Musik

Steen Kaargaard Nielsen

Description

De fleste af os er lutter øren, når musikken spiller. I hvert fald så længe den falder i vores smag. Hvis ikke vil vi prøve at vende det døve øre til. Men oftere og oftere uden held. For på grund af den digitale udvikling minder musik mere og mere om vand. Begge dele trænger ind overalt – især i ørene. Ifølge Steen Kaargaard Nielsen, musikforsker ved Aarhus Universitet, er der to sider af sagen: Enten er vores opskruede forbrug af vellyd beviset på musiks livsvigtige betydning for os. Eller også får sød musik 24/7 os til at miste evnen til at høre ordentligt efter.

Sujets

• Musique
• Musique
• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 04 mai 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772192079
• Langue: Danish

Extrait

STEEN KAARGAARD NIELSEN

T N
KE
PAU
SE
R
ET LILLE ORD, MANGE BETYDNINGER
GRAMMOFONEN P V GGEN
Min tidligste erindring om at frembringe musik knytter sig ikke til et instrument eller min stemme, men til en grammofon. Den stod p en v ghylde i mit himmerlandske barndomshjem, og jeg kastede min k rlighed p den som tre-fire- rig. N r jeg stod p en stol, kunne jeg selv betjene det enkle apparat og afspille plader fra to fyldte kommodeskuffer.
Pladerne havde mine fem meget ldre s skende k bt og efterladt sig, efterh nden som de flyttede hjemmefra. Mange havde ikke l ngere omslag, og alle var godt ridsede.
Skuffernes indhold udgjorde en blandet landhandel af musik fra 1950 erne og 60 erne. Import rens b rneplader l side om side med Bror Kalles Kapel, Grethe S nck og The Savage Rose. Og det danske repertoire vekslede med tidens engelske popul rmusik som The Beatles og The Who. En ren skatkiste for en musiksulten eftern ler. Men ingen jazz eller klassisk musik - jeg kommer trods alt fra et hjem, hvor Giro 413 og ikke Torsdagskoncerten var radiolytningens ugentlige h jdepunkt.
Enkelte plader gjorde et uudsletteligt indtryk p mig. Povl Dissings dramatiske 25 minutter endnu , hvor en fange t ller ned til sin egen h ngning, udgjorde en uovertruffen intens oplevelse - hver gang. Min puls steg i takt med banjoens stadigt hurtigere anslag og stemmens voksende desperation.
Pladen var - og er - bestemt ikke for b rn med Dissings uhyggelige d dsskrig og coverets n rbillede af hans afsk rne ansigt med bedende himmelvendte jne. Og p bsiden var endnu en uhyggelig sang om en pige ude i en skov og en mand, der sk d pistolen af, hvad det s end m tte betyde. Ren R dh tte og ulven. Gys, fryd og oprevethed i sk n musikalsk samklang.
Men i bund og grund elskede jeg hele mit barndomshjems sammenbragte musikfamilie. Selv f r jeg kunne l se, havde jeg styr p alle pladerne, som jeg kendte fra hinanden p de forskellige omslag og labels. N r vi havde bes g, bad mine for ldre ofte den lille dj spille bestemte numre med Raquel Rastenni eller Gustav Winckler. Det gjorde mindst lige s stor lykke som et indstuderet klaverstykke.
Det var i selskab med grammofonen, at min k rlighed til musik for alvor blev vakt. Lidt senere fik jeg en lille kassetteb ndoptager og brugte mange timer p at overspille udvalgte plader i forskellige kombinationer. Musikalske genrer eksisterede ikke i min bevidsthed, s hvad der kl dte hinanden, handlede mere om stemninger og udtryk. F rst da musikloven af 1975 medf rte oprettelsen af et finmasket netv rk af kommunale musikskoler over det ganske land, bnede muligheden sig for, at jeg som 12- rig tog et instrument under behandling p Fars Musikskole. Valget faldt naturligvis p sen-1970 ernes mest popul re instrument, elorglet. Mine for ldre l rte aldrig helt at elske de vibratofyldte orgelklange tilsat rytmeboks, som nu fyldte hjemmet.
