Kunsten at læse

Thomas Illum Hansen

Description

Børn elsker at få fortalt historier. De bliver grebet af humor og spænding. De spejler sig i fantasifulde universer. Men ikke alle børn elsker litteratur. De forbinder den med skole og pligtlæsning. Derfor skal de opleve, at dansk også er et kulturfag, hvor de udvikler deres sans for litteratur og lærer kunsten at læse.

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 11 juin 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772192796
• Langue: Danish

Extrait

Thomas Illum Hansen
KUNSTEN AT L SE
Aarhus Universitetsforlag
KUNSTEN AT L SE
Den f rste l sning
Min f rste l sebog var Huset H jbo (1965). Jeg husker tydeligt det magiske jeblik, hvor bogstaver blev til ord, s tninger og forestillingsbilleder med st tte fra billederne i bogen: se et hus. se her er et hus. Jan og Bo og Ulla bor i det fine hus. se det fine hus . Det var indholdet p den f rste side, jeg l ste i mit liv.
I tilbageblikket m jeg indse, at det ikke er stor ordkunst. Dengang vidste jeg ikke, at min f rste l sning bestod af ordbilledmetode, stavning og trykbogstaver i stedet for sammenbundet h ndskrift. Men jeg vidste, at der var nogen, der havde problemer med at l re at l se.
I min stores sters klasse var det s slemt, at mine for ldre dristede sig til at sp rge l reren, om det kunne passe, at eleverne endnu ikke kunne l se i 2. klasse. Det kunne det. L reren beroligede dem og forklarede, at s dan var den nyeste metode inden for l sning. Man m tte tage hensyn til, at der var forskel p , hvorn r eleverne var klar til at l se. De skulle blot t lmodigt arbejde med ord og billeder, og s ville det pludselig komme af sig selv, m tte de forst , det magiske jeblik, hvor koden bliver kn kket.
S dan kom det ikke til at g . I min stores sters klasse var de ikke t lmodige. De fik ofte lov til at l be ud og lege, n r det blev for slidsomt at sidde med en bog, de ikke kunne finde mening med eller f mening ud af. Det var imidlertid ikke magi, der skulle til, men systematisk undervisning. Sk bnen ville, at den unge l rer med de nye l semetoder skulle p barselsorlov. I stedet fik de fru Marslund.
Da jeg er 4 r yngre end min s ster, syntes jeg, at fru Marslund var meget gammel og ogs lidt sp ndende. Enkefruen, der boede alene i en stor hvid herskabsvilla ude i skoven. Hun var kendt for sin strenge disciplin og gode resultater. Selv da hun et par r efter var g et p pension, skete det, at der blev sendt bud efter fru Marslund, n r der var brug for hj lp med begynderl sningen.
Fru Marslund l rte min s sters klasse at l se p f m neder. Hun brugte b ger og metoder, der stammede fra en anden tid. I dag kan jeg regne ud, at hendes tilgang var mere besl gtet med traditionen fra Claus Eskildsens Ole Bole ABC fra 1927. Klassen skulle fra begyndelsen arbejde med lyde, bogstaver og lydrette sm ord. Fru Marslund gik fra det enkle til det sv rere. Den langsomme progression skulle sikre, at alle elever kunne f lge med fra detaljen til helheden.
I min klasse var det lige modsat. Fru Marslund var g et p pension, s vi l ste Huset H jbo ud fra et helhedsprincip, hvor vi skulle g tte os til betydninger p baggrund af ordbilleder og tekstsammenh ng. Sidenhen har jeg overvejet, om det mon var derfor, at der var klassekammerater, der i mange r modtog specialundervisning, mens vi andre havde dansk.
Stillel sning af den sjove slags
Selv var jeg en af de elever, der hurtigt l rte at l se. Vi var et par stykker, der var lidt hurtigere end de andre. Derfor fik vi lov selv at v lge b ger, vi m tte tage med hjem eller sidde i skolen og l se hver for sig, hvis vi alts kunne sidde stille. Det kunne jeg, selv om det kunne v re sv rt ikke at grine og dele den frydefulde l sning med andre, for jeg havde valgt Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard. Billederne var sjove. Handlingen var sp ndende. Karaktererne var farverige. Ikke at jeg havde ord for alt dette, men jeg blev grebet af det s re univers, der virkede genkendeligt, selv om det var fyldt med fantastiske elementer og brud p sociale normer.
En lille dreng, der bor alene i et h nsehus og fanger en drage sammen med sine to bedste venner. Hvem vil tro p det? Det ville jeg, selv om mit eget liv var meget almindeligt. P mange m der mindede det mere om den artige af Virgils venner, Carl Emil, der bor hjemme og g r, hvad hans mor siger. Men jeg k bte historiens pr misser fuldt ud ligesom s mange andre b rn i min generation. Vi levede os f rst og fremmest ind i, hvordan det var at v re lille Virgil. Han var virkelig sjov og ustyrlig. Alt det, man gerne selv ville v re, og som man i fiktionens univers kan forestille sig, at man er.
Virgil har de bedste hensigter, men kommer alligevel til at bryde med de voksnes forventninger. Det g r i s rlig grad ud over Carl Emils mor. Hun kan l be meget st rkt, din mor , konstaterer Virgil, da Carl Emil bner vennens f dselsdagsgave med en tudse i.
Den slags billeder s tter sig i l seren som en erindring og ogs nogle gange som inspiration til handling. Det skete s ledes kort tid efter, da min farmor var p bes g for at passe mig og min stores ster. F rst spurgte jeg, om hun kunne l be, men det var hun alt for gammel til. Dern st gik jeg ned til min s sters v relse, bnede d ren og stak forh bningsfuldt hovedet ind. Min s ster havde udtrykkeligt frabedt sig at blive forstyrret af sin irriterende lillebror. Derfor var det s dan set rimeligt nok, at hun r bte op, s min farmor kom l bende.
