Naturfaglig dannelse

Lars B. Krogh

Description

Naturvidenskabelige ideer og tænkemåder bidrager til, at elever i skolen kan forstå sig selv og verden. Samtidig skal de udvikle dømmekraft, så de kan handle klogt i mødet med tidens store udfordringer. Heldigvis kan lærere i deres undervisning styrke en sådan naturfaglig dannelse.

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 10 novembre 2022
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772193700
• Langue: Danish

Extrait

Lars Brian Krogh
NATURFAGLIG DANNELSE
Aarhus Universitetsforlag
Naturfaglig dannelse
P dagogisk r kkevidde 23
forfatteren og Aarhus Universitetsforlag, 2022
Tilrettel gning og omslag: Camilla J rgensen, Trefold
Forlagsredaktion: Cecilie Harrits
Bogen er sat med Nudista og Brandon Printed
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 370 0 (epub)
ISSN 2446 1148
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet i samarbejde med Danmarks L rerforening og Frie Skolers L rerforening.
NATURFAG IN ACTION
Et hav af lava
Far ved du godt, at Jorden slet ikke er s fast, som den ser ud til? . Husets 14- rige pige har haft en lang skoledag, hvor hun bl.a. har haft geografiundervisning efter materialet i Naturvidenskabens ABC . Hun hj lper nu med at rense og skr lle gr ntsager til aftensmaden.
Jeg synes nu, at den ser ret fast ud , svarer pigens far og tramper demonstrativt p gulvet i k kkenet. hr, men min l rer siger, at man skal forestille sig, at huset bare st r p en k mpestor og tyk plade af jord og sten, som faktisk flyder rundt p et hav af lava , forf gter datteren, som har stor tiltro til sin underviser.
OK hvordan kan man lige vide det? Det er jo ikke ligefrem noget, man kan se, eller hvad? . Faren mener nok at have h rt om det f r, men snakken har trigget hans nysgerrighed og f et ham til at indse, at han i hvert fald ikke selv kender svaret p dette sp rgsm l.
Jeg er ikke sikker, men det var vist noget med, at man kan se ude i Atlanterhavet, at plader sejler v k fra hinanden. Andre steder st der de ind i hinanden, det er det, der giver os jordsk lv! . Datteren fort ller ivrigt nu. Det sidste giver umiddelbart bedre mening end det f rste, t nker faren, for hvis pladerne glider v k fra hinanden, s m der vel opst et hul, og hvad sker der lige med det?
Han n r aldrig at f spurgt mere til det, for datteren har meget at fort lle: Det er alts ret kompliceret, for Jorden er faktisk opbygget af lag, lidt ligesom et l g, og nogle lag er faste, mens andre er flydende . Faren t nker, at det er l nge siden, de sidst har snakket s godt sammen under madlavningen. Det vil han gerne forl nge og sp rger: Jamen, hvis det flyder, s er det vel, fordi det er smeltet, og fordi det er varmt? Men hvor kommer varmen fra det kan vel ikke bare v re global opvarmning? . Den tygger datteren noget p , inden hun siger: Det stod der ikke noget om i ABC en, men global opvarmning er helt sikkert noget andet! .
De skr ller og snitter videre p gr ntsagerne, som skal indg i aftenens suppe. Lidt efter forts tter hun: Jeg synes n sten, at det mest underlige er, at der allerinderst er en h rd kerne, vistnok af jern. Det fandt hende der geologen, den danske Inge et eller andet ud af ved at kigge p , hvordan jordsk lv bredte sig ind gennem Jorden . Faren opgiver at gennemskue, hvordan det h nger sammen, og f rdigg r i stedet sin del af snittearbejdet. I stilhed er han imponeret over sin datters viden om naturfag og om naturvidenskab.
F rste billede p naturfaglig dannelse
De fleste af os ville nok v re tilsvarende imponerede, hvis vi som for ldre kunne have den slags samtaler med vores b rn. Men: De f rreste vil spontant forbinde dem med naturfaglig dannelse . Dertil er begrebet naturfaglig dannelse ganske enkelt for ukendt, og tilmed er det som et stykke badev relsess be sv rt at f fast greb om. Der er nemlig mange og ganske forskellige forestillinger om, hvad begrebet d kker over. Den lille far-datter-historie giver et konkret billede p , hvordan en af de mere grundl ggende forst elser af naturfaglig dannelse kan komme til udtryk. Her er naturfaglig dannelse forbundet med at vide og kunne bestemte ting inden for naturfag, fx have et grundl ggende kendskab til naturvidenskabens st rste resultater, dens store teorier og de arbejdsm der, som har frembragt dem. Dertil et vist kendskab til naturvidenskabshistorien og dens vigtigste naturvidenskabsm nd og -kvinder. Datteren i fort llingen er p vej til at beherske en slags naturvidenskabelig kanon som pendant til mere velkendte kanoner over dansk litteratur, musik osv.
Mange naturfaglige undervisere har traditionelt haft et s dant syn p , hvad det er vigtigt for elever at vide og kunne, og det har f et en saltvandsindspr jtning med Undervisningsministeriets lancering af Naturvidenskabens ABC i 2018. Inspirationskataloget er lavet i samarbejde med det nationale naturfagscenter Astra og en r kke naturvidenskabelige forskere. Heri l gger de naturvidenskabens store ideer, dens vigtige forskere og dens samfundsm ssige betydning. Personer, som har viden om dette, vil kunne se naturvidenskaben som et bidrag til vores kultur, tale med om dens resultater og udvikling samt have je for naturvidenskab som en s rlig kultur.
