Præstationskultur

Søren Christian Krogh, Anders Petersen

Description

Præstationer er en del af livet. Ikke mindst for børn og unge. De præsterer i fritiden, blandt vennerne og på de sociale medier. Og særligt i skolen. Det kan føre til mistrivsel og et alt for stort pres. Heldigvis kan skolens faglige og sociale fællesskaber være med til at modvirke skyggesiderne af det moderne samfunds præstationskultur.

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 24 juin 2021
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772195384
• Langue: Danish

Extrait

Anders Petersen og S ren Chr. Krogh
PR STA- TIONS- KULTUR
Aarhus Universitetsforlag
EN DIAGNOSE AF SAMTIDEN
Alle pr sterer
Kan du forestille dig en dag, hvor du ikke pr sterer noget som helst? Slet ingenting? Nej, vel? Den tanke er umulig. En dag uden nogen form for pr station ville indeb re, at vores aktivitetsniveau blev reduceret til et absolut minimum, s vi knap nok kunne r re p os eller t nke en eneste tanke. Det lyder hverken rart eller nskv rdigt. Vi kan ikke ikke-pr stere.
Ordet pr station kommer af latin praestatio , af praestare , som betyder st foran , overg , yde eller bevise . Med den udvidelse af definitionen kommer vi et skridt n rmere, hvad vi forst r ved ordet pr station. Samtidig indikerer det, hvad der kan v re problematisk ved begrebet.
Det at pr stere indeb rer alts , at vi yder noget - og gerne anstrenger os for at yde noget godt. I det perspektiv er det ikke problematisk at h vde, at langt de fleste mennesker gerne vil pr stere noget. At pr stere er en naturlig del af det at v re menneske. Faktisk trives vi mennesker med at pr stere, og vi har ikke noget imod de pr velser, en pr station indeb rer. Der er alts intet i vejen med at pr stere. Snarere tv rtimod. Problemerne opst r, hvis pr velserne overstiger den gevinst, pr stationen skulle give. Eller hvis vi pr sterer for at st foran eller overg nogen - og dermed skaber ulighed og konkurrence i vores forhold til andre. Hvis det er ved at overg andre, vi beviser vores v rd og m ske endda bliver anerkendt for vores pr station. N r det sker, risikerer vi, at selve pr stationen tager over og bliver et lammende og problemfyldt m l i sig selv.
I de senere r har vi v ret vidne til en udvikling, hvor fokus p individets pr stationer har f et en ganske s rlig betydning i samfundet. Det er blevet vigtigt at pr stere godt i alle livets forhold - i familien, blandt vennerne, p arbejdspladsen og i skolen. Vores pr stationer har nemlig stor betydning for, hvordan vi konstruerer os selv og vores muligheder i tilv relsen.
Den pr stationskultur, vi for eksempel kender fra sportens verden, er vandret ind i samfundet og blevet en del af vores hverdag. Og med den f lger en s rlig social logik, hvor det at pr stere opfattes som hovedn glen til at l se det gode liv op.
Den engelske professor og ungdomsforsker Andy Furlong har gennem sine studier af unge og ungdomskultur vist, at b rn og unge oftest er dem, der f rst og med st rst kraft m rker tidens udviklingstendenser. Det g lder ogs , n r vi ser p pr stationskulturens indtog i det moderne samfund. Derfor ser vi i disse r, at pr stationskulturen is r blandt b rn og unge kan p virke deres skolegang, deres trivsel og generelle tilgang til livet.
Pr stationskulturen skaber nogle s rlige rammer for b rne- og ungelivet i dagens Danmark, som vi b de kan unders ge teoretisk og empirisk. Anders har gennem hele sit arbejdsliv forsket i samtidsdiagnose og skrevet om udviklingen af pr stationssamfundet, mens S ren i forbindelse med sit ph.d.-projekt om pr stationskultur, k n og sociale medier har interviewet 80 udskolingselever om deres oplevelser med og forhold til pr stationsforventninger. Eleverne kommer fra fire skoler i Danmark, der er valgt, fordi de, hvad ang r st rrelse, elevgrundlag og beliggenhed, er meget forskellige. Alligevel ligner elevernes erfaringer langt hen ad vejen hinanden. Det fort ller os noget om, at vi for at forst pr stationskulturen blandt b rn og unge f rst m forst , hvordan pr stationskulturen er forankret i og en del af samfundet.
Pr stationssamfundet
I bogen Ung i en pr stationskultur fra 2016 beskriver de to ungdomsforskere S ren stergaard og Kirsten Grube Juul den pr stationskultur, som er opst et mellem unge i dag. Det er tankev kkende l sning, der viser, hvordan s dan en kultur p virker de unge og deres f llesskaber. Men bogen fort ller os ikke noget indg ende om, hvorfor kulturen er opst et, eller hvordan vi kan forst den som en del af samfundet. Pr stationskulturen opst r og trives nemlig i det, vi kalder pr stationssamfundet.
Pr stationssamfundet opst r i anden halvdel af det 20. rhundrede som en reaktion p det, den franske filosof og sociolog Michel Foucault kalder disciplin rsamfundet. I sit forfatterskab beskriver han disciplin rsamfundets logik og m der at disciplinere sine borgere p . Foucault definerer disciplin rsamfundet som et samfund, der strukturerer og producerer en type mennesker, som han kalder lydighedsindivider . Lydighedsindivider indordner sig p mere eller mindre subtile m der under allerede eksisterende sociale hierarkier og f lger dermed de retninger, som udstikkes af andre, s dan som det var kendetegnende for vores samfundsstruktur f r omkring 1950. Her var det mest almindelige, at unge mennesker enten fulgte i deres fars fodspor eller p anden vis gjorde som deres l rer eller en anden autoritet dikterede.