Min farmor var heldigvis meget k rlig og lattermild. Hun kunne i hvert fald ikke lade v re med at grine, da jeg bem rkede, at hun kunne l be meget st rkt.
Jeg slap for sk ldud, selv om jeg egentlig havde fortjent det, og, endnu vigtigere i denne sammenh ng, jeg gjorde mig en vigtig erfaring. Litter re oplevelser og erindringer kan bruges til noget. De t ller som erfaringer i den virkelige verden, n r deres virkning f r betydning for, hvordan vi fortolker vores omverden.
Tag litteraturen tilbage
Min indledning til denne bog er vinklet personligt. Bogen skulle gerne komme til at handle mere alment om l sning og litteratur. Det er i hvert fald hensigten. Mit v sentligste synspunkt er imidlertid, at litteratur er et personligt anliggende.
Vil vi forst litteratur, kr ver det en personlig oplevelse. Som l sere m vi p baggrund af egne erfaringer danne os en forestilling om et mere eller mindre fremmed fiktivt univers. Ellers har vi ikke selv m dt litteraturen og erfaret dens virkning. Denne pointe har efter min bedste overbevisning fyldt alt for lidt i danskfaget og i litteraturundervisningen.
Derfor er det tid til at tage litteraturen tilbage i mere end n forstand. Tilbage til den enkelte l ser. Tilbage i klassev relset. Tilbage fra den politisk m lstyrede og nyttebetonede omverden, der reducerer litteraturen til et middel for andre m l.
Man kommer s let til at reducere litteraturen. Det sker ogs for mig. For nylig l ste jeg ungdomsromanen Tag gaden tilbage , fordi jeg var blevet bedt om at interviewe de to forfattere, Sanne Munk Jensen og Sarah Engell, og diskutere samspillet mellem litteratur og undervisningsmaterialer, eller mangel p samme. Min l sning havde alts et klart form l, der ikke handlede om litteraturen selv, men om alt det, vi kan bruge litteraturen til.
Heldigvis skete der det, som ofte sker, n r man er glad for litteratur. Jeg blev grebet af bogen og l ste den for plottets skyld, men ogs for de stemningsfyldte steder og personskildringers skyld.
Selv om romanen har et st rkt plot, der driver l seren fremad, har den ogs en episodisk struktur, der f r l seren til at s tte tempoet ned, sanse omgivelserne og fornemme de underforst ede sammenh nge. De enkelte kapitler dv ler ved bestemte steder, personer og erindringsbilleder. Arbejdet p Fisken , den lokale fiskefabrik. Det sociale samlingspunkt, p lsevognen p havnen. Byturen i lborg. Erindringen om morfaren og hans kutter.
Det kan dog v re en blandet forn jelse at blive grebet. Man mister en del af sin selvkontrol. S ledes v gnede jeg klokken 4 om natten for at l se Tag gaden tilbage f rdig. Det kan ikke anbefales, men jeg havde stoppet min aftenl sning p et lidt for sp ndende sted.
Jeg har ellers h rt, at l sning skulle v re godt om aftenen. S sover man bedre! Selveste Winston Churchill skulle under hele 2. verdenskrig have l st hver aften som modv gt til de dramatiske begivenheder. Men alts , jeg var n dt til at vide, hvordan det gik Polly-Peugeot fra Hirtshals. Overlever hun sin farefulde f rd i morfarens fiskekutter fra Hirtshals til Kristiansand? F r hun mere at vide om sin afd de mor og det tabubelagte biluheld? Finder hun frem til morens hemmelige elsker? F r hun sagt fra over for den offentlige udskamning af hendes seksualitet? Finder hun selv k rligheden sammen med Mark, der er kendt som Warcraft?
Sp rgsm l og svar fletter sig sammen i fort llingen, hvor identitetskrisen n r stormfulde h jder i en lille fiskekutter, og hvor retten til at st ved sin seksualitet og fort lle sin egen historie h nger n rt sammen med retten til at f sin historie om sin familie og baggrund fortalt. At kr ve sin ret og tage gaden tilbage bliver et sp rgsm l om at tage sin historie tilbage. Og det er her, litteraturen kommer til sin ret. Det er derfor, jeg i samarbejde med kolleger har udviklet en unders gende litteraturundervisning, som jeg pr senterer senere i bogen. Den har til hensigt at tage litteraturen tilbage og insistere p en stetisk m de at l se p , fordi eleverne selv m blive grebet for at kunne gribe og begribe litteraturen.
Den stetiske nyttev rdi
Min personlige erfaring er alts , at litteratur f rst for alvor nytter noget, n r den f r lov til at virke p sine egne pr misser. Det er en erfaring af, at det er sk nt at l se, og at denne sk nhed is r er forbundet med den del af litteraturen, vi kalder for sk nlitteratur, fordi den er defineret ved sin stetiske virkning p l seren. Det er derfor, at jeg har kaldt denne bog for Kunsten at l se . L sning er en kunnen og en kunst, der beriges af litteraturens stetiske kvaliteter.
stetik og sk nhed skal her forst s som den virkning, litteraturen har p l seren i kraft af et s rligt samspil mellem form og indhold. Det kan v re en s regen stil og skabende sprogbrug. Et sp ndende plot og handlingsforl b med overraskende tvist og skift af perspektiver. En velkomponeret helhed, hvor slutningen kaster nyt lys over indledningen og f r l seren til at revurdere alle v rdier og handlinger i teksten.
De stetiske virkninger kan blandt andet v re forundring, indlevelse, overraskelse