Samarbejde

Ella Paldam

Description

Nogle tager en for holdet, mens andre løfter i flok. Når vi bygger en bro eller tilbeder en ånd, fordeler vi arbejdet imellem os for tilsammen at blive bedre. Og sådan har mennesker altid gjort, fortæller Ella Paldam, samskabende antropolog ved Aarhus Universitet. Hun deler erfaringer om vores evne til at uddelegere, koordinere og kommunikere, for det kræver en del af os selv at handle med andre. Derfor opstiller vi regler og ritualer, mål og midler, for folkestyret og fodboldspillet, i selskabssange og skolehjemsamtaler. Det er alt sammen samarbejde. Lige indtil det bryder sammen.

Sujets

• Philosophie et théologie
• Philosophy

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 06 février 2023
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772193878
• Langue: Danish

Extrait

ELLA PALDAM

T N
KE
PAU
SE
R
SAMARBEJDE
T nkepause 106
Ella Paldam og Aarhus Universitetsforlag 2023
Tilrettel gning og omslag: Camilla J rgensen, Trefold
Forfatterfoto: Anders Bach
Forlagsredaktion: Jakob J rgensen Vestergaard
Bogen er sat med FS Ostro og Gotham
E-bogsproduktion: Narayana Press
Isbn 978 87 7219 387 8 (epub)
T nkepauser
- viden til hverdagen
Se t nkepauser.dk
VI M DES I RITUAL-ERNE
DANSER MED BJ RNE
Den parfumerede r g fra urterne kradsede i min hals. M rket var ved at falde p , og varmen fra b let skabte en lun boble omkring os. Vi havde ventet i timevis, men nu skete der endelig noget. Forventningerne steg, og vi rettede vores opm rksomhed mod b let. Langsomt og vuggende n rmede de sig. Bj rnene. Der var ti. De kom ud fra krattet p den anden side af pladsen med retning mod os. Nogle br lede og viste deres styrke, mens andre luntede tavst. De drejede fra og dannede en kreds omkring b let.
De dansede og dansede mere og mere intenst. Min ryg f ltes stiv af at sidde stille s l nge i den stjerneklare aften, da vi endelig rejste os og gik ned mod det knitrende b l. Vi dannede en kreds uden om bj rnene, og de vendte sig og inviterede nogle af os til at tage fat i pelsen p ryggen og f lge med to omgange rundt om b let. Et ansigt smilede venligt til mig under bj rneskindet. Det var Miguel, som jeg havde talt med tidligere p dagen. Jeg tog forsigtigt fat i pelsen p hans ryg og fulgte efter ham med sm , hoppende skridt, s jeg ikke kom til at tr de p en bagpote.
Jeg var til bj rneceremoni i chumashfolkets reservat i Santa Ynez i det sydvestlige Californien. Den ndelige leder havde udlevet sin dr m om at bygge en arena til ceremonier bag sit trailer park -hus med sin del af pengene fra det kasino, som bnede p reservatet i 2003. Hun havde omdannet den frodige baghave til et spirituelt center med altre, ikoner og statuer fra forskellige indf dte traditioner, men ogs fra katolicismen og buddhismen.
Det beskedne hus mindede om, at fattigdom og h rde tider kun l t rti tilbage, men p denne lune aften i juni myldrede haven med mennesker, og der var st rke f lelser p spil. Nogle gr d og gennemlevede personlig sorg, mens andre var opslugt af at tilbede guder, helgener og forf dre.
Overalt i verden og til alle tider har vi udf rt den slags ceremonielle sammenkomster til re for b de nder og ideologier. Oftest i anledning af rstiders skiften eller sociale begivenheder som gteskab eller krig. Dermed er ritualer n af menneskets ldste og mest sejlivede former for samarbejde.
FRA JEANS TIL SK RT