Denne logik overf rtes if lge Foucault bl.a. til b rn i skolen, til menige p kasernen, arbejderne p fabrikken og andre grupper af mennesker, der alle var underlagt mantraet om k ft, trit og retning . Foucault beskriver, hvordan mennesker i disciplin rsamfundet blev gjort til f jelige kroppe , der for at v re gode borgere skulle kende deres plads, adlyde og tilpasse sig frem for at udfordre den sociale orden. Heraf kommer navnet disciplin rsamfund.
Det tvangsforhold opl ses gradvis fra og med begyndelsen af 1960 erne, og i sin bog Pr stationssamfundet fra 2016 viser Anders, hvordan idealet for samfundets borgere i dag ikke l ngere er Foucaults lydighedsindivid, men i stigende grad det, vi kunne kalde pr stationsindividet . Det er i kraft af vores egne pr stationer, at vi m udforske de muligheder, tilv relsen tilbyder. Han viser, hvordan vores pr stationer bliver en mark r for, hvor godt vi lykkes i livet, og i hvor h j grad det er lykkedes for os at udfolde og realisere de muligheder, der ligger foran os.
Institutioner for pr stationer
Udviklingen af pr stationssamfundet var til at begynde med et frig relsesprojekt. En bev gelse, hvor flere og flere ville fris ttes og ikke l ngere lade sig underkue af stivnede sociale forhold. Befolkningerne i den vestlige verden ville ikke l ngere indordne sig under diverse fastl ste sociale hierarkier, men nskede at realisere sig selv i den tiltagende individualiserings tegn. Der var et stigende nske om at have frihed til egenh ndigt at kunne skabe egne identiteter, livsstile og m der at v re til i verden p . Det s vi med markante frig relsesprojekter som ungdomsopr ret i 1968, flipperne i 1970 erne og yuppierne i 1980 erne, hvor det netop er den unge generation, der, som Furlong beskriver, f rst og med den st rste kraft m rker og reagerer p tidens udviklingstendenser.
Men udviklingen fra disciplin r- til pr stationssamfund forblev dog ikke kun et frig relsesprojekt. Med den trinvise samfundsm ssige forankring blev frig relsen sat i system, og dermed blev muligheden for og friheden til at pr stere afl st af krav om at skulle pr stere p en bestemt m de. Der opstod en ny form for pr stationslogik, hvor det b rende mantra var, at alt potentielt kan lade sig g re, hvis blot du pr sterer. I pr stationssamfundet handler det derfor om, hvorvidt du kan kalibrere dine pr stationer, s de matcher det, du gerne vil virkeligg re. Idealet er at kunne pr stere p m der, hvor du kan realisere dig selv og dine dr mme og leve op til dine og samfundets forventninger.
I Pr stationssamfundet beskriver Anders, hvordan den form for logik har store konsekvenser for hele vores samfund - s vel socialt som konomisk og strukturelt. Vi skal k be den rigtige K hlervase og samtidig v re b redygtige og bevidste i vores forbrug, vi skal have de rigtige venner og sikre os invitationer til de rigtige selskaber. Og strukturelt ser vi blandt andet, hvordan uddannelsessektoren tilpasser sine uddannelser efter, hvad der eftersp rges p arbejdsmarkedet, som for eksempel n r det s rligt er erhvervslivets behov for medarbejdere med digitaliseringskundskaber, der driver diskussionen om, hvorvidt teknologiforst else b r v re et selvst ndigt fag i grundskolen.
I lyset af denne eftersp rgsel ndrer samfundets sociale logik sig p en m de, hvor vi indretter samfundet ud fra en s rlig pr stationslogik, og hvor det er dine egne pr stationer, der afg r din succes i tilv relsen. Pr stationssamfundet er nemlig kendetegnet ved en forestilling om, at alle har en s rlig pr stationsidentitet, der skal foldes ud og g re sig samfundsm ssigt g ldende. Vi er alle pr stationsindivider, og betingelserne for, at vi kan v re succesfulde, er p en og samme gang skabt samfundsm ssigt oppefra og internaliseret og praktiseret individuelt nedefra. Kravet om at pr stere er strukturelt i den forstand, at det knytter an til samfundets indretning i alt fra skolens organisering over den m de, arbejdsmarkedet fungerer p , til markeds konomiens fokus p vedvarende forbrug. Samtidig er det ogs kulturelt, fordi det opst r i vores daglige g ren og laden.
Det er vigtigt at forst , at pr stationssamfundets sociale logik l bende former institutionernes omgang med mennesker. Den kryber ind i lovgivningen, for eksempel for skolen, hvor vi ser, at skolereformer og nationalt fastsatte kanonlister eller m ltal for elevernes faglige udvikling alle er en del af en institutionalisering af pr stationssamfundets sociale logik. Og gennem vores m der med samfundets institutioner indpodes denne logik ogs i os som mennesker - vi l rer l bende at g re den til vores egen. Det ser vi blandt andet med uddannelsesparathedsvurderingerne, hvor b rn og unge ser sig selv udefra gennem en bestemt linse for de faglige og sociale f rdigheder, som de skal kunne mestre for at v re klar til videre uddannelse.
N r pr stationssamfundets sociale logik internaliseres i os, f r det den konsekvens, at det, der begyndte som et frihedsprojekt, stille og roligt sl r om i sin mods tning og bliver til et tvangsforhold: Det, der f rhen var et projekt om fris ttelse og frihed til selv at bestemme, er blevet til et krav om at pr ste