Selv om det med tiden blev til meget spil p klaver og sang i kor, udg r den indspillede musik stadig mit prim re musikalske anker. Ogs i mit daglige virke som musikforsker og underviser p Aarhus Universitet. Det kommer naturligvis til at tone denne T nkepause om musik.
MUSIK LIGE VED H NDEN
Lyden af musik tilh rer i dag os alle. Den er altid lige ved h nden. Vores hjem er typisk udstyret ikke blot med t, men med adskillige apparater, der gennem h jttalere kan fylde dagen med musik: musikanl g, radio, tv, computer, iPad. Hvert familiemedlem har typisk sine egne afspillere, s vi hver is r kan lytte til vores foretrukne musik, n r og hvor det passer os.
Det er m ske ikke s overraskende, at en af de mest udbredte metaforer for vores omgang med musik i dag er vand. Da den engelske popmusiker David Bowie til et interview i New York Times i 2002 lavede sammenligningen, var det for at beskrive den fremtid, som han mente, var lige om hj rnet takket v re den digitale udvikling.
Og ganske rigtigt. De fleste tapper nu musik fra store databaser med millioner af musiknumre, som var det rindende vand. Og vi kan s nemt som ingenting dele vores musik med andre via playlister, YouTube eller fildeling. Vi tager for givet, at al musik er frit og jeblikkeligt tilg ngelig, ligesom vi forventer, at der altid er vand i hanerne.
Og ikke bare skal musik v re tilg ngelig. Den skal helst ogs v re n sten gratis. S i stedet for at k be musiknumre stykvis abonnerer vi p tjenester som Spotify, hvor den m nedlige betaling synes minimal i forhold til den m ngde af musik, den giver adgang til. Hvis vi da ikke allerede f r musikken med som bonus i forbindelse med abonnement p tv, internet eller mobiltelefon.
Men metaforen kan ogs give anledning til bekymring. For hvis vi ligestiller musik med vand, glemmer vi m ske at v rds tte den, uanset hvor livgivende den m tte v re. Bliver vores omgang med musik mere adspredt og mindre intens, n r den konstant str mmer ind i regangen? Glider den i et med tapetet, s vi glemmer at lytte og kun bem rker, n r den ikke giver lyd fra sig? Eller skal vi forst musiks evige tilstedev relse som et bevis p f nomenets livsvigtige betydning?
Lad os t nkepause musikken for en stund.
ET SPIL AF TONER
S hvad er musik? Sp rgsm let lyder besn rende enkelt. Og hvor sv rt kan det v re at definere et f nomen, som vi alle kender og tager for givet? Som med de fleste meget udbredte f nomener er der forskellige bud p sagen, alt efter hvem, hvor og hvorn r vi sp rger.
Er det for eksempel musik, n r muezzinerne fra toppen af minareterne kalder muslimer til fredagsb n? Ligesom pr stens messen h rer kristne det som en form for syngen - og er der ikke musik i al sang? Men inden for islamisk kultur er der tale om b n, ikke om sang eller musik.
Og hvad med kirkernes klokker, som har samme funktion som muezzinerne? G r det en forskel, om der kun er n klokke, der ringer, eller om tre klokker er afstemt i forhold til hinanden med forskellige toner? Eller skal der et helt klokkespil til, f r vi kan begynde at tale om musik?
Sl r vi op i et ldre musikleksikon for at finde et svar p sp rgsm let, vil fokus formentlig v re p en universel bestemmelse af musik som en kombination af toner, dvs. som rytmiske, melodiske og harmoniske m nstre. Her er musik lig med organiseret lyd, et klangspil, synonymt med det lidt bedagede ord tonekunst , og d kker over en forestilling om et afgr nset og s rskilt lyddom ne, som f lger sine egne spilleregler. Vi taler om musikkens verden.
