Karriere

Rie Thomsen

Description

Karrieremennesker arbejder målrettet for magt, status og penge. En karriere er ifølge Rie Thomsen, karrierebevidst karriereforsker ved Aarhus Universitet, dog ikke lig med en konkurrence for få udvalgte. Vi kan alle tage aktiv stilling til vores levevej og med fordel opfatte den som en rejse gennem livet. Vi skal styre retningen mest muligt selv, men forlige os med, at tilfældigheder, lykketræf og uheld kan påvirke løbebanen. Når vi lærer at gøre karriere, opnår vi bedre målet med hele tilværelsen: at få arbejdsliv og resten af livet til at gå op i en højere enhed.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 04 avril 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772193618
• Langue: Danish

Extrait

RIE THOMSEN
T N
KE
PAU
SE
R
F LG IKKE DINE DR MME
DET RIGTIGE VALG?
I et auditorium p Stanford University i USA i 2009 tr der en ldre mand i jakkes t op p talerstolen, han er professor og skal fort lle om sin forskning i karriereudvikling. Efter en kort pause bryder han stilheden med disse ord: Never follow your dreams, never follow your dreams . Han siger det to gange.
Den distingverede herre skal tale om karriere, og hans f rste ord til forsamlingen lyder: F lg ikke dine dr mme, f lg ikke dine dr mme. Hvis der var stille, f r han begyndte at tale, er stilheden larmende nu.
Vi er i the land of opportunity , hvor mennesker, ung som gammel, netop h ber p en succesfuld karriere, m ske endda ser for sig, at de er den n ste Bill Gates, Elon Musk eller Ruth Bader Ginsburg, fordi det amerikanske samfund i teorien skulle give alle samme mulighed for at indfri deres dr mme, bare de arbejder h rdt og l nge nok. Disse dr mme fik i 18-1900-tallet blandt andre tusindvis af fattige danskere til at sejle over Atlanten for at deltage i kapl bet om en stor og frugtbar jordlod, der ville g re deres liv mange gange rigere end den tilv relse, de rejste fra.
Da professor i psykologi og uddannelse John D. Krumboltz gik p talerstolen, var virkeligheden imidlertid en anden. Den amerikanske dr m anno 2009 gik mere p , at en s n af en skraldemand i nutidens USA kunne g re karriere som ingeni r eller entrepren r. Derfor blev der stille i salen, da Krumboltz fremmanede en overraskende indgangsb n i sin tale om karriere: F lg ikke dine dr mme.
Men Krumboltz lod ikke forsamlingen forblive lammet. Han forklarede, at unge, som skal til at v lge uddannelse, eller som befinder sig i begyndelsen af deres karriere, ofte bliver opfordret til at finde ud af, hvad der er deres br ndende interesse, og g re alt for at g re den til deres levevej. Men det valg skaber bare problemer, siger han.
Hvis karrieren absolut skal begynde med og basere sig p en dr m, som har v ret den st rste passion gennem mange r, s er det n sten d mt til at g galt. Det er for store krav at stille til karrieren for helt unge mennesker, at deres karriere ogs skal realisere deres st rste dr m for fremtiden.
Krumboltz fremlagde sine betragtninger p et tidspunkt, hvor en karriere ikke l ngere bestod i at f lge i familiens fodspor. Det gjorde den for eksempel i midten af 1800-tallet, hvor romanen fra 2010, Vi, de druknede , af Carsten Jensen foreg r. Samtlige unge m nd i Marstal stikker enten til s s i den bog eller arbejder p anden m de med n r kontakt til havet. Her kan vi ikke tale om karriere som et valg eller realisering af en dr m, for der var kun denne ene mulighed at forestille sig.
