Opmærksomhed

Emma Louise Louth

Description

Vi har konstant brug for vores opmærksomhed. Til at opbygge viden, planlægge og interagere med verden, og alt efter situationen kan vi tiltrække, aflede og vække vores egen eller andres. Nogle af os tror endda, at vi kan dele den og multitaske. Men det er en håbløs opgave – for mænd som kvinder. Ja, ikke engang fuldt koncentrerede forskere kan udskille opmærksomhed fra hjernecentre med fokus på erindring, motivation og læring. Dog kan Emma Louise Louth, målrettet biomediciner ved Aarhus Universitet, åbne vores øjne for, hvorfor vores opmærksomhed er så svær at fange.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 04 octobre 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772193816
• Langue: Danish

Extrait

EMMA LOUISE LOUTH
T N
KE
PAU
SE
R
OPM RKSOMHEDENS G DE
DEN KOGNITIVE REVOLUTION
Vi bruger vores opm rksomhed hver dag. For eksempel til at l re, arbejde og k re bil. Men har du nogensinde t nkt over, hvad opm rksomhed egentlig er?
Ordet opm rksomhed er ikke entydigt, men d kker faktisk over flere forskellige former for opm rksomhed: Opm rksomhed kan v re vedvarende , som n r vi lytter og tager noter i klassev relset. Opm rksomhed kan v re delt , som n r vi lytter til GPS en i bilen, samtidig med at vi holder je med trafikken. Opm rksomhed kan blive fanget af plakater og reklamer. Opm rksomhed kan v re fokuseret p en bestemt del af en sang, s vi h rer bassen bedre end guitaren.
Alle disse scenarier er vidt forskellige. S er den fangede opm rksomhed den samme som den fokuserede og den delte opm rksomhed? Dette sp rgsm l har optaget psykologerne siden slutningen af 1800-tallet.
Selve begrebet opm rksomhed har l nge v ret kendt og diskuteret af filosoffer, men er stadig et ret nyt videnskabeligt omr de sammenlignet med hukommelse og sanseopfattelse. Det var f rst i det 18. rhundrede, at opm rksomhed begyndte at optr de i l reb gernes overskrifter, og der blev udgivet empiriske studier af emnet.
Siden da har opm rksomhed v ret genstand for en lang r kke filosofiske og tidlige psykologiske teorier og studier, s lad os rette blikket mod starten p den moderne psykologi. Psykologien, som vi kender den i dag, blev popul r i slutningen af 1800-tallet. Den blev dengang betragtet som et videnskabeligt og ikke et filosofisk fag af forskere som den strigske neurolog Heinrich Obersteiner. Hans observationer af menneskers reaktionstid, fra de h rte en tone, og indtil de reagerede ved at bev ge fingeren, viste, at tr thed eller hovedpine medf rte langsommere reaktionsevne, hvilket tydede p nedsat opm rksomhed.
Interessen for emnet dalede imidlertid fra 1920 erne til 1940 erne, og det var f rst med den s kaldte kognitive revolution i 1950 erne, hvor forskere fra flere felter - filosofi, biologi og siden datalogi - i f llesskab begyndte at studere hjernen, at opm rksomhedsforskning blev hot igen.
Dengang fors gte forskerne at opstille modeller over hjernens s rlige bearbejdning af information, som tillader os at v re mere opm rksomme p n stimulus frem for en anden. Et godt eksempel er det s kaldte cocktailparty-paradoks, som den britiske forsker Colin Cherry beskrev i 1953: Forestil dig, at du er til f dselsdag sammen med 20 andre g ster i en lille lejlighed. Alle taler i munden p hinanden, s du kun kan h re en kakofoni af stemmer. Heldigvis kommer en ven hen til dig og begynder at tale med dig. Du st r midt i larmen og kan alligevel h re din ven ganske klart, mens I taler. Du kan med andre ord stille v k fra postyret omkring dig og stille skarpt p din vens stemme.