Denne definition af f nomenet kan vi spore helt tilbage til middelalderen, og den er fortsat meget udbredt, b de i fagkredse og blandt almindelige mennesker. Den er for eksempel p spil, n r vi per automatik t nker p musik som lyden af instrumenter eller forestiller os musikken i sig selv . Som om f nomenet har en essens eller kerne, vi kan bestemme og derved uddestillere musik i sin reneste form som et selvberoende f nomen, adskilt fra resten af verden. De fleste af os g r fortsat ud fra denne tilgang, n r vi fors ger at beskrive, hvad musik er.
EN LYDVERDEN TIL FORSKEL
Men forestillingen om musik som en ren og s regen klangverden st r i dag ikke alene. Den er for l ngst blevet udfordret - for eksempel med sp rgsm let om, hvor gr nserne g r for, hvilket lydmateriale der kan t lle som musik.
Den tyske komponist Ludwig van Beethoven forstod for eksempel ikke at skille sk g fra snot, hvorfor der ved premieren p hans 9. symfoni i 1824 ventede publikum en stor overraskelse. I v rkets sidste del blev orkestret pludseligt og helt uh rt i en symfoni afbrudt af en sangsolist med ordene: Oh, venner, ikke disse toner! Lad os hellere istemme noget mere behageligt og gl desfuldt . Resten af v rket akkompagnerede instrumenterne s solister og kor i den tyske digter Friedrich Schillers tekst Ode til gl den fra 1785.
Beethoven ndrede med et enkelt v rk en hel genre normalt forbeholdt symfoniorkestrets instrumenter, hvilket musikhistorikere i dag betragter som et vigtigt moment i den klassiske musiks udvikling. Hans 9. symfoni indtager derfor i dag ogs en h dersplads i denne genres repertoire. Hovedtemaet fra slutsatsen har tilmed siden 1972 haft status som officiel EU-hymne, ironisk nok uden tekst. Alts en slags europ isk nationalmelodi, som kun kan spilles eller nynnes.
Denne gr nseoverskridelse lyder m ske ikke af meget sammenlignet med den amerikanske musikfilosof og komponist John Cages mindst lige s omdiskuterede v rk 4 33 fra 1952. Titlen refererer til kompositionens varighed, 4 minutter og 33 sekunder, som p papiret ser ud til at v re stort set alt, v rket best r af. Ikke en eneste node er at finde p de tomme partitursider. V rket er basalt set blot en tom skal, en tidsramme.
Med sit tavse v rk havde Cage dog ikke til intention at fokusere p stilhed, men tv rtimod p alle de baggrundslyde, der altid er til stede i vores omgivelser. Han inviterede dem s at sige indenfor i musikkens verden. P den m de satte han basalt set lighedstegn mellem musik og lyd og gjorde op med musik som et s rligt lyddom ne, som kun mennesker behersker. Lyden af vores omverden er ogs musik.
Det er p sin vis samme pointe, der syv r senere kommer til udtryk i den amerikanske musical The Sound of Music . Den strigske novice Maria bliver fra et kloster sendt i huset hos kaptajn von Trapp og hans syv moderl se b rn og benytter sin passion for musik til at vinde b de b rnenes og mandens hjerte.
I bningsscenen til den stadig meget popul re filmversion fra 1965 med den engelske skuespiller Julie Andrews i hovedrollen st r Maria p en bakketop i Alperne og bryder spontant ud i sang: The hills are alive with the sound of music . For hende er der musik i fuglenes vingeslag og kvidren, i b kkens rislen og i fjerne kirkeklokker b ret af vinden. Kort sagt, naturen synger og river hende med.
Vi siger jo faktisk ogs , at fugle og hvaler synger, og at elefanter trompeterer. Men at h re al lyd som musik er fortsat en udfordring, der giver masser af stof til eftertanke.
HER, DER OG ALLE VEGNE
I stedet for at s tte musik op p en verdensfjern piedestal til rb dig beundring kan vi og