Havde min studievejleder p gymnasiet spurgt mig som ung, om jeg dr mte om at blive professor i karrierevejledning, s havde jeg formentlig svaret klart og tydeligt nej. Nok mest fordi det eneste billede, jeg kunne fremmane p nethinden af professorer, var professor Balthazar fra den jugoslaviske tegnefilmsserie, som Danmarks Radio viste i 1970 erne og 80 erne, og den distr te og koleriske professor Tournesol i Herg s tegneserie om Tintin. Begge portr tteres med sort bowlerhat og kittel og falder nok i kategorien den klassiske professortype og absolut s langt fra mine forestillinger om, hvad jeg ville arbejde med i fremtiden.
I folkeskolen var jeg overbevist om, at jeg skulle v re dyrl ge; jeg var jo god til dyr og matematik. Efter en matematisk studentereksamen med middelkarakter i matematik var jeg stadig sikker p , at jeg var god til dyr, men ganske usikker p , om jeg egentlig duede til matematik. Min danskl rer i gymnasiet foreslog mine for ldre og mig, at jeg kunne studere retorik. Som jeg husker det, s var der ingen af os, der unders gte den id n rmere.
Men i min fritid var jeg med i ungdomsorganisationen 4H, hvor b rn og unge dyrker deres interesse for natur, dyr, haver og madlavning. De 4 H er st r for: en flittig h nd, et varmt hjerte, et kvikt hoved og et godt helbred. Mottoet er learning by doing , og her fik jeg som ung en lederuddannelse, b de i praksis og via 4H s juniorlederuddannelse, og begyndte at undervise b rn og andre unge. Det var jeg god til. S derfor faldt mit karrierevalg p l reruddannelsen.
Jeg s gte ind via kvote 2 efter et sabbat r, som gik med at v re p dagogmedhj lper og au pair i Skotland. Min kusine sendte mig ans gningsmaterialet, som i 1995 bestod af et st rre h fte, som beskrev alle videreg ende uddannelser kort. Det l ste jeg igennem, og ud fra beskrivelserne s gte jeg ind p f lgende tre uddannelser i prioriteret r kkef lge: l rerseminariet i Haslev, ergoterapi i Esbjerg og sociologi p K benhavns Universitet.
Jeg kom ind p l reruddannelsen, blev l rer og elskede mit job. Men da jeg efter tre r som l rer i tiende klasse blev tilbudt at uddanne mig til uddannelsesvejleder, var jeg solgt. Jeg var is r fascineret af teorierne om, hvordan vi forestiller os vores fremtid, og hvordan vi v lger uddannelse og job. Liges dan med metoder inden for professionel uddannelses- og karrierevejledning, som kan st tte os i at unders ge vores liv og tr ffe vigtige beslutninger.
S fulgte en cand.mag. i uddannelsesstudier og social psykologi, en ph.d. i karrierevejledning, en masse arbejde, familie, m der med sp ndende mennesker, som gjorde en forskel i min karriere, tilf ldigheder, som b d p nye muligheder og tanker, og i dag er jeg professor i karrierevejledning. Den f rste af sin slags i Danmark.
Man kan roligt sige, at min karriereudvikling ikke har fulgt en lige og logisk linje fra dr mmen om dyrl ge i slutningen af folkeskolen til professor i karrierevejledning. Og s dan er det for rigtig mange mennesker. Alligevel sp rger vi ofte unge: Hvad vil du v re, n r du bliver stor? Og her er vi ikke kun ude efter svar som: et godt menneske, lykkelig, taknemmelig eller tilfreds. Vi vil vide, hvad de nsker at besk ftige sig med i deres arbejdsliv.
Alle unge skal tage stilling til dette sp rgsm l, n r de skal beslutte, hvad de vil lave efter folkeskolen, og hvilken ungdomsuddannelse de nsker at tage. Her bliver de nemlig ofte m dt af en forestilling om linearitet i deres karriereforl b. Den forestilling bygger netop p ideen om, at mennesker f lger deres dr m og planl gger de n ste skridt i karrieren logisk og rationelt ud fra det ideal. Dr mmen om en bestemt uddannelse og sidenhen en besk ftigelse, som ligger i forl ngelse af den uddannelse, kommer til at styre de handlinger, vi skal g re for at opfylde dr mmen.
