Jysk

Inger S. Hansen

Description

Mojn. Jysk er ikke bare jysk, der er både nuerenfywrs, wæsterfræ’, kro·njysk og synnejysk. Jysk fra Skagen i nord til Padborg i syd, endda lidt over grænsen også. Og så er der rejti jysk, som selv jyder knap fatter. Ifølge Inger Schoonderbeek Hansen, skabsjyde ved Aarhus Universitet, har jyder talt jysk i tusind år, men af og til render de fra det. Sønderjyden slæe øwwe i dansk og tysk, og hovedstadens jyder skjuler bønderord for at tale byens sprog. Så de· gåt nåk. Det jyske forlag hylder halvøens dialekter, inden de helt forstummer, med Jysk: Tænkepause nummer 100. Mojn.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 07 juin 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772197708
• Langue: Danish

Extrait

INGER SCHOONDERBEEK HANSEN
T N
KE
PAU
SE
R
JYSK OG JYDERNE
JYDEN S REN
S ren viser rundt i sin have. Vi g r langs stier, gennem gr nne tunneler og forbi hans smukke hus, en gammel pr steg rd fra 1886, fint istandsat. S rens pr steg rdshave er k mpestor, s stor som en fodboldbane. En hektar eller to t nder land. Men S ren synes, at der er for meget gr s i haven, s han har store planer med den. Gr spl nen skal graves op, og der skal v re store, k mpestore bede med blomster, s han kan plukke en buket til august.
S rens have ligger lige ved siden af Thise Kirke, oppe i Salling, halv en nord for Skive i Midtjylland. Fra haven er der kig til Hvalpsund, Limfjorden, eller fyw r , som S ren siger. For S ren snakker jysk, rejti jysk , s dan helt naturligt, som han g r rundt der i sin have.
S ren Vester er DR s nye S ren Ryge Petersen, der i sit program S ren Vesters Have viser seerne rundt i sin have, mens han fort ller om den og giver gode r d. S ren Vester er ogs designeren fra DR s program I hus til halsen . Det er ham, der f r d dkedelige huse til at se fuldst ndig fantastiske ud. Nu tryller han s sin egen fors mte baghave om til en fantastisk oase derude p landet, ude i det nordvestlige Midtjylland.
S ren snakker meget, alts S ren Vester, og han snakker jysk, meget mere jysk end den anden S ren, S ren Ryge. I en udsendelse st r S ren midt i et af sine nu n sten helt udsprungne bede og r rer ved en h j gul blomst. Det ligner lidt en rapsplante p afveje, men det er en gul sennepsplante, siger S ren, eller en agersennep, som nogle seere har bel rt ham om. Ukrudt, som han skal se at komme af med. Det er S ren nu ikke meget for, men han hiver alligevel i en af dem og udbryder d jo e t m j r j ve der er jo ikke meget rod ved . St nglen er nem at f op. Og S ren klepe kan te klipper kanter , og han law e be e laver bede , s dan som de nu g r oppe i Salling.
Sprog er en vigtig del af vores identitet. Vi er det sprog, vi taler. Vores sprog fort ller, hvem vi er. Det afsl rer, hvor vi kommer fra. Alle danskere kan h re, at S ren Vester kommer fra Jylland. Ja, nogle seere vil m ske have sv rt ved at forst ham, men S ren f r alts lov til at tale sit jyske p landsd kkende tv. Uden undertekster.
S ren ser ud til at v re i sit es. S rens m de at v re p og hans jyske sprogtone virker autentisk p os seere. M ske synes nogle endda, at S rens sprog lyder lidt eksotisk. Men er jysk virkelig eksotisk?
S ren Vester g r sig jensynlig ikke til, heller ikke sprogligt. Han tror ikke, han er noget, og han tror i hvert fald ikke, at han er bedre eller ved mere end os seere, tv rtimod. Han bedyrer for eksempel, at folk bare skal give sig i kast med deres egne haver, d nt in pr w e der er ikke andet end at pr ve det . Og finde ud af, hvad der s sker.