I sin essens knytter ABC ens forst else af naturfaglig dannelse sig alts til et argument om, at naturvidenskab er kultur, ethvert oplyst menneske b r kende til. Et kulturelt argument. Men det er ikke den eneste tilgang, der er i spil, n r vi skal forst - og undervise i - naturfag og naturfaglig dannelse. Se blot p dette andet lille eksempel, som beskriver en pr veafvikling for to elever i 9. klasse.
Mikroplast i havet
Asger og Bertil skal til den f lles afsluttende pr ve for naturfagene fysik/kemi, biologi og geografi. De har besluttet at g op sammen, fordi de arbejder godt sammen. For 3-4 uger siden trak de det overordnede emne Den enkelte og samfundets udledning af stoffer , som deres klasse arbejdede med for et rs tid siden. Under denne overskrift har de skullet formulere deres egen problemstilling og forberedt sig til at kunne besvare denne til pr ven.
I dialog med deres fysik/kemi-l rer har drengene besluttet at unders ge, hvordan vi kan mindske m ngden af plastik i havene. De vil blandt andet se p , om brug af bionedbrydelig plast kan forhindre ophobning af mikroplast i f dek derne.
I de mellemliggende uger har de skrevet relevante undersp rgsm l i hvert naturfag og fors gt at besvare dem, b de i timerne og i deres forberedelse derhjemme. De har haft alle hj lpemidler til r dighed: l reb ger, emneh fter og internetkilder af enhver art. De har ogs lavet unders gelser i laboratoriet og ledt efter naturfaglige modeller, som kan belyse deres problemstilling. Undervejs har de f et vejledning af l rerne i de tre naturfag.
I dagene op til pr ven har de lavet en disposition for deres pr veindsats, s de f r vist, at de kan inddrage viden og metoder fra fagene. Til pr ven skal de ogs vise, at de selv er i stand til at lave unders gelser og bruge og forholde sig til naturvidenskabelige modeller.
Pr ven foreg r i fysiklokalet, og der er to andre elevpar inde p samme tid. Klassens fysik/kemi-l rer er eksaminator p vegne af alle tre fag, suppleret af en ekstern censor fra en anden skole i kommunen. De to ops ger elevgrupperne p skift, h rer og ser deres pr sentationer, stiller sp rgsm l og forf lger aspekter, som fortjener yderligere belysning. Inden de g r videre til n ste gruppe, aftaler de med eleverne, hvad de skal arbejde med til n ste gang, de kommer p bes g . I l bet af de to timer, som pr ven varer, n r bed mmerteamet forbi hver gruppe i hvert fald tre gange.
Ved f rste bes g viser Asger og Bertil deres disposition, kommenterer p problemstillingen og deres arbejdssp rgsm l. Indtrykket er, at deres pr veplan er velgennemt nkt. Dern st fort ller de, hvordan de har t nkt sig at komme omkring diverse fag og naturfaglige kompetencer. Is r Asger har et aktivt sprog omkring kompetencerne.
I en samtale om, hvad plastik er, f r de fortalt, at der ofte er tale om carbonhydrider, og n vner ethen som et udgangsstof. P opfordring bygger Bertil en molekylmodel af ethen. Hvordan ethenmolekyler bygges sammen til poly- ethen, f r de til geng ld aldrig redegjort for. Til geng ld har de ved n ste bes g if rt sig kitler og viser, hvordan man i praksis kan fremstille bioplast.
Undervejs i processen b rer de handsker og h ndterer kemikalierne sikkert, ligesom de s rger for at udviklede gasser fjernes af lokalets udsugning. Senere viser de, at hverdagens skuresvampe afgiver ganske sm plastpartikler ved almindelig mekanisk brug.
Endelig fremviser de en tredje unders gelse, hvor de har samlet en klynge af bl muslinger i et akvarium og tilf jet farvede mikroplastpartikler i vandet. Da bed mmelsesteamet kommer p bes g, tager de en bl musling op, bner den og unders ger den under mikroskop. Her kan de se spor af mikroplasten og konkluderer derfor, at mikroplast optages af organismer og kan ophobes i f dek derne.
M jeg vise det? , sp rger Asger og tegner en model af en f dek de, hvor bl muslinger indg r. Bertil bidrager til, at de vigtige pointer om f dek der og ophobning tr der frem. Faktisk supplerer drengene ganske lydh rt hinanden gennem hele forl bet.
I forbindelse med sidste bes g omtaler Asger og Bertil milj problemer ved bortskaffelse af plast: De fort ller, at afbr nding giver anledning til CO 2 og drivhuseffekt, samt at plast, som dumpes i havene, samles af havstr mme i s rlige omr der. De overordnede pointer er fint p plads, men de g r ikke i detaljer her. Endelig belyser de udviklingen i vores forbrug af plast med statistiske data fra internettet og fort ller om politiske tiltag i retning af forbud mod engangsplast og afgifter p plastposer. Det sidste minut bruger de til at konkludere, at b de politiske indgreb, ndringer i forbrugsm nstre og en oml gning til bioplast faktisk vil kunne mindske plastudledning i og milj belastning af havene.
Andet billede p naturfaglig dannelse
Den mundtlige f llesfaglige pr ve blev indf rt i grundskolen i 2017, og den udtrykker et noget anderledes syn p naturfaglig dannelse end det, der fx kendetegner Naturvidenskabens ABC . Her ligger v gten i stedet p , om eleverne kan bruge naturfaglig viden, metoder og kompetencer til at stille sp rgsm l, unders ge og forholde sig informeret til samfundsm ssige problemstillinger med et naturfagligt isl t. Og at de kan bruge dem til gavn for deres liv uden for skolen og som borgere i et demokr