Forskerne opstillede dengang forskellige teorier for at beskrive, hvordan hjernen bearbejder information i s danne scenarier, hvilket skabte fornyet interesse for at udforske opm rksomheden. Forskning inden for omr det kom dermed atter p mode, og i 1970 erne fremkom de f rste moderne teorier om opm rksomhed. Derfor er opm rksomhedsforskning et relativt nyt felt.
Forskere inden for biologi og datalogi bidrog med ny teknologi til at studere hjernen og fik en enorm indvirkning p omr det. Et eksempel er hjernescanninger. Allerede fra 1980 erne kunne vi med denne teknologi afbilde en aktiv hjerne og bearbejde de enkelte hjerneceller hos dyr, mens vi studerede deres adf rd - og den teknologiske udvikling er bare stormet derudaf lige siden.
KORT OVER HJERNEN
Forskere foretr kker klarhed. Da biologerne kom p banen under den kognitive revolution i 1950 erne, fors gte de at forst , om opm rksomhed er t samlet begreb eller flere adskilte begreber, og samtidig finde ud af, hvilke dele af hjernen der styrer opm rksomheden. S hvordan kunne de kvantitativt m le noget s abstrakt som opm rksomhed?
Den v sentligste metode best r fortsat i at registrere, hvilke dele af hjernen der er aktive under en given adf rd. Opdagelsen af den del af hjernen, som har betydning for vores evne til at genkende ansigter, er et tidligt eksempel p denne tilgang: I 1992 udf rte en gruppe canadiske neurologer et fors g med en form for hjernescanning, som kaldes positronemissionstomografi - eller blot PET-scanning.
Deltagerne blev scannet, mens de kiggede p billeder af kendte og ukendte ansigter og genstande. Forskerne opdagede, at forskellige dele af deltagernes hjerner var aktive, n r de s billeder af henholdsvis ansigter og genstande. Men n r de s billeder af kendte ansigter, var en helt bestemt del af den s kaldte fusiforme cortex altid aktiv. Andre studier har siden bekr ftet, at vi bruger denne del af hjernen til at genkende ansigter, og derfor fik den navnet the fusiform face area - det fusiforme ansigtsomr de.
Men den dag i dag er opm rksomhed et g defuldt f nomen. Hvis det kr ver opm rksomhed at l re og huske, hvordan kan man s udforme en test, der kun m ler opm rksomhed og ikke l ring eller hukommelse? T nk for eksempel p et kortspil. Man skal selvf lgelig v re opm rksom p , hvilket kort en modspiller l gger ud, men alle deltagere skal ogs l re reglerne og bruge deres korttidshukommelse til at huske, hvilke kort de andre tidligere har spillet ud med. Sp rgsm let er, hvordan man kan adskille vigtigheden af at v re opm rksom, l re og huske fra evnen til at spille?
Derfor har vi stadig sv rt ved at adskille de enkelte omr der i hjernen med ansvar for henholdsvis l ring, opm rksomhed eller begge dele. Alligevel er psykologerne n et frem til, at vi overordnet kan opdele opm rksomhed i tre forskellige former: Den f rste kaldes fokuseret opm rksomhed. Den er den mest intuitive, og vi finder den hos b de mennesker og dyr, s lad os starte med den.
FOKUS R!
FRA BUNDEN AF
For dyr er opm rksomhed ikke kun en vigtig del af indl ringen - den udg r forskellen mellem liv og d d. Forestil dig, at du er en l ve, der jager p savannen. N r du visuelt afs ger landskabet, bem rker du faktisk ikke gr sset eller himlen i det fjerne. Du spejder efter bev gelse og noget sort og hvidt af form som en zebra. Du opdager en ensom zebra, der er kommet v k fra sin flok. Alt andet i dit synsfelt viskes ud, og du ser kun zebraen.