Vores sprog fort ller ogs , hvem vi gerne vil v re. Vi skifter sproglig ham, n r situationen kr ver det . S ren taler for eksempel mere jysk i sit eget haveprogram end i boligprogrammet I hus til halsen .
Men som altid: ingen regler uden undtagelser. I et af afsnittene af I hus til halsen hj lper S ren Vester Henny og Birger med at g re deres hus i Durup mere pr sentabelt. Durup er S rens f deby midt i Salling, og han sl r straks over i sit jyske, da han m der sine for ldre til f llesspisning p Durup Kro. Han snakker ogs jysk med den gamle tekstilforhandler, mens de sidder og spiser stegt fl sk med persillesovs. Ejendomsm gler Line Franck fra rhus og t mrer Dennis Lindequist fra Odense er helt benovede, men har sv rt ved at forst ham.
Det er nu heller ikke, fordi S ren Ryge sl t it kan tale jysk. I et af programmerne m der han sine gamle skolekammerater, naboer og venner i Agtrup, lige syd for gr nsen. Her boede S ren Ryge som barn, mens faderen var skolel rer p den dansksindede skole. S ren Ryge samler ind til synnejysk kaffeboe s nderjysk kaffebord , og egnens kvinder bringer alskens kager og bagv rk til bordet, mens S ren Ryge helt uproblematisk skifter mellem rigsdansk, s nderjysk og tysk, alt efter hvem han taler med. For s dan g r de i S nderjylland.
IND MED FLASKEN
Indr mmet. Jeg er selv lidt af en skabsjyde. N r jeg snakker med moster Marie fra Salling, taler jeg jysk, siger min mand. S siger jeg majet eller ligefrem m j i stedet for ma meget . Det kommer helt af sig selv. Jeg tilpasser mig moster Maries sprog. Lidt. For hun taler jysk, gte jysk.
Jysk var den version af dansk, jeg voksede op med, da jeg allerede som baby begyndte at holde ferie i Danmark sammen med min familie. Min mor er nemlig holl nderbarn . Hun er alts et af de 5-6.000 b rn fra Holland, som R de Kors efter Anden Verdenskrig sendte til Danmark for at blive fedet op og f frisk luft.
Min mor boede hos en rar familie med g rd i Salling, og det livsn dvendige ophold, fuldt af k rlighed og omsorg, blev starten p et livslangt t t venskab. Ja, hun fik en ekstra familie ud over sin egen i Rotterdam. Siden da bes gte hun familien i Salling mange gange, og da hun selv fik familie, fulgte vi gladelig med. Hver sommer. Ogs vi fik en ekstra familie i det jyske land. En mormor, en morfar og en masse mostre. Der i Salling, hvor bl sten g r frisk over Limfjordens vande.
Min mor kommer j vnlig p bes g i Danmark, og n r vi bes ger plejes strene, taler de jysk sammen. Deres m de at tale p lyder trygt og hjemligt og f r mig straks til at t nke p vores sommerferier ude p landet her i Jylland. P frisk, varm m lk fra koen, som godt nok skr mte os bysb rn en smule. M ltider med hjemmebag som hwe rbr hvedebr d , som hos mormor var en slags kringle med remonce og rosiner i, fj tebr fedtebr d , nogle l kre sm kager med glasur p , og w lk g blekage , der med sin enorme m ngde bl dpisket fl de var en helt anden omgang end vores egen hollandske blekage, der b de havde fast form og knap s meget fl de.
Ogs nu l ber t nderne i vand p mig: Vi fik hjemmelavet ribssaft, hjemmesyltede agurker og mormors helt uforglemmelige frikadeller. Spr de p overfladen, bl de i midten. Vi spiste, til vi sprak. D gnet rundt.
Med alderen begyndte jeg at f lge med i min mormors og morfars faste rutiner. Min morfar lyttede altid til Radioavisen klokken 12 og gerne s h jt, at hele g rden kunne lytte med. Jeg husker, at radiov rten talte helt anderledes. Hans dansk l d fremmed i forhold til min morfars og mormors jyske. Som om radiov rten kastede op.