Overalt p jorden investerer mennesker deres ressourcer i at bygge templer, kirker og moskeer. Vi bruger vores dyrebare tid og surt tjente skillinger p pilgrimsf rder, bryllupper og nyt rsfejringer, og den form for ritualer er vigtige, blandt andet fordi de s tter mennesker i stand til at samarbejde. Ritualer er nemlig udstillingsvinduer for et samfunds kulturelle normer, og gennem normer skaber vi rammerne for, hvordan vi kan koordinere vores kr fter.
Ritualer er fulde af regler, som vi m overholde, hvis det skal g godt. If lge den amerikanske religionsantropolog Roy Rappaport er ritualets logik, at vi sammen genskaber og styrker kulturens normer ved at overholde reglerne. Nogle regler afspejler normer meget tydeligt, mens andre kan virke tilf ldige eller ligefrem meningsl se. Og faktisk er det tit de regler, der virker mest meningsl se, som det er vigtigst at overholde, for n r vi bruger energi p at overholde meningsl se regler, viser vi hinanden, at vi g r tingene p netop vores m de.
S dan er det ogs i bj rneceremonien, der fordrer respekt for forf drene, dyrene og jorden. Vi holder jorden i balance, s l nge vi respekterer, at hvert v sen har sin plads i universets orden. Derfor rer vi stammens ldre i tale og handling, derfor viser kvinder respekt ved at skifte fra jeans til lange sk rter, og derfor m du - hvad end du g r - ikke overtr de linjen i gr sset lige d r.
For n r vi overholder regler, fort ller vi andre, at vi investerer i f llesskabet. Vi bruger tid p at deltage, vi er omhyggelige med ikke at overtr de linjen i gr sset, og m ske investerer vi endda i kostbart udstyr s som smykker med bj rnemotiv og vildlaks til ofring i b let. Det er dyrt at deltage i ritualer, og derfor kan vi stole p hinanden som samarbejdspartnere.
De indf dte folk i Californien har siden 1960 erne v ret i gang med et omfattende og ambiti st samarbejde: De genetablerer deres oprindelige kulturer, som blev fortr ngt af f rst europ iske og siden amerikanske kolonister fra 1769 og frem. I Handbook of North American Indians fra 1978 har etnohistorikeren Robert F. Heizer redigeret en r kke artikler om 60 af omr dets oprindelige folk.
De giver indtryk af, hvordan epidemier s som m slinger, kopper og dysenteri samt systematisk diskrimination havde uhyggelige menneskelige omkostninger. Hundredtusinder af chumashere, yokutsere og ohlonere d de, mens andre assimilerede sig i den nye befolkning for at overleve. Og deres kulturer smuldrede.
SALVIE, LAKS OG HONNING
I dag arbejder californiske folk sammen p tv rs af stammer om at unders ge de f rste franciskanermunkes historiske optegnelser og den lingvistiske dokumentation fra de tidlige 1900-talsetnografer som John P. Harrington, der g r det muligt for de nulevende at forst forf drenes kulturer og puste liv i dem igen. Der er dog t afg rende problem i samarbejdet: Alle er uenige om stort set alting.
Uenighederne handler om, hvordan de skal forst og bruge oplysninger om traditionerne fra kolonimagtens historiske kilder, for de er nemlig ofte forfattet med bestemte politiske m l for je. Det kunne v re at holde styr p de sociale relationer mellem d bte og ud bte indianere eller at beskrive de skikke, som mission rer ans for det rene dj velskab og derfor nskede at udrydde.
Vi ved s ledes, at de indf dte praktiserede helbredelsesdanse, fordi broder Jos Se an omkring 1800 nedskrev i skriftevejledningerne, hvordan munkene kunne sp rge ind til de ritualer, som var uacceptable for en katolik. Munkenes rinde var at finde en bod for synden, men selve dansens indhold interesserede dem ikke. Og selv om etnografiske kilder fra omkring 1900 indeholder teksten til en sang, mangler den information om melodi, instrumentering og den sociale kontekst, som sangen blev brugt i hundrede r tidligere. Brudstykkerne er heller ikke tidssvarende i forhold til livet i Californien i dag, s chumasherne m omfortolke dem, s de passer til deres hverdag med supermarkeder, nfamiliehuse og uddannelsessystemer.