Du fokuserer p dens bev gelser og holder skarpt je, mens du sniger dig n rmere. Nu er du helt t t p , og zebraen har stadig ikke set dig. Blot nogle f skridt til, og du kan kaste dig over den. Pludselig kn kker en kvist under din pote. Zebraen vender sig ved lyden og sp nder musklerne, klar til at l be. Dit blik l ser sig fast, tiden st r stille, og du angriber, netop som zebraen flygter.
Det er m ske relativt nyt at forske i opm rksomhed, men som art har vi altid v ret afh ngige af opm rksomhed. Ud fra et evolution rt perspektiv er opm rksomhed utrolig vigtig for b de j ger og bytte. J geren benytter sin opm rksomhed til at fokusere p et muligt bytte, mens byttet bruger den til at g i h jeste beredskab ved ethvert tegn p rovdyr i n rheden. Begge typer af adf rd h rer under den fokuserede opm rksomhed, som forskere ogs betegner selektiv opm rksomhed .
Her bliver opm rksomheden alts fokuseret , men hvordan? Og hvad sker der, n r et eksternt element fanger opm rksomheden, i forhold til n r man selv fokuserer sin opm rksomhed p et eller andet bestemt? Da begge former for fokus indg r i den fokuserede opm rksomhed, best r forskellen alene i, hvordan hjernen bearbejder informationen.
Fokuseret opm rksomhed er en af de former for opm rksomhed, som forskerne har unders gt hyppigst. Ikke bare fordi den har et tydeligt evolution rt form l, men fordi vi finder samme adf rd hos b de mennesker og dyr. En zebra, der sp nder musklerne ved lyden af en kvist, der kn kker, og en bilist, der instinktivt bremser ved lyden af et bilhorn, er begge eksempler p bottom-up -bearbejdning. En ekstern stimulus, eksempelvis en lyd, fanger opm rksomheden.
Udtrykket bottom-up bruger neurologer ofte om den bearbejdning i hjernen, som udl ses af eksterne stimuli. Generelt bruges hjernens kognitive bund til basale kognitive funktioner som f lelser og instinkter. Disse omr der midt i hjernen er evolution rt set de ldste og ligner hinanden hos de fleste pattedyr. Hjernens kognitive top , derimod, styrer h jere kognitive funktioner som planl gning og beslutning. Disse omr der af hjernen sidder typisk forrest i hjernen for eksempel i den frontale cortex - som ogs er en del af pandelappen - og er ofte mere komplekse og st rre hos arter, der evner at t nke i mere komplekse baner, s som mennesker og andre primater.
For eksempel da zebraen h rte kvisten kn kke og omg ende sp ndte musklerne. Denne reaktion er udtryk for bottom-up-bearbejdning: Zebraen h rer lyden, og h relsen sender signaler til de h jere omr der i cortex, der bearbejder informationen og afg r, at st jen kan risikere at komme fra et rovdyr, og at den bedste reaktion vil v re at sp nde musklerne og g re klar til at flygte.
Som pattedyr har vi de samme basale instinkter som zebraen og bliver ansp ndte, n r vi h rer h je lyde. Denne reaktion kan vi beskrive ved, at en stimulus fanger vores opm rksomhed. Vi h rer f rst lyden, og lydsignalet sendes til den auditive del af cortex. Denne del udg r bunden i hjernens bearbejdning. Derefter sendes signalet videre til andre dele af hjernen, der sp nder musklerne, ger hjerterytmen og g r klar til at flygte. Alt dette sker p en br kdel af et sekund, uden at vi bem rker det. Derfor foreg r bottom-up-bearbejdningen ubevidst.
Signalet sendes ogs til toppen af hjernen, hvor zebraen beslutter, hvad den skal g re i n ste jeblik. Da signalbearbejdningen starter i de dele af hjernen, som er f lles for alle dyr, og dermed er et godt eksempel p de basale instinkter, har det v ret let at unders ge denne form for opm rksomhed hos dyr. Vi kan bare se p den russiske forsker Ivan Pavlovs arbejde i begyndelsen af 1900-tallet. Pavlov er kendt inden for psykologien for sit arbejde med klassisk eller s kaldt pavlovsk betingning .