi om sygdom. Det betyder oprindeligt udbredt over folket og refererer i dag almindeligvis til en smitsom sygdom, der spreder sig hastigt i en befolkning. Hvis en epidemi breder sig samtidigt p alle kontinenter, kalder Verdenssundhedsorganisation WHO det for en pandemi. Men det holder ikke op med at v re en epidemi af den grund.
Smitte er en form for udveksling mellem forskellige organismer. Nogle myg kan for eksempel b re en parasit, der giver malaria. N r myggene suger blod fra et menneske, overf rer de samtidig parasitten, s resultatet ikke kun er kl e i huden, men ogs alvorlig sygdom.
Latter er imidlertid ogs en slags udveksling, for latter smitter. Udveksling er en form for kommunikation og er den lim, der skaber sociale grupper. At noget spreder sig p bestemte m der i en befolkning, er med andre ord udtryk for, hvordan det sociale liv udfolder sig i befolkningen. Det g lder ogs , n r der er tale om sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
En epidemi opst r, n r noget, der kan g re os syge, bliver kommunikeret effektivt. En virus som corona f lger dermed klassisk kommunikationsteori. Den kr ver en afsender s som en allerede smittet organisme som flagermus, mennesker eller mink, et medium , der kan v re en ber ring, et kys eller et host, og en modtager , som ikke del gger virus undervejs med h ndsprit eller s be.
En bakterie er levende og kan formere sig, hvis den er i et n rende milj , enten inde i eller uden for kroppen. En virus er derimod ikke levende. Den er snarere p kanten af liv , som virologerne kalder det: en stump genetisk information, som er afh ngig af, at nogen giver den mulighed for at finde ind i en celle for at sprede sig. Lidt ligesom den r de og gr nne kurve, der med hj lp fra Drew Harris gik viralt p Twitter. Figuren, der skulle illustrere, hvordan en epidemi ukontrolleret ville sprede sig, blev selv spredt, som var den en epidemi. Og den var dermed med til at forme den m de, som alverdens sundhedsministre h ndterede sygdommen p .
Men n r coronavirus egentlig bare er en stump information, som vi spreder mellem os som en del af vores sociale liv, er sp rgsm let, hvorfor der opst r stadig flere nye epidemier, og hvorfor de tilsyneladende lettere end nogensinde f r i menneskets historie udvikler sig til pandemier. Det handler om m den, vi har indrettet os p .
STREGER I SANDET
Da landet blev lukket ned i marts 2020, tog jeg i sommerhus i Bagenkop. Sydlangeland har et vidunderligt varieret landskab, og p sydspidsen er Dovns Klint en hovedf rdsels re for tr kfugle som drosler og svaler, der i for ret skal nordp til deres ynglepladser.
Turen til Dovns Klint g r langs kystens gennemsk rne hatbakker - de bl de bakker, som er skabt i den seneste istid for 15.000 r siden, og som ikke findes andre steder i Danmark. I retning af fyrt rnet p Keldsnor er der smalle strandvolde af rullesten med havet til den ene side og en stor brakvandss til den anden. Her er stenene bekl dt med lav og mos i st rke gule, r de og gr nne farver. Et fr nnet tr skilt advarer g ende om at se sig for og holde sig t t ved vandet, for strandvoldenes smalle enge er et vigtigt yngleomr de for fugle, og strandskadens g g r i t med landskabet. Social sameksistens kr ver fysisk afstand i yngletiden.
Hver dag gik jeg en tur i dette smukke landskab ad de smalle stier mellem markerne og stranden. Der var ikke mange andre vandrere, men en gang imellem kom en lille familie eller et ldre gtepar. Vi spottede hverandre i det fjerne og forberedte en strategi for, hvordan vi skulle undg at komme for t t p hinanden.
Fra mit arbejde med tuberkulose i Indien havde jeg udviklet en vane med at holde vejret, n r jeg passerede en person, der hostede. Kroppen satte n sten automatisk d n reaktion i gang. Min bevidsthed observerede den bare. Men allerede inden vi m dtes, trak vi n rmest en streg mellem os, der skulle skabe en distance p helst to meter, selv om det var sv rt p den smalle sti. Somme tider tr dte jeg lidt ud p marken for at give plads, andre gange gjorde de. Vi havde hver is r en forestilling om en gr nse omkring vores kroppe, som skulle beskyttes mod fremmede med fysisk afstand.
Ruten mod nord ud af Bagenkop g r via lystb dehavnen. Her er som regel lidt de i vinters sonen, men hen under p ske begynder sejlb de fra Tyskland at anl be. Somme tider l gger ogs store tr skibe fra fjernere egne til. Men d t for r trak nedlukningens arkitekter en usynlig linje gennem havet, og ingen udenlandske skibe kunne anl be havnen.
Samtidig dukkede synlige streger op overalt. Markeringer med tape p gulvet opdelte k en ved kassen i Bru