Uenighederne er komplekse, fordi det kan v re sv rt at afg re, hvorn r nulevende chumashers brug af de historiske kilder er rigtig - autentisk - i forhold til forf drenes kultur og meningsfuld i et globaliseret markeds konomisk samfund.
Sp rgsm let om kulturel autenticitet g r igen hos oprindelige folk overalt i verden. Det bliver bare sat p spidsen i den hurtigt voksende californiske befolkning. Siden staten blev indlemmet i USA i 1850, er 40 millioner mennesker fra hele verden flyttet til det milde og lune klima med n sten endel s landbrugsjord, som i dag omkranser Hollywoods dr mmefabrik og de innovative techgiganter i Silicon Valley.
Selv om kulturkampen splitter de indianske samfund, er traditionerne alligevel s vigtige for de enkelte stammer, at de har brug for at kunne arbejde sammen om at genetablere dem. Og i lige pr cis bj rneceremonien m des selv ind dte modstandere. I den spirituelle leders baghave kunne deltagerne derfor ogs udstille deres engagement i sagen ved at investere b de ressourcer og f lelser. De ofrede t rret salvie, laks og honning i b lets flammer med t rer, opkast og rystende h nder. Og de investerede deres sociale identitet i samarbejdet gennem fort llingen om bj rnenes forvandling.
N r jeg talte med deltagerne, havde de dog hver deres version af, hvordan danserne blev forvandlet til bj rne. Nogle fortalte, at de pludselig blev til rigtige bj rne for jnene af dem; andre, at de godt vidste, det l d sk rt, men at de virkelig opfattede danserne som bj rne. Fort llingerne fungerede som en slags vidnesbyrd om, at ritualet var vigtigt for dem.
To chumasher i arenaen i baghaven var m ske dybt uenige om, hvordan en bestemt sang fra kilderne skulle bruges. Men samtidig var de fuldst ndig enige om, at danserne forvandlede sig til bj rne. Og n r de deltog i ritualet sammen, fik de hver deres fort lling om en oplevelse, de havde delt. P den m de etablerede de en f lles reference, som var vigtigere end stridighederne, og som de kunne tr kke p i deres arbejde med sammen at genskabe forf drenes kultur.
EN VOLLEYBALL VED NAVN WILSON
I sin bog The Interpretation of Cultures fra 1973 argumenterede den amerikanske antropolog Clifford Geertz for, at menneskekroppen er uf rdig ved f dslen. Kun gennem kulturens symboler og regler for, hvad vi kan g re med vores lemmer, bliver vi s at sige til f rdige dyr. Vores enorme evne til at l re er ikke bare et ekstra lag oven p vores biologi, den er snarere selve foruds tningen for, at vi kan bruge vores biologiske kroppe.
Geertz argumenterer for, at mennesket p den m de adskiller sig fra mange andre dyr, hvis liv i h j grad afspejles i deres fysiologi. Hvis man aldrig havde set r ve og kaniner f r, ville man bare ved at kigge p t nderne og jnenes placering kunne regne ud, hvem der jager og der den anden. Menneskekroppen er derimod langt mere fleksibel og foreskriver ikke n klart defineret m de at leve livet p . Uden kultur ville menneskets handlinger s ledes v re et kaos af tilf ldige bev gelser og f lelsesudbrud.
Gennem opv ksten l rer vi at bruge kroppen efter en specifik kulturs spilleregler. Som dansker ved jeg, om jeg skal sige hej eller neje rb digt, afh ngigt af om jeg st r i Aldi eller p Amalienborg. Kulturens system af rutiner og symboler er med andre ord det, som s tter os i stand til at udnytte vores fulde kapacitet som fysiologisk organisme.
Geertz ide om den uf rdige menneskekrop afspejler det m ske vigtigste vilk r i vores eksis