Rytme

Birgitte Stougaard Pedersen

Description

Følg rytmen, siger dem med en tone i livet. Det er sværere end som så. For rytme svæver frit i luften, indtil vi sanser den. Manglende rytmesans betyder dog ikke, at vi skal føle os ude af takt med omverdenen. Ifølge Birgitte Stougaard Pedersen, Aarhus Universitets træfsikre rytmeekspert, er rytme meget mere end gentagelser i musik. Rytmer er overalt, de påvirker vores måde at opfatte livet på og opstår i mødet mellem begivenheder, tid og energi. Derfor former rytme både samfund og kropslige fornemmelser – det ses også på alle os, der ikke kan ramme beatet på dansegulvet.

Sujets

• Musique
• Musique
• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 05 octobre 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772194080
• Langue: Danish

Extrait

BIRGITTE STOUGAARD PEDERSEN

T N
KE
PAU
SE
R
DER ER RYTME I ALT
DANSER TIL ET R KOSTJERN
Da min nu voksne s n var et par r gammel, og min partner og jeg studerede, boede vi i en midtbylejlighed i Aarhus. Vi havde endnu ikke f et r d til s mange k kkenmaskiner, s vi rev ofte guler dder p et gammeldags r kostjern. Lyden af guler ddernes spr de m de med r kostjernets h rde metal fik tit vores dreng til at s ge mod k kkenet og begynde p noget, vi kun kunne tolke som en slags dans. Han stod med spredte ben og b jede kn og bev gede sig rytmisk op og ned til den regelm ssige gentagelse af lyden af de to overflader, der st dte sammen, mens gulerodsstumpen blev mindre og mindre.
Oplevelsen dengang i det lille k kken har spillet en vigtig rolle i mange af mine faglige overvejelser omkring rytme. Det blev nemlig klart for mig, at rytme findes mange andre steder end i musik. Popul rmusik som rock, pop, funk eller techno er skabt med dans for je, fordi musikken giver os lyst til at bev ge kroppen, men vores lille dreng opfattede alts ogs hverdagens k kkengerning som et rytmisk udtryk, der fik ham til at vugge hofterne i takt.
Vi er mest vant til at t nke p rytme som en del af stetiske udtryk som netop dans, musik og litteratur. Her handler rytme is r om form, alts forl b, der best r af gentagelser. Rytme er inddeling i led, der indg r i et artikuleret forl b med st rke og svage betoninger. T nk p f drelandssangen fra Tre rskrigen i 1848, Dengang jeg drog afsted , hvis musikalske rytme nogenlunde lyder da dam da dam da dam . Men hvis ikke jeg er i stand til at h re betoningerne af dam , dam og dam , oplever jeg ikke n dvendigvis forl bet som en rytme.
Rytmen bliver alts f rst til en rytme, n r nogen fremf rer den, og nogen sanser den. Rytmen er ikke alene selve sangens taktslag, dansens trin eller digtets s tningskonstruktion. Rytmen opst r f rst, n r nogen synger sangen, danser dansen eller l ser digtet og betoner de forskellige led i dem forskelligt. Det g lder trommesoloer, digtopl sninger og hjerteslag, f drelandssange, funkbeats og r kostjern. De bliver til rytmer, n r vi sanser dem som rytmer.
FREM MED HAVEM BLERNE
Rytmer tilh rer alts ikke kun de sk nne kunster. Den tyske 1800-talsdigter Friedrich H lderlin er ber mt for at have sagt, at alt er rytme. S radikalt mener jeg nu ikke, at det forholder sig, men der kan v re rytme i mange forskellige f nomener, ogs flere, end vi umiddelbart l gger m rke til: Vi kan opleve rytme i kroppens cyklus, taleres timing, pr stens pr diken, b lgers slag og rstiders skiften. I slutningen af marts g r vi hvert r fra vintertid til sommertid ved at stille urene en time frem. P den m de udnytter vi d gnet bedre her p den nordlige halvkugle, s vi f r mere dagslys i de timer, hvor vi typisk er v gne. Sommertid er en administrativ omstilling af vores d gnrytme fastsat i vores lovgivning.
