Med flere sprog i klassen

Helle Pia Laursen, Line Møller Daugaard

Description

Dansk, tysk, dari, grønlandsk og urdu. Børn i danske skoler taler alverdens sprog. Nogle bruger mest dansk, andre to eller fire sprog, men alle elever kan udvide deres sproglige repertoire, når lærere i alle fag nysgerrigt og aktivt arbejder med flere sprog i klassen.

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 23 septembre 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772197296
• Langue: Danish

Extrait

Line M ller Daugaard Helle Pia Laursen
MED FLERE SPROG I KLASSEN
Aarhus Universitetsforlag
APPETIT P SPROG
Alle sprog i verden
Jeg vil gerne ve mig p alle sprog i verden! Hvor mange sprog er der egentlig i verden? . S dan sp rger Yusuf p seks r under et b rneinterview i 2008. Yusuf var p det tidspunkt omtrent halvvejs gennem 0. klasse. Interviewet handlede om b rnenes erfaringer med sprog, l sning og b ger p dansk og p andre sprog, og Yusuf blev interviewet sammen med sin klassekammerat Fahad, der ligesom Yusuf har somalisk baggrund.
Tidligere i samtalen har drengene blandt andet diskuteret, hvilke sprog der er nemmest og sjovest. Fahad synes, dansk er meganemt, mens Yusuf proklamerer, at det er meganemt at sige abe p somali, men at det lyder sjovere p dansk. Drengene sammenligner ogs deres spirende bogstavkendskab p dansk og somali. Fahad forklarer, at et B p dansk er nemt - det er en stribe og to nul-taller - og de konstaterer, at der er I p somali, men ikke . Ved slutningen af samtalen bliver drengene spurgt, hvilke sprog de skal l re i fremtiden - ud over somali og dansk. Tysk, siger Fahad hurtigt, mens Yusuf fort ller, at han allerede ver sig lidt p afghansk med sine afghansktalende venner. Herfra forts tter han til alle sprog i verden: Jeg vil gerne ve mig p alle sprog i verden! .
Eksemplet tegner et billede af to drenge med en stor appetit p sprog - b de dem, de allerede kender fra deres hverdag, og alle dem, der venter p dem i verden. Drengenes snak afspejler b de en forst else af, at sprog kan bne d re til verden og en uforf rdet tillid til, at det vil lykkes dem at bne disse d re. Og f rst og fremmest tegner samtalen et billede af flersprogethed som noget, b rnene forholder sig bent, naturligt og nysgerrigt til.
Tegn p sprog
I denne bog om flersprogethed i skolen udforsker vi den appetit p sprog, som Yusuf og Fahad giver udtryk for. Vores afs t for at skrive bogen er mange rs forskning og undervisning i, hvordan flersprogethed udfolder sig og h ndteres i skolen. Helle underviser p universitetet, og Line p l reruddannelsen. Gennem en rr kke har vi samarbejdet om forsknings- og udviklingsprojekter, der har det til f lles, at de finder sted i sprogligt mangfoldige klasser i skolen og er baseret p et t t samarbejde med l rere.
Det g lder ogs forskningsprojektet Tegn p sprog , som det indledende eksempel stammer fra, og som vi tr kker p gennem bogen. Tegn p sprog var et 10- rigt forskningsprojekt, som blev gennemf rt fra 2008-2018 i et samarbejde mellem fem store danske kommuner, fire professionsh jskoler, DPU Aarhus Universitet og Undervisningsministeriet. I Tegn p sprog fulgte vi fem skoleklasser fordelt over hele landet, fra b rnene begyndte i skole i 2008, til de afsluttede 9. klasse i sommeren 2018. Helle var forskningsleder i projektet, mens Line var en af fem forskningsmedarbejdere, som hver var tilknyttet en af klasserne, og som i t t samarbejde med l rerne i klassen gennem hele grundskoleforl bet udforskede p dagogiske og didaktiske muligheder for at tilrettel gge en l se- og skriveundervisning, der tager h jde for den sproglige mangfoldighed i skolen.
Tosproget = modersm l + andetsprog?
I folkeskolelovgivningen er den officielle betegnelse for elever som Yusuf og Fahad tosprogede elever . Tosprogede elever defineres her som b rn, der har et andet modersm l end dansk, og som f rst senere, eventuelt gennem skolens undervisning, l rer dansk . Tosprogede elever er alts kendetegnede ved at have et andet sprog end dansk som deres modersm l, og dansk bliver derfor deres andetsprog.
Tilsyneladende enkelt og pr cist. Men flytter vi blikket til Fahad og Yusufs klassekammerat Khandan, sl s der revner i det enkle skel mellem modersm l og andetsprog. Khandan er f dt i Danmark af for ldre med r dder i Afghanistan, og da hun begynder i skole, siger hun selv, at hun taler afghanisk derhjemme. Det protesterer skolens afghanske modersm lsl rer imidlertid ind dt imod. Han er f dt og opvokset i Afghanistan og socialiseret ind i en skarp skelnen mellem de to officielle afghanske sprog, dari og pashto, og han tager derfor initiativ til at opdele modersm lsundervisningen for de afghanske b rn i henholdsvis dari- og pashtoundervisning.
Men n r vi ser p de afghanske b rns sproglige hverdag, er det sj ldent et tilsvarende sort-hvidt billede, der tegner sig. Selv om b rnene g r til modersm lsundervisning i enten dari eller pashto, m der de fleste begge sprog i hjemmet og blandt deres n re relationer, og de fort ller, at de i et vist omfang kan forst hinanden p tv rs af de to afghanske sprog. Khandan g r til modersm lsundervisning i pashto, men som hendes klassekammerat Ayesha siger: Ligesom Khandan er pashtoaner, s er hun ogs en dari, fordi hendes mor har l rt hende at tale dari .