Min plan for at blive dyrl ge eller kandidat i veterin r medicin, som det ogs hedder, ville i dag se s dan ud: gymnasial eksamen med en blanding af dansk, engelsk og naturvidenskab p A- eller B-niveau, dern st en tre rig bacheloruddannelse i veterin rmedicin, s en to rig kandidatuddannelse i veterin rmedicin efterfulgt af en autorisation fra F devarestyrelsen, som det tager mindst et r at f . Hvis jeg alts skulle v re praktiserende dyrl ge. Og det skulle jeg i mine dr mme.
Men s dan gik det som bekendt ikke. Og her vender vi tilbage til det jeblik i Krumboltz forel sning om karriere, hvor han punkterede den amerikanske folkesj l med ordene: F lg ikke dine dr mme.
PLANLAGT TILF LDIGHED
Krumboltz er ophavsmand til begrebet planned happenstance eller oversat til dansk planlagt tilf ldighed . Planlagt tilf ldighed er to ord, som n sten kan siges at have modsatrettet betydning, for hvordan kan en tilf ldighed v re planlagt?
Krumboltz pointe er, at vi som mennesker planl gger at v re p et bestemt sted p et bestemt tidspunkt - vi kan for eksempel v lge at g i gang med en uddannelse, s ge et job eller p en lidt mindre skala g til et rejsegilde, en reception eller en fodboldkamp. Men hvem der ellers s ger ind p uddannelsen, spiser en p lse til rejsegildet, deltager i receptionen eller st r p l gterne, og hvem vi falder i snak med, er vi ikke altid herre over. Vi bringer alts os selv i nogle positioner, hvor tilf ldigheder kan opst .
N r tilf ldighederne s indtr ffer, kan vi v lge forskellige reaktioner p dem. Hvis vi har blikket st lsat rettet mod dr mmen i horisonten, s er det slet ikke sikkert, at vi ser de muligheder, som jeblikket skaber. M ske opfatter vi dem blot som st j og forstyrrelser p vores vej mod m let. Hvis vi omvendt tillader os selv eller m ske endda f r hj lp og st tte til at opdage og udforske de muligheder, som tilf ldighederne byder p , kan det v re, at vi f r je p en karriere, vi slet ikke var i stand til at forestille os.
If lge Krumboltz p virker tilf ldigheder ofte vores karriereudvikling, men tilf ldighedernes spil m vi ikke se som rgerlige fejl eller afvigelser fra vores plan. Det kan vi ellers nemt komme til, n r vi forestiller os, at vores karriereforl b skal f lge en slagen og lige vej.
Tilbage til min egen historie, hvor et fokus p fejl og afvigelser ville blive til en historie om et uopn eligt dyrl gestudie og en fort lling om, at jeg ikke fik taget mig nok sammen i matematik i gymnasiet. Og at mit valg af l reruddannelsen var en fejl og et spild af tid, fordi jeg f rst i en alder af 26 fandt ud af, hvad jeg i virkeligheden br ndte for - og dr mte om.
N r vores dr mmejob i en tidlig alder bliver det endem l, som alle vores valg og beslutninger skal lede hen til og hj lpe med at realisere, kommer vi nemt til at bebrejde os selv for eventuelle afvigelser fra den planlagte og line re vej. Med frustration som det eneste resultat.
Et andet problem er, at vi kun kan dr mme om de jobs, som vi kender til. Vi udvikler os alle sammen i samspil med vores omgivelser, og en karriere som dyrel ge, som i fordums tid fremstod som en dr m, ser nogle r senere m ske mindre attraktiv ud. For eksempel er jeg slet ikke sikker p , at jeg har den n dvendige stamina til at unders ge dyr, endsige operere, kastrere, inseminere eller aflive dem.
Hvis vi i stedet accepterer og m ske endda forventer, at tilf ldigheder vil spille en rolle i vores karriere, s f r vi mulighed for at normalisere uundg elige afvigelser fra planen og bruge dem som afs t til