Men kroppen er vant til at sove og v gne p nogenlunde samme tidspunkt hver dag, s sommertid forskyder den rytme, vi lever efter. ndringen p virker ogs de dyr, der lever i n rheden af os mennesker. De ved jo ikke, at vi har bestemt, klokken syv i dag kun var klokken seks i g r, og derfor oplever mange bilister at p k re r ve, r dyr og harer i morgentimerne efter skiftet fra vinter- til sommertid. De fleste mennesker ved godt, at urene skal stilles frem, og vi voksne g r det pligtskyldigt. Men hvert for r har jeg n rmest m tte ruske mine b rn v gne om morgenen, for den lille indstilling af uret har bragt os ud af balance og forstyrret kroppens d gnrytme. Men er skiftet mellem vinter- og sommertid egentlig selv en rytme, n r det kun sker to gange om ret?
Sp rger man de s kaldte perceptionspsykologer, ville de sige nej, for eksperimenter har vist, at der er ret sn vre gr nser for, hvad mennesker opfatter som en rytme. Perceptionspsykologer unders ger, hvordan vi mennesker opfatter, sanser og forarbejder vores omgivelser. Vi opfatter forl b som rytmiske, hvis der optr der gentagelser med frekvenser mellem et halvt sekund og ti sekunder. Vi sanser alts ikke en films 24 billeder per sekund som en rytme med 24 betoninger, hvor det ene billede afl ser det n ste med n jagtig samme tidslige mellemrum. I stedet oplever vi filmen som et konstant og flydende visuelt forl b. Modsat mener perceptionspsykologerne, at vi prim rt opfatter lyde som rytmiske, hvis de bliver gentaget med mindre end ti sekunders mellemrum. Hvis en rambuk for eksempel piloterer p lene til et bygningsfundament med tre sekunders mellemrum, oplever vi lyden som en sammenh ngende rytme. Den dumpe lyd af m det mellem rambukkens metalklods og p lens armerede jernbeton skaber en uoph rlig og ganske enerverende mekanisk invasion af vores regange. Men hvis der er mere end ti sekunder mellem de dumpe dr n, vil lydb lgernes vibrationer fra hvert slag sprede sig s meget over tid, at perceptionspsykologerne ikke mener, vi p samme m de ville forbinde dem som forl b og opfatte dem som rytme.
Det lyder m ske umiddelbart meget fornuftigt. Men hvis vi p den m de kun forst r rytme som repetitioner inden for en meget sn ver tidsramme, misser vi det v sentlige ved rytme . Alt det, der ikke kun drejer sig om faste gentagelser. Alt det, der derimod handler om betoninger og fremdrift og intensitet. Det mindre h ndgribelige. Det dynamiske. Det f lelsesm ssige. Det rigtig sp ndende.
KLOKKEN SL R, TIDEN G R
Piloteringsmaskinen hamrer. Popsangeren holder takten. Jeg river guler dderne. Og min s n danser. Min s n oplever en rytme og bliver inspireret af den. Der sker alts noget uh ndgribeligt i den situation. Noget, der peger p , at vi skal forst rytme som flere ting p n gang: noget mekanisk og noget dynamisk.
Lad os se p det mekaniske f rst. Rytme er en gentagelse og alts basalt set et m nster, der organiserer begivenheder s som piloteringsbrag eller popsangens puls med en vis styrke, regelm ssighed og variation. Det m nster gentager sig s flere gange efter hinanden, og det skaber en rytme. Der er tale om en ret teknisk forst else af rytme i ordets oprindelige forstand. Begrebet kommer fra det antikke gr ske rhytmos , men allerede i oldtiden var folk faktisk uenige om, hvad rytme er. Der fandtes nemlig ogs et andet ord for rytme, morph , der betyder en f rdig form, mens begrebet rhytmos betegner en mere dynamisk, bev gelig form for rytme.