Modersm let er alts ikke en fast, letafgr nselig og statisk st rrelse. Men det betyder ikke, at modersm let ikke till gges betydning af de flersprogede b rn og unge, der har et andet sprog eller andre sprog end dansk som modersm l. Det g r det i h j grad - sammen med det danske sprog og de andre sprog, der indg r i deres sproglige hverdag.
Det sproglige repertoire
Den amerikanske forsker Claire Kramsch har i en rr kke besk ftiget sig med flersprogethed og sprogundervisning. I sin bog The Multilingual Subject p peger hun, at de elever, som l reren i skolen i dag m der, er en s rdeles sammensat gruppe af flersprogede individer med vidt forskellige sproglige erfaringer, der er udviklet i en r kke forskellige sammenh nge, p forskellige m der og i forskelligt omfang.
Inden for forskningen i flersprogethed anvender man ofte begrebet det sproglige repertoire for at indfange denne kompleksitet. Begrebet blev allerede introduceret i 1970 erne og var et grundbegreb i udviklingen af sociolingvistikken, der besk ftiger sig med forholdet mellem sprog og socialitet. Begrebet d kker over sprogbrugerens samlede sproglige ressourcer og omfatter sproglig viden, erfaringer og f lelser og holdninger knyttet til sprog.
Sociolingvisterne Jan Blommaert fra Belgien og Ad Backus fra Holland beskriver det sproglige repertoire som individuelle, biografisk organiserede komplekser af ressourcer, der f lger rytmerne i konkrete menneskers levede liv. Et sprogligt repertoire er alts en individuel og biografisk formet konstellation af sproglige ressourcer, som afspejler den enkeltes livshistorie, sociale og historiske vilk r samt dr mme og nysgerrigheder. Blommaert beskriver rammende det sproglige repertoire som trunkeret , hvilket indeb rer, at det i sin natur har en opdelt og fragmenteret karakter. Vores sproglige repertoire best r ikke af hele og fuldst ndige sprog, men derimod af sproglige bits and pieces , der l bende f jes til repertoiret. No one knows all of a language , understreger Blommaert og fastsl r, at der ikke er noget galt med s danne delvise sproglige kompetencer; det er en naturlig og integreret del af den m de, mennesker taler p .
Den strigske sprogforsker Brigitta Busch betoner den biografiske og subjektive dimension af det sproglige repertoire. Hun beskriver, hvordan vores sprog er t t knyttet til vores personlige erfaringer, som er kropsligt indlejrede og ofte ladet med f lelsesm ssig betydning. Det g lder det, vi som sprogbrugere hver is r opfatter som gode , rigtige og nyttige sprog, og det, som vi omvendt forst r som forkerte eller uv sentlige sprog. Det g lder ogs det, der for os fremst r som b de smukke og grimme sprog, og det omfatter b de h b, dr mme og mareridt i forbindelse med sprog. Der er alts tale om et bredt spektrum af komplekse f lelser som gl de og sorg, skyld og skam og oplevet magt og magtesl shed i tilknytning til sprog, sprogbrug og sprogbrugere.
Et sprogportr t
I de senere r har b de l rere og forskere i stigende omfang anvendt sprogportr tter og andre kreative og visuelt orienterede tilgange til at f indsigt i elevernes sproglige repertoirer. Et sprogportr t er en grafisk visualisering af et individs sproglige repertoire, og det kan b de anvendes i forskning og undervisning til at f indblik i og skabe afs t for refleksion over sproglige repertoirer og flersprogethed.
I skolens undervisning kan et sprogportr t i sin enkleste form best af en tegnet kropssilhuet, som eleven udfylder, farvel gger og efterf lgende kommenterer - mundtligt eller skriftligt - for at tegne et billede af de sprog, dialekter og andre m der at bruge sproget p , der indg r i elevens sproglige repertoire. Eleven tildeler hvert sprog eller hver sproglige udtryksform en farve, et symbol eller et m nster og bestemmer, hvor i kropssilhuetten det skal placeres, og hvor meget det skal fylde. Gennem sprogportr ttet kan eleven kommunikere om sprogene i sit sproglige repertoire og ikke mindst om sprogenes f lelsesm ssige betydning for dem - b de her og nu, i tilbageblik og i et fremadrettet perspektiv.
I en af de fem klasser i Tegn p sprog stod sprogportr tter centralt i et af de sidste undervisningsforl b i 9. klasse. Eleverne tog hver is r billeder af sig selv, som ved hj lp af en billedredigeringsapp blev lavet til en sort-hvid stregtegning, der efterf lgende kunne udfyldes. Desuden skrev eleverne et kort essay, hvor de reflekterede over deres visuelle sprogportr t. Et af portr tterne blev lavet af pigen Ayesha, som har afghanske r dder.
Til sit sprogportr t har Ayesha stillet sig p gangen uden for klassev relset med det ene ben b jet og l ftet let op og begge armene strakt op i vejret. Hendes kropssilhuet rummer dansk, engelsk og tysk, men ogs i den ene fod lidt norsk, som hun kender fra ungdomsserien SKAM, og i h nderne fransk og spansk, som hun kender ganske lidt til, men vil elske at l re . Rundt om halsen har hun et halst rkl de, som er udfyldt med arabiske skrifttegn, der henviser til Koranens klassiske arabisk, som Ayesha i essayet beskriver som en stor del af sit liv. Blusen er fyldt med tal og matematiske symboler. I sit essay forklarer Ayesha, at hun elsker matematik og det matematiske sprog; det er et fag der har sl et klik i min hj