Min interesse for dansk, og specifikt for jysk, har senere gjort mit ophold i Danmark permanent, og jeg har nu i over halvdelen af mit liv boet og arbejdet i rhus. Mit dansk er ret beset hverken fugl eller fisk. M ske lidt jysk, skal jeg tro mine kolleger i K benhavn. Og det g r jeg gerne!
Skarpe lyttere fornemmer dog en svag accent, eller rettere sagt, de kan ikke placere mig et konkret sted i Danmark. Danskere elsker ellers at afkode hinandens sprog. De er i udgangspunktet nysgerrige p , hvem de st r og taler med. Hvor deres samtalepartner kommer fra. Og om de m ske har f lles bekendte.
If lge en ldre kollega har mit sprog intet tegn p en bestemt dansk dialekt. Mit sprog mangler simpelthen ethvert s rpr g, der kunne afsl re, hvor pr cis i Danmark jeg er f dt og opvokset. For det er jeg selvsagt ikke. G r g ttekonkurrencen alligevel i gang, ender det som regel med, at folk placerer mig i S nderjylland eller p Bornholm. Lige ud til Danmarks gr nser til det store udland. Men alts stadig Danmark. S de g t n k !
S dan en skabsjyde, en holl nder med interesse for jysk, er nu i gang med at skrive en T nkepause med titlen Jysk . Og mangen en jyde ville m ske ryste p hovedet. For ja, jeg har godt h rt en fugl pippe om danskernes m ske lidt halvironiske - og s m ske alligevel halvalvorlige - leveregler, som den dansk-norske forfatter Axel Sandemose kaldte Janteloven i sin roman En flyktning krysser sitt spor fra 1933.
Sandemoses fort lling kredser om de sociale spilleregler, han oplevede under sin opv kst i et arbejderhjem p Mors i Nordvestjylland. I bogen ser hovedpersonen Espen Arnakke sine for ldre slide sig gennem livet og et f llesskab, der afstraffer enhver, der st r ud fra m ngden. Alle i Jante, den fiktive by med det t tte men klaustrofobiske f llesskab, skulle helst v re s ens som overhovedet muligt. Der var ikke plads til s regenhed. Ingen skulle tro, de var mere end andre.
Dette regels t, ironisk eller ej, har under hele skriveprocessen siddet p min ene skulder. Det har uafbrudt hvisket: Du skal ikke tro, at du er noget. Du skal ikke tro, at du ved mere end os . S jeg har n sten bogstavelig talt skrevet mig bag ret, at jeg ikke er noget, og at jeg ikke er klogere eller bedre end nogen. Jeg kommer heller ikke til at le ad nogen.
Jysk har spillet en central rolle i mit liv som forsker. Det startede med et universitetsstudium i Skandinavistik i Amsterdam, Holland, og endte med et speciale om sprogbrug og sprogholdninger i Salling, Midtvestjylland. Specialet blev starten p en forskningskarriere ved Aarhus Universitet, og et liv i Danmark. I dag er jeg redakt r p Jysk Ordbog og lektor i dansk sprog.
S jeg ved da lidt om jysk. Og jeg kan nok l re jyderne - og alle andre danskere - noget om jysk, om hvad jyder g r rundt og siger, eller netop ikke siger. Om at jysk ogs i dag er forskelligt, alt efter om det er nuerenfywrs, w sterfr , kro njysk h lle synnejysk . Om at jyder aldrig er i tvivl, n r de h rer en k benhavner, og omvendt. Om hvorfor jyder lyder trov rdige, mens k benhavnsk klinger smart og cool.
Det skal selvf lgelig vise sig, om jeg duer til noget.
JYDERNES JYSK
KA DO H W E
N r min mor en gang om ret er sammen med sine danske s stre, taler de ofte om gamle dage. Om livet p g rden. Om det h rde slid med at f h sten i hus. Og om faderens bel nning: en tur i biffen, som l i Skive. Samtalerne foreg r p jysk, og jeg sidder ofte og spidser rer. Ka do h w e , siger moster Marie og sl r en latter op. Marie er s strenes hukommelse og taler som den eneste i flokken sallingbom l til daglig. Alts det jysk, de taler oppe i Salling. N r hun siger Ka do h w e , bruger hun et specifikt jysk ord, nemlig