Den franske sprogforsker mile Benveniste fors gte i midten af 1900-tallet at rydde lidt op i forvirringen ved at studere oldgr ske tekster, og han placerer begrebet rytme midt imellem de to betydninger. I sin granskning af de antikke manuskripter fandt han frem til, at begrebet rytme skal forst s som en teknisk term, der ikke kun er et konstant m nster af faste strukturer, men ogs udfolder sig mere dynamisk. Rytmer bliver nemlig altid til i tidsm ssige forl b. Hvis vi for eksempel t nker p musik, s best r rytmen b de af en struktur og af en varighed. En sang folder sig ud i et vers og et omkv d, og rytmen er et slags stillads i form af en taktart og en puls, som tager form, mens man synger og spiller.
Men det er f rst, n r vi faktisk synger Dengang jeg drog afsted i en konkret artikulation, at vi skaber den rytmiske form i et forl b. Benveniste mente, at alle slags rytmer p den m de best r b de af mekaniske gentagelser, der g r, at vi i det hele taget opfatter rytmen som en rytme, og af dynamiske forandringer, der g r, at gentagelserne udvikler sig. For Benveniste h nger tid og rytme alts sammen. Han kalder rytme for formens realisering i tid. For rytme kan ikke eksistere uden tiden, der g r.
Den mekaniske side af rytme, der ang r struktur og gentagelse, er i familie med et begreb, som mange m ske kan huske fra deres skoletid, nemlig metrikken. Metrik er en form for m lesystem til at konstruere og forst vers i digte eller takter i musik. Den angiver for eksempel de poetiske stavelser, der er trykst rke og tryksvage, og musikkens taktarter. Metrik er alts en slags mentalt skema, der er en foruds tning for den faktisk sansede rytme. Vi kan synge da dam , da dam , da dam med mere eller mindre st rke aftryk af march - og de tryk er den rytme, vi faktisk sanser.
T SKE KASSAVA OG GR NNE BANANER
Rytmer er imidlertid ikke former og forl b, der sv ver frit i luften. De er ogs bundet til den kultur, de udspiller sig i. I det vestafrikanske land Ghana er retten fufu en vigtig del af de fleste menneskers kost, en slags national grundingrediens. Ghaneserne fremstiller traditionelt fufu ved at blande og t ske sm , tilberedte portioner af rodfrugten kassava og gr nne bananer grundigt med vand, s det danner en dej. Dejen spiser ghaneserne som ingrediens i supper eller tilbeh r til andre retter. De spiser med fingrene og bruger fufu-dejen til at f suppen med op. Folk stamper fufu n sten alle steder, p gaden og i hjemmet, p landet og i byen, og processen ligner n rmest en performance. Den ldre generation overleverer omhyggeligt teknikken til den yngre, og den kr ver smidighed, t lmodighed, forsigtighed og ikke mindst rytmesans.
Der skal mindst to til fufu. Den ene, pounderen , st der cirka hvert andet sekund med stor kraft en h j p l af tr ned i et lille kar, s dejmassen afgiver en dump, lidt klaskende lyd. Den anden, driveren , skubber klumpen af fufu ind under p len, mens den er i luften, og tilf rer l bende en smule vand til den stadig mere luftige dej. Selv om den finder sted tusindvis af gange hver dag, er det en noget mere nervepirrende og intens madlavningspraksis end at rive guler dder. Det kr ver nemlig stor pr cision at stampe fufu, for hvis pounderen er ude af takt, kvaser han eller hun driverens h nd. Samarbejdet mellem pounder og driver er derfor et delikat rytmisk samspil, der n dvendigvis m rumme gensidig empati og n sten bliver til en tavs samtale. Og s dan er det med rytmer. De er alle steder, n r man f rst begynder at se eller lytte efter dem.
Det mente ogs den franske kulturteoretiker Henri Lefebvre. Lefebvre var en fremtr dende, marxistisk t nker, der var kritisk over for samfundets m de at strukturere vores